7. januar 2019

Ugens argument for fri indvandring: Femårigt barn af udviste arabere er glad for kartofler… og broccoli

Det Røde Felt på Radio24syv havde i dag forholdene på Udrejsecenter Sjælsmark som emne. Lars Trier Mogensens tvangstanke var, at danskerne (nu) havde fået nok af den inhumane udlændingepolitik, og gæst i studiet var utilfredse socialdemokrater og en talsmand for Bedsteforældre for Asyl. Der burde komme en anstændigheds- eller ordentlighedsalliance, for som bedstemoderen sagde, ‘med mindre man vil slå dem ihjel’, så bliver de her.

Socialdemokratiske Mette Gjerskov ville have at de udviste, selv kunne lave mad, hvad i praksis vil betyde de også skulle have eget kostbudget – noget der helt sikkert, vil give anledning til en diskussion om størrelsen af samme. Herefter vil de gå efter boligforholdene. Alt i alt, en velsmurt glidebane mod nationalstatens endeligt.

I fredags demonstrerede segmentet imod grænsekontrol, og her i valgåret, må man forvente venstredrejede aktivister/journalister skruer op for den fortløbende holdningsmassage for åbne grænser. Game on.

Fra JP.dk – Femårig dreng på Sjælsmark blev nægtet kartofler – men så trådte lokalsamfundet til.

“De senere dage er udrejsecenter Sjælsmark i Nordsjælland igen blevet genstand for stor diskussion, efter at en femårig dreng blev nægtet en portion grøntsager på centeret.

Drengen, som bor med sin familie på udrejsecentret, bad i centrets cafeteria om at få en kogt kartoffel og noget broccoli at spise, men det kunne ikke lade sig gøre, fordi grøntsagerne alene bliver lavet til centerets børn under tre år. I stedet fik den femårige banan og salat.

Noget, der gav ramaskrig blandt modstandere af udrejsecentret.

Men nu er foreningen ‘Sjælsmarks Venner’ trådt til og har givet drengen en stor portion kartofler og broccoli. Foreningen skriver i et opslag på Facebook, at drengen lørdag fik overbragt maden.

‘Han blev glad,’ lyder det fra foreningen…”

(Broccoli-glad dreng set hos ‘Sjælsmarks Venner’ på Facebook, 5. januar 2019)



2. juli 2018

Rune Selsing om den manglende diversitet: “Hvad er der egentlig til den konservative borgerlighed…”

Sidst jeg hørte Radio24syv blev Donald Trump kaldt racist, men det er ferietid, og hvis jeg skulle opsamle alle eksempler, så kunne jeg ikke lave andet. Radio24syv har en mindre venstre-ideologisk tilgang til stoffet end DR, men i det store og hele, er det ikke meget kanalen har at byde landets mange kulturkonservative. Altså, udover hån og slet skjult foragt. Personligt begræder jeg ikke flytningen af Radio24syv til en lokalitet vest for Storebælt. Om det hjælper på slagsiden er svært at sige, men selv gode journalister bliver håndtamme eftersnakkere, når de dagligt er nødt til at positionere sig i forhold til den yderste venstrefløj. Færre statsmedier havde været bedre.

Rune Selsing om flytningen af Radio24syv – Radio24syv blev straffet for at være venstreorienterede.

“Lad os bare tage programmet Cordua & Steno, der er blevet markedsført som Danmarks eneste borgerlige debatprogram. Det er dog så som så med borgerligheden. Jarl Cordua tilhører københavnerfløjen af Venstre (dvs. folk fra udkantsdanmark der er flyttet til København) og er kendt for at hade DF. I reklamerne til programmet benægter han i øvrigt at være højreorienteret. Torben Steno stemte ved sidste valg på Alternativet og er overhovedet ikke borgerlig.

Et andet fast program er Lars Trier Mogensens Det Røde Felt, der, som navnet indikerer, er et klassisk venstreorienteret program. Det er hører vel til et sted mellem SF og Socialdemokratiet. Og hvis Enhedslisten skulle føle sig udenfor, kan de tune ind på Pakzads Polemik, hvor de mest outrerede venstrefløjstanker kommer til orde. Både noget med imperialisme og kapitalen. Ren nostalgi!

Radio24syv giver også plads til programmer om udenrigspolitik, EU og prisværdigt nok et fast program om indvandring og integration. Det udenrigspolitiske program Datolinjen er bestyret af Anne Sofie Allarp, der er tidligere formand for SFs ungdom, tidligere ansat og medlem af socialdemokraterne. Hun er ikke medlem længere, fordi hun ikke kunne klare den uanstændige udlændingepolitik.

Europa i Flammer begyndte balanceret med Morten Messerschmidt og Dan Jørgensen som værter. Det kunne vel trods alt gå med lidt balance, når det bare er noget ligegyldigt som EU, det handler om. De er imidlertid skiftet ud med den socialdemokratiske jubeleuropæer Christel Schaldemose og den radikale jubeleuropæer Jens Rohde. Det er næppe mere end 5% af befolkningen, der er lige så prounion’ske som de to.

Rushys Roulettes er et program, der mest handler om indvandringsproblematikker og har overvejende venstreorienterede gæster, ligesom værten er tidligere folketingskandidat for socialdemokratiet.

Gad vide, hvad Kristian Thulesen Dahl tænker, når han kigger ned over listen af faste politiske programmer? Han tager det nok ganske roligt ved udsigten til at kanalen måske lukker, eller må opgive de etablerede koncepter. Hvad er der egentlig til den konservative borgerlighed, som alligevel fylder i hvert fald en tredjedel af befolkningen?



30. maj 2018

Trier Mogensen: “.. drivkraften i American Psyko er faktisk en fetichistisk fascination af Donald Trump”

Ethvert angreb på Donald Trump bliver med tiden en integreret del af den danske debat. Venstreorienterede for venstreorienterede – ananas i egen juice. Ordveksling hørt i seneste udgave af Det Røde Felt (aka Det Hvide Snit) på Radio24syv. Sekvensen kan høres på Radio24syv.dk

Ole Grünbaum, eks-hippie: Men så i 80’erne der kommer den rabiate økonomiske liberalisme med yuppierne på Wall Street – altså 80+’ernes store roman, det var jo American Psyko, lad os lige huske, at det var en børsmægler, som parterede kvinder i sin fritid ik’.

Lars Trier Mogensen, Radio24syv: Kan du huske hvem han var ekstremt optaget af? Hvem han forgudede – det er ret interessant!

Ole Grünbaum: Jeg har kun set filmen, jeg har ikke læst bogen.

Lars Trier Mogensen: Men i bogen er der en figur der hedder The Don, eller Donny, altså massemorderen i American Psyko er fuldstændigt sygeligt optaget af, og bogen handler faktisk i høj grad om hvordan han forsøger at komme hen hvor Donald Trump, den rigtige Donald Trump, har været.

Ole Grünbaum: – Waw.

Lars Trier Mogensen: Han forsøger ligesom at komme ind de samme steder, spise de samme steder. Så meget af drivkraften i American Psyko er faktisk en fetichistisk fascination af Donald Trump. Men det er et sidespor…

(Foto: Salon.com, 2016: Donald Trump, ‘American Psycho’ muse…)



1. marts 2018

Definitionsmagt: De røde er ‘indignerede’ (berettiget harme) – De blå er ‘vrede’ (politisk populisme)

Når man hører Lars Trier Mogensen på Radio24syv, så går der sjældent længe før han fortæller at han er ‘indigneret’ over et eller andet. Levevilkårene for arbejdsløse, behandlingen af nytilkomne flygtninge, eller enhver form for borgerlig ideologi. ‘Indignation’ kan defineres som ‘berettiget harme’, men er blot et andet ord for vrede. Socialister er vrede, men på den gode måde. Væsensforskellig fra den berettigede harme blandt borgerlige.

Herunder, pudsigt nok, eksemplificeret med lidt fra en artikel af Poul Høi fra nominelt borgerlige Berlingske – Hvor kommer alle de vrede mennesker fra? Forsker har ny overraskende teori (19. februar 2018).

“Professor Andrés Rodriguez-Pose har i et fagtidsskrift offentliggjort sin 21-sider lange tese og givet den en provokerende overskrift: ‘Hævnen fra de steder, som ikke betyder noget’.

Det er, hvad vi oplever, siger han. Fra Brexit til Trump, fra AfD i Tyskland til PiS i Polen, fra Orban i Ungarn til Zeman i Tjekkiet. Det er forklaringen på tidens – som han kalder den – ‘politiske populisme’.

Indtil nu har vi været meget fokuserede på uligheden mellem mennesker som forklaring på udviklingen – det var f.eks. hele kernen i den franske økonom Thomas Pikettys argument. Men det er ikke, hvad vi ser, siger Rodriguez-Pose, for vi ser ikke fattige i politisk kamp mod rige. Tag f.eks. den britiske Brexit-afstemning. I hovedstaden, London, stemte både rige og fattige imod Brexit, og i den landlige region Lincolnshire stemte både rige og fattige for Brexit. I Los Angeles stemte både rige og fattige på Hillary Clinton, i Kentucky stemte både rige og fattige på Trump.

Det er ikke personer, men regioner, som driver den politiske udvikling, og ‘populismen’ kommer fra marginaliserede regioner, som hævner sig, skriver professoren i Cambridge Journal of Regions, Economy and Society. …

Reaktionen ser vi nu, og det er den gennemgående faktor fra land til land: Den ‘politiske populisme’ har stærkest fat i ‘områder, som har gennemgået lang tids deroute og/eller afspejler en stigende kløft mellem land og by,’ skriver Rodriguez-Pose. Eller igen med Brexit som eksempel: Langt de fleste større britiske byer stemte imod Brexit, men undtagelserne var byer som Sunderland, Sheffield og Hull, der ligger midt i bæltet af slukkede skorstene.

Det samme skete ved det seneste tyske forbundsdagsvalg, hvor det højreorienterede parti AfD blev tredjestørst. På overfladen handlede resultatet om indvandrere, men som den bulgarske politolog Ivan Krastev skriver i New Statesman, AfD hentede især sin støtte i det østlige Tyskland, som har modtaget langt færrest indvandrere. Derimod handler det om, at det østlige Tyskland er sat af udviklingen, og at de mest driftige beboere er flyttet til det vestlige Tyskland.”



15. november 2016

Rune Selsing ref. Huntington-pointe: Hvis USA var grundlagt af spaniere, ville landet have lignet Mexico

Gårsdagens to Radio24syv-stikprøver gav fuldt hus. Først kunne man høre Lars Trier Mogensen i Det Røde Felt affærdige ‘Ernst’, der påpegede at Putin var bange for at Rusland qua landets lave fødselstal, vil forsvinde om 200 år. Over midnat gentog scenariet sig, da ‘Anita’ ringede ind til Nattevagten, og fortalte, at hun var bange for at gå visse steder i København. Studieværten Caroline Cogez sank en klump, og understregede så, at der er masser at være bange for, og hun ikke var bange for ballademagere, her i disse ‘Post-Trump, Post-Brexit’-tider. Demografi er tidens store tabu. Alt kan diskuteres, men som Je suis Jalving-debatten efterspillet påviste – ikke fremtidens Danmark.

Rune Selsing gengiver en central Huntington-pointe i Jyllands-Posten – Trump tilbyder amerikanerne noget at være stolte af igen.

“Det helt afgørende problem, som Trump adresserede i sin kampagne er, at middelklasseamerikanerens eksistensvilkår er truet. Ikke alene økonomisk – selvom det også er vigtigt – men først og fremmest, at den amerikanske nationale identitet er under opløsning. Men hvad er det for en identitet?

For godt ti år siden beskrev Samuel Huntington i bogen ‘Who Are We?’ USA som et multietnisk samfund med en national enhedskultur. Kernekulturen i USA er således monokulturel. Den er ikke et produkt af indvandrere, men derimod af britiske nybyggere. Og mens det er rigtigt, at forfatningspatriotismen er en vigtig del af kernekulturen, bygger USA på et fundament af britisk protestantisme – hvilket naturligvis også er afspejlet i forfatningen. Som Huntington polemisk men uafviseligt gør opmærksom på, er det en let kontrafaktisk øvelse at afgøre, hvordan USA ville have set ud, hvis landet i stedet for briter havde været bosat af spaniere eller af portugisere. For det ved vi jo godt – så ville USA have lignet henholdsvis Mexico eller Brasilien!

Men som vi også ved herhjemmefra, så er fremhævelsen af den slags etniske særpræg ilde set, og det er mere comme il faut med skåltaler om universelle værdier, kulturløse rettigheder og den slags. Og blandet andet af den grund er kernekulturen i USA nu truet af fornægtelsen af det særegne ophav og mere jordnært af en stor mexicansk indvandring, der risikerer at splitte landet op i to kulturer.

… Trump ikke bare anerkender problemet, han går skridtet videre, og foreslår en effektiv løsning, alle kan forstå, nemlig en mur langs grænsen til Mexico og udsmidning af de to millioner illegale immigranter, som ellers de facto har fået lov at blive.”



9. november 2016

Donald Trump, USA’s 45. præsident: En syngende lussing til medierne og virkelighedsfjerne globalister

Eksperterne havde fortalt mig, at valget ville være afgjort først på natten, men det lidt længere – til gengæld var resultatet værd at vente på. The Donald vandt de fleste svingstater, fik (formentligt) flere stemmer end Hillary Clinton, og er nu ‘president-elect’, USA’s kommende præsident. Meningsmålingerne tog fejl på et højere plan, nøjagtig som de gjorde ved folketingsvalget sidste år, og Brexit tidligere på året. Man kunne kalde det DF-effekten.

(Den samlende sejrstale kan ses på Youtube)

“I’ve just received a call from Secretary Clinton. She congratulated us. It’s about us. On our victory, and I congratulated her and her family on a very, very hard-fought campaign. …

Now it is time for America to bind the wounds of division, have to get together. To all Republicans and Democrats and independents across this nation, I say it is time for us to come together as one united people.” (Donald Trump, sejrstale)

Dagens Radio24syv-stikprøve bragte mig ind i en Rushys Roulette valgspeciel, hvor en ‘Gitte’ var i gang fortælle, at Trump var racist og en ny Hitler, hvad hun ikke rigtigt kunne argumentere for, da hun blev ked af at høre ham tale, og altid slukkede. Stine Bosse kunne så herefter berolige: Han er måske ikke racist, men han har ‘bakket de hvide op’, og ‘talt grim om folk der er sorte’. Virkelighedsfjerne globalister kan kalde det ‘racistisk’ og ‘fremmedfjendsk’ at bekæmpe illegal indvandring, men de taler i et ekkokammer uden folkelig opbakning.

Hverken Bruce Springsteen, Jon Bon Jovi eller Beyonce er gennemsnitlige amerikanere, og man kan, som en ven formulerer det, ikke vinde valget ved at håne potentielle vælgere. Den bedste analyse er som altid på skrift. Christian Skov skærer ind til benet – Derfor vandt Trump.

Clintons svaghed. Hun var en svag kandidat, moralsk korrumperet og med et blakket ry. Hun har ikke kunnet mønstre nok engagement til at holde fast på Obamas koalition af minoriteter. … De demografiske ændringer, som Demokraterne længe har sat deres lid til, har en bagside og det gælder både i USA og i Europa. Udviklingen, der af demografer kaldes ‘the browning of America’ og hvis motor først og fremmest er en de facto meget liberal indvandringspolitik, skubber traditionel arbejder-/middelklasse over på højrefløjen, fordi den truer deres identitet.

Dette har ført til, at særligt den hvide arbejderklasse begynder at opføre sig som det, progressive aldrig svigter en chance for at minde dem om, at de er, nemlig en minoritet. Med andre ord bevæger de sig mod at stemme en bloc og uheldigvis for Demokraterne har de arbejdet hårdt på at skubbe dem, deres tidligere kernevælgere fra sig. Den hvide arbejderklasse udgør stadig 35-40 procent af befolkningen og er den største vælgergruppe i landet – uanset de demografiske ændringer.

Venstrefløjens ideologiske fallit. USA’s venstrefløj har længe slået sig op på en aggressiv multikulturalisme og afvist mytologien om USA som en smeltedigel til fordel om idéen om landet som en salatskål. På samme vis har den kastet sig ud i en aggressiv kønsidentitetspolitik, hvor den har villet undergrave traditionelle (og om man vil naturlige) kønskategorier til fordel for en ustyrligt blomstrende kønspluralisme, som de fleste har vanskeligt ved at kapere. Venstrefløjens identitetspolitik har været et væsentligt udslag af og er fortsat en væsentlig komponent i dens ideologiske og kulturelle dominans, men den er også – for nu – årsagen til dens fald.”

Dagens udgave af P1 debat var på mange måder en opvisning i ’spinkontrol’. Når nu amerikanerne valgte Trump på trods af hans løgne (Vincent Hendricks), så havde det udelukkende materialistiske årsager. Det handlede om økonomi, og var et opgør med ‘Big Business’ – en forlængelse af ‘Occupy Wall Street-bevægelsen’ (Lars Trier Mogensen). Berlingskes Anna Libak var langt fra skiven, men tættest på.

“Man kan sige, at hvis man vil vende det 180 grader, så kan man godt udråbe Trumps sejr, som en sejr for demokratiet, i den forstand, at folk har som aldrig før – det de sociale medier som har muliggjort det, at føre en politisk debat og handle ved at gå hen og stemme. Det kan man godt kalde for en sejr for demokratiet. Vi ser det også i Danmark, hvor der er opstået en hel underskov af medier, som ligesom bygger på den antagelse, at der i de officielle medier er en konspiration, at man ikke vil fortælle sandheden. Det er sådan noget som 180 grader, det er Snaphanen, det er Uriasposten, og det samme ser vi jo i USA. … Lenin sagde, at det første man skal gøre hvis man vil lave en revolution, det er at erobre telegrafen. I dag har alle i kraft af de sociale medier, både en telegraf, og har fået mulighed for med ligesindede, at enes om hvor dum Hillary er.” (Anna Libak)

På POV International skriver Bjarke Larsen, at “Neoliberalismen døde i nat”. For et par uger siden kunne man på samme side læse, at Hillary ville vinde stort og at Trump i øvrigt var ‘ideologisk fascist’. Det blev neo-liberale republikanere også kaldt for får år siden. Det er et grundvilkår.

(Reaktioner på Ronald Reagans valgsejr, Ekstra Bladet, 1980)

“Studerende protesterer over Trump-sejr”, skriver TV2 Online i deres præsentation af en video, optaget i Californien. De kunne også have skrevet, at indvandrere demonstrerer med det mexicanske flag mod en folkevalgt præsident i det land de er gæster i. Salige Samuel P. Huntington beskrev dilemmaet fint i The Clash of Civilizations under overskriften ‘The News Era in World Politics’ (1996).

“On October 16, 194 in Los Angeles 70,000 people marched beneath ‘a sea of Mexican flags’ protesting Proposition 187, a referendum measure which would deny many state benefits to illegal immigrants and their children. Why are they ‘walking down the street with a Mexican flag and demanding that this country give them a free education’ observers asked. ‘They should be waving the American flag’. Two weeks later more protesters did march down the street carrying an American flag – upside down.” (s. 19f)

(Latinamerikanere demonstrerer mod folkevalgt præsident, Californien; Via TV2 Online)

Citater.

“Den første, og måske vigtigste, grund til Trump-sejr er ifølge Michael Moore fire stater i det industritunge Rustbælte: Michigan, Ohio, Pennsylvania og Wisconsin. Det er fire traditionelle blå stater, det vil sige stater vundet af demokraterne. Men Michael Moore tror, at Trump vil gå benhårdt efter de stater, der i høj grad består af mennesker i arbejderklassen.” (Michael Moore, 24. juli 2016)

“Nu søger New York Times svar på, hvordan Donald Trump kunne snyde så godt som hele den etablerede presse og alle de største meningsmålingsinstitutter. … Blandt andet hæfter avisen sig ved, at Donald Trump klarede sig langt bedre end tidligere republikanske præsidentkandidater hos hvide amerikanere med kort eller ingen uddannelse.” (TV2 Nyhederne, 9. november 2016)

“Outsiderens sejr kommer efter mange år, hvor en selvtilstrækkelig elite har trampet hen over den hvide arbejderklasse og middelklasse, som traditionelt har været de bærende elementer i det amerikanske samfund. … Det er ikke så underligt, at hårdtarbejdende amerikanere bliver vrede, når hele byer går ned, fordi industrien flytter til udlandet, når der er en enorm illegal indvandring med social dumping til følge, og der hersker en kvælende politisk korrekthed. Den cocktail førte til en eksplosion, akkurat som man så det ved Brexit.” (Erik Holstein, Altinget, 9. november 2016)

(Malik Obama, bror til Barack Obama, hylder Donald Trump; Foto: Twitter)



17. marts 2015

Alternativets Ulla Sandbæk: Israel har ikke ret til selvforsvar, “Hamas er en frihedskæmperbevægelse”

“Er det ikke svært at være udenrigsordfører for et parti som ikke har en udenrigspolitik?”, spurgte Radio24syv her til morgen sognepræst Ulla Sandbæk, der er spidskandidat for Alternativet og partiets officielle udenrigs- og asylordfører. Hun var netop blevet sat på plads af partileder Uffe Elbæk. Fra det originale interview i Det Røde Felt, der startede det hele – Har Alternativet et alternativ til den første udenrigs- og asylpolitik? (15. marts 2015).

Lars Trier Mogensen, Det Røde Felt: Hvad mener Alternativet om Israel/palæstina-konflikten, og hvad er det for nogle løsninger I ser for Jer?

Ulla Sandbæk, Alternativet: Vi ser for det første den løsning, at vi er nødt til at anerkende Palæstina, som man jo ikke har været villig til at gøre. Og så siger vi også, at man er nødt til at anerkende, at Palæstina er et besat område. Det vil sige, at hele den italesættelse af, at Israel har ret til at forsvare sig selv, den bliver vi nødt til at holde op med. En besættelsesmagt har ingen ret til at forsvare sig selv. Sådan er det rent lovmæssigt, statsligt. Og derfor så er Hamas heller ikke nogen terrorbevægelse. Hamas er en frihedskæmperbevægelse, og før vi anerkender Hamas, og dermed anerkender, at for at der kan komme en to-statsløsning, således at Palæstina kan opstå som stat, så er Gaza og Vestbredden nødt til at blive et sammenhængende område. Det bliver de ikke, så længe man siger at Hamas er en terrorbevægelse.

(Alternativets 3. vej – lidt mindre Israel, lidt mere Hamas; Foto: collage)

“En af mine pointer var, at israelerne nærer en mistillid til palæstinenserne. Når mere end 50 pct. af palæstinenserne støtter jihadistiske grupper, der vil udslette Israel og når skoler bliver opkaldt efter mordere og terrorister, så får israelerne den klare opfattelse, at freden ikke er inden for rækkevidde.” (Jonatan Møller Sousa i Deadline, 16. marts 2015)



26. oktober 2014

Udlændingevalg i vente: Stort flertal stoler ikke på politikernes forsikringer, gider ikke flere muslimer…

“Højreradikalisme er den nye midte” hævdede Lars Trier Mogensen forleden i Information, men intet indikerer at danskerne har ændret holdning til Islam, indvandring eller det multikulturelle samfund. Det eneste der er ændret, er vel egentligt kun, at det qua Dansk Folkepartis fremgang er blevet mere legitimt at ytre sin holdning offentligt. Godt for Danmark, skidt for virkelighedsfjerne venstreorienterede. Fra Altinget.dk, der fortæller at den gennemsnitlige dansker ikke gider mere indvandring – Flygtninge splitter rød bloks vælgere.

“Et klart flertal af de danske vælgere er enige om, at Danmark ikke skal tage imod en større andel af de flygtninge, som for tiden strømmer til Europa på flugt fra krig og forfølgelse i blandt andet Syrien. …

Men hvor blå bloks vælgere stort set alle synes enige om at sige nej til at åbne døren for en større andel af flygtningene, så deler spørgsmålet rød bloks vælgere i to lige store grupper for og imod. Det viser en måling som A&B Analyse har foretaget for Altinget. …

Mens godt 43 procent af rød bloks vælgere svarer, at Danmark bør tage imod en større andel af flygtningene, så svarer tilsvarende godt 43 procent nej. Hos de borgelige vælgere er fordeling 91 procent imod og kun 4 procent for. … I Altingets måling angiver over 60 procent af de Radikale svarpersoner, at de mener, at Danmark skal tage imod en større andel af flygtningene i Europa.”

Mere.

(Søndagsavisen, 24. oktober 2014, s. 16-17)

Jarl Cordua, Radio24syv: Politikerne reflekterer jo det, fordi vi er så tæt på et folketingsvalg. Reflekterer det, som de har en klar fornemmelse af, at der er den holdning i befolkningen bredt. Og det er: Vi vil ikke have flere muslimske flygtninge. … Vi vil ikke ha’ flere muslimske flygtninge, fordi de simpelthen er svære at integrere, og de tror simpelthen ikke på politikernes forsikringer efter 40 år med flygtninge fra muslimske lande. … befolkningen tror ikke på politikernes forsikringer. De oplever, hvor de bor, og det er jo ikke de rige og middelklassen der har problemet – det er alle de andre. Og det er jo de fleste. … Det her er kamppladsen. Vi får et flygtninge/indvandrer-valg, det gør vi. Fordi det simpelthen er det der optager befolkningen. Folk er rædselsslagne… De vil bare ikke…

Torben Steno, Radio24syv: Danmark går nu ind for konventionsbrud, der handler om – vi vil gerne være et åbent land, vi vil gerne modtage både indvandrere og flygtninge, men vi vil ikke have muslimer.

(Cordua & Steno, Radio24syv, 23. oktober 2014, ca. 18 minutter inde)

(Ekstra Bladet, 20. oktober 2014, s. 9; EB.dk)

EB.dk: Vi har lige talt med nogle af de her asylansøgere. De kommer jo fra krigshærgede områder, og er flygtet med deres familier. Gør det indtryk på dig?

Majbritt J., Rødby: Næh, for mændene kan bare blive hjemme og passe deres land, og forsvare deres land.

EB.dk: Men der er jo krig?

Majbritt J.: Så må de sgu da også forsvare det. Og så må de sende konen og børnene afsted.

(EB.dk, 24. oktober 2014: ‘Forkasteligt at have så mange asylansøgere’)



26. august 2013

Replik til Lars Trier – Ode til under-Danmark: “Jeg er et uadresseret rykkergebyr med et baseballbat.”

“Moderat kritiske udtalelser om alt andet end ældre, hvide, kristne mænd, er som udgangspunkt bigotte”, skriver Eva Agnete Selsing i Berlingske, og hudfletter med stor præcision mediernes dobbelte standarder med udgangspunkt i Lars Trier Mogensens ‘White trash’-kommentar.

Her lidt fra digtsamlingen ‘Kummefryseren og Overarmen pt. II’ af Steffen Larsen, tidligere udsmider fra Kolding.

En ode til under-Danmark
Jeg er den grimmeste motorvejsstrækning i Danmark.
Jeg er den goldeste og koldeste eksistens.
Jeg er maskinrummet hvor alle værdier er værdiløse.
Jeg er kulturel nihilisme.
Jeg er det primale skrig fra Herning.
Jeg er det ucharmerende og politisk ukorrekte.
Jeg er Kansas-arbejdstøj på en byggeplads og ikke en hipsterbar i indre by.
Jeg er støvlen i mudderet og røven i vandskorpen.
Jeg er ligeglad og fra Jylland.

Nogle påstår at der ikke findes mere tarvelige og usle mennesker end mig og mine. Men i det mindste tilhører jeg ikke den talende klasse af snakkehoveder og hængerøve, jeg producere og skaber værdi – jeg er effektiv og resultatorienteret. Jeg er alt det en overuddannet akademiker ikke er – jeg er pengene værd.

Så når jeg siger: “Hva’ kaldt’ du mig?!”

Så holder du kæft og sætter dig ned, for jeg er træt af at hører på det totalt værdiløse pis om støtte til finkultur og teaterbilletter. Hvis eliten er så elitær, hvorfor skal jeg så betale for deres pis? Når nu de ikke gider betale for mine dårlige actionfilm, fyldt med dårlige one-liners, karate-slag, overskæg, eksplosioner og bare patter.

For alle de satans kulturelle spidsborgere er jeg den hvide støj som ingen slipper for.

Jeg er synet af olieforurenede baby-sæler.
Jeg er det hvide skum i mundvigen når man er tørstig.
Jeg er den betændte byld i røven.
Jeg er gamle batterier dumpet i en skov-sø.
Jeg er jægeren der dræbte bambi’s mor.
Jeg er stenslaget i deres kollektive forrude.
Jeg er den rustne kanyle i din fod.
Jeg er et uadresseret rykkergebyr med et baseballbat.

Jeg hader deres økologiske fair-trade café latté og deres larmende curling-børn, hvad skal jeg med offentlig-transport? Når jeg endeligt tager bussen er det et salatfad efter en fodboldkamp. Jeg er i åben krig imod ligusterhækken og jeg elsker lænde-tatoveringer og lavtaljede joggingbukser! Jeg knuser øl-dåser med mit hoved og giver kno-kys til mine kammerater!

Rend mig!

Oploadet Kl. 10:44 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer
Arkiveret under:


20. august 2013

Lars Trier Mogensen: DF-vælgere er ‘white trash’, folk som ikke har kvalifikationer, ikke er integreret

Henrik Qvortrup debatterede Dansk Folkepartis vælgermæssige succes med Søren Espersen mandag aften på TV2 News. Lidt inde i udsendelsen blev Informations Lars Trier Mogensen bedt om at kommentere seneste meningsmålinger, og så fik antipatien fuld skrue. Magasinet ‘Q’ kan ses på TV2 Play (kræver abonnement).

Lars Trier Mogensen, Politiken: … det er et udtryk for at Dansk Folkeparti i hvert fald har mange protestvælgere. For der er gennem de sidste 10-20 år en kæmpestor gruppe, flere hundrede tusinder af danskere, som ligesom er stødt ud af arbejdsmarkedet, som har følt jorden skride under dem, som er blevet klemt af krisen, og i høj grad også er blevet glemt af de andre partier. Og det er en gruppe som simpelthen taler for dårligt dansk, skriver for dårligt dansk, er for dårlige til basale kundskaber til at kunne klare sig på arbejdsmarkedet. Og der kan man sige, at der er vi i den lykkelige situation, som jeg faktisk mener er oprigtigt positivt, at Dansk Folkeparti har formået at samle de vælgere op og kanalisere dem ind på Christiansborg. For det man ser i mange andre europæiske lande, det er at folk holder op med at stemme, folk bliver apatiske, føler at alle partier ligesom er den samme grød, og lader helt være med at stemme. Den gode og sunde historie er at Dansk Folkeparti har formået at samle de her vælgere op, men det er altså udtryk for, at der er en meget udbredt social protest, og det er en gruppe vælgere som man med et måske lidt kontroversielt nedladende begreb kunne kalde ‘White trash’. Altså folk som er helt udstødt af samfundet, som i virkeligheden, kunne man sige, ikke længere rigtigt er integreret i det danske samfund. … Folk som sidder tilbage uden at kunne ernære sig selv. Folk som måske ikke engang har været i problemer med dagpenge, fordi de måske ikke engang har været medlem af en a-kasse. Det er folk som ikke har et levebrød, som ikke har kvalifikationerne, som ikke er integreret nok i det danske samfund, det danske arbejdsmarked. Ikke kan dansk godt nok til at kunne klare sig. … Man må altså bare konstatere, at det er nogle mennesker som er blevet overflødige i det danske samfund…

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper