17. juni 2020

Statistik for amøber: “Unge sorte amerikanske mænd har større risiko for at blive skudt af politiet…”

“Unge sorte amerikanske mænd har større risiko for at blive skudt af politiet”, skriver Berlingskes Kristian Mouritzen, og vinklen giver således umiddelbart støtte til postulaterne fra ‘Black Lives matter’ om systemisk racisme. Går man ned i artiklen, så fortælles det, at der er to grunde: 1) Andelen af sorte i kriminalstatistikken, samt politiets frygt for at blive overfaldet i sorte områder. Når vi taler indvandrerkriminalitet i Danmark, så korrigere forskere for 8-9 variabler, inkl. forældres uddannelsesniveau. Når sorte skydes af politiet, så er det omvendt irrelevant hvorvidt manden var kriminel, og om han angreb den skydende betjent.

Berlingskes dokumentation kunne være PNAS’ ‘Risk of being killed by police use of force’, som hvis man ignorerer elefanten i rummet, dokumenterer, at selvom mænd udgør et mindretal af befolkningen, så står de for hele 95 pct. af alle dødsfald. Politiet går tilsyneladende målrettet efter mænd. Rendyrket kønsfascisme, cirka. Fra Berlingske.dk – Hvorfor endte Stephon Clarks 22-årige liv i bedstemors forhave med seks kugler i ryggen? (kræver login).

Unge sorte mænd i USA har større sandsynlighed for at blive skudt af politiet end andre etniske grupper. Det er der mange grunde til, men en af grundene bliver nu taget op til debat. Politiets ret til at dræbe bliver sjældent udfordret, når sagerne om politidrab på sorte kommer for retten.

… Hvis man er ung og sort, så skal man helst ikke have noget som helst i hånden, der kan forveksles med en pistol. Så er risikoen for at dø statistisk set stor. …

De sorte amerikanere har statistisk set en langt større sandsynlighed for at blive dræbt af politiet end andre etniske grupper. Årsagen er en kompliceret kombination af andele af sorte i kriminalstatistikken og så det faktum, at politiet også er ekstra meget på vagt, når de bevæger sig i de sorte områder, fordi de ganske enkelt også selv er i farezonen.

Brooks og Clark døde, fordi politiet har ret til at skyde for at dræbe, hvis der på nogen måde er mistanke om, at deres eget og/eller andres liv er i akut fare. Ikke fordi Brooks og Clark reelt havde gjort noget, der berettiger til det, siger kritikerne.

Brooks blev dræbt, efter at to betjente forsøgte at anholde ham for at have alkohol i blodet. Efter at have sat sig voldsomt til modværge lykkedes det Brooks at flygte med den ene betjents elektriske ‘pistol’ , og det var nok til, at han blev skudt, fordi han angiveligt gjorde mine til at affyre ‘pistolen’, der er beregnet til at pacificere folk med elektrisk stød og ikke at dræbe dem. Svaret fra politiet var de dødbringende skud. Men var de i orden, fordi politiet netop kan bruge dræbende magt, hvis de skønner det nødvendigt? …

På den anden side kan man spørge, hvorfor mange af de sorte modsætter sig anholdelse. Til det siger Kalfani Ture, at mange sorte er bange for politiet…”



4. juni 2020

Om Antifa (USA): Forsøger at ‘fremprovokere konfrontationer’, samarbejder med ‘Black Lives Matter’

“… mange af dem er reelt trænede ballademagere”, skriver Berlingskes Kristian Mouritzen om Antifa-bevægelsen, og fortæller om dengang i 2015, da han blev slået ned og fik stjålet sin Iphone af Antifa i Baltimore. Egentligt en sober artikel, men hvorfor ikke gå tæt på den yderste venstrefløj herhjemme, og skrive om Antifascistisk Aktion og Black Lives Matter Danmark. Fra Berlingske.dk – Antifascister med kort lunte fyrer op under opgør i USAs gader.

“Antifa-bevægelsen har ingen medlemmer. Det er en bevægelse, der samles ved store protestdemonstrationer, og virkeligheden er rå og skræmmende. Det drejer sig om maksimal vold for at knuse modstandere.

Tilhængerne af bevægelsen kommer fra alle USAs samfundslag. Det er heller ikke på hudfarven, at man genkender de personer, der ud af det blå dukker op ved fredelige demonstrationer i USA, og sikrer, at protestmarcher udvikler sig til en voldelig konfrontation med politiet. Det er sorte, hvide og af og til også asiater. …

… mange af Antifa-tilhængerne ejer ikke den berømte bremseklods, der normalt udløses blandt mennesker for at forhindre en situation i at udvikle sig til en blodig konfrontation. …

Spørger man Antifa-tilhængerne selv, er de ikke voldelige, men deres taktik er at forhindre ‘fascister’, ‘racister’ og ekstreme højre-fløjsfolk i at tale ved demonstrationer. Deres definition af disse begreber er vide, og ofte forsøger de at fremprovokere konfrontationer med politiet – også i et samarbejde med organisationen Black Lives Matter.”

(BLM DK-forkvinde Bwalya Sørensen til antifa-demonstration, København, 12. oktober 2019)

Oploadet Kl. 01:40 af Kim Møller — Direkte link47 kommentarer


16. februar 2017

JP: Heftig debat om Trumps mentale tilstand – Ikke alle mener, at ‘Trump nødvendigvis fejler noget’

Enhver der fulgte amerikansk politik under valgkampen sidste år vil vide at Hillary Clinton ikke var på toppen. Hun er næppe dødeligt syg, men var synligt afkræftet og alderssvækket. Istedet for at rapportere om sagen, valgte de danske medier at skyde historien ned som højreradikal propaganda. Det gælder eksempelvis Jyllands-Postens Jørgen Ullerup, der den 24. august i en artikel om ‘konspirationsteorier’ påpegede, at Trumps bagland ’spreder rygter’ om at den tidligere førstedame skulle være ‘træt og for syg til at blive præsident’.

Et par uger senere forklarede kronikør Erik Hamre i Weekendavisen, at Alt-Right ‘har udbredt rygter om, at Hillary Clinton er syg’. To dage senere, søndag den 11. september noterede Jørgen Ullerup, at “… det var Breitbart News, der for nyligt søsatte ufunderede rygter om, at Hillary Clinton er syg.” Senere samme dag fik Clinton et ildebefindende under mindeceremonien for terrorangrebet, femten år tidligere.

Herefter fik Hillary Clitons sundhedsmæssige tilstand mere opmærksomhed, men stadig med udgangspunktet, at det hele var en ikke-historie fra ‘de mest konspiratoriske Clinton-hadere’ (Kristian Mouritzen, Berlingske, 13. september). Hele Danmarks Radio supplerede med denne analyse fra DR Nyheders udsendte Stéphanie Surrugue: “Konspirationsteorierne om Clintons helbred har fået frit løb.”

Hvor medierne instinktivt affærdigede postulater om Hillary Clintons sundhedsmæssige tilstand som værende ‘fake news’, så er det helt omvendt med Trump. Pludselig er online-diagnosticering helt okay. Det er ikke falske rygter drevet af ideologi, men sober info: ‘USA debatterer’, ‘Psykiatere advarer’…

(Jørgen Ullerup i Jyllands-Posten, 3. februar 2017: USA debatterer den nye præsidents mentale tilstand)

Fra JP.dk – Psykiatere advarer mod Trumps mentale tilstand.

“‘Vi mener, at den alvorlige mentale ustabilitet, som Trumps taler og handlinger indikerer, gør ham ude af stand til at tjene sikkert som præsident.’

Det er ordlyden i et kontroversielt brev til The New York Times, hvor 35 psykologer, psykiatere og socialrådgivere advarer mod Trump som præsident på baggrund af en vurdering af hans mentale tilstand. …

I USA er der i øjeblikket en heftig debat om Trumps mentale tilstand. Det er nemlig ikke alle, der mener, at Trump nødvendigvis fejler noget.

‘Vi kan ikke blive ved med at blande dårlig opførsel eller forkastelige synspunkter sammen med en psykisk sygdom,’ skriver Holly Baxter, som er redigerende på The Independent i en kommentar.

Hun mener, at det er farligt at sløre grænsen mellem ‘vrede røvhuller’ og psykisk syge personer.”



20. december 2016

Replik til Mikkel Andersson

Gårsdagens hurtige post om Berlingskes oprids af Alt-Right, blev ikke vel modtaget af journalist Mikkel Andersson, der på Facebook antyder jeg ikke ‘kan/vil’ researche ordentligt desangående, og beder mig uddybe hvor han ‘tager fejl’.

Det blev en længere smøre. Here goes.

Jeg har ingen særlig holdning til den amerikanske højrefløj, og Alt-Right interesserer mig udelukkende i det omfang fænomenet indgår i den danske debat. Uriaspostens fokus er medierne, og det er i den kontekst kritikken skal ses. At Berlingske dedikerer fire sider til omtale af Alt-Right, skyldes udelukkende et forhold – Trumps relation til Steve Bannon, redaktør for Breitbart, der ifølge eget udsagn er en del af Alt-Right-bevægelsen. Fire sider om Alt-Right, blandt andet med foto af Donald Trump, men ikke et ord om Breitbart.

MSM og ikke mindst Berlingske har omtalt Breitbart utallige gange under valgkampen. Washington-korrespondenten Kristian Mouritzen betegnede eksempelvis siden som værende “den yderligtgående højrefløjs foretrukne medie…” (20. august 2016). USA-korrespondent Poul Høi påpegede blandt andet at Alt-Rights “tanker kan findes hos bl.a. websitet Breitbart.com” (11. september 2016), ledet af Bannon, der ” efter sin overtagelse af Breitbart News drejede sitet skarpt til højre og gjorde det til – som Bannon selv udtrykte det – ‘hjemsted for alt-right'” (16. november 2016). Breitbart var ‘dyret i kælderen’, ‘drivkraften’ bag Trump.

Poul Høi noterer i et af sine bedre øjeblikke, at det er svært at definere Alt-Right, og Wikipedia afspejler samme opfattelse: ‘A loose group’, ‘no formal ideology’. I det omfang Berlingske har defineret Alt-Right er det via Steve Bannon og Breitbart, og postulater om antisemitisme, racisme, fascisme etc. ‘Han er ikke Goebbels, men…’, som man kunne læse i avisen om ‘repræsentanten’ for en af ‘de grimmeste politiske bevægelser i amerikansk historie’.

(Berlingskes Poul Høi om Breitbarts Steve Bannon, 16. november 2016)

Berlingske stod ikke alene, de fleste danske aviser kastede nazi-kortet efter Bannon – på grund af hans rolle i Breitbart. Alt-Righternes platform, den yderste højrefløjs foretrukne medie. Trods kampagnen mod Steve Bannon og Breitbart, stod det hurtigt klart, at der ikke var meget hold i kritikken. Eksempelvis var postulatet om jødehad baseret på en artikel skrevet af den homoseksuelle jøde Milo Yiannopoulos, der før MSM gjorde Breitbart verdenskendt gav en længere indføring i Alt-Right som fænomen. Han skrev blandt andet, at der var flere forskellige opfattelser, og noterede specifikt om 1488’erne.

“Anything associated as closely with racism and bigotry as the alternative right will inevitably attract real racists and bigots. Calmer members of the alternative right refer darkly to these people as the ‘1488ers,’ and for all their talk of there being ‘no enemies to the right,’ it’s clear from the many conversations we’ve had with alt-righters that many would rather the 1488ers didn’t exist.

These are the people that the alt-right’s opponents wish constituted the entire movement.” (Milo Yiannopoulos, 29. marts 2016)

Breitbart-redaktør Milo Yiannopoulos har siden distanceret sig fra Alt-Right, formentligt for at lægge afstand til 1488’erne, der for få uger siden med Richard Spencer blev verdenskendt. Min anke mod Mikkels artikel var i al sin enkelthed baseret på nedenciterede formulering.

“… internt i bevægelsen, der udgøres af et vidt forgrenet netværk af blogs og enkeltindivider, er der megen lidt uenighed om de centrale værdier. Her er det gennemgående troen på biologisk racisme og drømmen om et racerent USA…” (Mikkel Andersson, Berlingske, 16. december 2016)

(Berlingskes Mikkel Andersson om Alt-Rights centrale dogmer, 18. december 2016)

Journalistik skrives ikke et lufttomt rum. Enhver forsøg på at definere en fjern bevægelse, må i sagens natur tage udgangspunkt i læserens udgangspunkt. Her er vi tilbage til Trump og valgkampen. Anderssons artikel nævner som nævnt hverken Steve Bannon eller Breitbart, og enhver der læser avisen med ukritiske øjne, må tro at Breitbart er på linje med Spencer jf. foregående artikler om fænomenet.

Da jeg førte gang hørte om Richard Spencer, tænkte jeg straks på Jihadwatchs Robert Spencer, og Mikkel nævner indledningsvis, at etno-nationalisten Richard Spencer var ukendt før den 21. november i år. Det er blot fire uger siden! Trekvart år med heftig debat om Alt-Right’erne i Trumps bagland, men stort set intet om Richard Spencer. Det er omdrejningspunktet for min kritik.

Steve Bannon nærer næppe sympati for Spencer (vice versa), og bevægelsen har tydeligvis flere uforenelige kanter. Det gør begrebet ubrugeligt i praksis, og decideret fordummende, når ikke der sættes ord på de forskellige udlægninger. Hvis medier i månedsvis lader Bannons Breitbart tegne Alt-Right, så kan de selvfølgelig ikke efterfølgende, foregive at bevægelsen er halv-nazistisk. Holocaustbenægtere deler ikke ideologi med zionister, og SF’ere bliver ikke til stalinister, fordi Kommunistisk Arbejderparti har sat ord på den sande socialisme.

‘Alt-Right’ er et diffust begreb, og det siger meget lidt om noget, at Spencer og 1488’erne brugte begrebet før Breitbart. Man kan altid diskutere hvem der er toneangivende, men jeg vover den påstand, at Breitbart er det største enkelte medie. Muslimer slår hinanden ihjel for den sande udlægning af Islam, men i forhold til Alt-Right, så er der altså ingen hellig Koran. Hvis en artikel skal gøre folk klogere, så er det ikke nok med gold information, der formelt set ikke er ukorrekt. Porsche, Ferrari og Lamborghini er navne på traktorproducenter, men det er ikke hele historien.

Den oplagte analogi er fra musikkens verden. Grunge som begreb blev første gang brugt om guitarrock i 1978, men genren blev først populariseret i starten af 90’erne. Jeg mener Mikkel Andersson i overført betydning definerer grungebølgen uden Kurt Cobain og Nirvana.

Well whatever. Nevermind.

(‘Lamborghini’)



6. november 2016

Martin Burcharth, Information: Medierne ikke har ikke været fair mod Hillary, emailsagen ‘er blæst op’

Kurt Strand er nøjagtig ligeså rød som forgængeren Lasse Jensen, der i øvrigt også har været USA-korrespondent for DR. Jeg har ikke hørt denne her udgave af Mennesker og Medier (P1), for det ligner lidt Cavlingkomitéen (Radio24syv) eller Presselogen (TV2 News). De stiller ikke spørgsmål, der ikke kan besvares uden at erodere egne idealer, og motivanalyserne peger alle i samme retning.

DR.dk giver et oprids af seneste udgave af Mennesker og Medier, der havde Stéphanie Surrugue (DR), Jesper Steinmetz (TV2), Kristian Mouritzen (Berlingske) og Martin Burcharth (Information) i studiet. Jeg skrev om sidstnævnte første gang i 2003, da han betegnede Dansk Folkeparti som ‘ et kvasi-fascistisk parti’. Siden er det gået fra skidt til værre – dog ikke med hans karriere.

Fra DR Online – USA-korrespondenter: Amerikanske medier har svigtet i valgdækningen.

“- Donald Trump har fået reklame og omtale, der er milliarder værd. For eksempel har tv-stationen CNN stillet ukritisk om, hver eneste gang han har vist sig ved et valgmøde.

Kritikken kommer fra TV2’s USA-korrespondent Jesper Steinmetz, som fredag medvirkede i en diskussion i P1’s ”Mennesker og medier” om de amerikanske mediers dækning af præsidentvalgkampen. …

Heller ikke Informations korrespondent Martin Burcharth var imponeret af sine amerikanske kolleger:

– De har ikke levet op til deres rolle som kontrolinstans; de har ikke været fair i dækningen af Hillary Clinton, hvor hendes e-mail-skandale er blæst op til meget mere, end den kan bære.

(Grafik: Prognose fra Fivethirtyeight)



14. juni 2016

Politiske journalister: Anti-muslimske Donald Trump har medansvar for dræbende muslim…

Det er svært ikke at føle afsky for de danske medier. I skrivende stund leder TV-avisens Oliver Routhe Skov stadig efter et motiv for Orlando-massakren. At gerningsmanden er opdraget af Taliban-støttende afghaner, og ligefrem sværgede troskab til Islamisk Stat under terrorangrebet, er blot en parentes. Kompleksitetskortet.

Herunder et par journalistiske ytringer om Donald Trump. Han er ikke bare en fæl anti-muslim. Han har også et medansvar for muslimske terrordrab, og i øvrigt sammenfaldende interesser med Islamisk Stat. Man græmmes.

Borgerlige Berlingske giver Donald Trump et medansvar for islamistisk terrordrab. Via Morten Uhrskov Jensen.

“Uden for natklubben ‘Pulse’ er der både raseri og resignation… Der er raseri over, at 49 mennesker blev skudt og dræbt på klubben for homoseksuelle, og endnu flere såret af en mand med automat­våben, mens resignationen skyldes to ting: Dels at terroraktionen viser, at homoseksuelle stadig lever særdeles udsat, selv om homoseksuelle ifølge loven har vundet anerkendelse som ligestillede i USA. Dels kan mordene vise sig også at være tegn på, at latinoer er lagt for had ikke alene i det hvide samfund, men også blandt muslimer og sorte i USA.

Latinoer føler sig som en udsat klasse. Det er ikke blevet mindre, efter at Republikanernes præsidentkandidat, Donald Trump, har beskyldt ‘mexicanere’ for at være voldtægtforbrydere og narkohandlere og truer med at ville opføre en mur for at holde ulovlige indvandrere ude af USA, hvis han bliver valgt. … Rafael Martinez står uden for diskoteket…

‘Jeg siger ikke, at Donald Trump er skyld i det her. Men han har lagt grunden til et had. Han splitter folk, og han får os til at vende os mod hinanden’, siger han.'” (Kristian Mouritzen, 13. juni 2016)

(DR’s Uffe Tang på Twitter, 12. juni 2016)

Mikael Jalving på JP.dk.

“Det hedder straks, at Obamas mulige afløser, Donald Trump, overdriver, at han slår politisk plat på terrorismen. Politisk redaktør ved Danmarks Radio Uffe Tang mener i et tweet ligefrem, at Trump har sammenfaldende interesser med Islamisk Stat. Det tager alligevel prisen i smart dumhed.

Men hvorfor underdrive? Hvad er meningen med det?

Meningen er naturligvis at kappe sammenhængen mellem mord på jøder, homoseksuelle og frafaldne – og de islamiske motiver herfor – over. Fordi det ikke må handle om religion. Fordi det ikke må handle om islam. Fordi det er for farligt, hvis folk først ser eller tror på, hvad både deres instinkter, erfaringer og refleksion fortæller dem. … Så vidt er det kommet i dag. Det er sådan, vi anskuer forholdet mellem ord og virkelighed. H

… Det handler ikke om islam, fordi det ikke må handle om islam, færdig, slut, prut, forbudt.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper