12. august 2020

Eva Eistrup: Udtrykket ‘All Lives Matter’ er et ‘ladet slogan’, som stiller sig ‘i vejen for antiracismen’

Anna Libaks fine ‘All lives Matter’-leder forarger centrum/venstre på Twitter, og den slags ender naturligvis med en artikel i Politiken. Det er helt okay med konstruktiv kritik, men det virker som om alt der er ikke er karikeret venstreradikalt, automatisk bliver et fortløbende debatemne. Kulturjournalist Eva Eistrup kommenterer på Politiken.dk – All Lives Matter clickbait (kræver login).

“… Det kræver et hurtigt shot voksenalkohol og et par selvpåførte lussinger med flad hånd for lige at dulme og hærde, før man åbner Weekendavisen for tiden. Men ‘All Lives Matter’? Er det virkelig der, vi vil være? Anna Libaks leder er problematisk af flere grunde…

… jeg kender da godt følelsen af, at det ville være fedt, hvis ideal og praksis var det samme. Hvis man kunne lukke øjnene hårdt i og tvinge virkeligheden op på det ønskede teoretiske niveau, sådan vupti a la Libak: ‘Skal USA være et bedre og mere retfærdigt land, handler det nu som altid om, at hudfarve ikke skal være en faktor. Den skal tages ud af ligningen, den skal ikke sættes ind’. Men: Hudfarven.

Er. Allerede. En. Del. Af. Ligningen. Som alle dem med de menneskelige erfaringer på området jo godt ved, uanset hvor hårdt der i den borgerlige presse arbejdes på at sidde denne kritiske erfaringsmasse overhørig. All Lives Don’t F* cking Matter Yet! ‘All Lives Matter’ er lige så intetsigende åbenlyst sprogligt sandt uden for kontekst som et inspirational quote tatoveret på en uheldig underarm. …

‘All Lives Matter’ er det kampråb, som bruges af amerikanere, der ikke ved eller ikke mener, at der finder racemæssig diskrimination sted i USA. Eller værre: ikke ser et problem med, at det findes. Det er et ladet slogan, som er opstået i en specifik kulturhistorisk kontekst, nemlig som ængstelig (hvid) reaktion på og backlash imod (den enorme, diverse) Black Lives Matter-bevægelses legitime påberåbelse af den diskrimination på liv og død, som politiet blandt andre udsætter sorte borgere for.

‘All Lives Matter’ som udsagn på lederplads bliver hensynsløs provokatorisk clickbait, fordi lederskribenten kender, men ignorerer den kontekst. At sige ‘All Lives Matter’ er – uanset om man ikke ved bedre, eller fordi det netop er hensigten – at stille sig i vejen for antiracismen.

(Kulturjournalist Eva Eistrup i Politiken, 9. august 2020, sek. 3, s. 2)

“Så lad os begynde. Her er det indledende afsnit i Libaks leder. Bemærk rammesætningen: Drabet på George Floyd har givet anledning til VOLDELIGE protestdemonstrationer i USA. Libak undlader dermed behændigt at nævne, at langt de fleste demonstrationer har været fredelige. …” (Carsten Fogh Nielsen, Twitter, 31. juli 2020)

“Helt skørt bliver det, når Libak i et Facebook-opslag forsvarer sig med, at demonstranterne i hendes øjne har ladet sig forføre af den kapitalismekritiske tyske Frankfurterskole-filosof Herbert Marcuses idéer. Her begynder Libaks udlægning at vække mindelser om den højreradikale konspirationsteori om ‘kulturmarxisme’, der ser repræsentanter for den såkaldte ‘kritiske teori’, der opstod i Frankfurt omkring 1930erne, som dukkeførere bag nutidens politiske korrekthed, feminisme og ‘wokeness’ – på trods af, at Frankfurterskolen (inklusiv Marcuse) ofte med rette er blevet kritiseret for stort set ikke at have noget at sige om kvindefrigørelse og racisme. Man kan nok kun opfordre til, at Libak udsøger sig nogle andre kilder, næste gang hun skal skrive leder om sorte amerikaneres kamp for retfærdighed.” (Malte Frøslee Ibsen, Berlingske, 6. august 2020)



5. august 2020

Anna Libak om ’strukturel racisme’-postulatet: “Fru Justitia er blind. Farveblind. All Lives Matter.”

Siden ‘hvide betjente’ tog livet af George Floyd, indleder Anna Libak sin leder, men ligesom det ikke bliver et racistisk politidrab fordi afdøde er sort, så bliver betjentene heller ikke hvide, blot fordi nogen synes det. Den ene betjent J. Alexander Kueng (billedet nederst) er sort, og har nigerianske aner. Når det er sagt. Fremragende leder af Anna Libak, der kan læses i sin helhed hos Weekendavisen – Sandheden er ikke sort og hvid.

“Teorien om den strukturelle racisme retfærdiggør voldelige angreb på myndighederne, fordi det er dem, der opretholder systemet. For demonstranterne er det ikke et spørgsmål om mere og bedre uddannelse af politistyrkerne, og ej heller om, at der skal slås hårdere og mere konsekvent ned på tilfælde af racisme eller machokultur blandt ordenshåndhæverne. … Hele systemet må omstyrtes. Som sådan er påstanden revolutionær.

Beviset for den strukturelle racisme finder tilhængerne i statistikken. Hvis sorte klarer sig dårligere end hvide, så skyldes det den historiske uret, som slaveriet har påført dem. … det er en vild og vanvittig teori. Af flere grunde. For det første kan man ikke basere en teori om undertrykkelse på statistiske forskelle. Dem kan man altid finde på alle mulige parametre.For det andet er systemet naturligvis ikke strukturelt racistisk, når diskrimination på alle niveauer er forbudt i USA. Bortset altså lige fra den positive diskrimination – særbehandling – som netop sorte nyder godt af.

… I et strukturelt racistisk system, hvordan kan det så gå til, at asiaterne – indiske, japanske og kinesiske amerikanere – tjener mere end både hvide, latinoer og sorte? Det kan man ikke forklare uden at inddrage kulturelle faktorer: Asiater ofrer traditionelt alt for deres børns uddannelse, mens de sortes familiestruktur siden tresserne er brudt sammen i en grad, så 77 procent af alle sorte babyer i USA i 2015 blev født af en ugift mor.

… Skal USA være et bedre og mere retfærdigt land, handler det nu som altid om, at hudfarve ikke skal være en faktor. Den skal tages ud af ligningen, den skal ikke sættes ind. Fru Justitia er blind. Farveblind. All Lives Matter.

(J. Alexander Kueng med George Floyd, Minneapolis, 25. maj 2020; Foto: Mail Online)

“Long before Mr. Kueng was arrested, he had wrestled with the issue of police abuse of black people, joining the force in part to help protect people close to him from police aggression. He argued that diversity could force change in a Police Department long accused of racism.” (NYT, 27. juni 2020)

Oploadet Kl. 10:38 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


3. marts 2020

Libak: Winds EU er selv et ‘forestillet fællesskab’ – “Socialkonstruktivismen er selv en konstruktion.”

For nogle uger siden bragte jeg lidt fra et interview med bogaktuelle Marlene Wind. Her en knivskarp anmeldelse af Weekendavisens Anna Libak – Marlene Wind kan selv være en tribalist

“Hun udbreder sig med henvisning til den afdøde samfundsforsker Benedict Anderson om, at folk bliver vældigt pikerede over, at nationer er forestillede fællesskaber og dermed sociale konstruktioner. Men man fornemmer, at hun heller ikke selv er helt afklaret med, at den globale landsby, hun hylder, også er et forestillet fællesskab – blot med den forskel, at væsentligt færre efterhånden er i stand til at forestille sig den. Socialkonstruktivismen er selv en konstruktion. …

For Marlene Wind er folkeafstemninger et onde og et symptom på den flertalsfetichisme, der vinder frem i disse år, hvor demokrati ifølge professoren har udviklet sig til en slags flertalstyranni. … Wind problematiserer, at det i realiteten kun var et mindretal af den britiske befolkning, der besluttede at forlade EU: Hun citerer en anden professor for, at det med en valgdeltagelse på 70 i realiteten var et mindretal på 36 procent, der udløste Brexit. Det kan da være rigtigt nok. Man skal bare være opmærksom på, at da den danske befolkning omgjorde nejet til Maastricht-traktaten og sagde ja til Edinburgh-aftalen, så var det altså heller ikke et flertal af de stemmeberettigede, der sagde ja til det.

… når hun undrer sig over, at der er så få i EU, som chokeres over udviklingen, skal hun vide, at det meget muligt er, fordi folk efterhånden ikke aner, hvad de skal tro. For når selv en professorer i statskundskab som Marlene Wind stempler alle, hun er uenig med, som tribalister, kan vi så stole på, hvad hun fortæller om situationen i Ungarn?

Når hun sidestiller Brexit med den ulovlige catalanske folkeafstemning, mister man jo fuldkommen tilliden til hendes dømmekraft. Der står da i Lissabontraktaten, at et land kan melde sig ud! Og ja, jeg er også trist over, at briterne forlader os, men det er nu engang det forbandede ved demokrati: Man risikerer, at de andre vinder.

Jeg ved godt, Wind mener, at briterne blev hjernevasket af russiske bots og af fake news fra Leave-kampagnen til at stemme sig ud. Men så igen: Briterne har altså ved to efterfølgende parlamentsvalg haft muligheden for at give de partier, der ville omgøre Brexit, et stort flertal. Allersenest ved parlamentsvalget i december sidste år må de have vidst det samme som Marlene Wind: at de var blevet hjernevasket til at sige nej til EU. Men det endte altså alligevel med et solidt flertal i underhuset til Boris Johnson, som gik til valg på at gennemføre Brexit.”

Oploadet Kl. 00:55 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


31. august 2019

Libak om Løkke: “Men så kom valgkampen. Og lige pludselig mente Løkke noget andet. Helt spontant.”

Så røg Lars Løkke Rasmussen, og det borgerlige Danmark kan komme videre. Gudskelov ikke med Kristian Jensen, men desværre nok med Jakob Ellemann-Jensen. Klart bedre end den ældre udgave af sin far, men vi taler om end mand der tilbage i 2007 meldte sig ud af Venstre i protest mod Venstres linje i udlændingepolitikken. Et parti der inkluderede Karen Jespersen, kunne han ikke acceptere, og meldte sig derfor i Det Radikale Venstre-forgreningen Ny Alliance.

Anna Libak om Lars Løkke Rasmussen i Ekstra Bladet .

“Han har ment, at konventioner som FN’s flygtningekonvention er utidssvarende. Så utidssvarende, at Danmark skal kæmpe for, at de bliver lavet om. Det mener han vistnok ikke mere. Nu mener han, at Danmark skal stå vagt om konventionerne. Og han mener det så meget, at han slet ikke vil høre tale om at lade Nye Borgerlige lægge stemmer til Venstres politik. Fy føj. De vil have et opgør med konventionerne, og det er simpelthen for fælt.

Han har også ment, at udgiftsstop og nulvækst i den offentlige sektor var Venstres politik. Det mener han vistnok ikke mere. I valgkampen lovede han i hvert fald at bruge hele råderummet på velfærd. Før ville han spare penge, nu vil han bruge penge.

Han har også tidligere været meget skeptisk over for de negative konsekvenser af grænsekontrol. Det hed sig endda, at når Dansk Folkeparti ikke kom i regering med Venstre efter valget i 2015, var det ikke mindst på grund af DF’s bastante krav om permanent grænsekontrol. Det ville Venstre ikke acceptere. Det var uliberalt. Grænsebomme rejser man af nød og ikke af lyst.

Sådan er det vistnok ikke længere. For pludselig – hov – blev det under valgkampen i år en mærkesag for Venstre at gå ind for permanent grænsekontrol. Basta. Bom.

Og man kunne blive ved. Lige indtil valget var det Venstres politik, at de afviste børnefamilier måtte blive på Sjælsmark. Fordi udlændingepolitikken blev nødt til at være konsekvent.

Lige indtil valget var det nej til kvoteflygtninge, så længe Danmark fortsat giver asyl og familiesammenføring til tusinder hvert år. ….- Men så kom valgkampen. Og lige pludselig mente Løkke noget andet. Helt spontant. Og måske kun privat? Fra dag til dag udviklede hans synspunkter sig uden forudgående varsel.

… Løkkes rationale var – ræsonnerede man – nok det rigtige: Politik er en konspiration om at gribe magten. Og så må politikformuleringen komme undervejs.

Oploadet Kl. 17:42 af Kim Møller — Direkte link107 kommentarer


17. maj 2019

Klima-dagsordenen dominerer, fortælles det: Klima-alarmistiske Alternativet tæt på spærregrænsen…

I seneste Yougov-meningsmåling står Alternativet blot til 2,8 procent, og partiet står således til at blive mindre end Stram Kurs. I en tid hvor medierne hævder, at klima-dagsordenen er second-to-none står de ultimative klima-alarmister til at blive halveret: Elbæk-alternativet ‘nærmer partiet sig spærregrænsen’.

Medierne har gjort sit, men som Anna Libak berører i en relativ fornuftig kommentar pointerer, så er folkedybets frustration over masseindvandringen ikke et isoleret dansk fænomen. Den splitter blå blok, men også rød blok, både i lande med fri debat og i lande med en mere totalitær tilgang til ytringsfrihed. Man kan ikke konstruere konsensus ift. demografisk harakiri. Det lykkedes Tito at tøjle kulturkampen. Herefter fulgte Srebrenica mv.

(Alternativet-kandidat Therese Scavenius uddeler ‘klimapolitiske tæsk’ til kødspisende mand, 2019)

(Therese Scavenius, ‘Klimapolitisk forsker’)

“Blå blok lider af islamitis, siger Pind. Og man forstår, at sygdommen nu er så fremskreden, at metastaser som Rasmus Paludan er brudt frem. Fy føj. Analysen er dyster, men den er også dum. For helt ærligt: Hvordan kan man nå frem til, at udlændingespørgsmålet har splittet lige præcis blå blok i Danmark?

Udlændingespørgsmålet har splittet hele Vesten og ført til, at det politiske landskab i hvert eneste EU-land er i opbrud. Fra Trump over Brexit over Alternative für Deutschland over den østrigske regering over Orban over Sverigedemokraterna over Salvini i Italien over det polske Lov og Retfærdighedsparti over… fortsæt selv listen: Udlændingespørgsmålet dominerer dagsordenen.

I Europa har udlændingespørgsmålet ført til, at de socialdemokratiske partier er kollapset i en lang række lande – med Danmark som en af de få undtagelser. Og hvorfor er Danmark en undtagelse? Det er det, fordi socialdemokraterne i Danmark har kopieret blå bloks udlændingepolitik. Hvilket helt forventeligt har fået de Radikale og Enhedslisten til at protestere voldsomt… Så mon dog ikke man kan konkludere, at udlændingepolitikken også splitter rød blok?” (Anna Libak, Berlingske, 16. maj 2019)



19. november 2018

Libak om Marrakesh-erklæringen: “… hviler på den præmis, at migration er positiv og skal fremmes.”

Der er bevægelse i Venstre med folketingskandidater som Mads Fuglede og Anna Libak. Her sidstnævnte i Berlingske – En migrant er en fremmed, du ikke har mødt endnu.

“Siden flygtningekrisen i 2015 har regeringer over hele EU utrætteligt gentaget, at det gælder om at få skilt flygtninge fra migranter. De første behøver vores beskyttelse og kan blive – i hvert fald til faren driver over. De øvrige har ingen ret til at være her.

Men det bliver sværere at argumentere for, hvis landene skriver under på FNs nye migrationspagt ‘Global compact for safe, orderly and regular migration’ ved en stor ceremoni 10-11. december i Marokko.

For pagten hviler på den præmis, at migration er positiv og skal fremmes. Mere af den, tak!

Allerede i præamblen slås det således fast, at formålet med pagten er at sikre, at migranter fremover ikke skal stilles ringere end flygtninge. For i dag er det kun flygtninge, der er beskyttet af de internationale konventioner, mens migranters retsstilling er langt mere usikker. Det skal pagten lave om på.

Spørgsmålet er så, hvad der egentlig menes med migranter. Og der menes efter alt at dømme alle migranter fra hele verden, der ikke har haft held til at blive anerkendt som flygtninge. Anderledes kan man dårligt forstå ordene om, at staterne forpligter sig til at yde den fornødne støtte til enhver, uanset migrationsstatus, der bliver udsat ‘for nogen form for diskrimination’ eller udnyttelse eller misbrug, herunder f.eks. ‘migranter, der er blevet udnyttet og misbrugt af menneskesmuglere.’

… en tid, hvor hele det politiske landskab i Vesten er i opbrud, ikke mindst som følge af modstanden mod yderligere indvandring, er det faktisk ret frisk at udfærdige en pagt, der anpriser den.”

(Global Compact for safe, orderly and regular migration aka Marrakesh-erklæringen, 2018; Foto: UN.org)



27. august 2018

“…. hvordan i alverden går det til, at queers er så besatte af hudfarve, når køn ikke må betyde noget?”

Forrygende stunt af Anna Libak, der netop er blevet folketingskandidat for Venstre. Fra Altinget.dk – Da jeg blev udskammet som hvid

“… nu om dage er det so yesterday at være almindelig lesbisk. … Det nye er at forkaste alle kønsstereotyper; for nu er tiden queer, og ens gender er i gender fluid flow.’

Det mærkelige er så, at det samme overhovedet ikke gælder hudfarve. Man er stadig sit pigment og måske mere end nogensinde. Det fandt jeg ud af, da jeg forleden slæbte min søn med til Nørrebro Pride 2018…

Men ak. Da den alternative pride skulle formeres foran Nørrebro Station, meddelte arrangørerne, at alle ‘racialiserede’ mennesker skulle gå forrest. Det viste sig at betyde, at folk skulle tage opstilling i paraden efter deres hudfarve. De farvede skulle gå først, og de hvide bagefter.

En af dem, der helt klart skulle gå bagved, var min facebook-ven Jesper Gisli… Han havde i dagens farvefikserede anledning iført sig en sort T-shirt med et hvidt budskab: ‘Hvide heteromænd for mangfoldighed og fri seksualitet for alle’. Men det blev simpelthen for hvidt til arrangørerne. En times tid senere skrev han til mig, at han var blevet bortvist af vagterne.

I modsætning til Gisli var hverken min søn eller jeg indstillet på at gå med i paraden som hvide. Som rigtige queers opponerer vi imod en binær, sort-hvid pigmentforståelse og betragter os som colour-fluid.

Vi har aldrig nogensinde meldt os til at være hvide…

Så hvordan i alverden går det til, at queers er så besatte af hudfarve, når køn ikke må betyde noget?

Oploadet Kl. 02:54 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


10. februar 2018

Libak: “For tiden er der konkurrence om at misforstå forbuddet mod maskering i det offentlige rum.”

“Hvad med solbriller, makeup, julemandsskæg mv.”, spørger biskop Marianne Christiansen i Fyens Stiftstidende, og fortæller at hun har købt en niqab, der med den nye lov kan gøre hende ‘til kriminel’. Anna Libak skærer problematikken ud i pap for ideologisk hæmmede på EB.dk – Borgere går ikke i burka.

“For tiden er der konkurrence om at misforstå forbuddet mod maskering i det offentlige rum.

Der går ikke en dag uden nye fantasifulde forslag til, hvem der vil blive ramt. Godmodige julemænd. Prinsesser og pirater på otte år til Halloween. Motorcyklister. Fattige gadeartister.

Forleden var det fru Justitia, Birthe Rønn Hornbech, der i Politiken meddelte, at hun nok bliver stoppet af politiet, fordi hun har købt et stort, varmt tørklæde mod forkølelse. Hun bedyrede også, at præster ikke længere vil kunne bevæge sig fra præstegården og til kirken iført ornat.

Jaså. I så fald skal politiet godt nok være dummere, end det selv tillader. For det første fordi forbuddet går ud på, at man ikke må tildække ansigtet i det offentlige rum. Siden hvornår er præster begyndt at tildække ansigtet?

Desuden præciseres det på justitsministeriets hjemmeside, at tildækning af ansigtet, som har et anerkendelsesværdigt formål, generelt er undtaget fra forbuddet. …

Forbuddet gælder således kun dem, som skjuler deres identitet for det øvrige samfund for at vise, at de ikke er en del af det. Og dermed i praksis skaber et parallelsamfund med egne normer og regler.

Gør kvinder i burka det? I dén grad. Gør autonome i elefanthuer også det? Absolut. Hvad med rockere iført masker, der står uden for retsbygninger, hvor sager mod deres kolleger bliver pådømt? Yes! Hvad med røgdykkere så? Nej. Var det virkelig så svært at gætte?



20. januar 2017

Modkraft-freelancer problematiserer højremedier: “…folk på Facebook… læser det som journalistik”

Konstituerende chefredaktør for Berlingske Anna Libak kalder i en kommentar ‘De nationalkonservative’ for ‘vor tids revolutionære’, men når selv borgerlige dagblade lefler for selverklærede progressive, så er der intet galt i en ’stop and rewind’-tilgang. Den kan vanskeligt kaldes revolutionær – reaktionær er det rigtige ord.

Herunder lidt fra en artikel om Modkrafts lukning. Hvis højreorienterede holdningsmedier har gennemslagskraft, så skyldes det jo netop at de tager udgangspunkt i den konkrete virkelighed for dansken, ikke i humanistiske floskler eller socialistiske utopier. Fra Journalisten – Modkraft skal lukke efter 17 år.

“Det venstreorientede netmedie Modkraft skal lukke. Sådan lyder det fra Mediebureauet Monsun, som ejer Modkraft og har udgivet netmediet i 17 år. Modkraft.dk blev registreret helt tilbage i januar 2000. …

Laura Na Blankholm mener, at mediebilledet i Danmark for tiden præges af højreorienterede hjemmesider, der ikke er tilmeldt Pressenævnet.

Vi kan se en stor tilslutning til sites som Den Korte Avis, Newspeek og Uriasposten, som ikke er tilmeldt Pressenævnet. Men vi kan se, at folk på Facebook og andre steder læser det som journalistik. Samtidig ser vi en højredrejning på Christiansborg. Derfor mener jeg, at der vil mangle en journalistisk modvægt, hvis Modkraft lukker,’ siger Laura Na Blankholm.

Du nævner selv, at Den Korte Avis har stor gennemslagskraft. Kan fremtiden være at blive mere som Den Korte Avis?

“Jeg tror, det har været overvejet, om Modkraft blot skulle facilitere holdninger. Jeg synes, der er et stort potentiale i at være et journalistisk medie, som er tilmeldt Pressenævnet. …'”

(Rune Eltard Sørensen & Laura Na Blankholm til SIAD-demonstration, Søtorvet, 23. februar 2013)

Modkraft i overskrifter…

”Det er bare DU, som kan føle det, du føler’ – Skrøbelighed og queer-alliancer i SKAMs tredje sæson’ (17. januar 2017); ‘Ny bog: Derfor eksisterer slaveriet i bedste velgående i dag’ (30. december 2016); ‘Nye beviser på svigt i sydafrikansk vinindustri’ (23. november 2016); ‘Protest ved jobcenter: ‘Det er hér, alle ulykkerne sker” (28. oktober 2016); ‘Varmen fra den evigt brændende flamme – om bilafbrændingens kunst’ (26. september 2016); ‘Blokerede lufthavn i London: Derfor hænger Black Lives Matter og klimaaktivisme sammen’ (7. september 2016); ‘Vi talte med fire pantsamlere om at arbejde på Roskilde’ (2. juli 2016); ‘Massakren i Orlando var en amerikansk forbrydelse’ (23. juni 2016); ‘Hvid uvidenhed: om epistemisk racisme og social forandring’ (22. juni 2016); ‘Reebok dropper proisraelsk uafhængigheds-sko’ (12. maj 2016); ‘Tjek din privilegiediskurs’ (5. maj 2016); ‘Adopterede boykotter SFI-undersøgelse’ (30. marts 2016); ‘Marxistisk filosofs arkiv i Ungarn truet af lukning’ (15. marts 2016); ‘Antifascistisk Aktion: Undercover-agent har forrådt vores bevægelse’ (15. marts 2016); ‘Udstilling sætter fokus på de menneskelige konsekvenser af grænsekontrol’ (8. marts 2016); ‘Debattør: Köln-overgreb skaber feminationalisme’ (29. januar 2016)



10. januar 2017

Hørt på DR2: “Breitbart News og andre jo har det med med at fabrikere løgnagtige falske historier…”

Hvis man vil tage den ideologiske temperatur på de etablerede medier, så er debatten om Breitbart ganske velegnet. Mandagens udgave af Datolinjen på Radio24syv var en lang dundertale mod Breitbart, blandt andet baseret på et interview med Politikens Erik Jensen, der ikke lader virkeligheden ødelægge en god historie. Jeg slukkede da studievært Anne Sofie Allarp formidlede en lytters håb, om at Donald Trump blev skudt.

Tidligere på dagen var Breitbart også til debat på DR2 dagen, ligeledes med Politiken-korrespondenten Erik Jensen. Et par citater der illustrerer niveauet.

“Tyskland har en historie hvor et nazi-parti kom til magten, blandt andet ved at sprede propagandistiske og forkerte nyhedshistorier…” (Erik Jensen, Politiken)

“Man er bange for at det vil lykkes højrenationalistiske partier som Alternative für Deutschland ved hjælp af for eksempel Breitbart News, at føre valgkampen ud i noget der kommer til at handle om asylpolitik på et forkert grundlag, fordi Breitbart News og andre jo har det med med at fabrikere løgnagtige falske historier om jo netop asylansøgere…” (Erik Jensen, Politiken)

“Hvad er ideen med de her løgnehistorier?”, spurgte DR2-vært Sophie Bremer herefter en RUC-lektor. Senere i samme udsendelse var der debat mellem Ekstra Bladets Poul Madsen, Berlingskes Anna Libak og NewSpeeks Jeppe Juhl. Det blev desværre ikke konkret i forhold til Breitbarts Dortmund-artikel, men Juhl fik da afleveret sine pointer. Herunder, at de etablerede medier ikke er objektive.

(Collage: Breitbart og Politikens Erik Jensen)

Jon Rappoport har lavet en fin lille liste, der er ganske velegnet som analytisk redskab i forhold til massemediernes igangværende ‘fake news’-fortælling – Ten basic forms of fake news used by major media.

– Direct lying about matters of fact.

– Leaving out vital information.

– Limited hangout. (This is an admission of a crime or a mistake, which only partially reveals the whole truth. The idea is that by admitting a fraction of what really happened and burying the biggest revelations, people will be satisfied and go away, and the story will never be covered again.)

– Shutting down the truth after publishing it—includes failing to follow up and investigate a story more deeply.

– Not connecting dots between important pieces of data.

– Censoring the truth, wherever it is found (or calling it ‘fake news’).

– Using biased ‘experts’ to present slanted or false ‘facts.’

– Repeating a false story many times—this includes the echo-chamber effect, in which a number of outlets ‘bounce’ the false story among themselves.

– Claiming a reasonable and true consensus exists, when it doesn’t, when there are many important dissenters, who are shut out from offering their analysis.

– Employing a panoply of effects (reputation of the media outlet, voice quality of the anchor, acting skills, dry mechanical language, studio lighting, overlay of electronic transmissions, etc.) to create an impression of elevated authority which is beyond challenge.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper