20. november 2018

Lillelund om Trads: “Han er Zelig, manden uden midtpunkt, der former sig efter omstændighederne…”

Niels Lillelund kommenterer David Trads’ folketingskandidatur – Kandidat til tiden (kræver login).

“Hvad mener ‘David Trads’? Alt mellem himmel og jord, han er derfor den perfekte kommentator. Han skoser burkaforbuddet den ene dag, dagen efter er han mest for. Han erkender, at mere indvandring, som han går ind for, skaber øget ulighed, men han elsker lighed og har i øvrigt kæmpet for det hele livet. Han mener både, at indvandring er en knaldgod forretning, men også at den ikke-vestlige indvandring er tidens største trussel, for det mener Mette Frederiksen, som han for ikke længe siden mente var en levebrødspolitiker, men som han nu ser som bærer af et storslået narrativ. Det sagde han i programmet ‘Lippert,’ hvor journalist Søren Lippert, selv tidligere socialdemokratisk kandidat, nu tv-vært, interviewede den tidligere TV 2-kommentator, nu socialdemokratisk kandidat ‘David Trads’. Forvirret? Fortvivl ikke, det hele handler om positionering, ingenting er for alvor, derfor har ‘David Trads’ også været i forbindelse med en række forskellige partier, det er hip som hap.

… ingen tvivl om, at ‘David Trads’ er den perfekte kandidat. Han er Zelig, manden uden midtpunkt, der former sig efter omstændighederne og veksler sømløst mellem at beklage sig over tonen og den personlige forfølgelse, men selv kaster om sig med ord som nazist, fascist, fremmedhader og meget andet; han er kandidat i netværkssamfundet, hvor man er, hvem man kender, og ingen tvivl om, at han kender flere end en eller anden ukendt dame, som ingen kender fra et sted, ingen har hørt om, så Socialdemokratiet gør klogt i at vælge ‘David Trads’, på en gang tidløs og kandidat til tiden.”

(Woody Allen som ‘Leonard Zelig’ i Zelig, 1983; Foto: Youtube)

Oploadet Kl. 13:12 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer


14. september 2006

Medieforsker: Mine undersøgelser viser at DR har “et borgerligt verdensbillede”

Gårsdagens P1debat var en underholdende affære. Emnet var Jens Rohde, hans nye civile job og gæsterne var Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt og medieforsker Frands Mortensen. Ordstyreren var socialdemokratiske Søren Lippert, og overskriften siger alt: Sorte lejesvende på TV2?

Messerschmidt udstillede fint Frands Mortensens absurde kritik af Jens Rohde, der blandt andet omfattede en sammenligning med Nordkorea. Her lidt fra den del af dialogen der vedrørte DR.

Messerschmidt: Danmarks Radio har i jeg ved ikke hvor mange årtier politiseret, bevidst valgt de venstreorienterede kommentatorer…

[…]

Mortensen: Nu kommer du med nogle påstande om at Danmarks Radio skulle være venstredrejet…

[…]

Lippert, P1-vært: Du mener at Danmarks Radio prædiker socialisme stadigvæk?

Messerschmidt: Det mener jeg helt klart at visse dele af Danmarks Radio gør… problemet er for så vidt ikke at nyhedsmedier politiserer – problemet er at jeg som licensbetaler er tvunget til at betale for den politisering der kommer fra DR… DR kan sidde i sit eget lille venstreorienterede parnas, og pumpe sig med licenskroner, og fortsætte den virke dag efter dag.

Lippert, P1-vært: Prøv at være meget konkret – det er jo nemt nok at sige Danmarks Radio er venstreorienteret. Hvor ser du de eksempler på at det er socialisme der bliver prædiket.

Messerschmidt: Det er særligt i forhold til de reportager, og de fremstillinger af hvordan verden ude omkring os ser ud. Altså prøv at lytte engang til din egen P1-station, når du kommer ud af boksen her, og hør engang Orientering, hvordan man fremstiller krigene i Mellemøsten, eller prøv at høre hvordan USA bliver omtalt nærmest som en eller andet krigsliderlig cowboy-regeret nation.

Lippert, P1-vært: – og det må man ikke – så er man venstreorienteret?

Messerschmidt: Ja, det er da ihvertfald en retorik som man kan genkende hos Holger K. Nielsen og andre personligheder over på Christiansborg, så jeg synes ikke, jeg synes simpelthen DR skulle holde sig for fin til sådan noget.

Lippert, P1-vært: Frands Mortensen – har Messerschmidt ikke ret: Danmarks Radio er de røde lejesvendes dejlige sted.

Mortensen: Nej, det er Danmarks Radio ikke. De eneste undersøgelser der er lavet på nogenlunde ordentligt grundlag viser faktisk det modsatte.

Messerschmidt: Ja, det er godt.

Lippert, P1-vært: Det må du forklare.

Mortensen: Jamen, der er undersøgelser – jeg har selv faktisk været med til at lave nogle af dem, som klart viser at Danmarks Radio har et borgerligt verdensbillede, ganske som alle de danske aviser, der også har et borgerligt verdensbillede. Øh, og det at påstå, de skulle være venstreorienteret – det er helt ude i hampen, og du kan heller ikke dokumentere det Morten Messerschmidt. Du kan ikke komme med nogle rapporter, der bare antyder det her…

Messerschmidt: … hvis du går ind og ser på den fremstilling af USA, af den danske udlændingepolitik eller Israel, eller Irak-krigen eller Afghanistan-krigen på P1s sendeflade særligt, så får du en helt klar favorisering af venstreorienterede eksperter og kommentatorer.

Mortensen: Det kan du ikke bevise?

Messerschmidt: Du kan jo gå ind på Kritiske Licensbetalers hjemmeside og se de første flere hundrede eksempler… Jeg har fremskaffet nogle eksempler, som jeg mener er dybt dybt kritisabelt, og som er et symptom på den venstredrejning der på Danmarks Radio.

Mortensen: Men du kan ikke dokumentere venstredrejning ved eksempler. Det handler jo om den samlede flade du skal have fat i, selvfølgelig skal der være eksempler på venstreorienterede synspunkter, ligesom der skal være eksempler på højreorienterede synspunkter. Det der handler om, er jo den samlede alsidighed, og det er det der er det fine ved Danmarks Radio. Det er at den sørger for at alle synspunkter kommer til orde, og ikke kun dem som de borgerlige godt kan lide.

Messerschmidt: Det er den samme Christian Nissen altid… Det her handler jo ikke om politikere der kommer til orde eller ej, det handler om den måde man fremstiller verden på, og her – det kan da godt være du kan finde nogle eksempler på højreorienterede synspunkter og måder at fremstille verden på P1, men den alt overvejende fremstilling er altså fuldstændigt synkron med som Enhedslisten og SF render rundt og siger.

[…]

Messerschmidt: Det er helt fint DR politiserer – de skal bare ikke gøre det for mine penge!

[…]

Lippert, P1-vært: Vi er jo slet ikke i nærheden af Morten Messerschmidt, det som man kan opleve i USA, hvor der er en kanal som Foxnews der er et regulært propaganda-apparat for det republikanske parti og George Bush i USA. Ville det være rart, hvis vi fik den form for politiserende medier i Danmark også?

[…]

Mortensen: alle danske dagblade er borgerlige idag.



12. august 2006

P1debat: Tre røde diskuterer hvorvidt Cuba er et “smukt forbillede”…

I onsdags havde P1debat overskriften Cuba – et smukt forbillede?, og med (socialdemokraten) Søren Lippert som ordstyrer, fik man en 17-minutter lang pseudo-debat mellem Sven-Erik Simonsen fra Dansk-Cubansk Venskabsforening, og Orienterings Niels Lindvig.

Fra DRs netdebat – en rammende beskrivelse af programmet af en Thomas Jensen.

Det er da USA’s skyld

P1 bliver ofte klandret for at være befolket af “røde lejesvende”. Debatten mellem Sven-Erik Simonsen, formand for Dansk-cubansk forening og Niels Lindvig, journalist på Orientering, gjorde ikke meget for at ændre på den forestilling.

At P1 kan få sig selv til at invitere og interviewe en mand som Sven-Erik Simonsen er mig en gåde. Manden er jo totalt uden kritisk sans og evnen til at se fejl i sit eget system.

Men det er dog hvad det er. Man havde vel ikke forventet at han kom på P1 og indrømmede at Cuba, på lige fod med andre diktaturer, er forbryderiske systemer der skal og bør bekæmpes med alle midler.

Nej, han kom på P1 og forsvarede diktatoren Fidel Castro og fortalte os at Cuba bestemt er et demokrati.

Den napper vi lige en gang til ”Cuba er et demokrati

… kunst pause.

Det er jo sort snak!!!

Der er ikke der jeg har et problem med denne debat.
Nej mit problem ligger hos de 2 P1 journalister der var med i programmet, Niels Lindvig og Søren Lippert. Man kan ikke sige at de var enige med Sven-Erik Simonsen, men deres uenighed kunne ligge på et meget lille sted.

Da Sven-Erik bekendtgjorde at der var demokrati på Cuba sagde Niels Lindvig at ”han blev altid lidt betænkelig når nogen fik 90% af stemmerne ved valg”. Niels Lindvig fik da også diskret sammenlignet Fidel med Saddam Hussein, men så heller ikke mere.

For de skulle jo hurtigt videre til de emner hvor de var enige og det var på disse punkter:
1: Alle Cubas problemer er USA’s skyld.
2: Fidel og hans kommunister har gjort så meget godt for deres højt uddannede og sygehussikrede befolkning.
3: Alle Cubas problemer er USA’s skyld.
4: Og Fidel er jo ikke sååå slem.
5: Alle Cubas problemer er USA’s skyld.

Kunne man forestille sig en P1 debat hvor Johnny Hansen fra Greve blev inviteret ind sammen med en for Dansk Front. Så kunne de blive enig med hinanden om at
1: Hitler blev valgt demokratisk, så var demokrati i nazi tyskland
2: Han gjorde jo så meget godt for arbejdsløsheden og byggede motorveje.
3: Tysklands problemer var USA og Englands skyld.

Nej, det ville næppe være tilfældet. I så fald ville P1 medarbejderen kaste sig frådende over Johnny Hansen og eksponerede hans klamme holdninger og modbevise hans groteske opfattelse af verdenen.

Men ak, sådan skulle Cuba debatten på P1 ikke udfolde sig.

P1 inviterede en verdensfjern 70’er kommunist med skyklapper for begge øjne ind i studiet og gav ham taletid. I det store hele undlod de at eksponere ham for hans groteske verdensopfattelse.

Og igen fik vi slået fast med P1 agtige 7 tommers betonsøm, at det er ikke Fidel, ikke kommunismen i sig selv, ikke Moskvas kollaps, ikke Kruschev’s atom missiler, ikke det hemmelige politi på Cuba, ikke den censurerede presse på Cuba, ikke det broderlige nepotistiske system, ikke det totale fravær af retten til at sige, skrive og mene hvad man vil, ingen af disse er skylden til at Cuba er det undertrykte fattige diktatoriske uland som det er i dag!!!

Nej nej nej, det er og bliver USA’s skyld.

Det kan man altid blev enig i på P1…og så er det underordnet hvem der er gæst og hvad emnet ellers er. 



25. maj 2006

P1 debat v/ Søren Lippert: Er de kulturradikale ligeså fordomsfulde som Dansk Folkeparti…

Rutinehetz fra P1 debat.

Er Tøger Seidenfaden en mufti? (19/5-06).

Medvirkende: Johannes Riis, forlagsdirektør for Gyldendal og Tøger Seidenfaden, chefredaktør for Politiken

 

Vært: Søren Lippert

Er Tøger Seidenfaden og de danske kulturradikale i virkeligheden præcis ligeså fordomsfulde om muslimerne, som Dansk Folkeparti?

Alle muslimer skal opføre sig som stakler og ofre, ellers bliver de lagt for had af de såkaldt ’frisindede’ kulturradikale, mener forlagsdirektør Johannes Riis.

Johannes Riis mener, at Tøger Seidenfaden opfører sig som en mufti – en skriftklog, der vil bestemme, hvordan muslimer skal opføre sig. Seidenfaden kan ifølge Riis ikke acceptere, at fx Naser Khader opfører sig anderledes end flertallet af muslimer i Danmark.

Det er noget vås, mener Tøger Seidenfaden, der vil have lov til at kritisere alle – også Naser Khader. Selvom han er landets mest populære politiker, fritager det ham ikke fra at blive kritiseret på linje med alle andre politikere, mener Tøger Seidenfaden.



17. maj 2006

Søren Lippert – journalist på P1, og byrådskandidat for Socialdemokratiet

Tankevækkende…

“For første gang i lang tid kan jeg sige uden skyggen af tvivl, at jeg er stolt af at være socialdemokrat.” (12. april 2005: Byrådskandidaten Søren Lippert om valget af Helle Thorning-Smidth til partiformand)

“Ny undersøgelse dokumenterer at de borgerlige partier med Anders Fogh i spidsen sidder massivt på mediedækningen i de danske aviser. Anders Fogh er tre gange så meget i aviserne som Helle Thorning, og de borgerlige partier rager ikke mindre end 70 pct. af spalterne til sig, og efterlader sølle 30 pct. til oppositionen. (16. maj 2006; P1-journalisten Søren Lippert om postuleret borgerlig mediedominans)

Opdate 24/3-07 Kl. 08.30. Jeg har fjernet fotografiet af Søren Lippert og Helle Thorning-Schmidt efter copyright-krav fra fotograf Ole Juncker.



16. maj 2006

Den borgerlige mediedominans truer demokratiet – yeahh right

Rasmus Jønssons absurde undersøgelse om de borgerliges postulerede mediedominans var idag emnet for P1debat, hvor Niels Lunde (berlingske Tidende) og SFs Holger K. Nielsen var gæster. Først den groft vinklede præsentation…

Laver medierne borgerlig propaganda?

Ny undersøgelse dokumenterer, at de borgerlige partier med Anders Fogh i spidsen sidder massivt på mediedækningen i de danske aviser. Anders Fogh er tre gange så meget i aviserne som Helle Thorning, og de borgerlige partier rager ikke mindre end 70 pct. af spalterne til sig – og efterlader sølle 30 pct. til oppositionen.Spørgsmålet er så, om det er Anders Fogh og hans spin-doktorer, der er uovertrufne mestre i at snøre de danske journalister, eller om det bare er socialdemokraterne og resten af oppositionen, der intet nyt eller spændende har at fortælle.

Da jeg tjekkede Rasmus Jønssons rapport, viste det sig at ‘dokumentationen’ var fundet ved simpel optælling af navne. Når Anders Fogh Rasmussen kritiseres så øges den borgerlige dominans, hvad så i forskerens optik skyldes borgerligt spin (eneste variant der findes). Her starter debatten, som er fint opsummeret i følgende smagsprøve…

Holger K. Nielsen: “… pressen skal have en kritisk funktion, det er det som journalisterne selv siger ved festlige lejligheder, det er at de er den fjerde statsmagt. De skal være de kritiske vagthunde i forhold til regeringen, og derfor synes jeg da man er nødt til at tage det her meget alvorligt, at dem som har magten, dem som har mulighederne for at lave spin i forhold til journalistikken – det er også dem som får de gode historier i medierne. Det synes jeg medierne burde tage en selvkritisk diskussion om.”

Søren Lipper, P1: “Niels Lunde, det Holger K. siger her, det bliver sådan set bakket op af undersøgelsen, og de konklusioner der bliver draget af undersøgelsen, nemlig at regeringen simpelthen bare er dygtigere til spin end de andre partier, og er bedre til at snøre dine journalister på Berlingske Tidende…”

[…]

Søren Lippert, P1: “Men er I ikke offer for den massive spin-indsats der foregår?”

[…]

Søren Lippert, P1 til Holger K.: “Hvad betyder det for vores demokrati tror du, og for vores politiske debat herhjemme at de borgerlige partier har så stærk medvind i aviserne…”

[…]

Søren Lippert, P1 til Niels Lunde: SF er det parti i Folketinget som kommer absolut mindst til orde i medierne, hvis man kigger på folketingsmedlemmer, har du ikke et medansvar?”

P1-værten Søren Lippert beskrev indledningsvis Berlingske Tidende som “Danmarks bedste borgerlige avis”, og det har han ret til at mene – men hvad rager det mig som lytter. Han er iøvrigt tidligere formand for DSU Frederikssund, tidligere pressemedarbejder for Carsten Koch (socialdemokratisk sundhedsminister (1998-2000) og nummer 9 på Liste A ved sidste byrådsvalg i Frederikssund.

Den borgerlige mediedominans truer demokratiet, lød det fra den socialdemokratiske politiker på baggrund af en rapport udarbejdet af en SF’er for en rød fagforening, Holger K. var helt enig.

Oploadet Kl. 20:03 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper