20. januar 2017

Modkraft-freelancer problematiserer højremedier: “…folk på Facebook… læser det som journalistik”

Konstituerende chefredaktør for Berlingske Anna Libak kalder i en kommentar ‘De nationalkonservative’ for ‘vor tids revolutionære’, men når selv borgerlige dagblade lefler for selverklærede progressive, så er der intet galt i en ’stop and rewind’-tilgang. Den kan vanskeligt kaldes revolutionær – reaktionær er det rigtige ord.

Herunder lidt fra en artikel om Modkrafts lukning. Hvis højreorienterede holdningsmedier har gennemslagskraft, så skyldes det jo netop at de tager udgangspunkt i den konkrete virkelighed for dansken, ikke i humanistiske floskler eller socialistiske utopier. Fra Journalisten – Modkraft skal lukke efter 17 år.

“Det venstreorientede netmedie Modkraft skal lukke. Sådan lyder det fra Mediebureauet Monsun, som ejer Modkraft og har udgivet netmediet i 17 år. Modkraft.dk blev registreret helt tilbage i januar 2000. …

Laura Na Blankholm mener, at mediebilledet i Danmark for tiden præges af højreorienterede hjemmesider, der ikke er tilmeldt Pressenævnet.

Vi kan se en stor tilslutning til sites som Den Korte Avis, Newspeek og Uriasposten, som ikke er tilmeldt Pressenævnet. Men vi kan se, at folk på Facebook og andre steder læser det som journalistik. Samtidig ser vi en højredrejning på Christiansborg. Derfor mener jeg, at der vil mangle en journalistisk modvægt, hvis Modkraft lukker,’ siger Laura Na Blankholm.

Du nævner selv, at Den Korte Avis har stor gennemslagskraft. Kan fremtiden være at blive mere som Den Korte Avis?

“Jeg tror, det har været overvejet, om Modkraft blot skulle facilitere holdninger. Jeg synes, der er et stort potentiale i at være et journalistisk medie, som er tilmeldt Pressenævnet. …'”

(Rune Eltard Sørensen & Laura Na Blankholm til SIAD-demonstration, Søtorvet, 23. februar 2013)

Modkraft i overskrifter…

”Det er bare DU, som kan føle det, du føler’ – Skrøbelighed og queer-alliancer i SKAMs tredje sæson’ (17. januar 2017); ‘Ny bog: Derfor eksisterer slaveriet i bedste velgående i dag’ (30. december 2016); ‘Nye beviser på svigt i sydafrikansk vinindustri’ (23. november 2016); ‘Protest ved jobcenter: ‘Det er hér, alle ulykkerne sker” (28. oktober 2016); ‘Varmen fra den evigt brændende flamme – om bilafbrændingens kunst’ (26. september 2016); ‘Blokerede lufthavn i London: Derfor hænger Black Lives Matter og klimaaktivisme sammen’ (7. september 2016); ‘Vi talte med fire pantsamlere om at arbejde på Roskilde’ (2. juli 2016); ‘Massakren i Orlando var en amerikansk forbrydelse’ (23. juni 2016); ‘Hvid uvidenhed: om epistemisk racisme og social forandring’ (22. juni 2016); ‘Reebok dropper proisraelsk uafhængigheds-sko’ (12. maj 2016); ‘Tjek din privilegiediskurs’ (5. maj 2016); ‘Adopterede boykotter SFI-undersøgelse’ (30. marts 2016); ‘Marxistisk filosofs arkiv i Ungarn truet af lukning’ (15. marts 2016); ‘Antifascistisk Aktion: Undercover-agent har forrådt vores bevægelse’ (15. marts 2016); ‘Udstilling sætter fokus på de menneskelige konsekvenser af grænsekontrol’ (8. marts 2016); ‘Debattør: Köln-overgreb skaber feminationalisme’ (29. januar 2016)



10. januar 2017

Hørt på DR2: “Breitbart News og andre jo har det med med at fabrikere løgnagtige falske historier…”

Hvis man vil tage den ideologiske temperatur på de etablerede medier, så er debatten om Breitbart ganske velegnet. Mandagens udgave af Datolinjen på Radio24syv var en lang dundertale mod Breitbart, blandt andet baseret på et interview med Politikens Erik Jensen, der ikke lader virkeligheden ødelægge en god historie. Jeg slukkede da studievært Anne Sofie Allarp formidlede en lytters håb, om at Donald Trump blev skudt.

Tidligere på dagen var Breitbart også til debat på DR2 dagen, ligeledes med Politiken-korrespondenten Erik Jensen. Et par citater der illustrerer niveauet.

“Tyskland har en historie hvor et nazi-parti kom til magten, blandt andet ved at sprede propagandistiske og forkerte nyhedshistorier…” (Erik Jensen, Politiken)

“Man er bange for at det vil lykkes højrenationalistiske partier som Alternative für Deutschland ved hjælp af for eksempel Breitbart News, at føre valgkampen ud i noget der kommer til at handle om asylpolitik på et forkert grundlag, fordi Breitbart News og andre jo har det med med at fabrikere løgnagtige falske historier om jo netop asylansøgere…” (Erik Jensen, Politiken)

“Hvad er ideen med de her løgnehistorier?”, spurgte DR2-vært Sophie Bremer herefter en RUC-lektor. Senere i samme udsendelse var der debat mellem Ekstra Bladets Poul Madsen, Berlingskes Anna Libak og NewSpeeks Jeppe Juhl. Det blev desværre ikke konkret i forhold til Breitbarts Dortmund-artikel, men Juhl fik da afleveret sine pointer. Herunder, at de etablerede medier ikke er objektive.

(Collage: Breitbart og Politikens Erik Jensen)

Jon Rappoport har lavet en fin lille liste, der er ganske velegnet som analytisk redskab i forhold til massemediernes igangværende ‘fake news’-fortælling – Ten basic forms of fake news used by major media.

– Direct lying about matters of fact.

– Leaving out vital information.

– Limited hangout. (This is an admission of a crime or a mistake, which only partially reveals the whole truth. The idea is that by admitting a fraction of what really happened and burying the biggest revelations, people will be satisfied and go away, and the story will never be covered again.)

– Shutting down the truth after publishing it—includes failing to follow up and investigate a story more deeply.

– Not connecting dots between important pieces of data.

– Censoring the truth, wherever it is found (or calling it ‘fake news’).

– Using biased ‘experts’ to present slanted or false ‘facts.’

– Repeating a false story many times—this includes the echo-chamber effect, in which a number of outlets ‘bounce’ the false story among themselves.

– Claiming a reasonable and true consensus exists, when it doesn’t, when there are many important dissenters, who are shut out from offering their analysis.

– Employing a panoply of effects (reputation of the media outlet, voice quality of the anchor, acting skills, dry mechanical language, studio lighting, overlay of electronic transmissions, etc.) to create an impression of elevated authority which is beyond challenge.



24. december 2016

Tanker om Syrien: Om nyhedsværten der berettede, at ‘al-Qaeda-allierede var befriet fra Aleppo’

De senere uger har medierne bragt adskillige nyhedsindslag om situationen i Aleppo, hvad typisk lanceres som en massakre på civile. For det politiske etablissement er Rusland er hovedskurken, fordi de støtter Assad-regimets kamp mod ‘oprørsstyrkerne’, der mere eller mindre er i alliance med Vesten, herunder Danmark. Blandt herboende islamister er hovedskurken Tyrkiet – et islamisk land, der ikke helhjertet støtter ‘oprørsstyrkerne’. Kritikken af Danmark og Vesten er mere afdæmpet: Vi er fjenden per se.

Der er flere konfliktende fortællinger om Assads erobring af det østlige Aleppo, men det er værd at læse førstehåndsberetningen fra den engelske præst Andrew Ashdown.

“… we interviewed several who had arrived only yesterday and today. They all said the same thing. They said that they had been living in fear. They reported that the fighters have been telling everyone that the Syrian Army would kill anyone who fled to the West, but had killed many themselves who tried to leave – men, women and children. One woman broke down in tears as she told how one of her sons was killed by the rebels a few days ago, and another kidnapped. They also killed anyone who showed signs of supporting the Government. The refugees said that the ‘rebels’ told them that only those who support them are ‘true Muslims’, and that everyone else are ‘infidels’ and deserve to die.

Why is it, given that stories about massacres by the Syrian Army are headline news worldwide, and several international media units are in Aleppo, that there is not one international media agency actually at the Registration Centre talking to the refugees themselves? We were the only ones there. Here are people who have lived through it who are keen to talk, yet the media take at face value unverifiable claims by highly dubious sources. The collapse of any form of reliable investigative journalism in a context of global significance is utterly shocking.

I dag, juleaftensdag, fortæller Kristeligt Dagblad, at flere religiøse minoriteter er ved helt at forsvinde fra Mellemøsten. Der er ingen grund til at knuselske hverken Assads Syrien eller Putins Rusland, men der er god grund til at se nøgternt på virkeligheden. Hvorfor støtte morderiske islamister?

Det væsentligste for Danmark ikke hvorvidt Assad er en ubehagelig diktator, men hvorvidt Danmark har interesse i et islamistisk Mellemøsten. Kald mig bare kynisk, men lige her er ‘fred’ vigtigere end ‘frihed’.

I et af de mange indslag på TV2 News om massakren i Aleppo, kunne nyhedsvært Allan Silberbrandt berette at ‘flere al-Qaeda-allierede var befriet fra Aleppo’. Han studsede et sekund, for kunne det virkelig passe, at Vesten dannede front med ‘al-Qaeda-allierede’.

(Nyhedsvært Allan Silberbrandt studser over formulering, direkte på TV2 News, 19. december 2016)

Weekendavisens Anna Libak forklarede lidt senere samme dag ja på spørgsmålet.

Anna Libak, Weekendavisen: … Problemet er bare, at krigen har radikaliseret dem i voldsom grad, så når russerne hele tiden har påstået, at de i virkeligheden er terrorister, og at de er ligeså slemme som Islamisk Stat, så har russerne sådan set fået mere og mere ret. Fuldstændig ligesom krigen i Tjetjenien, hvor i starten – Tjetjenerne, det er sådan nogle der gerne vil være medlem af Europarådet, og pludselig når du går ind på deres hjemmeside, så står der ‘Allah-u-akbar’ som det første. Når du går ind og ser listene over navnene på de oprørsgrupper som befolker det østlige Aleppo, jamen, så hedder de heller ikke ‘For demokrati og basisrettigheder’ eller ‘Til støtte for kvinder’. De hedder sådan noget som ‘Martyrernes Brigade’ og ‘Allahs Fodsoldater’. Og det er der jo nok en grund til. … Hvad hjælper det vi vælter Assad, hvor slem han end er, hvis dem der træder i stedet, sådan set ikke er et spor bedre.

Marie Krarups afbalancerede syn på Rusland, gav hende hård kritik fra konservative Rasmus Jarlov, og partifællen Naser Khader er selvfølgelig heller ikke vild med Rune Selsings modige blogpost – Assad er så langt at foretrække.

“Nå ja, vi tager det ikke så tungt med Al Qaeda længere. Fra at være hovedfjenden for 15 år siden, er der sådan lidt hyggeislamisme over dem i dag. For der er ikke den mindste smule forståelse for eller glæde over, at Assad bekæmper oprørerne i Aleppo fra Al-Nusra – også kendt som Al Qaeda i Syrien. I Aleppo er der med andre ord tale om en krig mellem én af de mest radikale islamistiske bevægelser nogensinde og den mest sekulære leder i Mellemøsten. For Bashar al-Assad er netop sekulær og hans regime ligeså. Han er uddannet læge (fra Damaskus og London). Han er vestligt gift. Var egentlig ikke udset til præsidentposten, men overtog, fordi hans bror døde i en trafikulykke. På flere stræk kan han beskrives som en reformator og han gennemførte flere demokratiseringsinitiativer efter sin magtovertagelse, der blev kendt som ’Foråret i Damaskus’. Han er i øvrigt grundlæggende populær i Syrien.

Og så er han selvfølgelig også en brutal diktator. Men at tro at kaos, eller nærmest hvilken som helst anden sandsynlig leder, skulle være bedre for Syrien end Assad, det er naivt.”

Herunder et skema lavet af libanesiske Nassim Nicholas Taleb, der fortæller at familiens hus i 1982 blev bombet af Bashar al-Assads far, Hafez al-Assad, da hans bedstefar tilhørte modstanderne. Hans konkusion: “Sunni Islamic Jihad is far too dangerous to let my grudge get into the way”.

(Grafik: Swaraja Mag)



9. november 2016

Donald Trump, USA’s 45. præsident: En syngende lussing til medierne og virkelighedsfjerne globalister

Eksperterne havde fortalt mig, at valget ville være afgjort først på natten, men det lidt længere – til gengæld var resultatet værd at vente på. The Donald vandt de fleste svingstater, fik (formentligt) flere stemmer end Hillary Clinton, og er nu ‘president-elect’, USA’s kommende præsident. Meningsmålingerne tog fejl på et højere plan, nøjagtig som de gjorde ved folketingsvalget sidste år, og Brexit tidligere på året. Man kunne kalde det DF-effekten.

(Den samlende sejrstale kan ses på Youtube)

“I’ve just received a call from Secretary Clinton. She congratulated us. It’s about us. On our victory, and I congratulated her and her family on a very, very hard-fought campaign. …

Now it is time for America to bind the wounds of division, have to get together. To all Republicans and Democrats and independents across this nation, I say it is time for us to come together as one united people.” (Donald Trump, sejrstale)

Dagens Radio24syv-stikprøve bragte mig ind i en Rushys Roulette valgspeciel, hvor en ‘Gitte’ var i gang fortælle, at Trump var racist og en ny Hitler, hvad hun ikke rigtigt kunne argumentere for, da hun blev ked af at høre ham tale, og altid slukkede. Stine Bosse kunne så herefter berolige: Han er måske ikke racist, men han har ‘bakket de hvide op’, og ‘talt grim om folk der er sorte’. Virkelighedsfjerne globalister kan kalde det ‘racistisk’ og ‘fremmedfjendsk’ at bekæmpe illegal indvandring, men de taler i et ekkokammer uden folkelig opbakning.

Hverken Bruce Springsteen, Jon Bon Jovi eller Beyonce er gennemsnitlige amerikanere, og man kan, som en ven formulerer det, ikke vinde valget ved at håne potentielle vælgere. Den bedste analyse er som altid på skrift. Christian Skov skærer ind til benet – Derfor vandt Trump.

Clintons svaghed. Hun var en svag kandidat, moralsk korrumperet og med et blakket ry. Hun har ikke kunnet mønstre nok engagement til at holde fast på Obamas koalition af minoriteter. … De demografiske ændringer, som Demokraterne længe har sat deres lid til, har en bagside og det gælder både i USA og i Europa. Udviklingen, der af demografer kaldes ‘the browning of America’ og hvis motor først og fremmest er en de facto meget liberal indvandringspolitik, skubber traditionel arbejder-/middelklasse over på højrefløjen, fordi den truer deres identitet.

Dette har ført til, at særligt den hvide arbejderklasse begynder at opføre sig som det, progressive aldrig svigter en chance for at minde dem om, at de er, nemlig en minoritet. Med andre ord bevæger de sig mod at stemme en bloc og uheldigvis for Demokraterne har de arbejdet hårdt på at skubbe dem, deres tidligere kernevælgere fra sig. Den hvide arbejderklasse udgør stadig 35-40 procent af befolkningen og er den største vælgergruppe i landet – uanset de demografiske ændringer.

Venstrefløjens ideologiske fallit. USA’s venstrefløj har længe slået sig op på en aggressiv multikulturalisme og afvist mytologien om USA som en smeltedigel til fordel om idéen om landet som en salatskål. På samme vis har den kastet sig ud i en aggressiv kønsidentitetspolitik, hvor den har villet undergrave traditionelle (og om man vil naturlige) kønskategorier til fordel for en ustyrligt blomstrende kønspluralisme, som de fleste har vanskeligt ved at kapere. Venstrefløjens identitetspolitik har været et væsentligt udslag af og er fortsat en væsentlig komponent i dens ideologiske og kulturelle dominans, men den er også – for nu – årsagen til dens fald.”

Dagens udgave af P1 debat var på mange måder en opvisning i ’spinkontrol’. Når nu amerikanerne valgte Trump på trods af hans løgne (Vincent Hendricks), så havde det udelukkende materialistiske årsager. Det handlede om økonomi, og var et opgør med ‘Big Business’ – en forlængelse af ‘Occupy Wall Street-bevægelsen’ (Lars Trier Mogensen). Berlingskes Anna Libak var langt fra skiven, men tættest på.

“Man kan sige, at hvis man vil vende det 180 grader, så kan man godt udråbe Trumps sejr, som en sejr for demokratiet, i den forstand, at folk har som aldrig før – det de sociale medier som har muliggjort det, at føre en politisk debat og handle ved at gå hen og stemme. Det kan man godt kalde for en sejr for demokratiet. Vi ser det også i Danmark, hvor der er opstået en hel underskov af medier, som ligesom bygger på den antagelse, at der i de officielle medier er en konspiration, at man ikke vil fortælle sandheden. Det er sådan noget som 180 grader, det er Snaphanen, det er Uriasposten, og det samme ser vi jo i USA. … Lenin sagde, at det første man skal gøre hvis man vil lave en revolution, det er at erobre telegrafen. I dag har alle i kraft af de sociale medier, både en telegraf, og har fået mulighed for med ligesindede, at enes om hvor dum Hillary er.” (Anna Libak)

På POV International skriver Bjarke Larsen, at “Neoliberalismen døde i nat”. For et par uger siden kunne man på samme side læse, at Hillary ville vinde stort og at Trump i øvrigt var ‘ideologisk fascist’. Det blev neo-liberale republikanere også kaldt for får år siden. Det er et grundvilkår.

(Reaktioner på Ronald Reagans valgsejr, Ekstra Bladet, 1980)

“Studerende protesterer over Trump-sejr”, skriver TV2 Online i deres præsentation af en video, optaget i Californien. De kunne også have skrevet, at indvandrere demonstrerer med det mexicanske flag mod en folkevalgt præsident i det land de er gæster i. Salige Samuel P. Huntington beskrev dilemmaet fint i The Clash of Civilizations under overskriften ‘The News Era in World Politics’ (1996).

“On October 16, 194 in Los Angeles 70,000 people marched beneath ‘a sea of Mexican flags’ protesting Proposition 187, a referendum measure which would deny many state benefits to illegal immigrants and their children. Why are they ‘walking down the street with a Mexican flag and demanding that this country give them a free education’ observers asked. ‘They should be waving the American flag’. Two weeks later more protesters did march down the street carrying an American flag – upside down.” (s. 19f)

(Latinamerikanere demonstrerer mod folkevalgt præsident, Californien; Via TV2 Online)

Citater.

“Den første, og måske vigtigste, grund til Trump-sejr er ifølge Michael Moore fire stater i det industritunge Rustbælte: Michigan, Ohio, Pennsylvania og Wisconsin. Det er fire traditionelle blå stater, det vil sige stater vundet af demokraterne. Men Michael Moore tror, at Trump vil gå benhårdt efter de stater, der i høj grad består af mennesker i arbejderklassen.” (Michael Moore, 24. juli 2016)

“Nu søger New York Times svar på, hvordan Donald Trump kunne snyde så godt som hele den etablerede presse og alle de største meningsmålingsinstitutter. … Blandt andet hæfter avisen sig ved, at Donald Trump klarede sig langt bedre end tidligere republikanske præsidentkandidater hos hvide amerikanere med kort eller ingen uddannelse.” (TV2 Nyhederne, 9. november 2016)

“Outsiderens sejr kommer efter mange år, hvor en selvtilstrækkelig elite har trampet hen over den hvide arbejderklasse og middelklasse, som traditionelt har været de bærende elementer i det amerikanske samfund. … Det er ikke så underligt, at hårdtarbejdende amerikanere bliver vrede, når hele byer går ned, fordi industrien flytter til udlandet, når der er en enorm illegal indvandring med social dumping til følge, og der hersker en kvælende politisk korrekthed. Den cocktail førte til en eksplosion, akkurat som man så det ved Brexit.” (Erik Holstein, Altinget, 9. november 2016)

(Malik Obama, bror til Barack Obama, hylder Donald Trump; Foto: Twitter)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper