5. maj 2020

Intern rapport: DR’s klima-dækning “… går ofte ukritisk til kilder, der har en klima-aktiv dagsorden”

I seneste udgave af ‘Den nødvendige refleksion’ på P1, kunne man høre de to værter Per Juul Carlsen og Nanna Mogensen håne Trump, fordi han fornyligt luftede den tanke at coronavurussen kunne være skabt i et kinesisk laboratorium. Det viste sig at være optakt til en længere samtale om corona i virkelighedens var… ‘naturens hævn’.

Klmatosserne har kronede dage, og propagandaen er her der og alle vegne. På ‘Regensen’, det hæderkronede kollegium fra 1623 ved Rundetårn, hænger i disse dage et banner med budskabet: “Aldrig tilbage til den gamle hverdag. Den gamle hverdag er problemet.” Kun den gamle hverdag giver studerende tid til banale paroler.

Selv DR’s Lytter og seer-redaktør kan se problemet med tanketom klima-aktivisme. Fra Dit Overblik – Lytternes og seernes redaktør: DRs klimadækning er skæv, ‘klima-aktiv’ og ukritisk.

Danmarks Radios dækning af klimaet er skæv og går ofte ukritisk til kilder, der har en klima-aktiv dagsorden. Den vurdering kommer ikke fra én af Danmarks Radios kritikere. Den kommer fra DRs egen lytternes og seernes redaktør (LSR), Jesper Termansen. Han har til sin seneste halvårsrapport undersøgt DRs dækning af klima-området over to uger i efteråret 2019. Konklusionen er, at DR kun sjældent går kritisk til eksperter og aktivister, der arbejder eller forsker i grøn omstilling og klimaforandringer.

‘Kun meget få artikler eller indslag i den undersøgte periode bærer præg af, at der bliver stillet modspørgsmål eller anvendt kilder, der problematiserer den klima-aktive præmis. Der er meget få programmer, artikler og indslag, som kan betegnes som klima-refleksive. Det vil sige, at de enten i metode, vinkling eller kildevalg udfordrer en antagelse om klimahandling eller klima-aktivisme, om man vil,’ står der i halvårsrapporten. …

Som eksempel nævnes et indslag i TV-Avisen om, at det går for langsomt med udfasning af oliefyr i danske husstande. Kilden til denne historie var regeringens støttepartier og Alternativet. Der optrådte ingen kilder, som ikke var enige i, at oliefyr skal udfases så hurtigt som muligt.

Et andet indslag er et P1-program med den danske klimaforsker Sebastian Mernild. Han præsenteres som ‘den videnskabelige klimasuperstar’ og værten siger i begyndelsen af programmet, at det skal hjælpe til at finde ud af, ‘om løbet er kørt, eller vi kan nå at redde Jorden og klimaet’.”

(Regensen, St. Kannikestræde, København K, 4. maj 2020; Foto: Snaphanen)



28. juli 2014

P1 om ‘Nationalfølelsens bagside’: Drenge på Blågårdsgade giver Christian Lollike unuancerede tanker

Multikulturen påvirker alle, og selvom man skriver stykker om Breiviks ondskab, og ser Breivik som den logiske konsekvens af højrefløjens politik, så er det stadig, som familiefar, ubehageligt at færdes på multikulturelle Nørrebro. Tidligere på året var dramatiker Christian Lollike gæst i P1. Her lidt fra Skønlitteratur på P1: Nationalfølelsens bagside (26. februar 2014).

Nanna Mogensen, P1-vært: … er du selv bange for at blive nationalist. Er det derfor du bliver ved med at lave de stykker. At der en eller anden appel i nationalismen som du helst ikke vil gå ind i.

Christian Lollike, dramatiker: Jeg føler mig ikke bange på den måde. Eller jeg føler mig ikke på nogen måde tiltrukket af nogen som helst nationalistisk bevægelse. Men jeg kender jo godt alle følelserne omkring at opleve de fremmede som meget fremmede, og al den paranoia, som det kan sætte igang. Og have den her følelse af, at folk kan virke ekstremt fremmede og det kan sættes sig til alle mulige former for angst. Det kender jeg jo godt. Der er da ingen tvivl om at jeg synes, at afmagtsfølelsen ved, for eksempel ved at gå i Blågårdsgade og se helt unge spille bold op af butiksvinduer, smadre vinduer og så videre, og de er måske 12-13 år, jeg tør ikke sige noget til dem. Jeg står med mine egne børn, og viser mine egne børn at jeg ikke tør sige noget til nogen, som gør noget som er åbenlyst dumt og forkert. Fordi jeg ikke ved hvad der sker. Fordi jeg ved ikke om de har brødre, alt muligt, så den afmægtighedsfølelse kender mange i forskellige situationer på forskellige niveauer. Den er med til at starte den her racisme, så skal de bare ud, og så videre. Det er så nemt, at ryge derovre. Og det er så svært at fastholde sig selv i nuancerne, men det er jo det vi er nødt til at tvinge os selv til, hvis vi vil være mennesker og ikke kannibaler.

(Livet ud ad Landevejen: Peter Mygind og Julius Mygind, DR2, 24. juli 2014)

Peter Mygind, skuespiller: … og så kommer de der to overfald som 13-14 årig med tre ugers mellemrum, og det var ligesom det der fik det hele til at ekskalere. Der var også nogle sociale ting. Du havde en vrede.

Julius Mygind, 22 år: Der var også nogle sociale ting.

Peter Mygind: Du fik i hvert fald en vrede

Julius Mygind: Jeg havde en vrede, hvor jeg ikke følte (afbrydes)

Peter Mygynd: – Men hvor havde du denne vrede fra?

Oploadet Kl. 11:33 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper