30. april 2019

Politiken-redaktør: “Der er jo ikke nogen journalister, der har en særlig holdning til Rasmus Paludan.”

Min Radio24syv-app havde to nyheder på listen her til morgen. Jeg startede med ‘Det Røde Felt’, hvor Stram Kurs over en time blev kaldt ‘ekstremt højreradikalt’, og associeret med fascisme, nazisme, Hitler, 30’ernes Tyskland, Apartheid og fremdeles. Gæst i studiet var David ‘Che’ Trads og den tidligere kommunist Uffe Elbæk – to politikere, der før de opdagede Paludans eksistens, kastede samme etiketter i retning af Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.

Næste program var ‘Q & A’, der ligeledes have Stram Kurs som emne. Gæst var her flere chefredaktører, herunder Politikens Kristian Jensen. Det lykkedes ham at ytre nedenciterede uden at trække en mine. En god pokerspiller.

“Det er ganske enkelt ikke rigtigt. Der er jo ikke nogen journalister, der har en særlig holdning til Rasmus Paludan. … Vi har alle en holdning til ham, men det er da ikke ensbetydende med, at når vi udøver vores fag… Det er jo en meget stærk anklage at sige, at hvis nogen har en holdning til ham, at det så kommer til at påvirke deres journalistik.” (Kristian Jensen, Politiken)

Enhver der har set Rasmus Paludans mange videoer vil vide, at venlighed bliver besvaret med venlighed, uanset om det er venstreorienterede eller muslimer. I går bragte BT historien om Imran der angiveligt ydmygede Paludan under en demonstration i Hundige. Overskriften erændret til noget mere neutralt, da avisen opdagede at det er Team Paludan selv der oprindeligt lagde videoen online. Man opbygger et kunstigt paradoks, som man så skyder ned. Et klassisk eksempel på tendensiøs journalistik.

(BT, 29. april 2019: Imran overraskede Paludan med venlighed under demonstration)



25. april 2019

Konservativ vil stoppe migrationen med gode… ’sundheds- uddannelses- og socialsystemer’ i Afrika

“Hvorfor opfattes flygtninge pludselig som en trussel?” diskuterede Lars Trier Mogensen onsdag på Radio24syv, i anledning af to nyere udgivelser fra to tidligere generationsekretærer i Dansk Flygtningehjælp. Eks-kommunisten Andreas Kamm, lød mere fornuftig end Arne Piel Christensen, der i øvrigt har skrevet sin bog med kommunisten Knud Villy. Svarene var forudsigelige. Populisme og dårlige politikere, havde ødelagt danskernes moral.

Det er sådan set okay med mig, at den yderste venstrefløj har et radio-reservat, men Det Røde Felt adskiller sig værdipolitisk ikke fra andre programmer på samme kanal. I sidste uge hørte jeg eksempelvis 55 minutter (Tinne Hjersing Knudsen), der havde NGO-kritik af forholdene i libyske flygtningelejre som emne. Den ene interviewede politiker var Alternativets Rasmus Nordqvist, der ville lukke lejrene, og give mulighed for fri og sikker adgang til Europa. På den anden fløj var den konservativ EP-kandidat Pernille Weiss, og hun var i defensiven fra start til slut.

Pernille Weiss, K: … Vi har ihvertfald et moralsk ansvar… Vi har da under alle omstændigheder et moralsk ansvar… Der skal både tages nogle akutte konkrete skridt, og så skal der tages nogle mere sådan længerevarende mere systemisk arbejdende skridt, for at få folk til at finde en fremtid og et håb og et perspektiv i eget hjemland, så man slet ikke behøver at tænke den tanke, at jeg bliver nødt til at migrere med livet og mine børn og min ægtefælles tilværelse og sundhed som indsats. Det er det endemål vi skal ses for os.

vi må se på hvad vi kan gøre i de lande hvorfra folk de emigrerer. … Det der skal til er jo at folk slet ikke i Afrikas lande har behov for, føler lyst til, har trang til, ikke kan se anden udvej end at emigrere op imod Europa, og dermed også strande i Nordafrika.

… Vi skal få sat langt mere fart i at se på hvad vi kan gøre i de lande hvorfra folk starter deres migrationsrejse. Og det er der, hvor jeg oplever at det halter. Det er jo i EU’s egen interesse, kan man sige, at vi får opbygget et godt og sundt naboskab til Afrika med gode produktionsvirksomheder med sundheds- uddannelses- og socialsystemer, der virker på en måde, så det kun er den – hvad skal man sige, er den positive migration mellem nord og syd som kendetegner den måde vi er naboer til hinanden på.

samtidig med at der også bliver opbygget nogle relationer omkring uddannelse, undervisning, socialsystemer, som gør at der lige pludseligt vokser et sundt og bæredygtigt arbejds- og familieliv op for mennesker i Afrika. … Det er det der skal til.

(Pernille Weiss, EP-kaniddat for De Konservative)

Hvis man kalder velfærdsmigranterne for ‘klimaflygtninge’, så er nødvendige tiltag legale at diskutere.

“Problemet er enormt. Derfor bør man i de lande, hvor der er rigtig mange unge, indføre en etbarnspolitik som i Kina. Det kan være med til at forhindre, at det går helt galt. … Jeg er fuldstændig enig i, at man bør indføre en begrænsning. FN burde presse meget mere på, men det er svært, når der kommer noget religiøst ind over som prævention og abort.” (Professor Jørgen E. Olesen i Jyllands-Posten, 19. april 2019)



8. april 2019

Dagbladet Børsen: Hver femte dansker tror de får ret til tidlig pension med ukonkret S-forslag…

Når Lars Trier Mogensen ikke lige starter nye statsfinansierede medieprojekter, så rabler han på Radio24syv om ‘udsultningen’ af den offentlige sektor. Lige i dag orkede jeg ikke ‘Det Røde Felt’, og røg over på Voice FM. Den er reklamefinansieret, og hermed måtte jeg høre på Mette Frederiksens valgreklame om retten til tidlig pension.

Det blev et større emne efter den første tv-debat mellem de to statsministerkandidater, men som en Greens-måling for Børsen understregede, så er Socialdemokraternes ukonkrete forslag ikke andet end valgflæsk. 64 procent støtter Socialdemokraternes forslag om ‘retten til tidlig pension’, og hele 20 procent mener de selv er omfattet af ordningen. I praksis vil det kun være en brøkdel, men der er snart valg…

Det er da nok mig. Sådan har hver femte dansker tilsyneladende tænkt, når de har hørt om Socialdemokratiets forslag om, at visse grupper af borgere skal have lov at gå tidligere på folkepension.” (Børsen)

(Børsen, 2. april 2019, s. 20: Hver femte tror de får ret til tidlig pension med S-forslag)

“Statsministeren påstod, at Mette Frederiksen er på vej ud i ‘det største bluffnummer i dansk politik i flere generationer’, fordi kun 2850 personer per årgang med Socialdemokratiets forslag kan gå fra fuldtidsbeskæftigede til tidligere pension.

Omvendt påstod Mette Frederiksen, at den udlægning var helt forkert, og at mere end det dobbelte – omkring 6000 personer per årgang – vil få glæde af forslaget.” (TV2.dk, 1. april 2019)



5. marts 2019

Klimafanatismens autistiske maniker: Klimaspørgsmålet er ’sort-hvidt’ – “Der findes ingen gråzoner…”

I Det Røde Felt på Radio24syv taler Lars Trier Mogensen sjældent om indvandring, og typisk tærskes der langhalm på den af ham ønskede klimadagsorden. For nogle uger diskuteres kort atomkraft, og Mogensen pointerede, at dem som ville have atomkraft selv skulle bo ved et værft. Han fangede ikke analogien. I seneste udgave forklarede han, at venstrefløjen skulle spille på ‘frygt’, ‘angst’ og ‘vrede’ i klimaspørgsmålet, fordi det var de bedste ‘mobiliseringsfaktorer’. Jeg ville kalde det radikalisering, og det hedder det normalt også på Radio24syv, hvis det fremmer højrefløjens mærkesager. Desværre ikke kun i venstreorienterede samtaleprogrammer.

Herunder lidt fra en næsten karikeret ukritisk artikel om Greta Thunberg. En 16-årig svensk teenagepiger, der lider af autisme, hvad ifølge Netdoktor.dk, blandt andet indebærer at personen har’indsnævrede, stereotype aktiviteter og interesser’. Set hos DR Online – 16-årige Greta kæmper for klimaet i sort og hvidt: Der findes ingen gråzoner, når det kommer til overlevelse (18. februar 2019).

“Det begyndte som en enmandsprotest for at råbe de voksne op. Men nu er 16-årige Greta Thunberg fra Stockholm blevet en verdenssensation – på mission for at redde klimaet.

Jeg ser næsten alting i sort og hvidt, og alle siger, at der findes ingen spørgsmål i verden, som er sort-hvide. Men klimaspørgsmålet er faktisk sort-hvidt. Enten så når vi 1,5 grader, eller også gør vi ikke. Enten så fortsætter vores civilisation, eller også gør den ikke. Der findes ingen gråzoner, når det kommer til overlevelse, siger Greta Thunberg.

… klimaet havde været i Greta Thunbergs tanker lang tid inden da. Hun var kun otte år, første gang hun hørte om drivhusgasser. Hun kunne ikke slippe tanken om, hvordan drivhusgasser og CO2 ødelægger atmosfæren igen, og snart blev den ubærlig.

Da hun var 11 år, blev hun deprimeret. Hun stoppede med at spise og tale, kun sine forældre og søskende magtede hun at kommunikere med. Ikke længe efter blev hun diagnosticeret med Asperger, OCD og selektiv mutisme.

– Det havde meget at gøre med klimaspørgsmålet. Jeg så, hvordan mennesker håndterede det, hvordan alt var så forkert, fortæller hun. …

– Hvis jeg ikke havde haft diagnosen Asperger, så havde jeg nok ikke set igennem alt det, som er så forkert. Så havde jeg nok været fanget i det sociale spil og de løgne, som det lader til, at alle andre falder for, siger hun. …

– Mange siger, at jeg skal gå i skole i stedet. Men hvorfor skal jeg gå i skole for at studere til en fremtid, som måske snart ikke findes? … siger hun.”

(Greta Thunberg, 16-årig svensk autist, miljøaktivist; Se evt. tidligere post)



24. januar 2019

Rød Radio24syv-vært: Udviklingen i dansk politik, gør mig parat til ‘mere og mere radikale løsninger’

Den journalistiske venstrefløj har reelt ingen opposition i Danmark. Tidligere på aftenen kom jeg til at høre lidt af ‘Efter otte’ på Radio24syv, der inkluderede en lille reklame for ‘Det Røde Felt’: ‘Danmarks eneste venstreorienterede debatprogram’. Her erklærede programvært Lars Trier Mogensen, at udviklingen i dansk politik gjorde ham parat til ‘mere og mere radikale løsninger’. Lad os få flere mennesker op i det røde felt, sluttede han, og sådan kan man tale i licensfinansieret radio, når man er tilpas venstreorienteret.

Speak: Danmarks eneste venstreorienterede debatprogram.

Lars Trier Mogensen: For hver dag og hver uge, synes jeg, at jeg selv kan mærke, at jeg bliver mere indigneret, bliver mere rød, og i virkeligheden også bliver parat til mere og mere radikale løsninger.

Speak: Det Røde Felt.

Lars Trier Mogensen: Jeg tror der er behov for, at man tør være vred.

Speak: – Hver mandag klokken 10.

Lars Trier Mogensen: Hvis man virkelig hidsede sig op, hvis man virkelig er indigneret over noget, ja, så kommer man op i det røde felt.

Speak: Her på Radio24syv.

Lars Trier Mogensen: Lad os få flere mennesker op i det røde felt.

Det ville være befriende, hvis Cordua & Steno (det højreorienterede alternativ) agerede ideologisk modpol, men sådan er det på ingen måde. Her er det en kamp for status quo i forhold til alt væsentligt, og sidst jeg hørte programmet erklærede den ene vært, at han blandt andet havde stemt på Nihilistisk Folkeparti og Alternativet.

Efter reklamen for ‘Danmarks eneste venstreorienterede debatprogram’, genudsendte ‘Efter otte’ en del af Rushys Roulette, hvor Uffe Elbæk (Alternativet, tidl. Danmarks Kommunistiske Ungdom, Kommunistisk Forbund mfl.) forklarede hvorfor det var rimeligt at tale om fascistiske tendenser på højrefløjen i dagens Danmark. Han fik halvhjertet kritik af Mattias Tesfaye, tidl. medlem af Danmarks Kommunistiske Parti – Marxister og Leninister.

Jeg slukkede før Elbæk blev konkret, og gider ikke klage til Radio24syv. Chefredaktør Jørgen Ramskov er som bekendt tidligere centralkomitémedlem af Kommunistisk Arbejderparti. Rødt i rødt i rødt…



7. januar 2019

Ugens argument for fri indvandring: Femårigt barn af udviste arabere er glad for kartofler… og broccoli

Det Røde Felt på Radio24syv havde i dag forholdene på Udrejsecenter Sjælsmark som emne. Lars Trier Mogensens tvangstanke var, at danskerne (nu) havde fået nok af den inhumane udlændingepolitik, og gæst i studiet var utilfredse socialdemokrater og en talsmand for Bedsteforældre for Asyl. Der burde komme en anstændigheds- eller ordentlighedsalliance, for som bedstemoderen sagde, ‘med mindre man vil slå dem ihjel’, så bliver de her.

Socialdemokratiske Mette Gjerskov ville have at de udviste, selv kunne lave mad, hvad i praksis vil betyde de også skulle have eget kostbudget – noget der helt sikkert, vil give anledning til en diskussion om størrelsen af samme. Herefter vil de gå efter boligforholdene. Alt i alt, en velsmurt glidebane mod nationalstatens endeligt.

I fredags demonstrerede segmentet imod grænsekontrol, og her i valgåret, må man forvente venstredrejede aktivister/journalister skruer op for den fortløbende holdningsmassage for åbne grænser. Game on.

Fra JP.dk – Femårig dreng på Sjælsmark blev nægtet kartofler – men så trådte lokalsamfundet til.

“De senere dage er udrejsecenter Sjælsmark i Nordsjælland igen blevet genstand for stor diskussion, efter at en femårig dreng blev nægtet en portion grøntsager på centeret.

Drengen, som bor med sin familie på udrejsecentret, bad i centrets cafeteria om at få en kogt kartoffel og noget broccoli at spise, men det kunne ikke lade sig gøre, fordi grøntsagerne alene bliver lavet til centerets børn under tre år. I stedet fik den femårige banan og salat.

Noget, der gav ramaskrig blandt modstandere af udrejsecentret.

Men nu er foreningen ‘Sjælsmarks Venner’ trådt til og har givet drengen en stor portion kartofler og broccoli. Foreningen skriver i et opslag på Facebook, at drengen lørdag fik overbragt maden.

‘Han blev glad,’ lyder det fra foreningen…”

(Broccoli-glad dreng set hos ‘Sjælsmarks Venner’ på Facebook, 5. januar 2019)



2. juli 2018

Rune Selsing om den manglende diversitet: “Hvad er der egentlig til den konservative borgerlighed…”

Sidst jeg hørte Radio24syv blev Donald Trump kaldt racist, men det er ferietid, og hvis jeg skulle opsamle alle eksempler, så kunne jeg ikke lave andet. Radio24syv har en mindre venstre-ideologisk tilgang til stoffet end DR, men i det store og hele, er det ikke meget kanalen har at byde landets mange kulturkonservative. Altså, udover hån og slet skjult foragt. Personligt begræder jeg ikke flytningen af Radio24syv til en lokalitet vest for Storebælt. Om det hjælper på slagsiden er svært at sige, men selv gode journalister bliver håndtamme eftersnakkere, når de dagligt er nødt til at positionere sig i forhold til den yderste venstrefløj. Færre statsmedier havde været bedre.

Rune Selsing om flytningen af Radio24syv – Radio24syv blev straffet for at være venstreorienterede.

“Lad os bare tage programmet Cordua & Steno, der er blevet markedsført som Danmarks eneste borgerlige debatprogram. Det er dog så som så med borgerligheden. Jarl Cordua tilhører københavnerfløjen af Venstre (dvs. folk fra udkantsdanmark der er flyttet til København) og er kendt for at hade DF. I reklamerne til programmet benægter han i øvrigt at være højreorienteret. Torben Steno stemte ved sidste valg på Alternativet og er overhovedet ikke borgerlig.

Et andet fast program er Lars Trier Mogensens Det Røde Felt, der, som navnet indikerer, er et klassisk venstreorienteret program. Det er hører vel til et sted mellem SF og Socialdemokratiet. Og hvis Enhedslisten skulle føle sig udenfor, kan de tune ind på Pakzads Polemik, hvor de mest outrerede venstrefløjstanker kommer til orde. Både noget med imperialisme og kapitalen. Ren nostalgi!

Radio24syv giver også plads til programmer om udenrigspolitik, EU og prisværdigt nok et fast program om indvandring og integration. Det udenrigspolitiske program Datolinjen er bestyret af Anne Sofie Allarp, der er tidligere formand for SFs ungdom, tidligere ansat og medlem af socialdemokraterne. Hun er ikke medlem længere, fordi hun ikke kunne klare den uanstændige udlændingepolitik.

Europa i Flammer begyndte balanceret med Morten Messerschmidt og Dan Jørgensen som værter. Det kunne vel trods alt gå med lidt balance, når det bare er noget ligegyldigt som EU, det handler om. De er imidlertid skiftet ud med den socialdemokratiske jubeleuropæer Christel Schaldemose og den radikale jubeleuropæer Jens Rohde. Det er næppe mere end 5% af befolkningen, der er lige så prounion’ske som de to.

Rushys Roulettes er et program, der mest handler om indvandringsproblematikker og har overvejende venstreorienterede gæster, ligesom værten er tidligere folketingskandidat for socialdemokratiet.

Gad vide, hvad Kristian Thulesen Dahl tænker, når han kigger ned over listen af faste politiske programmer? Han tager det nok ganske roligt ved udsigten til at kanalen måske lukker, eller må opgive de etablerede koncepter. Hvad er der egentlig til den konservative borgerlighed, som alligevel fylder i hvert fald en tredjedel af befolkningen?



30. maj 2018

Trier Mogensen: “.. drivkraften i American Psyko er faktisk en fetichistisk fascination af Donald Trump”

Ethvert angreb på Donald Trump bliver med tiden en integreret del af den danske debat. Venstreorienterede for venstreorienterede – ananas i egen juice. Ordveksling hørt i seneste udgave af Det Røde Felt (aka Det Hvide Snit) på Radio24syv. Sekvensen kan høres på Radio24syv.dk

Ole Grünbaum, eks-hippie: Men så i 80’erne der kommer den rabiate økonomiske liberalisme med yuppierne på Wall Street – altså 80+’ernes store roman, det var jo American Psyko, lad os lige huske, at det var en børsmægler, som parterede kvinder i sin fritid ik’.

Lars Trier Mogensen, Radio24syv: Kan du huske hvem han var ekstremt optaget af? Hvem han forgudede – det er ret interessant!

Ole Grünbaum: Jeg har kun set filmen, jeg har ikke læst bogen.

Lars Trier Mogensen: Men i bogen er der en figur der hedder The Don, eller Donny, altså massemorderen i American Psyko er fuldstændigt sygeligt optaget af, og bogen handler faktisk i høj grad om hvordan han forsøger at komme hen hvor Donald Trump, den rigtige Donald Trump, har været.

Ole Grünbaum: – Waw.

Lars Trier Mogensen: Han forsøger ligesom at komme ind de samme steder, spise de samme steder. Så meget af drivkraften i American Psyko er faktisk en fetichistisk fascination af Donald Trump. Men det er et sidespor…

(Foto: Salon.com, 2016: Donald Trump, ‘American Psycho’ muse…)



1. marts 2018

Definitionsmagt: De røde er ‘indignerede’ (berettiget harme) – De blå er ‘vrede’ (politisk populisme)

Når man hører Lars Trier Mogensen på Radio24syv, så går der sjældent længe før han fortæller at han er ‘indigneret’ over et eller andet. Levevilkårene for arbejdsløse, behandlingen af nytilkomne flygtninge, eller enhver form for borgerlig ideologi. ‘Indignation’ kan defineres som ‘berettiget harme’, men er blot et andet ord for vrede. Socialister er vrede, men på den gode måde. Væsensforskellig fra den berettigede harme blandt borgerlige.

Herunder, pudsigt nok, eksemplificeret med lidt fra en artikel af Poul Høi fra nominelt borgerlige Berlingske – Hvor kommer alle de vrede mennesker fra? Forsker har ny overraskende teori (19. februar 2018).

“Professor Andrés Rodriguez-Pose har i et fagtidsskrift offentliggjort sin 21-sider lange tese og givet den en provokerende overskrift: ‘Hævnen fra de steder, som ikke betyder noget’.

Det er, hvad vi oplever, siger han. Fra Brexit til Trump, fra AfD i Tyskland til PiS i Polen, fra Orban i Ungarn til Zeman i Tjekkiet. Det er forklaringen på tidens – som han kalder den – ‘politiske populisme’.

Indtil nu har vi været meget fokuserede på uligheden mellem mennesker som forklaring på udviklingen – det var f.eks. hele kernen i den franske økonom Thomas Pikettys argument. Men det er ikke, hvad vi ser, siger Rodriguez-Pose, for vi ser ikke fattige i politisk kamp mod rige. Tag f.eks. den britiske Brexit-afstemning. I hovedstaden, London, stemte både rige og fattige imod Brexit, og i den landlige region Lincolnshire stemte både rige og fattige for Brexit. I Los Angeles stemte både rige og fattige på Hillary Clinton, i Kentucky stemte både rige og fattige på Trump.

Det er ikke personer, men regioner, som driver den politiske udvikling, og ‘populismen’ kommer fra marginaliserede regioner, som hævner sig, skriver professoren i Cambridge Journal of Regions, Economy and Society. …

Reaktionen ser vi nu, og det er den gennemgående faktor fra land til land: Den ‘politiske populisme’ har stærkest fat i ‘områder, som har gennemgået lang tids deroute og/eller afspejler en stigende kløft mellem land og by,’ skriver Rodriguez-Pose. Eller igen med Brexit som eksempel: Langt de fleste større britiske byer stemte imod Brexit, men undtagelserne var byer som Sunderland, Sheffield og Hull, der ligger midt i bæltet af slukkede skorstene.

Det samme skete ved det seneste tyske forbundsdagsvalg, hvor det højreorienterede parti AfD blev tredjestørst. På overfladen handlede resultatet om indvandrere, men som den bulgarske politolog Ivan Krastev skriver i New Statesman, AfD hentede især sin støtte i det østlige Tyskland, som har modtaget langt færrest indvandrere. Derimod handler det om, at det østlige Tyskland er sat af udviklingen, og at de mest driftige beboere er flyttet til det vestlige Tyskland.”



15. november 2016

Rune Selsing ref. Huntington-pointe: Hvis USA var grundlagt af spaniere, ville landet have lignet Mexico

Gårsdagens to Radio24syv-stikprøver gav fuldt hus. Først kunne man høre Lars Trier Mogensen i Det Røde Felt affærdige ‘Ernst’, der påpegede at Putin var bange for at Rusland qua landets lave fødselstal, vil forsvinde om 200 år. Over midnat gentog scenariet sig, da ‘Anita’ ringede ind til Nattevagten, og fortalte, at hun var bange for at gå visse steder i København. Studieværten Caroline Cogez sank en klump, og understregede så, at der er masser at være bange for, og hun ikke var bange for ballademagere, her i disse ‘Post-Trump, Post-Brexit’-tider. Demografi er tidens store tabu. Alt kan diskuteres, men som Je suis Jalving-debatten efterspillet påviste – ikke fremtidens Danmark.

Rune Selsing gengiver en central Huntington-pointe i Jyllands-Posten – Trump tilbyder amerikanerne noget at være stolte af igen.

“Det helt afgørende problem, som Trump adresserede i sin kampagne er, at middelklasseamerikanerens eksistensvilkår er truet. Ikke alene økonomisk – selvom det også er vigtigt – men først og fremmest, at den amerikanske nationale identitet er under opløsning. Men hvad er det for en identitet?

For godt ti år siden beskrev Samuel Huntington i bogen ‘Who Are We?’ USA som et multietnisk samfund med en national enhedskultur. Kernekulturen i USA er således monokulturel. Den er ikke et produkt af indvandrere, men derimod af britiske nybyggere. Og mens det er rigtigt, at forfatningspatriotismen er en vigtig del af kernekulturen, bygger USA på et fundament af britisk protestantisme – hvilket naturligvis også er afspejlet i forfatningen. Som Huntington polemisk men uafviseligt gør opmærksom på, er det en let kontrafaktisk øvelse at afgøre, hvordan USA ville have set ud, hvis landet i stedet for briter havde været bosat af spaniere eller af portugisere. For det ved vi jo godt – så ville USA have lignet henholdsvis Mexico eller Brasilien!

Men som vi også ved herhjemmefra, så er fremhævelsen af den slags etniske særpræg ilde set, og det er mere comme il faut med skåltaler om universelle værdier, kulturløse rettigheder og den slags. Og blandet andet af den grund er kernekulturen i USA nu truet af fornægtelsen af det særegne ophav og mere jordnært af en stor mexicansk indvandring, der risikerer at splitte landet op i to kulturer.

… Trump ikke bare anerkender problemet, han går skridtet videre, og foreslår en effektiv løsning, alle kan forstå, nemlig en mur langs grænsen til Mexico og udsmidning af de to millioner illegale immigranter, som ellers de facto har fået lov at blive.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper