8. januar 2019

Om ‘grisefarve’-kommentar: “Det var, hvad de tog med sig af erfaringer fra 30 års udlændingedebat…”

Ingen kan spidde magteliten som Niels Lillelund. Endnu en knivskarp klumme af Lillelund i Jyllands-Posten – En grisefarvets sidste grynt (kræver login).

“‘Har man visioner, bør man gå til lægen,’ sagde den tyske statsmand Helmut Schmidt, og på den baggrund må vi erklære statsminister Lars Løkke for helt igennem sund og rask. At han ikke er martret af visioner og andre forstyrrelser af det daglige arbejde, fremgik tydeligt af nytårstalen, der forholdt sig til det konkrete og foreliggende; hver dag har nok i sin plage, ingen grund til at græde over spildt mælk, endsige bekymre sig for morgendagen. ‘Vi kan ikke rulle tiden tilbage. Vi står, hvor vi står. Vi må tage den herfra.’ Som han sagde.

Bagefter trådte snakkehovederne til: ‘Dansk Folkeparti som sådan dyrker en illusion om, at man kan rulle det hele tilbage, og man kan sende folk hjem, og vi kan få et samfund som i 50’erne, hvor der ikke var så mange med en anden hudfarve end grisefarvet,’ meddelte Statsradiofoniens Christine Cordsen.

Det var, hvad de tog med sig af erfaringer fra 30 års udlændingedebat, det hele er kun et spørgsmål om hudfarve og racistiske grisebasser.

… Men hvad med os andre? Hvad med alle os grisefarvede skatteydere, der spiser en ugentlig frikadelle og betaler skat for resten, og som ved festlige lejligheder tillader sig en lille én af Carl Nielsen? Ser I os? Have you seen the little piggies? – med selvangivelsen og Skodaen, der ikke vil starte i den mørke morgen, alle trækdyrene, ser I dem? Og har I andet end mondæn, moderigtig foragt tilovers for dem?”



16. december 2018

Lillelund om identitetspolitikken: “Når man ingenting ved, er man et let bytte for hvad som helst…”

Jeg er klar over, at den talende klasse betragter fædrelandskærlighed/’kulturchauvinisme’ som højrefløjens ‘identitetspolitik’, men som det efterhånden bliver tydeligt for enhver, så er kærlighed til fædrelandet ikke et fænomen isoleret til den yderste højrefløj. Kærlighed til det kendte er et bagvedliggende præmis, for folk der ikke har sin daglige gang på universiteterne, og qua simpel folketælling: En kamel centrum/venstre må sluge.

Velskrivende Niels Lillelund om kulturmarxisten Tara Skadegaard Thorsen – Sort ser det ud for en ung, blond pige.

“Hun kender naturligvis ikke ’Den danske sang’; hun kender kun sin ret. Krænkelseskulturen trives allerbedst dér, hvor manglende uddannelse har efterladt sindet fejet og prydet for den nye ideologi. Som jo ikke er så ny igen, men som kom på mode allerede i 1970’erne. …

Når man ingenting ved, er man et let bytte for hvad som helst, og her byder identitetspolitikken sig til med sit hajfyldte farvand af ømme ligtorne og konstant konsternerede madammer – af alle køn, herunder intet-. Og man skal ikke tage fejl: Identitetspolitik er ikke en kamp for borgerret. Da Rosa Parks nægtede at vige sin plads for en hvid mand i bussen, krævede hun ikke dermed særlig respekt for sin gruppe, in casu: sorte kvinder. Hun krævede sin forfatningsmæssige ret som individ til at blive respekteret på lige fod med en hvid mand – med samme ret til at sidde hvor som helst i bussen.

Identitetspolitikken, derimod, er fyldt med særbusser og segregering. Og bundløs uvidenhed. Front arbejder nemlig også for, at der skal være færre hvide mænd på pensumlisten. Bare fordi.

‘Forestiller vi os et pensum på filosofihistorie med Platon, Aristoteles, Kant, Voltaire, Heidegger og Hegel, hvem er det så, der skal ud? spørger Kristeligt Dagblad.’ ‘Jeg tror, der er flere af dem, jeg ikke rigtigt gider læse,’ meddeler den nyslåede filosofikandidat og indvarsler uafvidende historiens slutning i asken fra de krænkede identiteters bål.”



20. november 2018

Lillelund om Trads: “Han er Zelig, manden uden midtpunkt, der former sig efter omstændighederne…”

Niels Lillelund kommenterer David Trads’ folketingskandidatur – Kandidat til tiden (kræver login).

“Hvad mener ‘David Trads’? Alt mellem himmel og jord, han er derfor den perfekte kommentator. Han skoser burkaforbuddet den ene dag, dagen efter er han mest for. Han erkender, at mere indvandring, som han går ind for, skaber øget ulighed, men han elsker lighed og har i øvrigt kæmpet for det hele livet. Han mener både, at indvandring er en knaldgod forretning, men også at den ikke-vestlige indvandring er tidens største trussel, for det mener Mette Frederiksen, som han for ikke længe siden mente var en levebrødspolitiker, men som han nu ser som bærer af et storslået narrativ. Det sagde han i programmet ‘Lippert,’ hvor journalist Søren Lippert, selv tidligere socialdemokratisk kandidat, nu tv-vært, interviewede den tidligere TV 2-kommentator, nu socialdemokratisk kandidat ‘David Trads’. Forvirret? Fortvivl ikke, det hele handler om positionering, ingenting er for alvor, derfor har ‘David Trads’ også været i forbindelse med en række forskellige partier, det er hip som hap.

… ingen tvivl om, at ‘David Trads’ er den perfekte kandidat. Han er Zelig, manden uden midtpunkt, der former sig efter omstændighederne og veksler sømløst mellem at beklage sig over tonen og den personlige forfølgelse, men selv kaster om sig med ord som nazist, fascist, fremmedhader og meget andet; han er kandidat i netværkssamfundet, hvor man er, hvem man kender, og ingen tvivl om, at han kender flere end en eller anden ukendt dame, som ingen kender fra et sted, ingen har hørt om, så Socialdemokratiet gør klogt i at vælge ‘David Trads’, på en gang tidløs og kandidat til tiden.”

(Woody Allen som ‘Leonard Zelig’ i Zelig, 1983; Foto: Youtube)

Oploadet Kl. 13:12 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer


8. august 2018

Lillelund om medier: “… ingen bevarer ædruelighed nok til at spørge, om de stramninger så virkede”

Det er svært at beskære Lillelunds klummer, for han har en særlig evne til at komprimere mediekritik med velvalgte eksempler. I sidste uge rettede han fokus på den journalistiske ensporethed, der gør at de kritiske spørgsmål aldrig stilles fra højre flanke. Endnu en knivskarp klumme af Niels Lillelund – Vi vil hellere skelne mellem passende og upassende end mellem sandhed og løgn (5. august 2018)

“… den religiøse reference må fastholdes. Det gælder politikere og ikke mindst den presse, der skulle skelne mellem sandt og falskt, men hellere skelner hellere mellem ondt og godt, passende og upassende.

Derfor er der spørgsmål, der stilles, og spørgsmål, der ikke stilles. Når Inger Støjberg byder på lagkage efter de berømte 50 stramninger (nu mener hun vistnok at være nået til 98), falder folk over hinandens krokodilletårer for at tilkendegive deres forargelse; den religiøse rus raser, og ingen bevarer ædruelighed nok til at spørge, om de stramninger så virkede, for stramninger er onde, og ingen journalist ser det som opgaven at spørge de onde, hvorfor de ikke er så onde, som de siger, de er – det manglede bare.

Derfor kunne Venstre slippe afsted med at gå til valg på en straksopbremsning og kort efter åbne ladeporten for migranterne på motorvejen; ingen spørger til det, for lukkede grænser er onde, og det kan ikke være en journalistisk opgave at spørge en ond regering, hvorfor den ikke er så ond, som den sagde, den ville være.

… i stedet får vi stene for brød, gode historier fortalt af gode mennesker.

Historien om de syriske flygtninges overmåde kompetencer, deres høje uddannelser, medicinske grader etc. var jo f.eks. en god historie og overmåde passende, plantet og viderekolporteret af gode viljer – indtil sandheden kom for en dag, og det viste sig, at de faktisk ikke var hjernekirurger alligevel. Ikke engang noget derhenad. Men det anfægtede ikke de gode viljer. Ingen sagde: Dette er galskab, som manden i Scientology. I stedet fortæller man flere gode historier som f.eks. den om, at ‘danskerne’ får flere børn, hvad der vil kræve mange flere børnehaver.

ingen journalist ulejligede sig med at slå efter hos Danmarks Statistik, hvor man kan konstatere, at der nok fødes flere børn i Danmark, men det er ikke danskere, der føder dem… Men hvorfor skrive om det, det er ondt og upassende”

(En Ritzau-historie på Fyens.dk, 28. juli 2018; Se evt. KSD)



4. juni 2018

Lillelund om ramadan-apologi: ”giv aldrig Inger Støjbjerg ret i noget,’ den hippokratiske ed anno 2018′

Niels Lillelund fortæller, at indtil fornyligt var medierneog eksperterne bekymret for, hvorvidt danskerne fik væske nok under hedebølger. I år slipper vi for formaninger på grund af nye videnskabelige anvisninger, lagt frem for offentligheden af Politiken med hjælp fra professor Bente Klarlund.

Ypperlig kommentar af Lillelund i Jyllands-Posten – Hedebølge (kræver login).

“… ‘en gennemgang af den videnskabelige litteratur på området peger på, at det ikke er farligt for raske mennesker at faste. På vores breddegrader hersker der en kollektiv frygt for sulten […] Ser vi på faste i et evolutionsbiologisk perspektiv, har stenaldermennesket formentlig ikke spist hver dag året rundt. Måske er vores krop netop indrettet til, at vi skal føle sult fra tid til anden,’ siger Klarlund…

… I 2013 mente Klarlund i forbindelse med maj måneds eksamenstid, at ‘hvis du er så stresset, at du glemmer at drikke vand, bliver du lettere træt,’ og at ‘det er alfa og omega at sove godt i eksamensperioden… Og at ‘et dansk studie tydede på færre fejl og en hurtigere opfattelsesevne hos unge mænd, der spiste en proteinrig kost.’ Men det var selvfølgelig i forskellige klummer, og således er sundhed mangelunde og afhænger på mange måde af dagsformen. Hos patienten såvel som hos lægen.

Men ikke et ondt ord om ramadan. Enhver bliver salig i sin tro, selv om ramadanen måtte være i modstrid med det, der indtil forgangne uge var kendte lægelige anvisninger. Lægerne retter ind. Det manglede bare.Foreløbig glæder jeg mig til, at alle anvisninger om øget motion indstilles på ubestemt tid, mens Bente Klarlund finder ud af, at det sundeste for kvinder er at være konstant tildækkede, aldrig bevæge sig og ikke komme uden for en dør og i øvrigt leve af en meget oliemættet kost; så kunne en anden en måske få fred til at se fodbold på sofaen og drikke øl, mens vi ræbende konstaterer, at first: do no harm er erstattet af et ‘giv aldrig Inger Støjbjerg ret i noget,’ den hippokratiske ed anno 2018.”

Oploadet Kl. 09:09 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


8. maj 2018

Borgerligheden er blevet ‘en antitese af den konservatisme, der… tager udgangspunkt i virkeligheden’

Niels Lillelund er altid god for en spids kommentar. Herunder fra JP.dk om Søren Pinds exit fra dansk politik – Det politiske teater.

“Søren Pinds exit fra politik blev mødt med reaktioner, der så slående lignede iscenesættelsen af flanøren Mads Holger. Det er næppe tilfældigt. I dag har borgerligheden opgivet sig selv, den har resigneret og overgivet sig til den altopslugende socialdemokratisme, hvis sejre stedse slår verden med forbavselse og beundring, og som tager bolig i sjælene, der tørrer ud og bliver sociale, og hvad skal vi så lege, når vi keder os i grupperummet? Vi skal naturligvis lege gammeldags. ‘Vi skal ikke de der nye ting, vi skal have gamle ting. Det var derfor, det var så godt med Pind,’ som en ung VU’er sagde det i Politikens reportage. Vist så, vi skal klæde os ud som fine damer, den elskelige børneleg trætter aldrig, og så er det godt, vi har C.L. Seifert, der kan mere end bare score kassen på studenterhuer. Der må man hen, hvis man er rigtig borgerlig, for borgerligheden er henfaldet til udklædning og er på en måde degenereret til en antitese af den konservatisme, der altid tager udgangspunkt i virkeligheden, som den foreligger, og derfor er antiideologisk.

Men er der da slet ikke noget at beskæftige sig alvorligt med? Tjo. Mens Pind var justitsminister, vadede folk ind over grænsen og holdt picnic på motorvejen, det bør han huskes for, ikke kun for de sjove gimmicks. Og i 2016 udgjorde ledige fra ikke-vestlige lande 17,3 procent af de ledige. Året efter var andelen steget til 23,7 procent. Meddelte Fagbladet 3F, mens vi havde travlt med at høre sjove taler fra overdragelsesceremonien og snakke om uniformer. Det varsler jo ilde, strengt taget…”

(Ingerslev Boulevard, Århus C, 4. maj 2018)

Oploadet Kl. 03:19 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


5. marts 2018

Lillelund: “… et Danmark, hvor halvdelen er muslimer, er ikke det Danmark, vi kender. Eller har kendt.”

Endnu en formidabel klumme af Niels Lillelund i Jyllands-Posten, der næsten kan forsvare at købe den dyre papirudgave. Borgerlige ord om tidens ghettoplaner fra henholdsvis statsminister Lars Løkke Rasmussen, der ikke vil tale om Islam, og og det socialdemokratiske alternativ, der understreger at tiltagene skam ikke handler om hudfarver. Citater sakset fra JP.dk – Den herskende klasse før og nu (kræver login).

“For det er jo det, vi taler om. Vi taler om milliarder, velfærd, sammenhængskraft, parallelsamfund, men vi taler også om islam. Antallet betyder noget, siger man, og alle ved, at man mener antallet af muslimer. En muslim er en venlig mand, to muslimer kan være et elskeligt ægtepar, ti muslimer kan være et spændende selskab, men en halv million muslimer i lillebitte Danmark, det er ganske mange. Det er en gruppe, en magtfaktor, det ændrer billedet. Derfor kan statsministeren naturligvis godt glemme alt om at genfinde det Danmark, han husker fra sin gymnasietid, for det Danmark er væk og ikke bare væk som boblerne i bækken, det Danmark er bevidst forandret for stedse, det er et politisk valg truffet i en blanding af ideologisk rus, forbryderisk naivitet og almindelig intellektuel dovenskab med sidstnævnte ingrediens som den klart dominerende. Sådan er det, løbet kørt, bl.a. takket være statsministeren og en lang, lang række af hans kolleger, som har været bimlende ligeglade og har foretrukket at søbe i fraser og fredselskende banaliteter. …

Men inden vi synger med på melodien til Gnags’ Danmarkssang ‘Lige meget, hvem du er, lige meget, hvor du er …’ bør vi hæfte os ved det retoriske prokuratorkneb, det er at nævne hudfarve og religion i samme åndedrag. For mens det første naturligvis er helt ligegyldigt, Danmark kunne sagtens være Danmark, hvis halvdelen af os var gule og sorte, så er det klart, at et Danmark, hvor halvdelen er muslimer, er ikke det Danmark, vi kender. Eller har kendt. Og hvis det lyder kontroversielt, ja, så har vi lige netop dér fået sat fingeren på en del af den skandale, der har udløst ghettoplaner en masse. De af os, der han huske debatten fra firserne, ved, at der ikke var tale om berøringsangst, men om en hadefuld tilsvining af ethvert tilløb til dissens, demonstranternes modtagelse af regeringen i Mjølnerparken var den rene fødselsdagssang ved siden af, der blev kritikere til del dengang, og ingen, absolut ingen, der havde ambitioner om at blive til noget andet og mere end selvstændig gadefejer med bijob som freelance cykelsmed, skulle have noget klinket, der var låg på, der fandtes én mening om den ting, og der var flere dissidenter per løbende meter i Sovjetunionen end i lille, socialdemokratiske Danmark, hvor den herskende klasse havde bestemt retningen.”



12. februar 2018

Niels Lillelund: Det eneste, man ikke kan få over sit hjerte er “… at bede folk om at forsørge sig selv.”

Problemet er på ingen måde løst med afvikling af den halv-globale velfærdsstat, men det ville være rart hvis arbejdsfrie ikke-danskere i det mindste ikke sugede dine og mine skattekroner direkte over i en nyere Audi.

Niels Lillelund sætter på ord den borgerlig-liberale regerings forvaltning af den totalitære velfærdsstat- Vugge til grav.

“.. det danske samfund er et pædagogisk samfund, vi har pædagoger en masse, vores svar på masseødelæggelsesvåben, og hverken Stampe eller Støjberg tøver med at trykke på knappen, hvis den er gal med opdragelsessituationen, og visse borgere viser sig sløve i stimuleringsmotorikken. Det er tvang, pædagogisk tvang, men også danske mødre er jo underlagt en form for tvang; eller de vælger at være det. De fleste familier kræver to indtægter og vil ikke leve på den sten, man skal leve på, hvis man vil lege far, mor og børn anno dazumal. Forskellen – for der er en forskel – er jo den, at livets gang i de syriske og somaliske kødgryder er kommunalt finansieret, hvor en halvtredserorienteret dansk lillemor selv må betale for frikadellehyggen, hvis hun ønsker sig den. Sådan er det jo, og man behøver ikke engang slå det fast, statistikkerne er grumt lette at læse.

Hvorfor rager det samfundet, hvordan folk passer deres børn? Er vi ikke et frit land, hvor man selv kan vælge, om man vil gå hjemme? En såkaldt klyngeleder udtalte til Berlingske om indvandrerbørn: ‘Familierne kommer fra kulturer, hvor der ikke er tradition for at tale med børnene, læse bøger for dem og selvstændiggøre dem. Børnene bliver serviceret meget, og de har svært ved selv at spise, gå og løbe, fordi de har siddet i en stol eller på en arm. De har aldrig lagt et puslespil, men er i stedet blevet passivt underholdt af fjernsyn.’ Men er det statens opgave at lægge puslespil med småbørn? Og skal staten bestemme, om man skal lære dansk?

Svaret er i dagens Danmark bestemt ja. Vi er ikke et frit land, men en velfærdsstat med mange små samfundshjul, en maskine, der kræver en uniform tankegang blandt tandhjulene. Hvorfor arbejder danskere, der ligeså godt kunne lade være? Hvorfor halse hjem kl. 17.30 og bikse en anløben pakke med hakket kalv og flæsk sammen til noget, der ligner aftensmad, når man kunne vælge det fra og leve anderledes værdigt for andre folks penge, ak, vi må forske i ukurante drømmerester af protestantisk arbejdsetik og almindelig hang til at komme lidt ud blandt folk for at finde en forklaring. Væsentlig nemmere er det at forstå, hvorfor en syrisk kvinde foretrækker at gå hjemme og massere lammeboven med ras el hanout, for det giver nu sådan en dejlig duft, på én gang hjemlig og eksotisk, og når man tilmed kan få skatteyderne til at betale, er valget jo let, og hvordan skulle den syriske kvinde nogensinde have forestillet sig andet end netop den rolle?

Man vil gerne gribe ind, gerne i uanstændig grad. Det eneste man anstændigvis kunne gøre, er det eneste, man ikke kan få over sit hjerte, nemlig at bede folk om at forsørge sig selv.

Oploadet Kl. 10:46 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


8. januar 2018

Niels Liillelund: “… ingen dans på roser at være fanget på en løbsk og dræbende vandscooter”

I tidligere post noterede jeg, at den 25-årige stilladsarbejder var af ‘anden etnisk herkomst’, men der er konfliktende kilder, og jeg tør ikke låse mig fast på en konklusion. Det ændrer dog ikke på det essentielle, som Niels Lillelund så fint sætter ord på i Jyllands-Posten – ‘Mand på dræbende vandscooter …’ (kræver login).

‘Mand på dræbende vandscooter fik to års fængsel …,’ lød overskriften på telegrammet fra Ritzaus Bureau, og heraf ses umiddelbart, at manden for så vidt ikke havde gjort noget; han befandt sig tilfældigt på den vandscooter, der var den handlende part. Det fremgår ikke af artiklen, hvilken straf man har tildelt vandscooteren, hvad der for så vidt kun accentuerer uhyggen, for måske er den slet ikke pågrebet, måske er den derude og kan finde på at dræbe igen. …

Det bør her tilføjes – hvad Ritzau ikke nævner – at der ikke er tale om en helt almindelig 25-årig stilladsarbejder. Og han fik faktisk ikke to år, men kun halvandet år, det sidste halve år var en resterende straf fra tre tidligere forhold for grov vold og røveri. Det forlyder ikke, om det også er den dræbende vandscooter, der står bag disse sager, men den 25-årige er i hvert fald dømt

‘… Han har grædt sig gennem afhøringerne, og en psykolog har erklæret, at der er fare for, at han udvikler PTSD.’

Det er således ikke ingen dans på roser at være fanget på en løbsk og dræbende vandscooter…

… at være offer i landet uden gerningsmænd er en isnende oplevelse; at gå rundt i skræk for løbske lastbiler, der helt af sig selv går amok, er en foruroligende fornemmelse, for ikke at tale om angsten for alle de rødder, knægte, lømler og andre halvtredserfænomener, der hærger gaderne…”

(Mænd fanget på potentielt dræbende vandscooter, Københavns Havn, 2017)

Oploadet Kl. 13:49 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer


18. december 2017

Lillelund om kampen mod ’skjulte skattelettelser’: “… om Sorbits-forbruget blandt The Upper Ten”

Der kan ikke tælles til 90 uden Dansk Folkeparti, og uden et socialdemokratisk Dansk Folkeparti er enhvert borgerlig-liberalt jakkesæt langt fra ministerbilerne. Det er dog ikke desto mindre en fin kommentar af Niels Lillelund i Jyllands-Posten – De politiske kandestøbere

“Her er det på plads med en oplysning til folkepartisternes snu forhandlere: I bor i Danmark. Heraf følger, at hvis I bidrager til så meget som 50 øres lettelse af afgiften på en pakke SorBits, så vil I blive overfaldet af Socialdemokratiet med tilliggende medier, råd og eksperter og anklaget for at gennemføre skjulte topskattelettelser.

Man vil fremlægge visse undersøgelser, der viser, at SorBits især indtages af de allerrigeste i det her samfund. Eksperter, som f.eks. socialdemokraten Bent Greve, der er ekspert i alt og tilmed ansat på RUC, vil blive indkaldt (eller måske melder han sig selv) for at advare mod den stigende ulighed, og på samtlige statslige kanaler vil man panorere op og ned ad nordkysten blandt palæruder og sorte tegl, mens man messende forklarer om Sorbits-forbruget blandt The Upper Ten og håber at fange en millionær i hvide slacks med en golfbag på skulderen, en Porsche-nøgle i hånden og en pakke SorBits i lommen.

Sådan er det jo. Det er stadig Danmark, ja, måske er det netop i sådan et optrin, man finder kernen af Danmark. Så giv op. Den kamp kan I ikke vinde, selv ikke hvis I tog jer sammen til at lukke for milliardstøtten til Danmarks Radio.

Men det strammer til. For på Borgen, må vi forstå, er folkene med det tidligere humanistiske og nu let justerede menneskesyn parat til at tilbyde det vildeste paradigmeskifte i udlændingepolitikken til gengæld for skattelettelser, og dog virker Thulesen-Dahl ikke interesseret. Han er allermest bange for skjulte topskattelettelser, for i kulissen raser Bent Greve mod den lettede skat på fri mobiltelefon, der muligvis også kan betyde, at de rige svin kan sidde og bingeNetflix helt gratis dag ud og dag ind; ‘Vi kan ikke se det i aftaleteksten. Men regeringen og Dansk Folkeparti har nok ikke tænkt, at disse abonnementer skulle være skattefri. Det ville føre til et endnu større skattetab og øge uligheden i samfundet endnu mere.’

Siger han i fuldt alvor.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper