27. marts 2017

Lillelund om kønsforskning og KVINFO: “… hvordan eksistens og statsstøtte er sidestillet i Danmark.”

Det værste ved velfærdsstaten er ikke blot trækprocenten, men det den gør ved folk flest på lidt længere sigt. Alt er i princippet samfundet skyld, vi er alle ofre

Gode borgerlige ord af Niels Lillelund om kønsforskende Sune Qvorup Jensen og KVINFO – ‘Mamo er assimileret i den danske dådløshed. Det er gået lydefrit og nærmest af sig selv…’ (kræver login).

Måske skal vi forstå de her overgreb i Køln som en radikaliseret homosocial hændelse, lidt ligesom man har skildringer af gruppevoldtægter i amerikanske bandesammenhænge. Det er en måde at producere en individuel og kollektiv identitet på og manifestere over for sig selv og hinanden, at man ikke bare er en hård mand, men en meget hård mand…’

Ordene – i al deres pragt – skyldes Sune Qvotrup Jensen, og han kan selv være en radikaliseret homosocial hændelse, kan han, hvis han da kan afse tid til det, for han forsker i ‘maskulinitet og minoritetsmænd’ på Aalborg Universitet, så han har nok at gøre, og hvad skulle vi andre gøre uden sådanne analyser af verdenssituationen med særligt hensyn til gruppevoldtægter?

Spørgsmålet er mere påtrængende, end man skulle tro, for citatet stammer fra Kvinfos webmagasin, og det er som bekendt udrydningstruet. Det er de grumme folk i Liberal Alliances, der med hidtil uset nedrighed har udset sig Kvinfo, som de simpelthen vil lukke. Hedder det, og vi forstår, at Mette Bock ikke har noget at lade Erdogan høre; hun går i krig mod alt det, der ikke passer hende, knebler det, og hvis kun kunne, ville hun vel også smide dem i fængsel og banke dem under fodsålerne, til de makker ret, det er nærmest nazistisk, det er sikkert og vist, hvis man spørger i pressen, og hvor skulle man ellers spørge?

I virkeligheden er hensigten blot at fratage Kvinfo statsstøtten, hvorefter det principielt interessante er, hvordan eksistens og statsstøtte er sidestillet i Danmark.



20. marts 2017

Lillelund om skolelederen, der ikke havde et problem med ‘tosprogede’, “… idet han var farveblind”

Ingen kan spidde den politiske korrekthed som Niels Lillelund. Her en kommentar fra Jyllands-Posten – ‘…det religiøse sprog blev det foretrukne i den politiske og økonomiske debat’. Læs det hele!

“… i dag har det mytiske skiftet sted. Det objektive sprog er kun tilsyneladende rationelt, for det religiøse sprog har erobret os, og det, hvorom vi burde tale rationelt, behandles udelukkende i religiøse, mytiske termer.

… det falder os efterhånden helt naturligt; vi er omgivet af brændende tornebuske, så vi studser ikke over en overskrift som denne i Berlingske: ‘Enormt antal tosprogede elever udfordrer fagligheden.’ Vi ved, hvad det betyder, vi kender de religiøse termer og er trygge ved dem, og det er ikke så lidt sprængfarligt at forsøge at studere udsagnet med kølige briller, for hvorfor er det et problem, at elever er tosprogede? Det er vel alle dage en fordel at kunne to sprog?

Således taler den rationelle, men i vort moderne, mytiske univers har ordene en anden betydning, hvorfor f.eks. en skoleleder i sin tid kunne meddele en avis, at han ikke havde noget problem med tosprogede, idet han var farveblind.

Ordet tosproget har ganske vist en slags definition (op til flere) i undervisningsmæssig sammenhæng, hvor det betyder én, der har brug for mere end ét sprog, hvorefter det kan dække over en hvilken som helst dansker, der forsøger at bestille en fadøl på en cafe i Paris…



30. januar 2017

Niels Lillelund: Sande rygter bringer vi gerne, hvis de ikke opildner til ‘afvigende stemmeafgivninger’

Det medierne kalder ‘fake news’ er blot nyhedshistorier der er vinklet i en uønsket retning rent ideologisk. Skøn klumme af Niels Lillelund i Jyllands-Posten – Falske nyheder og sande rygter (kræver login).

“Hvad de tavse medier imidlertid ikke forstår, er, at det er dem, der har skabt Breibarts News. … Husker De historien om, at Henrik Gade Jensen var nazist? Den fortalte vi gerne videre, for det var ikke fake news, det var true rumours (som Anna Libak vittigt kaldte det i sin klumme i Berlingske Tidende). Sande rygter bringer vi gerne videre, hvis de er passende og ikke opildner til had og afvigende stemmeafgivninger.

… var der ikke noget med, at de syriske flygtninge for størstedelens vedkommende var hjertekirurger og atomfysikere? Det var der vist, og det var de så ikke, men hvordan kunne vi tro det? Var det fake news? Ingen efterspørger tilsyneladende sandheden om den sag, så jeg googlede lidt og fandt f.eks. en mand ved navn Henning Jørgensen; han er professor, og det er jo ikke så lidt at være.

‘Det vil spare staten for kæmpe beløb, hvis de veluddannede syrere kommer i ordinær beskæftigelse inden for deres fagområde så hurtigt som muligt. Hvis du i stedet sætter biologer, ingeniører og andre fagpersoner til at gøre rent hjemme hos danskerne, så udnytter du ikke den kæmpe investering, uddannelse er. Statsministeren har jo fået det til at lyde, som om vi er ved at blive rendt over ende af en flok analfabetiske landsbytosser, mens virkeligheden er, at der ligger enorme ressourcer gemt i gruppen af syrere. Især kvindernes uddannelsesniveau er overraskende højt,’ sagde han sidste år til Magisterbladet, og man burde næsten hænge ham op på det.

Han forsker, forstås det, i ‘arbejdsmarkedet set med lønmodtagerbriller’, en nydelig beskæftigelse, men hvem skal betale for de syrere, der alligevel ikke var tandlæger.?

Jeg beklager, men det skal jo lønmodtagerne, ganske almindelige lønmodtagere eller de samme almindelige lønmodtagere, som mellem år og dag bliver frustrerede over alle de nyheder, der jo ikke i den forstand er falske, men på den anden side heller ikke er sande, fordi de er så nøje udvalgt og vinklet. Que faire? Måske skulle man stemme på Trump.”

Oploadet Kl. 01:10 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


14. november 2016

Niels Lillelund om skallesmækkende mimoser, der harcellerer over Kjærsgaards ‘rotterede’-kommentar

Forleden betegnede Pia Kjærsgaard EU som en ‘rotterede’, og så brød helvedet løs. Hun er som bekendt formand for Folketinget. Forgængeren hed Mogens Lykketoft, og vi skal blot tilbage til sommeren 2014 – da han bestred samme post, og var hovedtaler til en anti-israelsk demonstration på Rådhuspladsen. Det har han været adskillige gange, og han har tilsyneladende intet imod at tale dunder til Israel for ‘Allahu-akbar’-råbende terrorstøttere med de klassiske AK47-flag. Niels Lillund kommenterer i Jyllands-Posten – En spansk ko uden hjerne og ballade i rottereden

“… der er forskel på folk. Nogen, som f.eks. Pia Kjærsgaard, må pænt liste af, hvis hun har sagt rotterede, men på politiken.dk må man godt skrive, at ‘Theresa Mays løfte om hurtigt EU-farvel smuldrer i en dåse fuld af orme’ – og det er jo egentlig ganske bramfrit, rent bortset fra at det lyder som en google-translate af det engelske udtryk a can of worms, som vi ikke har på dansk, ikke normalt i hvert fald.

Til gengæld har vi mange eksemplarer af den invasive art kaldet den skalle-smækkende mimose.

Lede kælling, hvæsede Uffe Ellemann-Jensen om Pia Kjærsgaard, nu skriver han fornemt, at ‘de øvrige partier i Folketinget må kalde deres formand til orden.’ Fordi hun siger rotterede.

Man bruger dage på at forarges over, at Mikael Jalving har kaldt Helle Thorning-Schmidt for en finke, men man klapper vildt, når den politiske korrektheds mest latrinært orienterede bannerfører Carsten Jensen taler om Pia Kjærsgaard og hendes ’skimlede sekt af klamme kældermennesker’…

Man skælder ud over rottereden og kalder gerne Pia K for fremmedfjendsk (og det, der er værre), og det er faktisk ganske ubehageligt. Fremmedfjendsk. Lad infamiteten stå et øjeblik og tænk lidt over ordet. Det er lidt alvorligere end at blive kaldt en hippie eller en finke.Skulle jeg mene.”

(Mogens Lykketoft taler dunder mod Israel for Hezbollah-tilhængere, 7. august 2006; Foto: YT)



11. september 2016

New York Times portrætterer Danmark: Om racisten Johnny og irakiske Omar der går i kirke for at lære

Mandag bragte selveste New York Times en stort opsat artikel om Danmark, den danske højrefløj og forholdet til muslimer. Kilderne var ‘historiker’ Bo Lidegaard, Özlem Cekic, en antropolog og en selverklæret racist ved navn Johnny. Her fik man blandt andet historien om en irakisk ingeniør, de ‘ attend church to learn about Christianity’, og ikke er ‘opposed to his son’s eating pork’. Et eventyr, som Niels Lillelund så rigtigt påpeger.

Hugh Fitzgerald kommenterer på New English Review – Those Danish Right-Wing ‘Racists,’ Their ‘Harsh’ Demands and ‘Hate’ Speech.

“The other day the New York Times published a story about how Danes are souring on Muslim immigrants, and how some feel guilty about it:

Johnny Christensen, a stout and silver-whiskered retired bank employee, always thought of himself as sympathetic to people fleeing war and welcoming to immigrants. But after more than 36,000 mostly Muslim asylum seekers poured into Denmark over the past two years, Mr. Christensen, 65, said, ‘I’ve become a racist.’

He believes these new migrants are draining Denmark’s cherished social-welfare system but failing to adapt to its customs. ‘Just kick them out,’ he said, unleashing a mighty kick at an imaginary target on a suburban sidewalk. ‘These Muslims want to keep their own culture, but we have our own rules here and everyone must follow them.’

When Christensen says ‘I’ve become a racist,’ he has internalized the false charge made by Muslims, and their willing collaborators, that those who are sensibly anxious about Islam are ‘racists.’ Since that scare-word automatically consigns one to the outer darkness, when even perfectly intelligent people with perfectly reasonable grievances turn that word on themselves, it is clear that something is amiss. Mr. Christensen needs to be unapologetic for his views, and he should start by watching his language: Islam is not a race, antipathy to Muslims does not constitute ‘racism.’ Leave that word alone.

… just look at how the Times reporter then slants the story at every point: ‘The center-right government has backed harsh measures targeting migrants, hate speech has spiked, and the anti-immigrant Danish People’s Party is now the second largest in Parliament.’

… the reporter sees a Morality Play with two kinds of Danes: the Good Danes, ’still opening their arms,’ and the Bad Danes, ‘a resurgent right wing that seeks to ban all Muslims.’ But even the Good Danes did not invite the Muslims in, and never quite were ‘opening their arms.’ And even if the Bad Danes want to end Muslim immigration, none have as yet called for removing all of the Muslims already in Denmark. Not quite a Morality Play.

The Times reporter continues:

There is tension, too, over whether the backlash is really about a strain on Denmark’s generous public benefits or a rising terrorist threat — or whether a longstanding but latent racial hostility is being unearthed. …

Those who talk about a ‘latent racial hostility’ in this famously tolerant country are deliberately trying to make the Danes feel guilty about their well-justified fears, and to deflect attention away from Islam. …

This report from Denmark, with its loaded words – ‘right-wing,’ ‘hate speech,’ ‘targeting immigrants,’ ‘harsh measures’ – does not leave much room for thoughtful analysis of what is clearly a grave problem everywhere in Western Europe. That problem, let me repeat, is that Muslim migrants, in large numbers (one million arrived in Germany alone in 2015), have been moving into Europe, bringing Islam with them in their mental luggage, putting great strain on the welfare systems of every country in which they end up, and on the criminal justice systems because of their sky-high crime rate, and, given Muslim terrorist attacks in nearly a dozen Western countries, on the security services too.

Yet it is amazing that even now, after all the murder and mayhem that has been committed by Muslims, and not only those of ISIS who dutifully cite Islamic texts to justify their every act, people in Denmark are embarrassed to admit to an anxiety about Islam, and instead accuse themselves (‘I’ve become a racist’) rather than ask what it is about the ideology of Islam that makes it uniquely difficult, perhaps even impossible, for Muslim migrants – always with a few remarkable exceptions — to integrate.”

(New York Times, 5. september 2016: ‘I’ve Become a Racist’: Migrant Wave Unleashes Danish Tensions…)

Apropos.

“Danmarks blakkede omdømme har lidt ny skade, for det er selveste The New York Times, der har været i Tårnby og tegnet et portræt af puslingelandet. … der var ting, man huskede, og ting, man huskede at glemme i fremstillingen, og så var der historien om Omar Mahmoud, irakisk ingeniør, der kom til landet for et år siden, bor i et flygtningecenter i Randers, går til dansk og lærer sproget hurtigt, går i kirke ‘for at lære om kristendommen’, og som ikke har noget imod, at hans børn spiser svinekød, selv om det er forbudt i islam.

historien om den irakiske ingeniør, der siger, at han går i kirke og lade børnene spise frikadeller for lissom at sætte turbo på integrationen, kan isoleret set godt være sand – men den fortæller ikke noget om den muslimske indvandring til Danmark, lige så lidt som historien om min storrygende mormor, der levede, til hun var nær halvfems og døde af noget andet, siger noget om det risikofyldte i at ryge 40 Kings om dagen. (Niels Lillelund, Jyllands-Posten, 11. september 2016)



5. september 2016

“… hvad der er et socialdemokratisk valgslogan det ene år, ophøjes det næste til politisk videnskab”

Liberale Anders Samuelsen spiller højt spil for at få partiets topskattelettelser gennemført, og der tales nu seriøst om et folketingsvalg i år. Topskatten er en socialistisk forbrydelse, men skal vi have et valg før tid, så skal det hverken være på grund af gylleudledning eller skattelettelser til nogle få tusinde danskere. Lad os få et udlændingevalg af Guds nåde, der tvinger alle til at tage stilling. Det flytter næppe konsensus i Folketinget, men gør det i det mindste sværere at tale udenom. Fantastisk kommentar af Niels Lillelund i Jyllands-Posten.

“Man bør ikke være i tvivl om, at den berømte topskat er en ideologisk skat. Punktum. Det ses alene af den voldgrav af klicheer, den beskyttes bag; vore unge, vore gamle, vore syge, vore skeløjede, vore nedslidte bryggeriarbejdere og vore kalveknæede postbude, verdens frelse med tilliggende tilskud til alting, alt det skal der være penge til, og det er topskatten, det står og falder med, må man forstå.

Sandheden er naturligvis, at det koster små tre milliarder ud af et budget på omkring 1.100 milliarder kr. at sætte topskatten de fem procentpoint ned, som Liberal Alliance med stor dramatisk effekt har krævet. Det kan gøres med et pennestrøg, men hvis LA havde troet, at man derfor ville få sat problemer under debat, har man gjort regning uden den massive mytologi, der garnerer velfærdsstatens træge dødskamp.

‘I mange år har der i den danske befolkning været et klart flertal for velfærd frem for skattelettelser,’ fastslår Rune Stubager, professor i statskundskab, for hvad der er et socialdemokratisk valgslogan det ene år, ophøjes det næste til politisk videnskab. Sagen er, at topskatten ikke så meget er en skat som en slags uformel grænse for, hvor meget det er tilladt at tjene i Danmark uden at havne i kategorien de rige svin, og i den henseende er det tabu at ville røre ved den. …

Alt det ved Lars Løkke godt på forhånd, og det er derfor eddersmart at foreslå en grænse på en million kr. i årlig indkomst. … imens opføres de rituelle skuespil efter den gængse tekstbog: Hvem bliver ramt af topskattelettelser, spørger DR, og så står den ellers på lagkagediagrammer uden ende; så og så mange penge til kassedamen, så og så mange tusind til direktørfamilien – som pressen skriver. …

Ligesom der i alle ordentlige eventyr hører trolde, hekse og prinsesser til, så er direktøren (ligesom kassedamen) en umistelig del af velfærdsstatens mytologi, for selv om direktør ikke er nogen beskyttet titel, og man kan være direktør for det hele eller bare sig selv og sin egen kaffemaskine, så ved vi nok, hvad en direktør er for en fætter. Og mens fjernsynet lader kameraet panorere op ad Strandvejen med de hvide villaer, ser vi for vort indre blik Herluf Bidstrups tegninger; han, den stolte modtager af Lenin-prisen i 1964 for sine elskelige streger, tegnede den fede direktør med jakkesæt og stor cigar, og denne karikerede kapitalist lever i vore hjerter, især i mediernes hjerter…”



28. juni 2016

Niels Lillelund om ‘Eliten mod rosset’: “‘Spritny brexit-måling peger på smal sejr.’ Skrev bt.dk…”

Fine iagttagelser af den eminente Niels Lillelund – Eliten mod rosset (kræver login)

‘Spritny brexit-måling peger på smal sejr.’ Skrev bt.dk kl. ca. 23.30, og hvis De spørger: Til hvem? – har De misset pointen.

Til hvem? Jamen til os, selvfølgelig, og hvem er vi? Vi er eliten, og måske er BT, når sandheden skal frem, ikke elitens avis per se, men alligevel; eliten mod rosset, det er, hvad denne folkeafstemning handlede om, og apropos rosset, så står det altså sløjt til med de forenede talentspejdere i Danmark. På folkemødet kunne de ikke ud af 10 debattører finde én eneste, der ville anfægte DR’s dybe nødvendighed, og torsdag aften på DR2 kunne de ikke finde én eneste brexit-tilhænger, der kunne optræde i Deadline og være klog på det hele.

Med et sådant historisk overblik kombineret med en så umådelig præcision i forudsigelserne kan det undre en enfoldig sjæl, at den akkumulerede masse af sorte jakkesæt og smækkende limousinedøre, vi plejer at kalde eliten, ikke har været i stand til noget så basalt som at beskytte EU’s ydre grænser, men har set sig nødsaget til at udlicitere opgaven til en megaloman islamistisk sultan, der er i sine fornærmede følelsers vold.

… En central elitær bekymring har været, at et britisk farvel skulle give andre blod på tanden. Hvis de kan, så kan vi vel også? Lotte Mejlhede var igennem fra Bruxelles med en ufrivillig komisk tale, som enten var hendes egen eller en parafrase af ’systemets’ udlægning – forvirringen om proveniensen kan skyldes, at synspunkterne er sammenfaldende.”

Oploadet Kl. 21:47 af Kim Møller — Direkte link3 kommentarer


17. november 2015

Niels Lillelund skærer igennem: “De vestlige værdier er vestlige, de er ikke universelle.”

De vestlige værdier burde egentlig være universelle, lød det fra udenrigsminister Kristian Jensen i Deadline i aftes, og nogle minutter senere blev han mere konkret. Det syriske folk skulle bestemme i Syrien, Assad er ikke demokratisk valgt, og løsningen er frie valg. En mindre naiv udgave af radikale Christian Friis Bach, men stadig blind i forhold til det store skisma. Vores værdier er ikke deres. Deres værdier er ikke vores.

Niels Lillelund skærer igennem i Jyllands-Posten – Universelle værdier.

“‘Det er et angreb på hele menneskeheden,’ sagde præsident Obama. Han talte om angrebet i Paris, som anfægter os alle på en særlig måde. For det gør det. Kort forinden var der terror i Beirut, det havde man knap nok hørt om. Hver dag sker der et eller andet forfærdeligt et eller andet sted i verden, men når man rammer Paris, rammer man os på en særlig måde og hvorfor det? …

An attack not just on Paris, it’s an attack not just on the people of France, but this is an attack on all of humanity and the universal values we share. Sagde Obama, men det er løgn.

Det passer ikke, det er en grundlæggende misforståelse. De vestlige værdier er vestlige, de er ikke universelle. Endeløse terrorbomber, meningsmålinger blandt muslimer, mislykkede invasioner og integrationsprojekter, milliarder og atter milliarder af spildte kroner, dollars og euro har demonstreret det, og dog synes vestligere ledere forhippet på at tro det.

(Muslimsk input til Facebook-gruppen ‘Mindehøjtidelighed for ofrene i Frankrig’, 15. november 2015)



27. oktober 2015

Niels Lillelund om indvandringen: “Måske er der helt styr på det. Måske. Jeg tror det ikke.”

Meget få skriver så malerisk som Niels Lillelund i Jyllands-Posten – Assalamu alaikum (kræver login).

“Tirsdag aften ved halv tolv-tiden trillede toget ind på Hovedbanegården, og det havde været en sær tur hjem fra Odense. Ikke fordi enhver form for service syntes indstillet efter kl. 20, for sådan er det altid med DSB, men på grund af tilstanden i den tilstødende stillekupé.

Der var alt andet end stille. En stor gruppe udenlandske unge mænd havde slået sig ned dér, og særligt én, der synets at indtage rollen som en slags leder, var i stadig aktivitet og var flere gange i vores kupé for at spørge efter de gratis vandflasker, som han åbenbart vidste fandtes på 1. klasse – hvis de altså var der, hvad de ikke var, for det var jo efter kl. 20. …

Da vi stod af, kunne jeg se, at adskillige andre vogne må have været tilsvarende fyldt; en stor gruppe af mennesker, der må have været en eller anden form for flygtninge, de fleste unge mænd… Jeg gik gennem banegårdens store, højloftede rum, hvor mange forskellige grupper af udlændinge havde slået sig ned forskellige steder og udgjorde små bastioner af dådløs venten på et eller andet. De ejede rummet. Kontrollerede det.

Situationen gik mig alvorligt på. Jeg tænkte på Henrik Pontoppidan: Et Drømmesyn? Et Mareridt? Nu – ingen lod sig skræmme.

Da Verden nys i Flammer stod vi leved op herhjemme.

Vi aad og drak med Velbehag og priste fromt Gudfader, der skaaned os for Ildebrand og fyldte vore Lader.

Men hine onde Varsels-Ord staar mig endnu for Ho’det.

Tilgiv det! Undergangens Angst er gaaet mig i Blodet.

Det er ingen rar ting. Hvis man vil være førsteviolinist på Titanic, må kan ikke ryste på hånden eller have hang til at læse søkort, så må kan tage eksemplerne, som de kommer… Men jeg kunne og kan ikke ryste oplevelsen af mig; fornemmelsen af et land, der ligger øde uden nogen form for hævdelse. … Min aften på Hovedbanegården er bare et eksempel. … Måske var dette et enkeltstående eksempel.

Måske er der helt styr på det.

Måske. Jeg tror det ikke.

Oploadet Kl. 01:15 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer
Arkiveret under:


2. oktober 2015

Steyn: “.. man har denne forestilling om, at islam skal være 50,1 pct. af det hele, før vi har situationen”

Jyllands-Posten bragte torsdag et læseværdigt interview med Mark Steyn, der har en særlig evne til at skære igennem. Citater fra ‘Vi magter ikke at forsvare os, for vi har glemt hvorfor …’ (kræver login; v/ Niels Lillelund).

“Vi har nogle af verdenshistoriens mest mislykkede stater, som befinder sig en kort sejltur fra verdenshistoriens mest succesriger stater, men disse succesrige, fremgangsrige stater er svage. Om de har den militære kapacitet er ikke spørgsmålet, for de savner den kulturelle vilje til at forsvare grænsen. Befolkningstallet eksploderer i Afrika, og alle disse mennesker ser på deres tablets, deres fjernsyn, deres Facebook, og de ser, at Europa er lige til at snuppe – man kan bare vade ind. Så hvorfor skulle de ikke gøre det? Hvorfor skulle Monte Carlo være en enklave for verdens mest velhavende mennesker, når man bare kan komme og tage det?”

“Og Angela Merkel siger, at alle er velkomne, og ophæver dermed egentlig forestillingen om en nationalstat, hvis ledere er forpligtet på at varetage borgernes interesse – dette er egentlig slutningen på forestillingen om en nation. …”

“Ja, men hvad har Europa med Syrien at gøre? Vi havde en ikke-interventions politik, som kom oven i USA’s frygtelige fejltagelser, som fik Syrien til at implodere, men hvordan er det Europas ansvar? Jeg spørger helt alvorligt, for hvis det er vores ansvar, må det jo ordnes på åstedet. Man kan ikke løse problemet ved at flytte hele Syrien eller Libyen eller hvilket land, der nu måtte kollapse næste gang, til Europa. At det er vores ansvar, er et imperialistisk argument, det er den hvide mands byrde. Og sjovt nok, alle disse steder var faktisk bedre steder at være i gamle dage, i imperialismens dage, de er forbi nu, men vi føler os stadig moralsk ansvarlige, men hør nu her: Hvis man er moralsk ansvarlig, så gør man verden til et bedre sted. Man flytter ikke bare problemer fra de kollapsede lande og hertil. Det er ikke en løsning.”

“… Den hvide mands byrde – det er faktisk en ærligere betegnelse for situationen, fordi den anerkender, at Danmark har været i stand til at opbygge en bedre og mere effektiv samfundsorden end f. eks. Syrien; så hvis man tager sin humanitære forpligtelse alvorligt, er det til Syriens fordel at blive mere som Danmark og mindre som Yemen. Men vi har ikke den kulturelle selvsikkerhed til at gøre det. Du kan ikke have en humanitær forpligtelse uden at være villig til at intervenere, du løser ikke en humanitær forpligtelse ved at invitere Syrien til Danmark – og ødelægge Danmark.”

“… vi magter ikke nationbuilding – og alle disse afghanere og irakere i Europa er i virkeligheden et billede på den moderne amerikanske form for imperialisme. Men vi magter ikke opgaven i de lande, vi invaderer. Vi ser stiltiende til, mens voksne mænd misbruger drenge, for det er deres ‘kultur’, vi bestikker landsbyhøvdinge med Viagra, så de kan voldtage deres niårige brude.Hvor er da vores moralske, humanitære ansvar? Jeg er en gammeldags kolonialist i den henseende. En ordentlig kolonimagt bygger veje, skoler etc. og ikke korstogsfæstninger med Dunkin’ Donuts og McDonald’s, mens resten af landet kan få lov at henligge i ruiner.”

… man har denne forestilling om, at islam skal være 50,1 pct. af det hele, før vi har situationen, men se på Nordirland, hvor nogle få dusin, hvis navne man kendte, var i stand at skabe et ustabilt, kaotisk samfund. Problemet er, at lige fra Muhammedtegninger til grænsekontrol, så magter vi det ikke, for vi forstår ganske enkelt ikke, på hvilket grundlag vi skal protestere og forsvare os. Vi har glemt det, så vi accepterer alt.”

Oploadet Kl. 19:12 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper