12. november 2017

Opfølgning: Den triste baggrund

Inviterer man folk med til brylluppet, må de også være en del af skilsmissen. Familie og venner har vidst det i flere dage, og det er nu officielt. Ingen grund til at holde det hemmeligt.

Pernille og undertegnede er gået fra hinanden. Det er hendes beslutning, og har selvfølgelig store personlige konsekvenser for mig. Den daglige blogning tog magten, og jeg glemte det vigtigste. Den fysisk afstand og manglende samvær i det daglige har også spillet ind, men det der gør mig dedikeret til en sag, er også det der gør mig blind for alt andet. Jeg er et uperfekt menneske, og betaler nu den fulde pris med renters rente.

Indtil huset er solgt deler vi stadig adresse. Det er bestemt ikke et drømmescenarium, men vi taler sammen, og er stadig venner. Jeg kommer videre, men bevares… det bliver en proces.

Mens jeg slikker sårene vil min gode ven Henrik være tovholder. Han har fulgt bloggen siden den spæde start, og er ideologisk helt på linje. Webmaster gennem årene Kimpo ordner det praktiske, og scenen vil blive overladt til diverse gæstebloggere. Når jeg får talt detaljer med IT-hjælperen vil der blive oprettet et relativt selvkørende debatforum, der kan facilitere den nødvendige debat.

Med tiden vil jeg genopstå som blogger, men ikke i den nuværende form. “KIM – behøver du have et liv?”, kommenterede ‘John’ ironisk. Ja! Jeg vil gerne være et bedre menneske.

(Niels Lillelund, Jyllands-Posten, 12. november 2017, Indblik, s. 15)

“I denne uge gik hjemmesiden Uriasposten på pension, og det er trist for folk med hang til dissens. Siden var drevet af historikeren Kim Møller, der arbejdede med den betydelige indædthed, der hører dissidentbranchen til; han søgte sandheden i den forstand, at han konstant korrigerede løgnen, både den lille og den store løgn, og som sten i skoen var Uriasposten væsentlig. ‘Danske medier anskuer Verden med røde eller lyserøde briller, hvor konservatisme eller synspunkter, der ligger til højre for midten, typisk kun bruges som skældsord,’ lød det, og så gik det ellers over stok og sten og lidt til, ikke mindst i kommentarfeltet, hvor hadet fik frit løb, for hadet næres af magtesløshed, men bloggen selv og dens insisteren på en alternativ nyhedsstrøm kommer vi til at savne.

Det er forståeligt, at det måtte slutte. Kim Møller var en enmandshær og bragte store ofre for at fortsætte sin blog.” (Niels Lillelund, 12. november 2017)

Oploadet Kl. 15:53 af Kim Møller — Direkte link80 kommentarer
Arkiveret under:


25. oktober 2017

Radikal deroute i KBHN: “Den virkelige Anna Mee Allerslev kræver det aktindsigt at lære at kende…”

“Hvis demokratiet er på retur, så er Anna Mees politiske succes et symptom på udviklingen.”, skrev jeg her på bloggen tilbage i 2012, og illustrerede posten med billeder af Ditte, Anna Mees yndige veninde, der medvirkede i en sexet valgreklame, som kickstartede Anna Mees politiske karriere ved kommunalvalget i 2009.

Hun overlevede en spirende nepotismesag i 2015, men nu er festen definitivt slut. Det tenderede voksenmobning, men er man fuldstændig blottet for politisk tæft, så er det jo nok den forkerte branche. Fra BT – Efter BTs afsløringer: Anna Mee Allerslev trækker sig.

“Anna Mee Allerslevs beslutning sker efter, at BT tidligere har afsløret, hvordan borgmesteren i strid med de nedskrevne regler for Københavns Rådhushal kvit og frit lånte rådhushallen til sin bryllupsreception…

Onsdag kan BT fortælle, at Anna Mee Allerslev (R) har forsøgt at bruge sin position som borgmester til at fremme en byggesag for en privat ven.

(Nørreport, 13. oktober 2017; Foto: Snaphanen)

“Anna Mee er et ikon i byen, og hvem har uden at knibe en tåre kunnet se hendes video på Facebook, hvor hun tilfældigt møder sin mor og taler om Søerne, elbiler, lakridspiber, morgenmad, laktosefri kaffe, smartphones, frysemad, dåsemajs, bander, Vancouver, saltomortaler og naturligvis om de socialt udsatte. Det er mangfoldighed og multikultur det hele, og vi skal alle være her, om end grænsen går ved jøder, for de skal helst være her lidt mindre, især når de flager med flaget og forstyrrer Mees mangfoldighedsfestivaler. …

Den virkelige Anna Mee Allerslev kræver det aktindsigt at lære at kende, men så står personligheden også tydeligt klart for enhver, så nu ved vi da, hvor vi har hende, menneskehedens bedste ven. Hun var ikke større end et menneske, faktisk lidt værre, fordi hun havde chancen for at være det, og heri ligger en umådeligt opbyggelig erfaring.” (Niels Lillelund, 22. oktober 2017)

Oploadet Kl. 21:37 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer


15. oktober 2017

Niels Lillelund: “… når han havde fanget den, han havde kig på, og så én til, så havde han fanget to.”

Niels Lillelund kalder Angela Merkels og Dansk Industris tro på integration for ‘verdslige religiøsitet’, der kræver at man ‘konsekvent ser bort fra fakta, statistikker, erfaringer af enhver art’. Endnu en skarprettende klumme i Jyllands-Posten – Vildfaren idealitet.

“‘Karsten Dybvad »fejer pessemismen af banen’, lød det i en avis; det var et interview med Dansk Industris formand, og det var storladent. Nu kom han, patriarkers håb, med flammeord og himmeldåb, for ‘Karsten Dybvad er optimist. Det ligger måske i professionen som industriens førstemand og direktør i Dansk Industri,’ skrev avisen, men er optimisme, sådan som rent princip, virkelig en nøgleegenskab for en førstemand i industrien?

Det kommer muligvis an på sammenhængen, for Karsten Dybvad er ikke bare optimist af sind, ‘han er det også på samfundets vegne, sammenhængskraftens. For første gang i mange år går det for alvor fremad med at få flygtninge i arbejde. Og det går stærkt.’

Det lyder jo forjættende, ja, berusende, og intet kan standse begejstringen, hverken tal eller statistikker, slet ikke de 33 millarder kr., som er den foreløbige abonnementspris på den kreative klasses feel-good-projekt: ‘De tal er ikke altid blevet brugt positivt, men også til en opgivende holdning. Tænkningen har også været, at det kommer ikke til at ske, at flere kommer i job, så må vi hellere tage færre ind. Det kan der være gode grunde til, men det positive er, at med den viden, vi nu har, er der ingen grund til at være pessimistisk,’ siger Dybvad.

… i den offentlige debat kan Dybvad agere som drengen, der blev sendt ud i skuret for at fange mus, og da husbond noget senere spurgte, hvor mange han havde fanget, svarede drengen, at når han havde fanget den, han havde kig på, og så én til, så havde han fanget to. Det var optimistisk.”



2. oktober 2017

Lillelund om Enoch Powells statsmandstale “… karrieremæssigt er det ikke sundt at være fremsynet.”

Når man får børn, tvinges man til at tage stilling. Det er ikke sjovt at blive kaldt for alarmist eller racist, men det er dog langt værre at spille hasard med levevilkårene for kommende slægtsled. Merkel, Juncker, Löfven og Pape har ingen børn. Det forklarer ikke alt, men måske lidt. Niels Lillelund i Jyllands-Posten – Statsmandskab

“Den vigtigste funktion ved statsmandskab er at forebygge det onde, der kan forhindres. …’

Enoch Powells ord stammer fra den berømte Rivers of blood-tale, hvori han advarede mod konsekvenserne af masseindvandring og sluttede med at citere Virgils Æneide; her optræder et syn, Tiberen skummer af blod. Det er en interessant tale at genlæse i dag, næsten 50 år efter, for det er ikke for meget sagt, at den er fremsynet, og ligeså logisk er det naturligvis, at den betød enden på Powells politiske karriere. Han var såkaldt skygge-forsvarsminister, men efter den tale var han det ikke længere. …

Enoch Powells tale var en fremsynet tale. Det var en statsmands tale. Men karrieremæssigt er det ikke sundt at være fremsynet. Hvis man for bare ti år siden havde forudsagt, at Frankrig ville være i undtagelsestilstand i to år, at soldater måtte indkaldes for at bevogte jødiske institutioner i København, at skyderier ville være dagligdag i København, eller at migranter skulle spadsere i hundredvis på danske motorveje, ja, så havde man været alarmist. Mindst. For 30 år siden var der også folk, der forudsagde udviklingen, og de var racister, nazister, der sku’ hakkes til medister, og det blev de da også, åndelig talt, og dog går de fleste af dem stadig iblandt os og kan konstatere, at de fik ret i deres forudsigelser, hvad de naturligvis ikke har meget glæde af. Faktisk slet ikke. For pudsigt nok anses de ikke af offentligheden som køligt fremsynede mennesker, som kunne se udviklingen og derfor advarede i tide, nej, datidens fremsynede anses stadig for ekstreme, nu er de alarmister, som spiller på frygten, hvor den sande statsmand er én, der siger, at det nok skal gå, idet han tager befolkningens bekymringer alvorligt.”

(Enoch Powell holder ‘Rivers of Blood’-talen, Birmingham, 20. april 1968)

Oploadet Kl. 03:05 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


25. september 2017

“… fejlen havde konsekvenser, uoprettelige konsekvenser, det var… ikke bare en akademisk disput”

Niels Lillelund forklarer, hvorfor han ikke mener man bør knuselske omvendte syndere. Anledningen er kritik fra historiker Henrik Jensen, relateret til Lillelunds spidse kommentar om ‘Tilfældet Uffe Østergaard’. Sakset fra JP.dk – Danmark er ikke et brætspil (kræver login).

“… Men ‘hvorfor ikke glæde sig over, at der er en højprofileret fra det andet hold, som er blevet klogere?’ Fordi det hele ikke er en leg. Det er ikke et brætspil, hvor man kan glæde sig over, at en modstander har været en tur i udlandet og skal betale told af sine cigaretter eller skal rykke direkte i fængsel, og selv om han passerer Start ikke modtager noget som helst fra banken. … Man kan ikke bare sige: ‘Nå, jeg tog fejl, og verden udvikler sig i en anden retning,’ for fejlen havde konsekvenser, uoprettelige konsekvenser, det var nemlig ikke bare en akademisk disput på fleuretter og fremmedord, for der er det på en gang svimlende og konkrete ved historien, at vi selv er med i den.

Derfor er det alvor og ikke bare en debat for sportens skyld. Det er ikke for sjov. Virkeligheden er altings prøve, derfor kan man kun glæde sig over Uffe Østergårds omvendelse, på samme måde som en passager på en synkende skude kan glæde sig over at se rotterne forlade den – billedlig talt, jeg sammenligner udtrykkeligt IKKE andre mennesker med rotter, det overlader jeg trygt til Godhedens apostle, det er nu engang deres speciale.”

Oploadet Kl. 01:16 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


11. september 2017

Niels Lillelund om jublende minister: “… ganske almindelige danskere finansierer forsørgelsen”

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen jubler, men kommunikation er ikke alt. Den indbildte succeshistorien har en pris, en pris der betales af danske skatteydere. Niels Lillelund i Jyllands-Posten – Maskarade, maskarade (kræver login).

“… der kom en rapport fra Integrationsministeriet, der viste, at næsten en tredjedel af ankomne migranter, der har trodset straksopbremsningen, arbejder for føden. ‘En helt vanvittig og voldsom udvikling,’ jublede den borgerlige minister for området omtumlet, han har ikke gjort regnestykket helt færdigt, eller også er han bare tordnende ligeglad.

Tallet viste også, at flygtningekvindernes beskæftigelse kun er steget fra 8 til 11 pct. Efter tre år i landet. ‘Mænd fra de lande, som flygtninge kommer fra, er vant til at forsørge familien, det er kvinderne i langt mindre udstrækning. Det handler i høj grad om kulturelle
forskelle,’ sagde forskningschef i Rockwoolfondens Forskningsenhed Jan Rose Skaksen i den anledning og glemte at tilføje, at i Danmark vælger migrantmænd ret ubesværet at lade os andre om at forsørge både dem og deres koner

… ganske almindelige danskere finansierer forsørgelsen, som ingen nogensinde anfægter; det er dekadente Danmark, fin de siecle-fornemmelsen, alt er lige meget.”

(Berlingske, 7. september 2017)

Oploadet Kl. 01:46 af Kim Møller — Direkte link38 kommentarer


4. september 2017

Niels Lillelund om forstemmende finanslovsdebat: “Selv føler jeg mig ærlig talt lidt besudlet…”

Danmark er et relativt velfungerende demokrati, men den politiske debat ligner mest af alt et teaterstykke. Niels Lillelund sætter ord på fordummelsen i Jyllands-Posten – De skruppelløse (ikke online).

“Musters og ødslinger, sagde Møllehaves mormor, da forargelsen over visse gastronomiske udskejelser nåede hendes puritanske øren. Lamborghini, sagde Mette Frederiksen, da hun hørte om, at køberen af en Volvo nu kun skulle betale godt 300.000 kr. i registreringsafgift; de rige svin. Lamborghini, hun sagde det med blødt g i bar befippelse, og hun sagde det igen og igen, for det har været sådan en uge, gentagelsernes uge, og jeg misunder dybt de mennesker, der har værdighed, kontrol og savoir vivre til at vende sig bort fra den forstemmende forestilling og koncentrere sig om vigtigere ting, det være sig fodboldtransfers, filateli eller Fine Festival. Selv føler jeg mig ærlig talt lidt besudlet og mindes dengang, de spurgte Olaf Ussing, hvad han mente om disse nymodens cafeteriaer: ‘Jeg har aldrig været der. Jeg ønsker at leve et værdigt liv,’ svarede han, og gid det var så vel, men ak nej, for det var endnu en forrygende uge i dansk politik. …

Journalisterne på pressemødet… talte om lighed, hele tiden lighed, og dermed mente de ikke forskellen på at stå op eller ikke stå op, arbejde eller ikke arbejde, arbejde mere eller arbejde mindre, for her er der en ulighed i Danmark, der er til at tage at føle på, men det er en anden ulighed, der diskuteres…”

Oploadet Kl. 02:50 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer


5. juli 2017

Venstrefløjen ville lovliggøre ‘billedporno med børn’, da kirkelige autoriteter ikke skulle sætte grænser

Professor Frederik Stjernfelt fylder 60 år i morgen, og portrætteres som en ’svalende ragekniv’ af Niels Lillelund i Jyllands-Posten (kræver login). Herfra et lille historisk parentes.

“Man kunne få den tanke, at han simpelthen holder så meget af friheden til at tænke, sige og skrive, hvad man vil, at han insisterer på at praktisere den. I hvert fald har han sammen med Jacob Mchangama begået et mægtigt værk træffende betitlet ‘Men’ om ytringsfrihedens historie med mange interessante nedslag; f. eks. den om venstre-fløjen, der i forbindelse med pornografiens frigivelse også ønskede at frigive billedporno med børn – altså rigtigt levende børn, der blev misbrugt – fordi de kirkelige mørkemænd sandelig ikke skulle sætte grænser for livsytringerne.

Men som få årtier senere gerne ville lade religiøse autoriteter bestemme, hvad man kunne tegne eller ikke tegne.”

Oploadet Kl. 09:59 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


14. juni 2017

“Man kan regulere ozonlaget… men man kan ikke forhindre folk i at gå på motorvejen i Sønderjylland”

For et par uger siden valgte præsident Donald Trump, at trække USA ud af Paris-aftalen, en global juridisk bindende aftale om nedsættelse af kultveilte-udledning baseret på frivillighed. De rige lande skal understøtte de fattige – Global omfordeling med CO2 som stikord. Det er 100 år siden bolsjevikkerne tog magten i Skt. Petersborg, og vi døjer stadig med reminiscensen fra Lenins imperialismeteori.

Lidt i samme boldgade. Da jeg i fredags rastede i Vejle under et skybrud, forklarede en ikke helt appelsinfri mand mig, at vandmængderne skyldes ‘chemtrails’, de der kemiske striber i luften. Forskellen på ‘videnskabens ideologiserede kompromis’ og det ikke-orienterede suger til sig på nettet i sene nattetimer, er ikke altid så stor.

Niels Lillelund kommenterer i Jyllands-Posten – Er danske politikere for fine til at tage vare på Danmark? (kræver login).

“Vreden, gudinde, besyng, som greb samtlige danske politikere ved den vældige Trumps trækken sig ud af klimaaftalen, eller var det vrede? Det var vrede iblandet tårer, i hvert fald, tårer på klodens vegne, intet mindre, og det var da også uretfærdigt; nu havde vi lige reddet kloden i Paris efter først at have made this banging i København, og så kommer den dumme Trump og ødelægger det hele.

Som den ofte så skarpe Mark Steyn sagde det, så er det påfaldende, at venstrefløjen mener at have styr på himmelske forhold, herunder ozonlag og temperaturen i himlen, men ikke mener, at jordiske grænser lader sig kontrollere. Til venstrefløjen hører her næsten samtlige danske politikere, ingen nævnt, ingen glemt; man kan regulere ozonlaget i 2050, men man kan ikke forhindre folk i at gå på motorvejen i Sønderjylland. Man kan skrue ned for varmen på hele kloden, men man kan ikke holde orden på Christianshavns Torv. Og så videre. …

Det store billede og et globalt udsyn er det fineste, at tage vare på Danmark er ikke fint nok til rigtige politikere anno 2017.”

(Mark Steyn i debat om Paris-aftalen, Fox news, 1. juni 2017; Foto: Youtube)

Mark Steyn: … this sums up the absolute decadence of the political class. If you are blown up at a Ariana Grande-koncert, the mayor of London, and the primeminister of Britain says, ‘Get used to it, we can’t to anything about it. But if want us to lower the thermostat of the planet a third of a degree in 2100, that we can do. Spending trillions, its bunkers. Fix the Ariana Grande-problem. You should be able to do that, and if that works out, then adjust the planet.

[…]

Mark Stey: This isn’t even a tough call. Its a meaningless agreement… I think precisely because it is so meaningless. Because if you say to them, ‘Let’s enforce the border’ — ‘What? Are you out of your mind? That’s just a natural phenomenon. We can’t enforce the border. People are going to be coming in anyway.’ But if you say to them, ‘We can control the very heavens,’ that, we can do. And it’s actually literally insane. The less it has to do with your life, the more the left is invested in it.



22. maj 2017

Niels Lillelund: “Sproget er befængt med ideologisk fanatisme… vi end ikke studser over det.”

Niels Lillelund er det bedste argument for Jyllands-Posten – ‘Man kan le ad det politisk korrekte sprog, der snubler over sig selv og falder klodset og tungt til jorden, men komikken har altid en årsag…’ (kræver login).

“En morgen i den forløbne uge kom der nyt fra JP Premium. ‘Danske piger mishandlet på koranskole: Forældrene mente, at de var blevet for danske.’ Man kan le ad det politisk korrekte sprog, der snubler over sig selv og falder klodset og tungt til jorden, men komikken har altid en årsag… og sagen er jo, at begrebet dansk i dette citat bliver brugt i to forskellige betydninger.

Den første betydning er den formelle og politisk korrekte, for dansker er man jo, hvis man er dansk statsborger, længere er den ikke. Og så alligevel, for den definition rækker jo ikke til den næste brug af ordet, hvad sætningen ufrivilligt afslører – den sidste brug af ordet dansk dementerer egentlig den første; dansk statsborger enten er man eller er man ikke, man kan ikke være for meget dansk statsborger, men man kan i pigens forældre øjne godt være for meget dansk, når dansk bruges i den gængse og dagligdags betydning, nemlig, at man har annammet visse normer og værdier og ikke nærmere definerede vaner og skikke.

Hvordan opstår komikken? Sproget er befængt med ideologisk fanatisme, og vi har tilegnet os nysproget i en grad, så vi end ikke studser over det. … Ingen pågriber det orwellske sprog og dets essentielle meningsløshed; den meningsløshed, der er dets grundlæggende pointe. Netop fordi sproget har mistet forbindelsen til virkeligheden, kan det bruges til at manipulere. ‘Klokken slog 13,’ som der står i indledningen til ‘1984’.

Så kan man skifte diskurs efter forgodtbefindende. Er man f.eks. Kristeligt Dagblad, så går man ind for Folkekirken og bryder sig ikke om, at folk flygter den. Og så er det pludselig helt i orden at skrive en artikel om dem og os, for målt på oprindelige danskere sker der ingen flugt fra Folkekirken; det faldende antal medlemmer målt i andel af befolkningen skyldes primært muslimsk indvandring, så i virkeligheden går det fint i Folkekirken, hvis man ser det på den måde. Bagved ligger en anden historie, nemlig historien om en befolkningsudskiftning, men lige netop den historie ønsker man ikke at fortælle, så der forstummer analysen, og så må man tænke sig til resten, hvis man har kræfter til det og kan tåle den sociale isolation, der følger med de tabte illusioner.

… den kendsgerning har det været så forbudt at forholde sig til, fordi Danmark i den herskende ideologis betragtning blot er et landområde beboet af tilfældige mennesker, hvorfor de ideologiske skolemestre står klar til inkvisition, for hvad er det da at være dansk, vil de vide? Skal man spise svinekød, skal man holde jul, skal man gå til landskamp og drikke tynde fadøl, hvad er kriterierne? Spørger ideologen og kræver rette linjer i en skæv verden.

… man kan elske det eller hade det, men det er der under alle omstændigheder; det Danmark, vi alle kender, men som sproget ikke vil kendes ved, fordi der er besat af en ideologi, der insisterer på, at mennesker er ens, mennesker uden videre, og fordi ideologien altid hader det foreliggende og værende og vil skabe nyt; det socialdemokratiske menneske, det europæiske menneske, det multikulturelle menneske.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper