21. december 2011

Venstres EU-flanke vil af med 24-årsreglen, så Danmark nemmere kan blive integreret i EU

Jyllands-Posten gengiver i dag en historie fra Berlingske Tidende (via Ritzau), der fortæller at Venstre-folk vil af med 24-års-regel. Flere tvangsægteskaber og mere indvandring fra islamiske lande gør næppe Danmark til et mere liberalt land, men der tydeligvis andre prioriteter.

“Nogle af de mest Europa-begejstrede politikere i Venstre åbner for et opgør med partiets EU-politik, der ville indebære et farvel til Danmarks særlige 24-års-regel for familiesammenføringer, skriver Berlingske.

Venstre og resten af det europapolitiske flertal i Folketinget har hidtil ment, at retsforbeholdet skal erstattes af den såkaldte opt-in model, hvor Danmark fastholder sin selvbestemmelse på udlændingeområdet, herunder 24-års-reglen. …

– Vi skal seriøst overveje at droppe opt-in modellen. Det ville være et stærkt og nødvendigt signal at sende til resten af Europa, skriver Venstres EU-parlamentsmedlem Morten Løkkegaard onsdag i en kronik i Berlingske. …

– Det er en vigtig diskussion, han rejser. For jeg er af den opfattelse, at vi bør være fuldt og helt medlem af det europæiske fællesskab, siger lederen af Venstres gruppe i EU-Parlamentet, Jens Rohde, til Berlingske.

Heller ikke Venstres formand for Folketingets Europaudvalg, Eva Kjer Hansen, er afvisende. Ligesom sin partifælle EU-ordfører Lykke Friis efterlyser hun en gennemgang af opt-in modellens betydning for Danmark fra Justitsministeriet.”



12. september 2010

Liberale Morten Løkkegaard foreslår skattefinansieret EU-pressekorps – uafhængigt som DR

I august 2006 blamerede Morten Løkkegaard sig selv og sit journalistiske virke med en klumme i Metroxpress, hvor han gav udtryk for, at det var åndeligt dovenskab ikke at spørge sig selv, om nu ikke David Ray Griffin havde ret. Griffin er en af de loonier, der hævder Bush stod bag terrorangrebene den 11. september 2001. Jeg bloggede historien, og igår kunne jeg så i Jyllandsposten læse et læserbrev af Morten Løkkegaard der imødegik kritik med, at det var “den gamle traver fra blogger-hademiljøet”, om at han skulle være ‘konspirationsteoretiker’.

Fra Politiken – »Danske journalister er ignorante og fordomsfulde«.

“EU bør oprette et pressekorps, der får penge af EU til at dække EU-stoffet. Sådan lyder et af 48 forslag i en ny betænkning fra EU-parlamentets kulturudvalg, der skal øge borgernes viden om, hvad der foregår i EU.

Betænkningen, der er på dagsordenen, når EU-parlamentet mødes i næste uge, er skrevet af den danske EU-parlamentariker og tidligere vært på TV-avisen Morten Løkkegaard (V).

»… Problemet er, at der stadig ikke bliver lavet nok journalistik om EU, og at markedet ikke kan løse det. Derfor foreslår jeg som 1 ud af 48 forslag, at vi opretter en task force af journalister, der dækker EU-stoffet fuldstændig uafhængigt af EU. EU bidrager kun til finansieringen, fordi der ikke er andre, der vil eller kan«.

»… Task forcen vil operere efter en public service-forpligtelse uden mulighed for politisk påvirkning eller indgriben. Den vil fungere, som TV-avisen fungerer i dag…«.”

Oploadet Kl. 16:00 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer


28. september 2008

Forlig mellem regeringen og Dansk Folkeparti udsætter opgør med EU

Regeringen og Dansk Folkeparti indgik mandag forlig om håndteringen af den danske udlændingepolitik. Dansk Folkeparti accepterer at Danmark følger EU-domstolen, og regeringen godtager en række stramninger der kan lukke hullet på et lavere niveau. Hvordan det vil virke i praksis er uvist, og det er derfor et forlig med tidsbestemte genforhandlinger.

Flere nationalborgerlige har store forventninger til stramninger ift. indfødsretten, men undertegnede ser det først og fremmest som en spildt mulighed for et yderst påkrævet opgør med EU. Demokrati er for mig knyttet til nationalstaten, og det at kunne vælge og afsætte folkerepræsentanter med magt til at ændre lovgivning er essentielt. Som det er nu, kan vi blot vælge EU-forhandlere. Det er ganske enkelt ikke godt nok, heller ikke selvom forligsteksten er tætpakket med kontrolforanstaltninger og skærpede krav.

  • 22/9-08 Danskfolkeparti.dk – Politisk aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om håndtering af EU-retten om fri bevægelighed efter EF-Domstolens afgørelse i Metocksagen (8 s., pdf).
  • En Gallup-måling i torsdagens Berlingske Tidende bekræfter det generelle sindelag blandt danskerne. Jo mere politisk EU bliver, jo mindre opbakning i den danske befolkning. Stadig tættere integration i en EU-føderation har ganske enkelt ingen folkelig basis. Den slags skal man være EU-ekspert for ikke at forstå, men mon ikke Søren von Dosenroden har en fremtid i et overnationalt organ.

    “Vælgernes EU-skepsis er vokset markant som følge af sommerens ophidsede debat om EUs indvirkning på den stramme danske udlændingelov… Hver sjette vælger har fået en mere negativ holdning til EU på grund af sagen, og det tal overrasker EU-ekspert ved Aalborg Universitet Søren Dosenrode.

    »Det er meget markant. Det viser danskernes følsomhed i udlændingespørgsmål,« siger Søren Dosenrode, der mener, at sagen er blæst helt ud af proportioner og minder om opstandelsen over EUs indgreb over for krumme agurker.

    Gudskelov er Danmark mere og andet end virkelighedsfjerne akademikere, og Gallup-undersøgelsen var skøn læsning. Undersøgelsen viste, at EUs angreb på den danske udlændingepolitik har påvirket synet på EU for 19 pct. af danskerne, og for hele 85 pct. i en negativ retning. For borgerlige vælgere var det endnu mere udtalt: Venstre: 94 pct. og Konservative: 97 pct.

    Der findes dog stadig EU-føderalister i Venstre, eksempelvis Morten Løkkegaard, der torsdag aften diskuterede den senere tids udvikling med Mikael Jalving, der sagde meget rigtigt.

    “Der er et stort problem. Det her er ikke kosmetik. Det er ikke impulser som Løkkegaard er inde på. Det her er et grundlæggende politisk problem i den forstand, at det handler om politisk suverænitet. Hvis ikke vi kan bestemme, os der bor i det her område, på det her territorium, kan bestemme hvem der skal være på vores territorium, så er det slut. (Mikael Jalving, Deadline på DR2 26/9-08)

    Diverse.

  • 7/9-08 Jyllandsposten – Løgn, fup og EU-ægteskaber (god opsummering; kræver login).
  • 14/9-08 (18.30) TVavisen, DR – Hundepasning giver opholdstilladelse.
  • “Dermed er 24-årsreglen og tilknytnings-kravet reelt uden betydning, vurderer flere eksperter. Så nu er det altså EU og ikke danske politikere der bestemmer hvem der kan komme ind i landet. (Lillian Gjerulf, TVavisen)

  • 25/9-08 Politiken – Irland slår alarm efter fup-ægteskaber.
  • 25/9-08 Berlingske Tidende – Analyse: EU bestemmer det meste i Danmark (Ole Bang).
  • 25/9-08 Expressen (leder) – Karin Olsson: Det ruttna Danmark (shaming).
  • “Med nöd och näppe lyckades Venstre få Pia Kjaersgaards invandrarfientliga gäng att acceptera EU-rätten om fri rörlighet.”

  • 26/9-08 Jyllandsposten – 30.000 kroner for fupægteskab i Irland.
  • 27/9-08 Politisk debat, P1 – Ombygning på Borgen.
  • “De har fået indkasseret et lille politisk nederlag.” (DRs politiske redaktør Ask Rostrup om DF)

  • 28/9-08 Jyllandsposten – Ralf Pittelkow: Angela Merkel i fængsel? (se evt. Herzogs fire forslag).
  • 

    17. august 2008

    Morten Løkkegaard: “EU er spændende og lækkert.”

    Morten Messerschmidt får ganske givet et godt valg. Fra DR Online (15/8-08) – Løkkegaard: EU skal gøres hypet.

    Den kommende kandidat til Europaparlamentet for Venstre, Morten Løkkegaard, ser det som sit hovedprojekt at overbevise vælgerne om, “at EU er spændende og lækkert”.

    – Planen er at få gjort EU til noget hypet – til noget mere fedt, proklamerede han fredag på et pressemøde, skriver Ritzau…

    – Det har undret mig såre, at EU-projektet, som jeg synes er genialt, er blevet solgt så dårligt. Der er en EU-skepsis langt ind i de borgerliges rækker, og den må vi have gjort noget ved, sagde Morten Løkkegaard.”

  • 2/8-06 Uriasposten – Morten Løkkegaard: Åndelig dovenskab ikke at spørge sig selv om Bush….
  • 14/8-08 Berlingske Tidende – Thomas Larsen: Løkkegaard versus Messerschmidt.
  • 15/8-08 180 Grader – Kendt 9/11-konspirationsteoretiker vil til EU for Venstre.
  • Oploadet Kl. 17:16 af Kim Møller — Direkte link77 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    10. oktober 2007

    Morten Løkkegaard om “naive unge” der udnyttedes af kynisk kommunikator

    Fra Morten Løkkegaards klumme i tirsdagens MetroXpress – Mesterspin hos Per og Pia.

    “Ikke så langt derfra – på Christiansborg Slotsplads – fik en anden mester lejlighed til at udfolde sit kommunikative talent. Det er selvfølgelig Pia Kjærsgaard, jeg tænker på. Billederne er ganske enkelt fremragende af hende, der tavst spadserende lader sig overfuse af konfetti og slagsange fra de naive unge, der åbenbart hverken kan eller vil forstå, at DF skovler stemmer ind for hver meter gennem skærsilden, Pia K. tilbagelægger. Straks mere tvivlsomt var Pias ekstranummer med Villy Søvndal, for Villy er faktisk også en fantastisk god kommunikator, og han spillede benhårdt tilbage med Pias eget favoritvåben, intimideringen. 1-1 – og en noget rystet Pia, der jo slet ikke er vant til nævnevær-dig modstand.”

    Same shit – different asshole.

    “At fremprovokere den slags tilstande og bagefter stille sig uskyldigt an, er måske Pia Kjærsgaards nye strategi.” (Lars Bonnevie, Weekendavisen 3. april 1998 cit. i Geoffrey Cain: Gensyn med Ondskabens ikon, 2006)

    Oploadet Kl. 03:41 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer
    

    11. august 2006

    Undertegnede om Morten Løkkegaards accept af konspirationsteorier i Berlingske Tidende

    Fra dagens Berlingske Tidende. Et opkog af en tidligere postering om Morten Løkkegaard som læserbrev.

    Løkkegaards pinlige retræte

    I sidste uge (1. august) kunne man i MetroXpress læse, hvorledes Morten Løkkegaard reelt godtog David Ray Griffins teorier. Løkkegaard – TV Avisens tidligere ankermand – mente ligefrem, Griffins bog bekræftede, »at Pentagon ikke blev ramt af et fly«. Griffin er manden, der i ramme alvor påstår, at Bush-administrationen planlagde og udførte terrorangrebene 11. september 2001. Jeg fik mig derfor et mindre chok. Samme reaktion gav Peter Kurrild-Klitgaard udtryk for i Groft sagt (8. august), og det er mig derfor uforståeligt, at Løkkegaard nu bagefter (10. august) trækker i land – og reducerer det hele til et spørgsmål om journalistisk nysgerrighed.

    Morten Løkkegaard postulerer, at ubehagelige spørgsmål ikke er blevet konkretiseret i forhold til 11. september. Enhver, der har beskæftiget sig bare lidt med emnet, vil dog vide, at der findes masser af materiale om sagen. Mest omfattende er undersøgelsen foretaget af det videnskabelige tidsskrift Popular Mechanics (2005/3), hvor 16 konspirationsteorier konfronteres i dybden. Samtlige 16 teorier afvises entydigt – herunder de 3 af Griffin, som Løkkegaard vælger at fremhæve i sin klumme. Her blot en kort opsummering af konklusionerne fra den efterfølgende bogudgivelse.

    Flight 77 styrtede ned i Pentagon, og hullets minimale omfang i forhold til en Boeing 757 har aldeles logiske forklaringer. Den ene vinge ramte jorden før muren, den anden blev knust mod den forstærkede facade, og da det resterende fly ramte muren, var det næsten opløst af varmeudviklingen. Der blev fundet vragdele, og en af de første på sitet har i detaljer forklaret om fundene – herunder af den sorte boks. Et fotografi fra Nyhedsbureauet AP bekræfter tillige eksistensen af vragdele på Pentagons græsplæne. Der er ligeledes gode forklaringer på, at flyet ikke blev skudt ned: På daværende tidspunkt var der kun 14 fly til at overvåge 48 stater, og forsvarskommandoen eftersøgte ikke automatisk forsvundne passagerfly. Flykontrolsystemet, som kunne have hjulpet med sporingen, blev slået fra af terroristerne, da de tog kontrollen over flyet – og selvom lufthavnenes radarer havde flyet markeret med en prik, så var der på daværende tidspunkt hele 4.500 af slagsen. Flere kampfly kom i luften, men ingen kom tæt nok på – kronologien bekræfter rækkefølgen. Men det er nu ikke bare forskere, som afviser konspirationerne fra den pensionerede teolog. Det samme gør journalister, som har studeret teorierne.

    Jeg skal ikke gøre mig klog på Løkkegaards motiv for at kolportere absurde venstreradikale konspirationsteorier, men jeg forventer, at en højtprofileret journalist ikke tager en tilfældig bogs konklusioner for pålydende, og at samme erkender, at man som journalist ikke kan holde kæft med tilbagevirkende kraft.

    Oploadet Kl. 09:14 af Kim Møller — Direkte link4 kommentarer
    

    2. august 2006

    Morten Løkkegaard: Åndelig dovenskab ikke at spørge sig selv om Bush stod bag 9/11

    Hadet til Bush-administrationen viser sig på flere måder. Fra gårsdagens MetroXpress – Morten Løkkegaard formidler venstreradikale konspirationsteorier, og gemmer det hele bag floskler om journalistisk nysgerrighed

    Her det meste fra Sandheden er et sted derude.

    “For et halvt års tid siden sad jeg på en hyggelig århusiansk restaurant og nød en kop kaffe efter et par foredragsopgaver. En ung mand spurgte, om han måtte gøre mig selskab – og snart gik snakken om løst og fast. Fyren var tydeligvis ualmindelig godt begavet, og han var knivskarp i sine analyser af de fleste af de samfundsspørgsmål, vi nåede at vende. På et tidspunkt kom turen til terroren og USA’s rolle som verdens politimand. Jeg nævnte den 11. september 2001, angrebene på Twin Towers, da han afbrød mig: ‘Du tilhører vel ikke den gruppe blåøjede, der tror, at Al Qeida stod bag, vel..?’

    Overrumplet måtte jeg tilstå, at jeg aldrig havde anfægtet den officielle forklaring på 9/11. Jeg havde ikke købt den (overvejende) arabiske påstand om, at det i virkeligheden er Bush og CIA, der har påført sit eget folk død og ødelæggelse. Tanken er absurd – en slags helligbrøde – selv om det er velkendt, at USA historisk har fremprovokeret krige bevidst.

    Min rynkede pande fik ikke fyren til at holde igen: ‘Så du nogensinde rester af et fly ved hullet i Pentagon?’ Jeg spolede den indre film tilbage – og måtte svare nej. Jeg havde som TV-avis-vært i dagene efter den 11. september set det meste af det billedmateriale, som verdens tv-stationer fik tilsendt og udsendte – og nej: Jeg havde aldrig set andet end et enormt hul i Pentagon-bygningen. Dengang havde jeg da også undret mig over, hvorfor der ikke var bedre billedmateriale til rådighed: Billeder, der viste rester af fligth 77.

    ‘Det var et missil, der gjorde jobbet. Den officielle version er løgn og latin,’ sagde fyren – uden antydning af usikkerhed. ‘Prøv at tjekke det hav af hjemmesider på nettet, som fremlægger beviserne.’

    Jeg lovede at tjekke efter, men mærkede min irritation over at være blevet intimideret på min viden og verdensbillede. Mens jeg gik hjem, undrede jeg mig over, at så begavede mennesker lod sig overbevise af hadefulde revisionister og skøre konspirationsteoretikere. Jeg fik selvfølgelig aldrig tjekket de hjemmesider, men et korn var sået…

    Nu sidder jeg så – et halvt år senere – i min sommerferie og læser op på konspirationsteorier til et højskoleoplæg… Som pynt på kagen har jeg lånt professor David Ray Griffin’s bog ‘Det Nye Pearl Habour’ – der seriøst og effektivt gennemhuller den officielle forklaring på den 11. september angrebet. Og bekræfter, at Pentagon ikke blev ramt af et fly (det kunne slet ikke ramme Pentagon uden at være blevet skudt ned af et avanceret missil-forsvar), men af et ‘venligt missil – altså et af USA’s egne… Men vigtigst af alt: Nu har jeg endelig overgivet mig til den herlige usikkerhedsfølelse og fået pirret min nysgerrighed – og på den måde skabt en af de grundlæggende forudsætninger for al god journalistik.

    Spørgsmålet er så, hvorfor den journalistik ikke er blevet lavet på 9/11? Hvorfor er det overladt til pensionerede teologi-professorer og forfattere med fransk- eller arabiskklingende navne at skrive bøger om emnet? Måske fordi de fleste (vestlige) reportere føler det samme ubehag, som jeg følte den aften, hvor jeg blev konfronteret med min uvidenhed og åndelige dovenskab. Der findes spørgsmål, som er næsten for ubehagelige at stille. Og som uundgåeligt vil føre til beskyldninger om vanvittige konspirationsteorier. Men, men, som den gode professor Griffin skriver i sit forord: De fleste tror jo på konspirationsteorier, når bare de ikke er så omfattende, og så citerer han Michael Moore, der – vittigt og klogt – har sagt: ‘Jeg tror ikke på konspirationsteorier – bortset fra dem, som er sande.’ Og sådan er det: Sandheden er et sted derude. Men det kræver et åbent sind at acceptere den.”

    Idet Løkkegaard må formodes at have bestået 9. klasses afgangseksamen, så må man betragte artiklen som rendyrket politisering. Grunden til at fransk-arabiske forfattere laver konspirationsteorier, er først og fremmest at der er et stort marked for det i disse sprogområder. Ligesom der altid vil være venstreradikale loonies på nettet, der føler de kan bevise Bush stod bag alt fra 1. Verdenskrig til diverse naturkatastrofer.

    Løkkegaard betragter det som ‘åndelig dovenskab’ ikke at stille spørgsmålstegn ved den officielle forklaring, og det må han selv redde sig ud af, men journalistisk er det ihvertfald helt til rotterne ikke at tjekke kritikken af konspirationsteorierne. Bedst kendt er Popular Mechanics‘ undersøgelse fra sidste år (2005/3), der gik i dybden med 16 af de mest udbredte teorier angående 11. september, og efter flere måneders granskning, involverende et større antal forskere afviste samtlige 16 teorier, herunder de tre Lykkegaard godtager fra filosofi-professor Griffin. Her citeret fra 9/11: Debunking The Myths.

    Fra tesen – Big plane, small hole.

    “Though dozens of witnesses saw a Boeing 757 hit the building, conspiracy advocates insist there is evidence that a missile or a different type of plane smashed into the Pentagon…

    Why wasn’t the hole as wide as a 757’s 124-ft.-10-in. wingspan? A crashing jet doesn’t punch a cartoon-like outline of itself into a reinforced concrete building, says ASCE team member Mete Sozen, a professor of structural engineering at Purdue University. In this case, one wing hit the ground; the other was sheared off by the force of the impact with the Pentagon’s load-bearing columns, explains Sozen, who specializes in the behavior of concrete buildings. What was left of the plane flowed into the structure in a state closer to a liquid than a solid mass. “If you expected the entire wing to cut into the building,” Sozen tells PM, “it didn’t happen.”

    Fra tesen – Flight 77 Debris.

    “Conspiracy theorists insist there was no plane wreckage at the Pentagon… Blast expert Allyn E. Kilsheimer was the first structural engineer to arrive at the Pentagon after the crash and helped coordinate the emergency response. “It was absolutely a plane, and I’ll tell you why,” says Kilsheimer, CEO of KCE Structural Engineers PC, Washington, D.C. “I saw the marks of the plane wing on the face of the building. I picked up parts of the plane with the airline markings on them. I held in my hand the tail section of the plane, and I found the black box.” Kilsheimer’s eyewitness account is backed up by photos of plane wreckage inside and outside the building. Kilsheimer adds: “I held parts of uniforms from crew members in my hands, including body parts. Okay?””

    – og så er der lige følgende foto med denne tekst:

    AFTERMATH: Wreckage from Flight 77 on the Pentagon’s lawn–proof that a passenger plane, not a missile, hit the building. PHOTOGRAPH BY AP/WIDE WORLD PHOTOS”

    Fra tesen – No stand-Down order.

    “On 9/11 there were only 14 fighter jets on alert in the contiguous 48 states. No computer network or alarm automatically alerted the North American Air Defense Command (NORAD) of missing planes. “They [civilian Air Traffic Control, or ATC] had to pick up the phone and literally dial us,” says Maj. Douglas Martin, public affairs officer for NORAD. Boston Center, one of 22 Federal Aviation Administration (FAA) regional ATC facilities, called NORAD’s Northeast Air Defense Sector (NEADS) three times: at 8:37 am EST to inform NEADS that Flight 11 was hijacked; at 9:21 am to inform the agency, mistakenly, that Flight 11 was headed for Washington (the plane had hit the North Tower 35 minutes earlier); and at 9:41 am to (erroneously) identify Delta Air Lines Flight 1989 from Boston as a possible hijacking. The New York ATC called NEADS at 9:03 am to report that United Flight 175 had been hijacked–the same time the plane slammed into the South Tower. Within minutes of that first call from Boston Center, NEADS scrambled two F-15s from Otis Air Force Base in Falmouth, Mass., and three F-16s from Langley Air National Guard Base in Hampton, Va. None of the fighters got anywhere near the pirated planes.

    Why couldn’t ATC find the hijacked flights? When the hijackers turned off the planes’ transponders, which broadcast identifying signals, ATC had to search 4500 identical radar blips crisscrossing some of the country’s busiest air corridors. And NORAD’s sophisticated radar? It ringed the continent, looking outward for threats, not inward. “It was like a doughnut,” Martin says. “There was no coverage in the middle.” Pre-9/11, flights originating in the States were not seen as threats and NORAD wasn’t prepared to track them.”

    At tænke sig Morten Løkkegaard har været ankermand på TVavisen er skræmmende, men istedet for at skrive en masse grimt om hans manglende journalistiske evner, så lad mig vise et par caps fra en tidligere postering omhandlende konspirationsteorier, hvor David Ray Griffin drager konklusioner efter at have stillet de for Løkkegaard så nødvendige spørgsmål… 

    PS: En gruppe ideologi-forstyrrede loonier linker til denne side som får skudsmålet “denne totalt sorte side”. Jeg takker for opmærksomheden, og lover jeg gør mit bedste fremover.

    Opdate 25/8-06.

    Opdate 14/9-06.

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper