15. marts 2021

Lillelund om Jelved: En retsstat vedtager ikke særlove, blot fordi ‘Kim Larsen spiller guitar for éns sag’

Niels Lillelund ironiserer over at afgående Marianne Jelved, seriøst mener, at hun selv har stået som garant for retsstaten. Spiddende kommentar set hos Jyllands-Posten – Alt har sin pris – prisen for Marianne Jelved har været høj (kræver login).

“… storhjertede er vi, ikke mindst Marianne Jelved, som den 28. januar 1992 sammen med sin kollega Elisabeth Arnold fremsatte en ’særlov’ for de palæstinensere, der havde slået sig ned i Blågård Kirke på Nørrebro.

Flygtningenævnet og adskillige andre instanser havde ellers behandlet deres sag og givet dem afslag på asyl. Sådan funger retsstaten. Men de statsløse havde voldsom opbakning i medierne og blandt kendisser af alle arter. …

Marianne Jelveds forslag var derfor i realiteten en slags kortslutning af retsstaten til fordel for en aktuel cause célèbre. … En retsstat vedtager ikke pludselig særlove, fordi nogen slår sig ned i en kirke, og Anne Marie Helger holder en rørende tale. I en retsstat er alle underlagt samme lov, uanset om Kim Larsen spiller guitar for éns sag.

… Vist er det, at alt har sin pris. Det gik ikke, som Marianne Jelved spåede i 1997, at migranterne ‘ville blive en økonomisk gevinst for samfundet’. Tværtimod, det havde en pris, og den betaler vi og vores børn hver dag, og vores børnebørn kommer til at betale endnu mere. Det handler ikke bare om 35 milliarder om året, men om en irreversibel udvikling, et Danmark, der er grundlæggende forandret. Af folk med store hjerter. I godhedens og humanismens navn.”

(Radikale Venstres ‘#JelvedFact’ på Facebook, 2018)



6. februar 2021

Niels Lillelund: “Man eksperimenterer jo ikke med sine egne børn – men altså gerne med andres.”

Skøn klumme af Niels Lillelund i Jyllands-Posten – Den ‘moderate’ muslim er et politisk fantom, et tegn på magtens afmagt (kræver login).

“Der er ikke noget principielt islam iboende til hinder for, at man kunne være muslim på en mere fredsommelig måde. Forestillingen om en religion an sich er i sig selv ret fundamentalistisk.

Det uheldige er, at der for nærværende ikke rigtigt er hausse i Tesfayes drømmescenarie om en dansk islam. Islam har svært ved at respektere vigepligten, både her og i verden omkring os. Der er ikke tegn på, at islam har tænkt sig at ‘tilpasse’ sig Danmark.

Der er intet, der tyder på, at den berømte ‘moderate muslim’ har medvind ret mange steder – tværtimod er demokratiet så godt som ikke eksisterende i lande med muslimsk flertal. Hvad er egentlig en ‘moderat muslim’? I begrebet ligger jo en erkendelse af det modsatte: den ekstreme muslim. Som er ordførende i disse tider. Det er de faktisk forhold i halal-industrien, en million kronikker fra Tesfayes hånd kommer ikke til at lave om på det.

… Integrationen er sådan en smuk drøm.

‘Tjalfe, Anna og Fatima skal kende hinanden,’ mener børne-og undervisningsministeren og… tordner mod opdelte gymnasier, det skal forbydes, men hvordan opstår de? Hun kan prøve at spørge sin chef, som sendte begge sine børn i privatskole. Og hvis Mette Frederiksen ikke er til rådighed, kan hun prøve at få fat i Helle Thorning-Schmidt, som gjorde det samme.

For rent principielt er det vigtigt, at vi kender hinanden og går i den samme skole, men lige netop for disse børn af de socialdemokratiske ledere gjaldt helt særlige forhold. Kan vi nok forstå. Man eksperimenterer jo ikke med sine egne børn – men altså gerne med andres. Og med Danmark, desværre.

Oploadet Kl. 17:03 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


8. juni 2020

Lillelund om BLM-Bwalya: “… på fortsat forsørgelse af det racistiske samfund, hun foragter så dybt”

Søndagens BLM-demonstration i København samlede op imod 15.000 mennesker, og som jeg læste et sted så var fikspunktet for den anden danske demonstration ikke George Floyd og USA, men ‘at vise sin modstand til racisme i samfundet’. Den yderste ventrefløj har gennem årene mobiliseret for åbne grænser, og det ender altid med talstærke mediebårne demonstrationer. Den oplagte pendant er ‘Borgerinitiativet Kirkeasyl’, der kortvarigt forenede Politiken-segmentet med militante anarkister. De er ikke vilde med Floyd eller Ali, men de hader det bestående.

Hvidhedsfetischisten Mira Skadegaard Thorsen fortæller til TV2 Lorry, at racismen er alle steder, også i Danmark. Den har bare været ‘mere skjult’, fordi ‘vores kolonisering og slavehandel primært er sket uden for landets grænser’. Hvis Danmark var så racistisk som det hævdes, så undrer det mig, at negere/arabere/mørklødede frivilligt flygter til Danmark. De burde jo flygte herfra med frygt i ansigtet.

Vi lever i absurde tider, og som et rationelt tænkende individ kan det være svært at trække vejret. Niels Lillelund renser luften hos Jyllands-Posten – Amerikanske tilstande.

“Black Lives Matter har derfor også en afdeling i Danmark, men realiteten er desværre, at Black Lives don’t Matter. For dem. Det er ret tydeligt, når man ser dem demonstrere og hører dem tale. De danser på George Floyds grav af bar identitetspolitisk selvglæde. For nylig demonstrerede de i København og råbte, at Inger Støjberg, Pernille Vermund og Mattias Tesfaye skulle bures inde hurtigst muligt.

… hvis vi skal følge hendes regler vis-a-vis rim, rytme og fængselsstraf, forbliver hun nok på fri fod og på fortsat forsørgelse af det racistiske samfund, hun foragter så dybt.

Men der er flere, hvor hun kom fra. En mand, der hedder Bertel Nygaard, tilsyneladende en slags professionel revolutionsromantiker og følgelig ansat ved Aarhus Universitet. Han mener, at selv om man ikke kan sammenligne USA og Danmark, så kan man nu nok sammenligne alligevel. Og Sikandar Siddique var i P1 Debat og Deadline, hvor man også gerne ville drage parallellen.

… at ville sammenligne amerikanske tilstande med de danske er ikke bare uanstændigt i forhold til det danske politi og helt grotesk ahistorisk og tåbeligt, det er værre endnu. Det er i slægt med de udsagn, der sammenligner et dansk udrejsecenter med Auschwitz, det er at spytte på de virkelige ofre for virkelige forbrydelser og frygteligt afslørende for den manglende moral, der er resultat af den danske velfærdsforkælelse.

Det er ren demagogi, Trump med en anden accent.”

“…det er også en opbakning til, at Danmark ser indad og handler på Danmarks strukturelle diskrimination og racisme.” (Roger Courage Matthisen, taler, tidligere MF for Alternativet, EB.dk, 7. juni 2020)



26. april 2020

Henrik Jensen i ‘Efter Gud’: “Der findes ikke nogen fremtid for Vesten, som vi kender det, uden Gud.”

Endnu en bog af den gode Henrik Jensen, som konservative med fordel kunne læse. Niels Lillelund anmelder ‘Efter Gud: Det 20. århundredes fortabte generationer og meningsløsheden’ for Jyllands-Posten – Velsignet modgift til Facebook og pressemøder (kræver login).

“Henrik Jensen gør ingen røverkule af sit hjerte, og han er vist blevet mere og mere kulturpessimistisk med årene. Når han allerede i indledningen taler om ‘erstatningen af store dele af de europæiske befolkninger med folk udefra’, snapper man kort efter vejret – at han tør, det er jo le grand remplacement, han taler om – og så med tranen på ryggen.

‘Fremskridtet’ er vor moderne overtro, konstaterer han, og lidet kunne han jo vide, at en ondsindet virus i den grad skulle sætte fremskridtet i stå og hele vores kultur i relief. Tilsyneladende. Men Henrik Jensens kritik af Vesten er mere grundlæggende end som så, i den henseende gør en virus hverken fra eller til.

Der findes ikke nogen fremtid for Vesten, som vi kender det, uden Gud. […] Det er uden tvivl den kristne religion, der ligger til grund for vestligt samfund, vestlig tænkning og de fælles værdier, der er fundet med dem,’ konkluderer han. …

Vertikaliteten etableres oppe fra og ned – og begynder med Gud. Efter Gud er der ingenting, så er Europa åbent land, så er vi glemte.

Oploadet Kl. 14:01 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer


29. september 2019

Niels Lillelund: “Fem år senere skulle hendes datter, Ida Feline, i 1. klasse. Ikke på den lokale…”

Socialdemokraterne hader privatskoler, men er til gengæld helt vild med den inkluderende folkeskole. Nu vil undervisningsmoinister Pernille Rosenkrantz-Theil afskaffe karakterer, da det stresser børnene. Herom har Niels Lillelund skrevet et par borgerlige ord, her sakset fra JP.dk – Kampen mod kundskaber.

“… Men hvis der skal være plads til alle og helt fri for stress, er der ingen, der lærer noget. Det ved de godt, også i Socialdemokratiet. Eller rettere: Det ved den enkelte socialdemokrat. Derfor sendte Helle Thorning-Schmidt sine børn til Ingrid Jespersens Skole, kaldet Ingrid blandt indviede, og Helle Thorning-Schmidt er blandt de indviede, så hendes børn skulle ikke i den inkluderende folkeskole. Man eksperimenterer jo ikke med sine egne børn, som det hedder; det gør socialdemokrater heller ikke.

Børnenes statsminister ser da heller ikke med milde øjne på privatskolerne: ‘En stor del af ansvaret for, at folkeskolen fungerer, ligger hos os forældre. Det nytter simpelthen ikke, at forældre med overskudsbørn sender deres børn i privatskole, så snart der er problemer i folkeskolen. …,’ skrev Mette Frederiksen under overskriften ‘Alle skal tage medansvar for folkeskolen’.

Det var i 2005. Fem år senere skulle hendes datter, Ida Feline, i 1. klasse. Ikke på den lokale Egebjergskolen i Ballerup tæt ved hjemmet, men i den lille, private Hareskovens Lilleskole i pittoreske Hareskovby, der er så langt fra verdens ondskab, man næsten kan komme i Danmark, hvor gated communities endnu ikke er en realitet.

Og da Ida Felines lillebror nåede skolealderen, blev han også sendt i privatskole. Det var det mest praktiske, sagde Mette Frederiksen. Og ’som forældre skal man træffe den beslutning, der er bedst for ens barn’, som hun sagde.

‘Nu står jeg i den situation, at min datter har behov for en lille skole, og så går det op for mig, at det ikke nødvendigvis er så let, når man som forældre står og skal vælge skole.’

Nej, det er ikke let som ansvarlig og kærlig moder at sende sine børn i en skole, der har fravalgt undervisning og karakterer, fordi det stresser og gør børn kede af det. For det er at svigte sine børn, og det ved Mette Frederiksen naturligvis godt. Så det lille eksperiment vælger hun fra for sine egne børns vedkommende.



25. august 2019

Niels Lillelund: “Det er ikke Isam B, der undergraver Danmark eller dansk kultur, det klarer vi selv…”

Jeg er ikke 100 procent enig med Lillelund her, men han har uomtvisteligt en pointe. Det er nemt for konservative at undsige multikultur som ideologi, men hvis man ikke selv viderefører fædrene arv i bred forstand, så asfalterer man vejen for det udanske. Niels Lillelund kommenterer i Jyllands-Posten – Danmark, dit indre ocean.

“Det handler om dannelse, tabet af dannelse. I dag er kulturen ikke noget, man er en del af, men noget, man vagt forestiller sig muligvis står i en bog, man i øvrigt ikke læser. Det ses af opstandelsen omkring Isam B’s mulige bidrag til Højskolesangbogen. … Det er ikke Isam B, der undergraver Danmark eller dansk kultur, det klarer vi selv, ganske uden hjælp udefra:

Hvis den sang kan stå i Højskolesangbogen, så kan alt stå der. Det gør det forresten også. Her er tekster af Otto Gelsted, den gamle kommunist, der fablede om at rive korset af Dannebrog; ‘Stryg det grimme kors af flaget, gør det rødt!’, vrængede han – før han ved synet af de tyske tropper den 9. april skrev: ‘Men i den angstens stund // Du lå med blodig mund // og alt omkring var dødsens nat og gru // da så vi og forstod // til vore hjerters rod // at aldrig har vi elsket Dig som nu!’ – og det er heldigvis den, der står i Højskolesangbogen, sammen med den vidunderligt milde ‘Her har hjertet hjemme.’

‘Jeg ved en lærkerede’ står der også, den har tekst af Harald Bergstedt, som skrev i det nazificerede magasin Globus, som hans socialdemokratiske partifæller formåede at forlade lige akkurat i tide, mens de smart efterlod ham med skammen.

… Nu har vækkeuret ringet, bevar mig vel, og det er alt for sent. Men det var os selv, der forskrev os til de søde drømme, ikke de andre. Det er os selv, der har opgivet dansk kultur, ikke Isam B, der har taget den fra os. Selv om mange synes at tro det; det er det nemmeste, så er det ligesom nogle andres skyld.

Oploadet Kl. 15:17 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


13. april 2019

Lillelund om Radio24syv-lukning: “… det er klart, at når midlerne er statslige, så er pengene politiske”

Det er selvfølgelig ikke repræsentativt for kanalen som sådan, men de sidste to 24syv-dokumentarer illustrerer ganske fint hvorfor Radio24syv fortjener silkesnoren. I sidste uge hed udsendelsen ‘Hans Peter og Højrefløjen‘, og havde et helt klassisk setup. Røde Lea Kærn Linstow var gået undercover som nyt medlem af Nye Borgerlige Ungdom i København, med henblik på at ‘afsløre potentielle skandaler’. Hun fandt intet, og det blev en halvtrist affære om en mand med psykiske problemer.

I denne uge var det en genudsendelse fra 2011 om noget så eksotisk som kirkegårdshærværk i Mariager. Titlen ‘Mareridt i Mariager‘ er ironisk, og det virker som om at hensigten er at frame ældre borgere i byen som (halv-racistiske) bonderøve uden indhold i livet. Der optages blandt andet på ‘Á Porta’, DF-bodegaen. Dokumentaren indledes med lange sekvenser om rejsen til Mariager.

Niels Lillelund sætter skabet på plads – Staten gav, staten tog…

“… selv om man deler ærgrelsen over lukningen af denne glimrende og glimtvis geniale radiostation, så når sorgen også ret hurtigt et kvalmestadie, som offentligt sorg arbejde tit gør det.

…. hvad har forledt Jørgen Ramskov til at tro, at det var et spørgsmål om kvalitet, et spørgsmål om antal lyttere eller et spørgsmål om geografisk fordeling af lyttere? Er det først nu gået op for Radio24syv, at de ikke er kreative kunstnere, hvis umanerlige lækkerhed og utæmmelige talent har en naturlig, gudgiven forrang for budgetter og politiske rævekager? De synes at ligge under for et yderst romantisk syn på tilværelsen iblandet en ikke ubetydelig selvovervurdering. Vidste de ikke, at de var statsansatte på åremålskontrakter?

… det er og bliver jo skattekroner, det drejer sig om, det må vi ikke glemme. Det handler ikke om pressefrihed eller armslængder eller noget som helst andet, det handler om statsunderstøttede medier. Pengene kommer et sted fra, et faktum, der synes at fortone sig lidt i al vreden og sorgen.

‘Vi siger farvel til @24syv. Vi kan ikke fortsætte i radioens ånd, når 70 pct. skal flytte væk fra København. Det piner mig at sige farvel til så meget talent. Tak til alle på stationen.’ Skrev Anders Krab-Johansen på Twitter. Han er øverste chef på Berlingske, men for ikke længe siden skrev han liberale ledere i Børsen. Ak, nu har han end ikke fantasi til at forestille sig, at man kan lave radio uden statslig finansiering, socialdemokratismen tager bolig dybt i sjælene, det er trist at være vidne til.

For det er klart, at når midlerne er statslige, så er pengene politiske, og så har hverken Dansk Folkeparti eller for den sags skyld Mogens Jensen nogen planer om at blande sig udenom. Tværtimod. Man sætte ølse for, man sætte ølse bag, men statslige medier er underlagt statslig kontrol, og staten har det med at få de underligste idéer, fordi pengene kommer af sig selv.

Når staten betaler, så bestemmer politikerne. Hvordan skulle det ellers hænge sammen?

Oploadet Kl. 07:58 af Kim Møller — Direkte link55 kommentarer


19. februar 2019

Niels Lillelund: “… i Foghs fjerne blik ved muren findes konturerne af Europas moderne ulykke.”

Niels Lillelund har set ‘Skål for Europa’ med Anders Fogh Rasmussen, der blandt andet har været på besøg i Orbans Ungarn. Skøn kommentar sakset fra JP.dk – Skål for Europa (10. februar 2019, kræver login).

“Vi så det ikke mindst i udsendelsen fra Ungarn. … både seeren og Morten og Anders fornemmer, at de vist egentlig er glade nok for den mur. Altså ungarerne.

… da de når frem, begynder journalisten altså at stille spørgsmål. Anders Fogh synes ikke at have ventet det fra denne kant. Men journalisten spørger altså, stille og roligt, for hvorfor ikke en mur, når den nu har virket, og når nu Europa ikke kan standse strømmen, og muren kan standse strømmen?

Anders Fogh Rasmussen tøver. Han mumler noget om, at det jo ikke kan nytte, vi må være fælles, vi må være europæiske, og hans blik bliver et øjeblik fjernt. Og dér, lige netop i dette fjerne blik, har vi portrættet af en moderne europæisk arketype.

Med så enkle greb udstilles manden, der vil åbne Europas grænser, men ikke vil åbne sine egne sanser for smagen af kvæde, verdensmanden, der aldrig blev det, manden, der rejste kloden rundt og blev budt på al verdens herlighed og forskellighed, men sagde nej tak til vinen og kun lod sig beruse af magten og de store visioner. Denne stærkt begrænsede mand med alle de kontrollerede vaner burde jo om nogen kunne forstå et folk, der føler sig nødsaget til at bygge en mur ved synet af maurernes horder ved deres lands grænse, en noget alvorligere trussel end smagen af confiteret appelsinskal. Men nej, det forstår han ikke, han har forskrevet sig til den store vision.

Og i Foghs fjerne blik ved muren findes konturerne af Europas moderne ulykke, som man også ser den udspillet på revyscenen, når Jean-Claude Juncker stavrer stangstiv rundt og roder rundt i kvindernes hår af bar iskiassmerter, mens han i ledige stunder tegner nådesløst visionære linjer om den europæiske nyordning.. De store visioner og det lille, lille svage menneske; det er tegningen, og In Vino Veritas, siger jeg bare….”

(Morten B. Iwersen til Anders Fogh: “Men er det løsningen, så er det jo løsningen?”; Foto: DR2, udsnit)

Oploadet Kl. 01:57 af Kim Møller — Direkte link59 kommentarer


16. december 2018

Lillelund om identitetspolitikken: “Når man ingenting ved, er man et let bytte for hvad som helst…”

Jeg er klar over, at den talende klasse betragter fædrelandskærlighed/’kulturchauvinisme’ som højrefløjens ‘identitetspolitik’, men som det efterhånden bliver tydeligt for enhver, så er kærlighed til fædrelandet ikke et fænomen isoleret til den yderste højrefløj. Kærlighed til det kendte er et bagvedliggende præmis, for folk der ikke har sin daglige gang på universiteterne, og qua simpel folketælling: En kamel centrum/venstre må sluge.

Velskrivende Niels Lillelund om kulturmarxisten Tara Skadegaard Thorsen – Sort ser det ud for en ung, blond pige.

“Hun kender naturligvis ikke ’Den danske sang’; hun kender kun sin ret. Krænkelseskulturen trives allerbedst dér, hvor manglende uddannelse har efterladt sindet fejet og prydet for den nye ideologi. Som jo ikke er så ny igen, men som kom på mode allerede i 1970’erne. …

Når man ingenting ved, er man et let bytte for hvad som helst, og her byder identitetspolitikken sig til med sit hajfyldte farvand af ømme ligtorne og konstant konsternerede madammer – af alle køn, herunder intet-. Og man skal ikke tage fejl: Identitetspolitik er ikke en kamp for borgerret. Da Rosa Parks nægtede at vige sin plads for en hvid mand i bussen, krævede hun ikke dermed særlig respekt for sin gruppe, in casu: sorte kvinder. Hun krævede sin forfatningsmæssige ret som individ til at blive respekteret på lige fod med en hvid mand – med samme ret til at sidde hvor som helst i bussen.

Identitetspolitikken, derimod, er fyldt med særbusser og segregering. Og bundløs uvidenhed. Front arbejder nemlig også for, at der skal være færre hvide mænd på pensumlisten. Bare fordi.

‘Forestiller vi os et pensum på filosofihistorie med Platon, Aristoteles, Kant, Voltaire, Heidegger og Hegel, hvem er det så, der skal ud? spørger Kristeligt Dagblad.’ ‘Jeg tror, der er flere af dem, jeg ikke rigtigt gider læse,’ meddeler den nyslåede filosofikandidat og indvarsler uafvidende historiens slutning i asken fra de krænkede identiteters bål.”



8. august 2018

Lillelund om medier: “… ingen bevarer ædruelighed nok til at spørge, om de stramninger så virkede”

Det er svært at beskære Lillelunds klummer, for han har en særlig evne til at komprimere mediekritik med velvalgte eksempler. I sidste uge rettede han fokus på den journalistiske ensporethed, der gør at de kritiske spørgsmål aldrig stilles fra højre flanke. Endnu en knivskarp klumme af Niels Lillelund – Vi vil hellere skelne mellem passende og upassende end mellem sandhed og løgn (5. august 2018)

“… den religiøse reference må fastholdes. Det gælder politikere og ikke mindst den presse, der skulle skelne mellem sandt og falskt, men hellere skelner hellere mellem ondt og godt, passende og upassende.

Derfor er der spørgsmål, der stilles, og spørgsmål, der ikke stilles. Når Inger Støjberg byder på lagkage efter de berømte 50 stramninger (nu mener hun vistnok at være nået til 98), falder folk over hinandens krokodilletårer for at tilkendegive deres forargelse; den religiøse rus raser, og ingen bevarer ædruelighed nok til at spørge, om de stramninger så virkede, for stramninger er onde, og ingen journalist ser det som opgaven at spørge de onde, hvorfor de ikke er så onde, som de siger, de er – det manglede bare.

Derfor kunne Venstre slippe afsted med at gå til valg på en straksopbremsning og kort efter åbne ladeporten for migranterne på motorvejen; ingen spørger til det, for lukkede grænser er onde, og det kan ikke være en journalistisk opgave at spørge en ond regering, hvorfor den ikke er så ond, som den sagde, den ville være.

… i stedet får vi stene for brød, gode historier fortalt af gode mennesker.

Historien om de syriske flygtninges overmåde kompetencer, deres høje uddannelser, medicinske grader etc. var jo f.eks. en god historie og overmåde passende, plantet og viderekolporteret af gode viljer – indtil sandheden kom for en dag, og det viste sig, at de faktisk ikke var hjernekirurger alligevel. Ikke engang noget derhenad. Men det anfægtede ikke de gode viljer. Ingen sagde: Dette er galskab, som manden i Scientology. I stedet fortæller man flere gode historier som f.eks. den om, at ‘danskerne’ får flere børn, hvad der vil kræve mange flere børnehaver.

ingen journalist ulejligede sig med at slå efter hos Danmarks Statistik, hvor man kan konstatere, at der nok fødes flere børn i Danmark, men det er ikke danskere, der føder dem… Men hvorfor skrive om det, det er ondt og upassende”

(En Ritzau-historie på Fyens.dk, 28. juli 2018; Se evt. KSD)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper