10. marts 2018

Lektor om islam-apologetiske Foucault: “… selvmodsigende og tåget, omend retorisk forførende”

Jeg ved ikke helt om jeg kan anbefale den omtalte Deadline-debat, men det er dog saftige sager der kommer frem om den franske filosof Michel Foucault, som påvirkelige studerende har som pensum på flere længerevarende uddannelser. Han var ikke bare kritisk overfor Vesten og vestlig kultur, men omfavnede den iranske revolution, og havde overordnet en positiv tilgang til Islams spiritualitet.

Fin kommentar af lektor emeritus Henrik Jensen i Jyllands-Posten – Foucaults mange masker (kræver login).

“Ingen af dem – to af de faste ‘Deadline’-korrespondenter, Rune Lykkeberg fra Information og Stefan Hermann fra Københavns Professionshøjskole Metropol – havde læst bogen, som derfor ikke blev diskuteret. Det var nok for dem, at den angiveligt handlede om ’spiritualitet’ og derfor lagde sig i forlængelse af Foucaults ‘hjerneblødning’ i slutningen af 1970’erne, hvor han på trods af sin evige ‘dominanskritik’ pludselig så Islam som verdens lys.

… Lykkeberg mente, at Foucault, hvad det normative angik, spillede kritisk op mod Sartre, men de var nu en del af det samme projekt, hvor Vesten, og især ‘det borgerlige projekt’, sås som den identitetsgivende ‘Anden’. Fanden, med et andet ord.

De hadede begge Vesten og bourgeoisiet. Derfor havnede Foucault i den blindgyde at elske Islam, fordi Islam også hader Vesten. Og det giver god mening, at Sartre og Foucault i forskellige tider har gennemsyret den danske akademiske verden, som også mest hader Vesten og især alt, hvad der er borgerligt.

Begge debattører mente, at Foucault nok skulle blive hængende i danske uddannelsesinstitutioner i de næste 50 år. Det håber man ikke. Han er ikke uinteressant, men utallige som sandskorn er de studerende, der er blevet konfuse af at læse ham. Hans arbejde er ikke et eksempel på akademisk stringens, ofte historisk-empirisk mangelfuldt, selvmodsigende og tåget, omend retorisk forførende, så læseren hypnotiseres til at se en ikke påvist sammenhæng mellem begreber som borgerlighed, familie, patriarkalsk, autoritær, magt, vold og legitimitet.

(Ny bog om Michel Foucault Les aveux de la chair, ‘Kødets bekendelser’)

“Jeg føler mig ikke tilpas i at kalde det islamiske styre for en ide eller endda et ideal. Det har istedet imponeret mig som en form for politisk vilje. Det har imponeret mig i sit forsøg på at politisere strukturer, som er socialt og religiøst uadskillelige i måden de løser aktuelle problemer. De imponerer mig også, fordi de forsøger at åbne op om en spirituel dimension.” (Michael Foucault om den iranske revolution i 1979, cit. af Sigge Winther Nielsen)



1. maj 2017

Presselogens panel: Fænomenet er relevant – “… skal ikke nødvendigvis dokumentere at det er sket”

Historien startede i sidste uge, da den 22-årige socialdemokrat Sonja Marie Jensen skrev om egne erfaringer med sexchikane på Netavisen Pio. Senere blev hun interviewet til flere medier, hvor hun blandt andet påpegede at hun var blevet klappet i røven af mandlige politikere fra begge fløje. Hun ville ikke sætte navn på de pågældende, og undlod på alle måder at blive konkret.

Sagen blev diskuteret i seneste udgave af Presselogen på TV2 News, hvor (den yndige) studievært Astrid Berg bad panelet redegøre for deres journalistiske betragtninger desangående. Et mandligt byrådsmedlem fra Venstre kritiserede Sonja Marie Jensens ukonkrete beskyldninger, og her tog debatten form.

Når du læser citaterne herunder, så prøv at anlægge et ‘fake news’-perspektiv. De tre siger næsten i kor: Fænomenet er vigtigt, ikke dokumentationen.

Jacob Kwon: Det er jo ikke interessant for at os at vide konkret, hvem det er. Det, der er interessant for os, det er jo fænomenet. Det er jo, at du som ung kvindelig politiker tilsyneladende skal finde dig i nogle ting, som mandlige, ældre politikere ikke skal.

Astrid Berg, Presselogen: – Og det er ikke relevant at vide, hvem det er, der har udsat hende for det, eller hvor meget, i hvilket omfang?

Anne-Marie Dohm, DR: Nej, det er det faktisk ikke. Den information, hun bringer frem her, den er ualmindelig relevant. Det er en rigtig relevant diskussion. Og hun stikker jo fingeren direkte ind i noget, som tilsyneladende er relativt omfangsrigt. … Hun skal have lov at komme frem med den her information uden at hun skal udpege, eller nødvendigvis dokumentere at det er sket. … Det er utroligt svært at dokumentere, og derfor er det nødvendigt at nogle står frem og fortæller om det.

(Sonja Marie Jensen, 2013: Foto: Youtube)

Rune Lykkeberg: Det her er jo en kulturkritik, hun kommer med. Kan du komme med en kritik af en politisk kultur, som holder en kvinde på 22 tilbage fra at kunne være med til at udøve indflydelse i det fællesskab, hvor hun er? Kan du komme med en kritik af det uden at skulle pege på konkrete, og uden at det skal blive til en eller anden form for straffesag? Ja, selvfølgelig kan du det! Og jeg synes, det er utroligt, at man sidder som mand i den kultur og får den besked, og det første man siger er: ‘Det kan man fandme ikke tillade sig at sige, og det er i hvert fald ikke mig’.

I stedet for at drage ansvar for at sige: ‘Hvad Søren kan vi gøre for at gøre op med den kultur?’. Du kan faktisk sige, at svaret dér fordobler relevansen af hendes kritik. Hvis det er noget, man kan fremdrage, og så det bliver benægtet bagefter, så bliver det en dobbelt relevant historie. Og netop fordi det her handler om nogle lidt blødere ting, så skal man kunne fortælle om sine erfaringer uden at pege på konkrete gerningsmænd.

Oploadet Kl. 10:09 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer


16. maj 2015

C. Strenger: “Hvis man ikke må kritisere andre kulturer, kan man heller ikke forsvare sin egen kultur.”

Rune Lykkeberg anmelder Carlo Strengers’ Zivilisierte Verachtung (2015), og den lyder interessant, selvom den virker lidt Stjernfelt, ‘3. positionsagtigt’. Fra Politiken.dk – Vred bog: Det er ikke den hvide mands skyld.

“Den store hvide mand er et skældsord. Han er kolonialisme og holocaust. Han er skyldig i racisme, slaveri og kvindeundertrykkelse. Han er symbolet på en modernitet, som undertrykker de andre og asfalterer verden i sit billede. Han er ikke en konkret person, men han er en figur i den vestlige historie. Den store hvide mand er alt det, der er galt med Vesten. Når vi taler om ham, er det vores egen ondskab, vi udpeger.

Den schweiziske filosof Carlo Strenger forklarer i sin nye bog, ‘Zivilisierte Verachtung’ (civiliseret foragt), hvordan vi på den måde lærte at hade vores egen kultur, og hvad det betyder for os i dag. Hans bog er en pamflet, og hans tese er enkel:

Den sunde vestlige tradition for selvkritik er blevet til en usund kultur for enten nationalistisk selvhævdelse eller systematisk selvhad. Enten hævder vi i dag vores egen kultur som overlegen – eller også undskylder vi den som undertrykkende.

Ingen af delene fungerer ifølge Strenger, når islamister truer tegnere eller skyder satirikere. Vi er blevet ude af stand til at forsvare vores egen kultur i harmoni med vores egne principper. Nationalisterne siger, at vi er bedre end andre, og det strider mod vores idé om, at alle i princippet er lige. Og de politisk korrekte venstreorienterede har erstattet kritikken af autoriteter med had til sig selv, erklærer Strenger.

[…]

Strenger påpeger, at modstanden mod Vesten blev fællesnævneren for de næste årtiers kulturkritik. … For marxisterne var det klart, at kapitalismen var et udbytningssystem, og forbrugskulturen førte til bevidstløs massementalitet. Mange af dem hyldede i stedet de kommunistiske regimer i Øst som alternativ til det onde Vesten. Efter kritikken af kapitalismen kom avancerede postmoderne teorier om den store fortællings undergang og det grimme fænomen ‘fallogocentrisme’. Ordet er en sammentrækning af fallos og logos, det mandlige kønslem og rationaliteten.

Endelig kom de såkaldte cultural studies og de postkoloniale studier, som blotlagde Vestens manglende anerkendelse af andre kulturer og igen kaldte til kamp mod ‘den store hvide mand’. … Generation efter generation af unge humanister har på den måde siddet på vestlige universiteter og lært, at den vestlige videnskab var undertrykkende, og at det vestlige menneske er en undertrykker.

Oplysningens princip er, at man kan og skal kritisere alle. Mens den politiske korrektheds princip er, at alle skal respekteres. Som Strenger anfører:

‘Hvis man ikke må kritisere andre kulturer, kan man heller ikke forsvare sin egen kultur. Troen på, at den politiske korrekthed sikrer harmoni mellem forskellige livsformer, er blevet afsløret som en illusion’.

Hvis man altid antager som udgangspunkt, at Vesten er de magtfulde skyldige, og at de andre er de magtesløse uskyldige, kan man ikke kritisere andre end sig selv. Det giver et praktisk problem, men også et politisk problem, fordi man tager myndigheden fra andre mennesker, hvis man ikke tilstår dem ansvaret for deres egne handlinger. … Det næste er, at politisk korrekthed bliver grotesk, hvis den bortforklarer andres vold og terrorisme med de ting, vi selv har gjort forkert.”

Oploadet Kl. 13:35 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer
Arkiveret under:


22. januar 2015

Verden ifølge Information: Venstrefløjen skal støtte tørklædeklædte muslimers kamp mod islamisering

Det er fint med selvransagelse på venstrefløjen, men grafikken understreger blot hykleriet. Det er rigtigt at Informations læsere har tiljublet multikulturen, men det er altså ikke rigtigt at tørklædeklædte muslimer demonstrerer mod islamisering. Det er sådan set en integreret del af problemets kerne (hvad Lars Hedegaard mfl. har påpeget i årevis), at tørklædet jo netop ikke bare er 30 gram stof. Fra dagens Information, der i øvrigt kun tager udgangspunkt i moderate muslimers frihedsrettigheder, ikke det land kommende generationer af danskere skal leve i – Venstrefløjens forfejlede og usolidariske beskyttelse af muslimerne.

“Venstrefløjen er kommet under pres i debatten om islamkritik efter terrorangrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo i sidste uge. Det mener en række venstrefløjsdebattører og iagttagere, der ser nye og tydeligere skillelinjer på venstrefløjen, når det gælder religionskritik og ytringsfrihed.

Det er den multikulturalistiske del af venstrefløjen, der har domineret de sidste 20 til 30 år, der er trængt, mener lektor i historie, Jakob Egholm Feldt, som forsker i kulturkonflikter ved Roskilde Universitet og har fulgt islamdebatten tæt siden Jyllands-Posten trykte Muhammed-tegningerne i 2005.

‘Venstrefløjen har anbragt sig på en meget usikker isflage, fordi mange i de sidste 20-30 år har været forelskede i multikulturalismen. Postmarxismen har betragtet minoriteter – f.eks. muslimerne – som erstatning for den arbejderklasse, man i gamle dage kunne beskytte. Derfor er religiøse, dogmatiske og patriarkalske synspunkter blevet set som udtryk for visse muslimers sociale niveau, der ville forsvinde, når man satte ind med integrationspolitiske tiltag,’ siger Jakob Egholm Feldt

Samtidig er der kommet en ny erkendelse af, at det er usolidarisk over for moderate muslimer at betragte dem som et marginaliseret mindretal, der skal beskyttes – ikke forulempes af hånende karikaturer. Globale ekstremistiske netværk er ikke magtesløse, men magtfulde, lyder det desuden.”

(Udsnit af grafik set på Information.dk, 22. januar 2015)

“Grunden til, at man ikke kan støtte en islamkritiker som Lars Hedegaards tanker og ytringer, er, fordi han er konspirationsteoretiker.” (Jakob Egholm Feldt)

“Moderate muslimer er da dem, der om nogen mærker presset fra politisk islam. De har brug for allierede, der kan bakke dem op, i stedet for nogen der afviser enhver kritik af mørkemændene i deres egne miljøer som islamofobisk.” (Søren K. Villemoes)

“I de muslimske miljøer i Europa er der mennesker, der gerne vil bryde sociale mønstre. Hvordan kan man være kritisk over for, at de skal have de samme frihedsrettigheder som alle andre.” (Rune Lykkeberg)



29. november 2013

Redaktør: For fem år siden ville vi ikke have bragt en historie som gav Dansk Folkeparti gode argumenter

Det er selvfølgelig godt Politikens velskrivende journalister, så småt begynder at fatte det mest indlysende, men det er sgu ynkeligt at gøre retræten til semantisk fnidder om ‘praktisk ytringsfrihed’. Bemærk det herunder fremhævede. Fra Jyllands-Posten – ‘Den praktiske ytringsfrihed’ rykker ind i værdidebatten

“I søndags skrev Politikens kulturredaktør, Rune Lykkeberg, en kommentar, som straks spredte sig på de sociale medier… Lykkeberg argumenterede for, at folk blander to slags ytringsfrihed sammen: Den juridiske og den praktiske. …

Ifølge kulturredaktøren var der i 00’erne hårde fronter i ytringsfrihedsdebatten, fordi den blev indlejret i udlændingediskussionen.

‘Ordet ‘ytringsfrihed’ var forbundet med kritik af muslimer, som var forbundet med Dansk Folkeparti, som var forbundet med fremmedhad,’ siger han og tilføjer, at debatten har rykket sig, så man nu godt kan være bekymret for diskrimination mod muslimer og samtidig sige, at det er et problem, når folk udsættes for vold, fordi de har kritiseret islam. …

Lykkeberg var indtil for nylig på Information og giver et relateret eksempel fra den traditionelt venstredrejede avis på, at debatten har rykket sig: En forsidehistorie fra i sommer om en lektor, der af religiøse årsager nægtede håndtryk til kvinder.

For fem år siden havde vi været bange for at bringe sådan en historie, fordi det ville få det racistiske helvede til at bryde ud, og Dansk Folkeparti ville banke humanisterne sønder og sammen. Men nu sagde vi: Det er et problem, vi må tage stilling til. Og vi fik en helt anden diskussion, end vi ville have haft tidligere. Jeg synes, vi har været på vej væk fra de gamle positioner i et stykke tid, og Yahya Hassan er kulminationen, der får én til at sige: Vi står et andet sted.'”

Oploadet Kl. 06:58 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


31. januar 2010

Abdul Wahid Pedersen om graden af Dansk Folkepartis ondskab, biskoppers rødvinsforbrug…

P1-Debatten er noget af det mest afbalancerede på kanalen, i det konceptet tvinger redaktionen til at give begge fløje taletid. Der er dog undtagelser, og havde Informations Rune Lykkeberg, ikke været en af de mere sobre venstreorienterede, så ville scenen være overladt helt til Gry Møger Poulsen (Socialistisk Folkeparti Ungdom), og imam Abdul Wahid Pedersen (tidligere Minoritetspartiet).

(P1debat, 31/1 2010: Har DF mistet evnen til at sætte dagsordnen?)

Oploadet Kl. 18:52 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer
Arkiveret under:


20. maj 2008

Dansk Folkeparti i medierne: enten fascistoid eller udemokratisk

Lørdag d. 31. maj demonstrerer Stop Islamisering af Danmark atter engang, og den yderste venstrefløj er allerede nu ved at organisere overgrebet på foreningens grundlovssikrede forsamlingsret. Monsuns Martin Lindblom trækker i den forbindelse en direkte tråd mellem SIAD, Dansk Front og DNSB, og rækken af politiske modpoler man tillader sig selv at udøve vold på bliver længere og længere. Jovist skal totalitarisme bekæmpes, men ikke med vold, og ligeså vigtigt – rødgardisterne er en integreret del af problemet.

Tidligere er Dansk Folkeparti blevet associeret med nazister og det der i et flygtigt øjeblik kan præsenteres som noget der ligner, og partiet har derfor ifølge en nylig opgørelse i Søndagsavisen “Danmarksrekord i eksklusioner”. Noget af en winwin-situation for medierne, der således kan veksle mellem historier om Dansk Folkepartis racistiske/nazistiske/fascistiske bagland, og de seneste historie i Søndagsavisen – Medlemmer flygter trods succes (ikke online).

“Dansk Folkeparti har danmarksrekord i eksklusioner. Partiet var dog lidt for hurtige ved sidste udsmidningsrunde. I februar gav Københavns Byret nemlig de to ekskluderede medlemmer, Brian Jensen og Ena Skræp, medhold i, at de var blevet ekskluderet på et ugyldigt grundlag. Nu er flere retsager mod Dansk Folkepartis ledelse på vej… Og chancerne for, at de får medhold, er gode, vurderer Svend Aage Hensinghoff, der fører Brian Jensen og Ena Skræps sag…

‘Der er et underskud af demokrati i Dansk Folkeparti…’

Dansk Folkeparti har ekskluderet 50 siden 1995, og ser man på listen som sådan, så er 58 ud af 60 eksklusioner de seneste 13 år sket i partier til højre for midten rent værdipolitisk. Enhedslisten har ekskluderet to, Socialdemokraterne og Radikale slet ingen. En naturlig konsekvens af det mediemæssige fokus. I en ledsagende artikel uddybes eksklusionshistorien – Pias paradoks: folkelig eller elitær? (ikke online).

Dansk Folkeparti er et stort paradoks. ‘Deres selvforståelse bygger på det antielitære og ideen om, at der skal være en identitet mellem politikere og almindelige mennsker. Men på den anden side er de elitære i praksis, fordi de er så topstyrede i deres organisationsform. Det er et paradoks, som man finder i fascistiske partier, hvis man skal sætte det på spidsen,’ siger Christian Rostbøll, adjunkt i statskundskab ved Københavns Universitet.”

Søndagsavisens forside var prydet af ‘Jernladyen’ Pia Kjærsgaard, og der insinueres krisestemning: “nu gør medlemmerne oprør”.

Der er mange måder man kan bekæmpe politiske modpoler på, og italesættelse af krise er en journalistisk klassiker. Det kan dog gøres mere spidsfindigt af en filosof, som Rune Lykkeberg, der i lørdagens Information problematiserer Dansk Folkepartis succes med de sædvanlige motivanalyser. Når partier er enige med Dansk Folkeparti, er det udtryk for populistisk følgagtighed der lammer nødvendige alternativer –Alle taber til Dansk Folkeparti.

“Man kan ikke, og derfor må man ikke. Det er blevet en analytisk sandhed, at man ikke kan føre en politisk kamp imod Dansk Folkeparti. Og da ingen vil tabe, og vinderne i spillet om magten altid bliver udråbt som de politiske vindere, må man ikke gøre det. Det er ganske enkelt en tabersag…

Det officielle argument imod religiøse symboler i det hele taget er meget svært at tage alvorligt… den idelige snak om adskillelse af stat og religion dækker over en specifik front imod islam og muslimer, som strider med et helt grundlæggende retsstatsligt princip om lighed for loven.

Dansk Folkeparti erkender stolt, at det ikke er religiøse symboler som sådan, men kun islam, de bekæmper. De andre partier erkender det ikke, men praktiserer det bare. Der er modstandere, og der er medløbere, men der er ikke nogen opposition og nogen effektfuld argumentation imod den evidente konkrete diskrimination, som alle på et principielt niveau er modstandere af. Det er derfor, at diskussionen netop ikke bør handle om Dansk Folkeparti.”

Apropos stuerenhed. Bemærk årstallet.

  • 5/12-06 Poul Nyrup Rasmussen – Spørg Nyrup: Hej David.
  • 

    14. maj 2007

    Rune Lykkeberg om Ny Alliance: Uændret politik – blot præsenteret pænere

    Sjældent er man stødt på et parti der i så høj grad fortjener etiketten populistisk, men sålænge Ny Alliance markedsfører sig som et parti der skal holde Dansk Folkeparti fra magten, så er der journalistisk goodwill nok at tære af. Her en undtagelse – Rune Lykkeberg i lørdagens Information – Ny alliance med det bedre borgerskab.

    “Endelig, endelig, endelig har de pæne borgerlige fundet hjem. De har fået et parti med god tone, fine manerer og globaliseringsparathed. Alle de pæne mennesker, som regner sig for ‘anstændige’ og har noget så fint som et ‘menneskesyn’, har nu fået mulighed for at slippe af med den bøvede hørm af UnderDanmark, af dårlige manerer, pinlige branderter i Tivoli, grimt snæversyn og ækle udfald mod minoriteter, som huserer i Dansk Folkeparti. Danskere med overskud kan nu stemme på et parti med overskud uden forbindelse til det underskud og den jamrende forurettelse, som hyler igennem Dansk Folkeparti…

    Men nu var det pæne borgerlige mennesker med et rigtigt menneskesyn og krav om skattelettelser, som sagde fra: “Nok er nok,” sagde Gitte Seeberg, da hun sammen med de nu forhenværende radikale Naser Khader og Anders Samuelsen mandag eftermiddag præsenterede det nye parti Ny Alliance.

    […]

    … Ny Alliance vil arbejde på at marginalisere Dansk Folkeparti. Seeberg sagde også andre rigtige og væsentlige ord om det nye parti: “globalt udsyn” og “hård, men retfærdig udlændingepolitik”. Og så sagde hun et andet ord mange gange: “omstillingsparat”. Vi skal være “omstillingsparate”. Det stod ikke klart, om partiet skulle være omstillingsparat, om partiets værdier skulle være omstillingsparate, eller om partiet ville arbejde på at gøre danskerne omstillingsparate. Det, der til gengæld stod helt klart, var, at Seeberg brugte et fint ord fra erhvervslivet, som sagde meget om, hvor det nye parti stod.

    […]

    Nu er det jo ikke, fordi de anstændige borgerlige i den Ny Alliance vil gøre de rige rigere eller tilbyde de stakkels topskatbelastede danskere en lille belønning for en eventuel stemme. Nej, det er jo netop gode og fine mennesker med et menneskesyn, som vil sænke skatterne for fællesskabets skyld. Det er for at skabe dynamik, fastholde de kompetente players i Danmark og skabe ordentlige forhold for det innovative erhvervsliv. De vil ikke den onde kapitalisme, der udbytter, forarmer og forurener. De vil den humanistiske kapitalisme, der skaber arbejdspladser, fremtidssikrer velfærdssamfundet og udvikler nye teknologier. Derfor kan vi heller ikke have brand i udlandet som fremmedfjendsk. Det går ikke med Langballe, Krarup og Camre, når vi nu skal være kosmopolitiske kapitalister. De sagde, at de sådan set ikke ville lave om på udlændingeloven: Intet opgør med 24-årsregel eller krav om at tage imod flygtninge fra statsministerens værdikamp i Irak. Det skulle bare ikke siges så forbandet grimt som Dansk Folkeparti. Ny Alliance vil gøre det grimme ved de grimme toner i Dansk Folkepart og det pæne ved de pæne mennesker, der tjener ordentlige penge. Skatten skal helt ned på 40 procent, annoncerede partiet i løbet af ugen. Og så kom Leif Mikkelsen fra Venstre også med på det nye hold.

    […]

    Valget står mellem en borgerlig anstændig regering med løfter om skattelettelser og god tone og en borgerlige regering, som er imod alt den snak om ‘den gode tone’ og ikke vil finde sig i pladderhumanisme og rundkredspædagogik.”

    Oploadet Kl. 09:00 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer
    

    20. december 2005

    Orkanen Katrina og racismen i USA – om en historie der var for god til at være sand

    Et par dage i september hærgede orkanen Katrina et par amerikanske sydstater, og katastrofen blev set som et udtryk for Bushs postulerede inkompetence, hvad blev suppleret med en solid gang racisme-beskyldning, promoveret af dele af den amerikanske venstrefløj. De europæiske medier åd det råt, orkanen var The Perfect Storm for Bush-basherne, og de journalister der betragter konservatisme i den amerikanske variant som racistisk og ond. Der er nu gået 3-4 måneder, og nu hvor Bush alligevel ikke kan genvælges, vil Katrina med sikkerhed blive et symbol på racismen i USA.

    Men ak – det var for godt til at være sandt. Fra Cybercast News Service:

    Statistics Suggest Race Not a Factor in Katrina Deaths

    … the state’s demographic information suggests that whites in New Orleans died at a higher rate than minorities. According to the 2000 census, whites make up 28 percent of the city’s population, but the Louisiana Department of Health and Hospitals indicates that whites constitute 36.6 percent of the storm’s fatalities in the city.

    African-Americans make up 67.25 percent of the population and 59.1 percent of the deceased. Other minorities constitute approximately 5 percent of the population and represented 4.3 percent of the storm’s fatalities.

    Overall for the state, 658 bodies have been identified. Forty-seven percent were African-American and 42 percent were Caucasian. The remaining bodies were either non-black minorities or undetermined. […]

    The storm also did not discriminate based on gender. Fifty percent of the victims were male and 49 percent were female, with 1 percent being undetermined.”

    Her 15 pluk fra danske medier – kunne snildt have fundet 100.

    Politiken, 12/11-05 (Michael Jarlner): “Ligesom orkanen Katrina for nylig afdækkede bagsiden af Den Amerikanske Drøm og præsident Bushs manglende sans for samfundets store og voksende masse af fattige….

    Information, 10/11-05 (Bjarke Møller, cit. Trevor Phillips): “Synet af tusindvis af fattige, aldrende afrikanske amerikanere, som afsondret fra Katrina-stormen fik lov til at rådne op på sportsstadioner, rev den maske væk, der fejrede sort succes i underholdning, sport og politik, og afslørede i stedet en nation, der er dybt splittet af etnicitet.”.

    Berlingske Tidende, 26/10-05 (Poul Høi): “Der findes stadig i USA et sort og hvidt samfund, et sort og et hvidt samfundsbillede, som orkanen Katrina bekræftede. De nødstedte i de lavtliggende områder i New Orleans var alle sorte, og i en meningsmåling bagefter sagde to tredjedele af de sorte, at regeringen ville have reageret meget hurtigere, hvis hvide havde været i knibe….

    Information , 17/10-05 (Ritzaus Bureau): Sorte i USA demonstrerer imod racisme. Omkring 100.000 amerikanere, de fleste sorte, var sent lørdag samlet nær kongresbygningen i Washington for at demonstrere imod fattigdom og racediskrimination, som den efter deres opfattelse senest kom til udtryk med myndighedernes håndering af orkanen ‘Katrina’: »Vi anklager Amerika for en strafbar forsømmelse,« sagde Farakkhan, leder af den muslimske organisation Nation of Islam for afrikansk-amerikanere under den såkaldte ‘Millions More Movement’.”.

    Information, 13/9 (unavn leder): “Var præsidenten ligeglad, eller var han inkompetent?”.

    Information, 10/9-05 (Martin Burcharth, cit. WSJ): “- Bekymrer det dig ikke, at det tog fire dage for Bush at sende tropper til New Orleans, antageligt, fordi han ikke er i stand til at begribe de fattige sortes lidelser. Det tyder ikke godt for Afrika. Var det ikke udslag af racisme?.

    Information, 10/9-05 (Glen Mikkelsen): “Billederne fik juraprofessor Lani Guinier til at se rødt. Hun blev i 1998 den første fastansatte afro-american professor på Harvard Law School, og hun er ikke ikke i tvivl om, at racisme stadig er dybt indgroet i det amerikanske samfunds magtstrukturer. ‘Fattige sorte er på mange måder det amerikanske samfunds pendant til de kanariefugle, der i minerne skulle advare minearbejdere om gasudslip i tunnelerne,’ fortæller hun.” .

    Weekendavisen, 9/9-05 (Edward Ashbee): “Den amerikanske regerings fejltagelser – både før og efter ødelæggelsen af New Orleans – er veldokumenterede. Forbundsregeringen er blevet anklaget for at vise skødesløs inkompetence og ligegyldighed. Anklager om racisme florerer. De, der var ladt tilbage i byen, da dæmningerne gav efter, var i langt overvejende grad sorte og fattige..

    Berlingske Tidende, 7/9-05 (Poul Høi citerer Nicholas Kristoff): “De er jo sorte… I andre lande har regeringerne ifølge Kristoff skabt en social sammenhæng, et skæbnesfællesskab, men det har amerikanske regeringer ikke gjort, og da slet ikke under præsident Bush, siger han.”.

    Information, 7/9-05 (Rune Lykkeberg cit. Kanya): “‘Niggerne har ikke en chance for at stemme, de har en chance for at bliver pushere. Derfor hører jeg ny musik – jeg kan bare ikke mærke det. Racismen lever stadig – den er bare gemt væk.’ Og så kom den forfærdelige Katrina og viste hele verden, hvem der var fattige og blev tilbage: Det var de sorte...

    Politiken, 5/9-05 (Dorte Holm Abrams): “Katrina: En katastrofe i sort… Er det fordi alle kræfter bliver brugt på at bekæmpe den globale terror? Eller er det, som en radiolytter udtalte, udtryk for racisme? Havde situationen set anderledes ud, hvis det var den hvide middelklasse, som sad tilbage i vandmasserne?.

    Ekstra Bladet, 4/9-05 (unavn.): “Dødens by: Sorte og fattige svigtet… En hed debat er startet i USA, fordi New Orleans’ afroamerikanere er blevet hårdest ramt af katastrofen. Det har næret spekulationerne om, hvorvidt de er bliver udsat for racemæssig diskrimination i forhold til redningsindsatsten. – Hvis disse mennesker ikke havde været fattige og sorte… – Når historien skal fortælles, kan forskellen mellem dem, der overlevede, og dem, der døde, i denne store storm og oversvømmelse i 2005, indskrænkes til fattigdom, race og hudfarve, siger kongresmedlem Elijah Cummings..

    BT, 4/9-05 (Henning Høeg): “De sorte skal ikke komme her… magtfulde sorte senatsmedlemmer som Diane Watson og Carolyn Cheeks anklagede direkte George Bush’ administration for racisme.”.

    Berlingske Tidende, 4/9-05 (Poul Høi): “Amerikanerne skammer sig… I New Orleans florerer en historie om, at forretningsinteresser og myndighederne med vilje manipulerede pumpe- og kanalsystemet for at redde det franske kvarter og det aristokratiske Garden District og lade de fattige og sorte bydele tage al vandet, og sorte politikere og kunstnere har hævdet, at der kun kan være en forklaring på det hele – og det er racisme.”.

    Berlingske Tidende, 2/9-05 (Poul Høi): “Som mediekritikeren Jack Schafer skrev i webmagasinet Slate: – Næsten hver eneste reddet person, hver eneste evakueret i Superdome og hver eneste tyv, vi ser på tv, er sort. Orkanen har tydeligvis ramt sorte meget mere end hvide, men tv-journalisterne nævner det nærmest ikke. Hvorfor – fortsatte Schafer – var der ikke én eneste tv-journalist, som spurgte en ekspert: Kan du fortælle vores seere, hvorfor 99 procent af de evakuerede fra New Orleans er sorte? I stedet nærer medierne med deres tavshed den latente racisme…”.

    PS: Cybercast News Service er ikke den bedste kilde, men oplysningerne er efterprøvet: Updated Number of Deceased Victims Recovered Following Hurricane Katrina (9/12-05) & Vital Statistics of All Bodies at St. Gabriel Morgue (12/9-05, pdf 11 s.).

    Opdate 21/12-05. Kristeligt Dagblad – Katrina var farveblind i New Orleans.

    

    9. december 2004

    Rune Lykkeberg, ekspert på DR – ikke i Information

    Nogle få dage før det amerikanske præsidentvalg valgte TV-Avisen at bruge et par minutter på Eminems netop udgivne video (Mosh), hvor han gik i flæsket på George W. Bush. Filosoffen og Bush-haderen Rune Lykkeberg fra Information var hidkaldt til en ekspertudtalelse, idet han var stor kender af rap-genren og Eminem.

    Et par uger senere skulle Eminems Encore så anmeldes – albummet hvorfra Mosh var første singleudspil, og minsanten om ikke Information lader en Klaus Lynggaard anmelde den.

    Blev Rune Lykkeberg udvalgt af DR på grund af sin antipati mod Bush, eller på grund af sit kendskab til Eminem og rap-genren?

    Oploadet Kl. 14:26 af Kim Møller — Direkte linkSkriv!
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper