28. oktober 2019

Lillelund om Radio/tv-nævnets Per Jauert, der mente ‘Je suis Jalving’ var ‘en trussel mod demokratiet’

Med jævne mellemrum hævder venstrefløjen, at højrefløjen også har magasinprogrammer på Radio24syv. De nævner altid (det overvejende apolitiske) ‘Millionærklubben’, hvor man i dag kunne høre at nationalstaten var et populistisk teater, der i bund og grund var irrelevant for fremtidens verdensborgere. Bagefter var der ‘Det Røde Felt’, hvis forhold til nationalstaten ikke adskiller sig væsentligt. Nogle hævder også at ‘Cordua & Steno’ er højrefløjen i koncentrat, hvad er rent vrøvl. Seneste udgave havde overskriften ‘Det går godt med integrationen’, baseret på et længere ukritisk interview med ekstern lektor Hjarn von Zernichow Borberg. Det var ham der tidligere i år vendte virkeligheden på hovedet i Rushys Roulette. Det borgerlige magasin kunne ikke engang gengive Mikael Jalvings iskolde eksempel på bevidst fordrejning. Kanalen lukker på torsdag. Pass the beernuts…

Niels Lillelund i Jyllands-Posten – Radio24syvs mærkelige død (kræver login).

I nævnet finder vi også cand.phil. Per Jauert, veteran fra kapitallogikkens heyday og i en bredere, glemsom offentlighed muligvis mindre kendt end Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm, men der er grund til at fremhæve hans bidrag til Bevidsthedssociologisk tidskrift no. 2 og ikke mindst hans bidrag til værket ‘Tegneserier – en ekspansions historie’, et epokaltypisk (som de selv ville have sagt det) dokument anno 1973, der lærte alle os børn og barnlige sjæle, at Onkel Joakim er et imperialistisk monster, og at det hele simpelthen er falsk bevidsthed. Ak, så måtte Carl Barks ned under dynen sammen med alle de andre pubertære hemmeligheder, Jul i Pengeløse og De Firkantede Æg i Peru, det var fascisme det hele, en hård besked at få for en ung, sårbar sjæl, men ingen kunne tage Jauert & co. i at smile på upassende tidspunkter.

Intet under, at en Per Jauert ikke elsker Radio24syvs tøjlesløshed. Da man lod et sus af glasnost blæse hen over sendefladens sibiriske tundra og holdt Sort Sommer med bl.a. programmet ‘Je suis Jalving’, havde de gjort regning uden Jauert, der ikke var på ferie og mente, at Mikael Jalving simpelthen var en trussel mod demokratiet.

‘Juraen er lidt tvetydig i forhold til paragraf 10 (i loven om radio-og fjernsynsvirksomhed, som kræver, at der ‘tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed’, red.), men Radio24syvs journalistiske praksis er usædvanlig, for at sige det pænt. […] Jeg ved ikke, om Radio 24syvs praksis kan afklares ud fra juraen, men ud fra journalistiske kriterier mener jeg, at den går over grænsen. Det er ikke fair og balanceret. Når man etablerer et debatforum, hvor man åbner for ekstreme holdninger og har en vært, der tilslutter sig de ekstreme holdninger og på den måde etablerer et eksklusivt forum, som udelukker reel debat – så mener jeg, at det kan diskuteres, om man lever op til forudsætningerne for den sendetilladelse, man har fået.’

… så nævnet foretrækker en station, der vil overlade komikken til Villy Søvndals tidligere taleskriver Sebastian Dorset… Man kan næsten ikke vente med at få lov til at slukke for det, og læg dertil, at indehaveren af Radio24syvs plads på FM-båndet er Radio4, der vil gøre op med alle skænderierne og det negative og være konstruktiv under ledelse af den tidligere DR-chef Anne-Marie Dohm. Bliver det spændende? Vi ved allerede lidt om hendes konstruktive tilgang til dagen og vejen fra Presselogen, hvor hun med stor intellektuel spændstighed kunne fastholde, at afbrænding af Koranen er en hadforbrydelse, mens afbrænding af Bibelen er en forfriskende kritisk happening, som bør transmitteres i tv.”

(Cordua & Steno, Radio24syv, 24. oktober 2019: “Det går godt med integrationen…”)



29. september 2019

Niels Lillelund: “Fem år senere skulle hendes datter, Ida Feline, i 1. klasse. Ikke på den lokale…”

Socialdemokraterne hader privatskoler, men er til gengæld helt vild med den inkluderende folkeskole. Nu vil undervisningsmoinister Pernille Rosenkrantz-Theil afskaffe karakterer, da det stresser børnene. Herom har Niels Lillelund skrevet et par borgerlige ord, her sakset fra JP.dk – Kampen mod kundskaber.

“… Men hvis der skal være plads til alle og helt fri for stress, er der ingen, der lærer noget. Det ved de godt, også i Socialdemokratiet. Eller rettere: Det ved den enkelte socialdemokrat. Derfor sendte Helle Thorning-Schmidt sine børn til Ingrid Jespersens Skole, kaldet Ingrid blandt indviede, og Helle Thorning-Schmidt er blandt de indviede, så hendes børn skulle ikke i den inkluderende folkeskole. Man eksperimenterer jo ikke med sine egne børn, som det hedder; det gør socialdemokrater heller ikke.

Børnenes statsminister ser da heller ikke med milde øjne på privatskolerne: ‘En stor del af ansvaret for, at folkeskolen fungerer, ligger hos os forældre. Det nytter simpelthen ikke, at forældre med overskudsbørn sender deres børn i privatskole, så snart der er problemer i folkeskolen. …,’ skrev Mette Frederiksen under overskriften ‘Alle skal tage medansvar for folkeskolen’.

Det var i 2005. Fem år senere skulle hendes datter, Ida Feline, i 1. klasse. Ikke på den lokale Egebjergskolen i Ballerup tæt ved hjemmet, men i den lille, private Hareskovens Lilleskole i pittoreske Hareskovby, der er så langt fra verdens ondskab, man næsten kan komme i Danmark, hvor gated communities endnu ikke er en realitet.

Og da Ida Felines lillebror nåede skolealderen, blev han også sendt i privatskole. Det var det mest praktiske, sagde Mette Frederiksen. Og ’som forældre skal man træffe den beslutning, der er bedst for ens barn’, som hun sagde.

‘Nu står jeg i den situation, at min datter har behov for en lille skole, og så går det op for mig, at det ikke nødvendigvis er så let, når man som forældre står og skal vælge skole.’

Nej, det er ikke let som ansvarlig og kærlig moder at sende sine børn i en skole, der har fravalgt undervisning og karakterer, fordi det stresser og gør børn kede af det. For det er at svigte sine børn, og det ved Mette Frederiksen naturligvis godt. Så det lille eksperiment vælger hun fra for sine egne børns vedkommende.



25. august 2019

Niels Lillelund: “Det er ikke Isam B, der undergraver Danmark eller dansk kultur, det klarer vi selv…”

Jeg er ikke 100 procent enig med Lillelund her, men han har uomtvisteligt en pointe. Det er nemt for konservative at undsige multikultur som ideologi, men hvis man ikke selv viderefører fædrene arv i bred forstand, så asfalterer man vejen for det udanske. Niels Lillelund kommenterer i Jyllands-Posten – Danmark, dit indre ocean.

“Det handler om dannelse, tabet af dannelse. I dag er kulturen ikke noget, man er en del af, men noget, man vagt forestiller sig muligvis står i en bog, man i øvrigt ikke læser. Det ses af opstandelsen omkring Isam B’s mulige bidrag til Højskolesangbogen. … Det er ikke Isam B, der undergraver Danmark eller dansk kultur, det klarer vi selv, ganske uden hjælp udefra:

Hvis den sang kan stå i Højskolesangbogen, så kan alt stå der. Det gør det forresten også. Her er tekster af Otto Gelsted, den gamle kommunist, der fablede om at rive korset af Dannebrog; ‘Stryg det grimme kors af flaget, gør det rødt!’, vrængede han – før han ved synet af de tyske tropper den 9. april skrev: ‘Men i den angstens stund // Du lå med blodig mund // og alt omkring var dødsens nat og gru // da så vi og forstod // til vore hjerters rod // at aldrig har vi elsket Dig som nu!’ – og det er heldigvis den, der står i Højskolesangbogen, sammen med den vidunderligt milde ‘Her har hjertet hjemme.’

‘Jeg ved en lærkerede’ står der også, den har tekst af Harald Bergstedt, som skrev i det nazificerede magasin Globus, som hans socialdemokratiske partifæller formåede at forlade lige akkurat i tide, mens de smart efterlod ham med skammen.

… Nu har vækkeuret ringet, bevar mig vel, og det er alt for sent. Men det var os selv, der forskrev os til de søde drømme, ikke de andre. Det er os selv, der har opgivet dansk kultur, ikke Isam B, der har taget den fra os. Selv om mange synes at tro det; det er det nemmeste, så er det ligesom nogle andres skyld.

Oploadet Kl. 15:17 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


13. april 2019

Lillelund om Radio24syv-lukning: “… det er klart, at når midlerne er statslige, så er pengene politiske”

Det er selvfølgelig ikke repræsentativt for kanalen som sådan, men de sidste to 24syv-dokumentarer illustrerer ganske fint hvorfor Radio24syv fortjener silkesnoren. I sidste uge hed udsendelsen ‘Hans Peter og Højrefløjen‘, og havde et helt klassisk setup. Røde Lea Kærn Linstow var gået undercover som nyt medlem af Nye Borgerlige Ungdom i København, med henblik på at ‘afsløre potentielle skandaler’. Hun fandt intet, og det blev en halvtrist affære om en mand med psykiske problemer.

I denne uge var det en genudsendelse fra 2011 om noget så eksotisk som kirkegårdshærværk i Mariager. Titlen ‘Mareridt i Mariager‘ er ironisk, og det virker som om at hensigten er at frame ældre borgere i byen som (halv-racistiske) bonderøve uden indhold i livet. Der optages blandt andet på ‘Á Porta’, DF-bodegaen. Dokumentaren indledes med lange sekvenser om rejsen til Mariager.

Niels Lillelund sætter skabet på plads – Staten gav, staten tog…

“… selv om man deler ærgrelsen over lukningen af denne glimrende og glimtvis geniale radiostation, så når sorgen også ret hurtigt et kvalmestadie, som offentligt sorg arbejde tit gør det.

…. hvad har forledt Jørgen Ramskov til at tro, at det var et spørgsmål om kvalitet, et spørgsmål om antal lyttere eller et spørgsmål om geografisk fordeling af lyttere? Er det først nu gået op for Radio24syv, at de ikke er kreative kunstnere, hvis umanerlige lækkerhed og utæmmelige talent har en naturlig, gudgiven forrang for budgetter og politiske rævekager? De synes at ligge under for et yderst romantisk syn på tilværelsen iblandet en ikke ubetydelig selvovervurdering. Vidste de ikke, at de var statsansatte på åremålskontrakter?

… det er og bliver jo skattekroner, det drejer sig om, det må vi ikke glemme. Det handler ikke om pressefrihed eller armslængder eller noget som helst andet, det handler om statsunderstøttede medier. Pengene kommer et sted fra, et faktum, der synes at fortone sig lidt i al vreden og sorgen.

‘Vi siger farvel til @24syv. Vi kan ikke fortsætte i radioens ånd, når 70 pct. skal flytte væk fra København. Det piner mig at sige farvel til så meget talent. Tak til alle på stationen.’ Skrev Anders Krab-Johansen på Twitter. Han er øverste chef på Berlingske, men for ikke længe siden skrev han liberale ledere i Børsen. Ak, nu har han end ikke fantasi til at forestille sig, at man kan lave radio uden statslig finansiering, socialdemokratismen tager bolig dybt i sjælene, det er trist at være vidne til.

For det er klart, at når midlerne er statslige, så er pengene politiske, og så har hverken Dansk Folkeparti eller for den sags skyld Mogens Jensen nogen planer om at blande sig udenom. Tværtimod. Man sætte ølse for, man sætte ølse bag, men statslige medier er underlagt statslig kontrol, og staten har det med at få de underligste idéer, fordi pengene kommer af sig selv.

Når staten betaler, så bestemmer politikerne. Hvordan skulle det ellers hænge sammen?

Oploadet Kl. 07:58 af Kim Møller — Direkte link55 kommentarer


19. februar 2019

Niels Lillelund: “… i Foghs fjerne blik ved muren findes konturerne af Europas moderne ulykke.”

Niels Lillelund har set ‘Skål for Europa’ med Anders Fogh Rasmussen, der blandt andet har været på besøg i Orbans Ungarn. Skøn kommentar sakset fra JP.dk – Skål for Europa (10. februar 2019, kræver login).

“Vi så det ikke mindst i udsendelsen fra Ungarn. … både seeren og Morten og Anders fornemmer, at de vist egentlig er glade nok for den mur. Altså ungarerne.

… da de når frem, begynder journalisten altså at stille spørgsmål. Anders Fogh synes ikke at have ventet det fra denne kant. Men journalisten spørger altså, stille og roligt, for hvorfor ikke en mur, når den nu har virket, og når nu Europa ikke kan standse strømmen, og muren kan standse strømmen?

Anders Fogh Rasmussen tøver. Han mumler noget om, at det jo ikke kan nytte, vi må være fælles, vi må være europæiske, og hans blik bliver et øjeblik fjernt. Og dér, lige netop i dette fjerne blik, har vi portrættet af en moderne europæisk arketype.

Med så enkle greb udstilles manden, der vil åbne Europas grænser, men ikke vil åbne sine egne sanser for smagen af kvæde, verdensmanden, der aldrig blev det, manden, der rejste kloden rundt og blev budt på al verdens herlighed og forskellighed, men sagde nej tak til vinen og kun lod sig beruse af magten og de store visioner. Denne stærkt begrænsede mand med alle de kontrollerede vaner burde jo om nogen kunne forstå et folk, der føler sig nødsaget til at bygge en mur ved synet af maurernes horder ved deres lands grænse, en noget alvorligere trussel end smagen af confiteret appelsinskal. Men nej, det forstår han ikke, han har forskrevet sig til den store vision.

Og i Foghs fjerne blik ved muren findes konturerne af Europas moderne ulykke, som man også ser den udspillet på revyscenen, når Jean-Claude Juncker stavrer stangstiv rundt og roder rundt i kvindernes hår af bar iskiassmerter, mens han i ledige stunder tegner nådesløst visionære linjer om den europæiske nyordning.. De store visioner og det lille, lille svage menneske; det er tegningen, og In Vino Veritas, siger jeg bare….”

(Morten B. Iwersen til Anders Fogh: “Men er det løsningen, så er det jo løsningen?”; Foto: DR2, udsnit)

Oploadet Kl. 01:57 af Kim Møller — Direkte link59 kommentarer


8. januar 2019

Om ‘grisefarve’-kommentar: “Det var, hvad de tog med sig af erfaringer fra 30 års udlændingedebat…”

Ingen kan spidde magteliten som Niels Lillelund. Endnu en knivskarp klumme af Lillelund i Jyllands-Posten – En grisefarvets sidste grynt (kræver login).

“‘Har man visioner, bør man gå til lægen,’ sagde den tyske statsmand Helmut Schmidt, og på den baggrund må vi erklære statsminister Lars Løkke for helt igennem sund og rask. At han ikke er martret af visioner og andre forstyrrelser af det daglige arbejde, fremgik tydeligt af nytårstalen, der forholdt sig til det konkrete og foreliggende; hver dag har nok i sin plage, ingen grund til at græde over spildt mælk, endsige bekymre sig for morgendagen. ‘Vi kan ikke rulle tiden tilbage. Vi står, hvor vi står. Vi må tage den herfra.’ Som han sagde.

Bagefter trådte snakkehovederne til: ‘Dansk Folkeparti som sådan dyrker en illusion om, at man kan rulle det hele tilbage, og man kan sende folk hjem, og vi kan få et samfund som i 50’erne, hvor der ikke var så mange med en anden hudfarve end grisefarvet,’ meddelte Statsradiofoniens Christine Cordsen.

Det var, hvad de tog med sig af erfaringer fra 30 års udlændingedebat, det hele er kun et spørgsmål om hudfarve og racistiske grisebasser.

… Men hvad med os andre? Hvad med alle os grisefarvede skatteydere, der spiser en ugentlig frikadelle og betaler skat for resten, og som ved festlige lejligheder tillader sig en lille én af Carl Nielsen? Ser I os? Have you seen the little piggies? – med selvangivelsen og Skodaen, der ikke vil starte i den mørke morgen, alle trækdyrene, ser I dem? Og har I andet end mondæn, moderigtig foragt tilovers for dem?”



16. december 2018

Lillelund om identitetspolitikken: “Når man ingenting ved, er man et let bytte for hvad som helst…”

Jeg er klar over, at den talende klasse betragter fædrelandskærlighed/’kulturchauvinisme’ som højrefløjens ‘identitetspolitik’, men som det efterhånden bliver tydeligt for enhver, så er kærlighed til fædrelandet ikke et fænomen isoleret til den yderste højrefløj. Kærlighed til det kendte er et bagvedliggende præmis, for folk der ikke har sin daglige gang på universiteterne, og qua simpel folketælling: En kamel centrum/venstre må sluge.

Velskrivende Niels Lillelund om kulturmarxisten Tara Skadegaard Thorsen – Sort ser det ud for en ung, blond pige.

“Hun kender naturligvis ikke ’Den danske sang’; hun kender kun sin ret. Krænkelseskulturen trives allerbedst dér, hvor manglende uddannelse har efterladt sindet fejet og prydet for den nye ideologi. Som jo ikke er så ny igen, men som kom på mode allerede i 1970’erne. …

Når man ingenting ved, er man et let bytte for hvad som helst, og her byder identitetspolitikken sig til med sit hajfyldte farvand af ømme ligtorne og konstant konsternerede madammer – af alle køn, herunder intet-. Og man skal ikke tage fejl: Identitetspolitik er ikke en kamp for borgerret. Da Rosa Parks nægtede at vige sin plads for en hvid mand i bussen, krævede hun ikke dermed særlig respekt for sin gruppe, in casu: sorte kvinder. Hun krævede sin forfatningsmæssige ret som individ til at blive respekteret på lige fod med en hvid mand – med samme ret til at sidde hvor som helst i bussen.

Identitetspolitikken, derimod, er fyldt med særbusser og segregering. Og bundløs uvidenhed. Front arbejder nemlig også for, at der skal være færre hvide mænd på pensumlisten. Bare fordi.

‘Forestiller vi os et pensum på filosofihistorie med Platon, Aristoteles, Kant, Voltaire, Heidegger og Hegel, hvem er det så, der skal ud? spørger Kristeligt Dagblad.’ ‘Jeg tror, der er flere af dem, jeg ikke rigtigt gider læse,’ meddeler den nyslåede filosofikandidat og indvarsler uafvidende historiens slutning i asken fra de krænkede identiteters bål.”



20. november 2018

Lillelund om Trads: “Han er Zelig, manden uden midtpunkt, der former sig efter omstændighederne…”

Niels Lillelund kommenterer David Trads’ folketingskandidatur – Kandidat til tiden (kræver login).

“Hvad mener ‘David Trads’? Alt mellem himmel og jord, han er derfor den perfekte kommentator. Han skoser burkaforbuddet den ene dag, dagen efter er han mest for. Han erkender, at mere indvandring, som han går ind for, skaber øget ulighed, men han elsker lighed og har i øvrigt kæmpet for det hele livet. Han mener både, at indvandring er en knaldgod forretning, men også at den ikke-vestlige indvandring er tidens største trussel, for det mener Mette Frederiksen, som han for ikke længe siden mente var en levebrødspolitiker, men som han nu ser som bærer af et storslået narrativ. Det sagde han i programmet ‘Lippert,’ hvor journalist Søren Lippert, selv tidligere socialdemokratisk kandidat, nu tv-vært, interviewede den tidligere TV 2-kommentator, nu socialdemokratisk kandidat ‘David Trads’. Forvirret? Fortvivl ikke, det hele handler om positionering, ingenting er for alvor, derfor har ‘David Trads’ også været i forbindelse med en række forskellige partier, det er hip som hap.

… ingen tvivl om, at ‘David Trads’ er den perfekte kandidat. Han er Zelig, manden uden midtpunkt, der former sig efter omstændighederne og veksler sømløst mellem at beklage sig over tonen og den personlige forfølgelse, men selv kaster om sig med ord som nazist, fascist, fremmedhader og meget andet; han er kandidat i netværkssamfundet, hvor man er, hvem man kender, og ingen tvivl om, at han kender flere end en eller anden ukendt dame, som ingen kender fra et sted, ingen har hørt om, så Socialdemokratiet gør klogt i at vælge ‘David Trads’, på en gang tidløs og kandidat til tiden.”

(Woody Allen som ‘Leonard Zelig’ i Zelig, 1983; Foto: Youtube)

Oploadet Kl. 13:12 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer


8. august 2018

Lillelund om medier: “… ingen bevarer ædruelighed nok til at spørge, om de stramninger så virkede”

Det er svært at beskære Lillelunds klummer, for han har en særlig evne til at komprimere mediekritik med velvalgte eksempler. I sidste uge rettede han fokus på den journalistiske ensporethed, der gør at de kritiske spørgsmål aldrig stilles fra højre flanke. Endnu en knivskarp klumme af Niels Lillelund – Vi vil hellere skelne mellem passende og upassende end mellem sandhed og løgn (5. august 2018)

“… den religiøse reference må fastholdes. Det gælder politikere og ikke mindst den presse, der skulle skelne mellem sandt og falskt, men hellere skelner hellere mellem ondt og godt, passende og upassende.

Derfor er der spørgsmål, der stilles, og spørgsmål, der ikke stilles. Når Inger Støjberg byder på lagkage efter de berømte 50 stramninger (nu mener hun vistnok at være nået til 98), falder folk over hinandens krokodilletårer for at tilkendegive deres forargelse; den religiøse rus raser, og ingen bevarer ædruelighed nok til at spørge, om de stramninger så virkede, for stramninger er onde, og ingen journalist ser det som opgaven at spørge de onde, hvorfor de ikke er så onde, som de siger, de er – det manglede bare.

Derfor kunne Venstre slippe afsted med at gå til valg på en straksopbremsning og kort efter åbne ladeporten for migranterne på motorvejen; ingen spørger til det, for lukkede grænser er onde, og det kan ikke være en journalistisk opgave at spørge en ond regering, hvorfor den ikke er så ond, som den sagde, den ville være.

… i stedet får vi stene for brød, gode historier fortalt af gode mennesker.

Historien om de syriske flygtninges overmåde kompetencer, deres høje uddannelser, medicinske grader etc. var jo f.eks. en god historie og overmåde passende, plantet og viderekolporteret af gode viljer – indtil sandheden kom for en dag, og det viste sig, at de faktisk ikke var hjernekirurger alligevel. Ikke engang noget derhenad. Men det anfægtede ikke de gode viljer. Ingen sagde: Dette er galskab, som manden i Scientology. I stedet fortæller man flere gode historier som f.eks. den om, at ‘danskerne’ får flere børn, hvad der vil kræve mange flere børnehaver.

ingen journalist ulejligede sig med at slå efter hos Danmarks Statistik, hvor man kan konstatere, at der nok fødes flere børn i Danmark, men det er ikke danskere, der føder dem… Men hvorfor skrive om det, det er ondt og upassende”

(En Ritzau-historie på Fyens.dk, 28. juli 2018; Se evt. KSD)



4. juni 2018

Lillelund om ramadan-apologi: ”giv aldrig Inger Støjbjerg ret i noget,’ den hippokratiske ed anno 2018′

Niels Lillelund fortæller, at indtil fornyligt var medierneog eksperterne bekymret for, hvorvidt danskerne fik væske nok under hedebølger. I år slipper vi for formaninger på grund af nye videnskabelige anvisninger, lagt frem for offentligheden af Politiken med hjælp fra professor Bente Klarlund.

Ypperlig kommentar af Lillelund i Jyllands-Posten – Hedebølge (kræver login).

“… ‘en gennemgang af den videnskabelige litteratur på området peger på, at det ikke er farligt for raske mennesker at faste. På vores breddegrader hersker der en kollektiv frygt for sulten […] Ser vi på faste i et evolutionsbiologisk perspektiv, har stenaldermennesket formentlig ikke spist hver dag året rundt. Måske er vores krop netop indrettet til, at vi skal føle sult fra tid til anden,’ siger Klarlund…

… I 2013 mente Klarlund i forbindelse med maj måneds eksamenstid, at ‘hvis du er så stresset, at du glemmer at drikke vand, bliver du lettere træt,’ og at ‘det er alfa og omega at sove godt i eksamensperioden… Og at ‘et dansk studie tydede på færre fejl og en hurtigere opfattelsesevne hos unge mænd, der spiste en proteinrig kost.’ Men det var selvfølgelig i forskellige klummer, og således er sundhed mangelunde og afhænger på mange måde af dagsformen. Hos patienten såvel som hos lægen.

Men ikke et ondt ord om ramadan. Enhver bliver salig i sin tro, selv om ramadanen måtte være i modstrid med det, der indtil forgangne uge var kendte lægelige anvisninger. Lægerne retter ind. Det manglede bare.Foreløbig glæder jeg mig til, at alle anvisninger om øget motion indstilles på ubestemt tid, mens Bente Klarlund finder ud af, at det sundeste for kvinder er at være konstant tildækkede, aldrig bevæge sig og ikke komme uden for en dør og i øvrigt leve af en meget oliemættet kost; så kunne en anden en måske få fred til at se fodbold på sofaen og drikke øl, mens vi ræbende konstaterer, at first: do no harm er erstattet af et ‘giv aldrig Inger Støjbjerg ret i noget,’ den hippokratiske ed anno 2018.”

Oploadet Kl. 09:09 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper