28. juli 2008

Prof. Hjalte Rasmussen: EF-domstolen må rette ind og tage hensyn til danske bekymringer

EU-domstolen rettede fredag med endnu en fortolkningsudvidende dom, atter et angreb mod den danske udlændingepolitik. Den politiske debat om sagen er relativt afdæmpet, og det skyldes ikke kun sommervarmen og oppositionens realpolitiske kynisme, men det forhold, at ingen rigtigt tør bekende kulør om et så væsentligt emne. Stilhed før stormen kunne man sige, og tiden lige nu minder lidt om de sekunder der fulgte, da en persisk budbringer bad Kong Leonidas om at underkaste sig Kong Xerxes i filmen 300: “Choose your next words carefully, Leonidas. They may be your last as king.”.

Kong Leonidas’ svar var krig, men intet tyder på at VK-regeringen tør konfrontere EU, og det virker som om politikerne holder mund i kor, af frygt for en debat, der kan få vidtrækkende konsekvenser. Om det er dovenskab, manglende journalistisk tæft eller noget helt tredie, er uvist, men medierne undlader systematisk at konkretisere alternativerne, og lader sig derfor nøje med ja-ja-politikernes automatsvar. Det bliver mere og mere tydeligt, hvor langt vi er udover Grundlovens ord om afgivelse af suverænitet i “nærmere bestemt omfang”.

Selvom debatten stadig er ukonkret, så virkede den nye dom dog positivt for debatten, men også her må man se kritisk på mediernes rolle. To eksempler…

Politiken citerer integrationsministeren for at ville rette ind efter EU-dommen. Andre medier citerer hende for det samme, men medtager også hendes kritik af udviklingen. Fra Birthe Rønn vil rette ind efter EU-dom

“I det omfang, at den (EF-dommen, red.) ændrer EU-retten og har betydning for Danmark, så er det klart, at den bliver fulgt. Så er den en del af dansk ret.”

Fra DR Online – Rønn: Udlændingepolitik skal ikke fastsættes af dommere (25/7-08).

“Hvis det fortsætter, så kan en gammel parlamentariker som jeg da godt begynde at overveje, om der skal sidde nogle jurister ved domstolene og bestemme noget som folkevalgte organer har vedtaget.”

Information citerer professor Hjalte Rasmussen, der forklarer, at en EU-dom er identisk med dansk lov. Avisen citerer ikke Hjalte Rasmussen for eventuelle alternativer, men lader derimod en jurist ved Håndværksrådet redegøre for det manglende alternativ. Fra Lov følge eller EU fly (26/7-08).

“… så må man jo ultimativt melde sig ud af EU. Det bliver man nødt til, hvis man vil fastholde vores udlændingelov.” (Peter Vesterdorf, jurist)

Det er næppe tilfældigt, at det mest konstruktive der endnu er kommet frem, blev formuleret i et live-interview. Fuld transkription af et indslag i TVavisen, fredag 21.00, hvor professor Hjalte Rasmussen talte fra sin sommerresidens.

Mette Walsted Vestergaard, DR-vært: Hjalte Rasmussen, du er professor i EU-ret. Hvilke konsekvenser ser du af denne her dom fra EF-domstolen har for den danske udlændingelov.

Hjalte Rasmussen, professor: Jeg er meget enig, i det der er blevet sagt (af Morten Messerschmidt og Birthe Rønn Hornbech). Altså den danske udlændingelovgivning, og specielt reglerne for familiesammenføring, har været ude i et voldsomt stormvejr de sidste to tre fire måneder, og også i de sidste uger, og man kan sige – hvis vi sammenligner det med en båd der sejler på vandet, så har den mistet en del af sit sejl, og nogle af årene, men det domstolen gør i dag, det er nærmest at sammenligne med at den begynder at trække bundproppen ud af skibet.

Mette Walsted Vestergaard: Nu er det jo det danske folketing, der står bag den danske udlændingelovgivning, og EUs politikere der står bag EUs love. Hvilke muligheder har politikerne når EF-domstolen går så vidt som her. Kan de for eksempel anke en sådan afgørelse?

Hjalte Rasmussen: Man kan ikke anke afgørelserne. EF-domstolen er den øverste og den sidste, og den mest supreme, hvad man ellers vil finde på kalde det. Dens afgørelser kan ikke indbringes for nogen anden instans. Men. Jeg synes, at den her sag, er et skoleeksempel som det er værd at lære noget af. Det EF-domstolen rent faktisk gør, det er at den siger, at der er en bestemmelse i et direktiv fra 2004, der siger at hvis en person tager til et andet land, for at arbejde, så har familiemedlemmer ret til at ‘ledsage’ den pågældende til det nye værtsland. Det står meget klart i direktivet, men domstolen ræsonnerer som så, at det ikke er godt nok, og det er ganske overraskende. Det ryster jo dybt ned i vores demokratiske opfattelse, af hvordan ting bestemmes i samfund. EF-dommerne det er ikke… (afbrydes).

Mette Walsted Vestergaard: – Hvis nu politikerne, sådan helt konkret skal gøre et eller andet for at sikre, at denne her lov og dens praksis, er i overensstemmelse med det de har vedtaget. Hvad er det så de skal gøre?

Hjalte Rasmussen: Jeg mener situationen nu er moden til – også som Birthe Rønn Hornbech antydede, at de danske politikere tager et stærkt initiativ i EU. Foreslår de andre lande, at Mnisterrådet, de lovgivende myndigheder, og i det hele taget sætter sig sammen, og træffer følgende beslutning:

I 2004 sagde vi hvad vi mente. Domstolen har i mellemtiden sagt, at det ikke var en god nok mening. Nu vil vi gerne gentage, at det vi sagde, det mente vi, og det er herefter gældende ret. Og på den måde få banket lidt af bundproppen tilbage på plads, så vandet ikke fosser ind. Og måske kan politikerne her i landet, jo endog bruge en sådan ny forhandling til at lagt nogle af de mange bekymringer ind i en ny retsakt. De bekymringer som integrations-, Udlændingeservice og så videre har haft på det seneste, med at forsøge – en umulig opgave at begrænse strømmen af udlændinge ind i landet.

Mette Walsted Vestergaard: Hjalte Rasmussen, med en kraftig opfordring til de danske politikere, og tak fordi du ville være med her i aften.

Til alle problemer findes der en løsning, og det siger sig selv Danmark ikke bare skal godtage en aktivistisk EF-domstol uden skyggen af mandat fra den danske vælgere.

Problematikken var et af under-emnerne i gårsdagens P1debat, hvor Informations David Rehling atter deltog, denne gang i en debat med Weekendsavisens Arne Hardis. Rehling mente åbne grænser var et krav til ethvert civiliseret land, og da Hardis så tilføjede, at det ville at afmontere velfærdsstaten, og man ville være nødt til at indføre lovgivning der i økonomisk henseende gav indvandrere dårlige vilkår var svaret igen, at det i så fald ville stride imod internationale konventioner. Rehlings løsningsmodel var nationalstatens afskaffelse- No more – no less.

Arne Hardis bragte flere væsentlige emner på banen, og pointerede blandt andet, at der måtte være en vis grad af folkelig mandat til et så væsentligt beslutningsområde, og at det derfor ikke nyttede, at man gjorde emnet til ren jura. Det handlede om demokratisk legitimitet. Fra debatten…

Birgitte Lesanner, P1-vært: Som vi har været lidt inde på, så afsagde EF-domstolen fredag en dom, som gav et dansk par ret i, at et par ugers arbejde og bosættelse i Sverige eller i et andet EU-land, det er nok til, at give ret til bagefter at bo i Danmark sammen som ægtepar… (hendes opsummering af Metock-sagen).

[…]

Birgitte Lesanner: Arne Hardis, du mener det er et kæmpemæssigt demokratisk problem at EU-lov står over dansk lov. Hvordan det?

Arne Hardis: Nej, sådan vil jeg ikke formulere det… nej, det der er et problem, det demokratiske problem, at vi på den ene side har en EF-ret, som med henvisning til arbejdskraftens frie bevægelighed og forskellige konventioner, hele tiden sørger for, at åbne grænsen mere og mere i forhold til et land – Danmark – som har den politik, at man godt vil holde grænsen ret lukket. Specielt overfor bestemte grupper, det taler man ikke så meget om, men det er muslimer fra fattige lande. Når det er sådan, at – lad os bare være generøse, at 2/3 af befolkningen, 3/4 af folketinget, har den opfattelse, at det skal være muligt at lukke grænsen, og de så er underkastet de her EF-regler, EU-regler, så er der naturligvis et gigantisk politisk problem, som handler om folkestyrets legitimitet, som handler om EUs legitimitet… I gamle dage der sagde man – ingen over og ingen ved siden af Folketinget – siden da er folkevalgte, det er blevet nogle som er kommet lavere ned i kurs, og dem der er de egentlige gode forvaltere af virkeligheden og magten og så videre, det er blevet jurister og dommere.

[…]

Arne Hardis: David Rehling siger, at indtil 2002 der fulgte vi jo de her regler, så hvad er egentligt problemet… Men problemet er jo netop, at regeringsskiftet i 2001, var jo udtryk for… at et meget stort flertal i Danmark ville have en stram politik, og det kan nu ikke lade sig gøre.

Arne Hardis: … den politik er jo ikke opfundet ud i det blå. Det er jo en meget bredt forankret holdning i den danske befolkning, og så vil vi se en stigende tendens til at folk laver private løsninger på det vi ellers med stor dygtighed har lavet politiske løsninger på, som nu bliver ramt af juraen. Det behøver ikke være, at folk nu bevæbner sig med køller og går og knalder hinanden ned, men en acceleration af den tendens, at hvis man har mulighed for det, så laver man sin egen ghetto, hvor man sørger for at de fremmede og de fattige ikke kommer til… Nej – det er ikke bare regler der skal holdes, det er en meget alvorlig konflikt mellem en nationalstat som forsøger at overleve, og nogle globale krav som underminerer dens forudsætninger.

[…]

Birgitte Lesanner: Men, Arne Hardis, jeg synes måske der er noget med dimensionerne og perspektivet i det. Fordi i dag er det 2-300 danske statsborgere som får deres ægtefælle til landet gennem den her EU-ret, og lad os nu sige, at man faktisk begyndte at vejlede folk om, at der var den her mulighed. Så ville det tal måske doble eller tredoble. Altså det er jo stadigt overskueligt – er det ikke det?

  • 27/7-08 P1debat – Hvor grimt er det for Birthe Rønn?
  • Mere.

  • 17/7-08 Berlingske Tidende – Venstre kritiserer EF-Domstolen.
  • “Jeg synes, at man det sidste halve års tid har kunnet se, at EF-Domstolen er gået i gang med en politisering, jeg ikke kan lide, hvor man hele tiden går ind og tester vandene for, hvor langt man kan gå i forhold til de nationale parlamenter. Og det er en glidebane, der er meget farlig.” (Michael Aastrup Jensen, Venstre)

  • 25/7-08 Euro Lex – Metock m.fl. Sag C-127/08.
  • 25/7-08 180 Grader – Leder: Tilbage til den liberale udlændingepolitik.
  • “Tilbage står vi så med den liberale løsning, nemlig at lukke for de sociale kasser for folk der kommer til landet udefra.”

  • 25/7-08 Weekendavisen – Gør døren høj, gør porten vid (af Arne Hardis).
  • 25/7-08 Information – Ny udlændingestramning strider mod EU-regler.
  • 26/7-08 Irish Times – Residency refusal to 1,500 non-EU spouses for review.
  • 28/7-08 Jyllandsposten – Ralf Pittelkow: EU-dommere politiserer.
  • EF-domstolens vide muligheder for at politisere er et levn fra en svunden tid. En tid, hvor det var god latin i toneangivende EU-kredse, at nationalstaterne skulle tømmes mest muligt for indhold, så man fik skabt Europas Forenede Stater… Domstolen blev tildelt en nøglerolle i den forbindelse. Den skulle gøre brug af det, som man i jurasproget kalder en ”dynamisk” fortolkning af EU-retten. Det vil sige, at den skulle gå langt i sine fortolkninger med det formål at drive EU-integrationen fremad.”

  • 28/7-08 Berlingske Tidende – EU bremser test i danskhed.
  • “… flere eksperter siger nu, at EU sætter så godt som hele udlændingeloven ud af spillet.”

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper