11. maj 2018

R. Camus: “Hvis man først skifter bladet, og siden skæftet, er der da stadig tale om den samme kniv”

Weekendavisens Aske Munck nævner flere under interviewet med Renaud Camus, at den igangværende befolkningsudskiftning er en postuleret tese, ikke et dokumenteret fænomen. Barnligt vil jeg mene, når nu tvisten reelt går på hastigheden ikke fænomenets eksistens. Demografi er ikke gold matematik, men det er altså heller ikke astrologi. Interview med forfatteren bag ‘Le grand remplacement’ i forrige udgave af Weekendavisen – Den store udskiftning (ikke online).

“Teorien går i al sin enkelhed ud på, at de europæiske urbefolkninger i løbet af blot et par generationer vil blive mindretal i deres egne lande og til sidst fuldstændigt domineret af muslimske indvandrere og deres efterkommere, imens den europæiske kultur forvitrer. …

Hans forsvar i retssagerne er ofte så flammende, at de skaffer ham nye søgsmål på halsen fra antiracisme-organisationerne, der står i kø for at føre sag mod ham. Ikke mindst fordi hans tese om befolkningsudskiftningen bliver set som en nyfortolkning af nazisternes grundtese om jødernes grådige globale netværk – om end denne gang med islam og muslimerne i skurkerollen. …

Han blev besat af frygten for at se Frankrigs oprindelige befolkning udskiftet med tilflyttere, uden at nogen ænsede det, og derfor gav han sig til at råbe op om ‘fænomenet’, som han nærmest hvæsende retter det til, hver gang jeg kalder det ‘teorien om le grand remplacement.

‘Det er et faktum, at vi i dag er mere koloniserede, end Frankrigs gamle kolonier nogensinde har været – med undtagelse af Algeriet,’ siger han…

‘For husk på, at kolonisering i ordets oprindelige forstand betyder, at man overtager landet og udskifter urbefolkningen.’ Han fejer sporenstregs ethvert antræk til talmæssige og statistiske indvendinger af bordet med argumentet om, at sociologer og statistikere blot forsøger at lulle os i søvn med ‘vage og ufunderede postulater om, at sådan har det altid været’. ‘… Erfaringen er beviset. At hævde andet er lige så absurd, som hvis man forsøgte at betvivle tyskernes invasion af Frankrig under Anden Verdenskrig ved at spørge, hvor mange soldater, der nu egentlig var i landet,’ siger han og slår ud med armen. …

Han forsøger at anskueliggøre effekten af den postulerede befolkningsudskiftning med en variation over den tyske filosof G. K. Lichtenbergs berømte bladløse kniv, som mangler skæftet: ‘Hvis man først skifter bladet, og siden skæftet, er der da stadig tale om den samme kniv,’ spørger han retorisk. …

‘Problemet er,’ fortsætter han, ‘at de færreste lægger mærke til udskiftningen til at begynde med, fordi den finder sted gradvis. Det er ligesom eksperimentet med frøen og det varme vand. Hvis man smider den ned i brandvarmt vand, springer den op med det samme, men hvis man lader den ligge i vandet og langsomt varmer det op, bliver den kogt levende uden at opdage det,’ siger han…”

(Renaud Camus, forfatter til ‘Le grand remplacement’)

“Man må ikke stikke sig selv blår i øjnene. Har de set muslimerne med deres turbaner og djellabaer? De kan vel nok se, at det ikke er franskmænd. Og de, som hylder integrationen, har kolibrihjerner, selv om de nok er lærde…” (Charles de Gaulle til Alain Peyrefitte, citeret i C’était de Gaulle, 1994)

Oploadet Kl. 11:40 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


4. maj 2006

Frankrig kopierer dansk udlændingepolitik (Politiken: Sarkozy lefler for Front National)

Den danske udlændingepolitik svækker vor anseelse i udlandet messer Tøger Seidenfaden ofte fra sit hjørnekontor. Faktum er ikke desto mindre at flere europæiske lande strammer deres lovgivning i retning af de danske post-2001 tiltag.

Politikens Paris-korrespondent Aske Munck refererer:

“Loven skal bane vejen for det, Sarkozy kalder »ønsket indvandring« frem for »tålt indvandring« ved at give forrang til ressourcestærke indvandrere og folk, der er behov for på det franske arbejdsmarked

Samtidig bliver reglerne for familiesammenføring og indsatsen mod proformaægteskaber strammet voldsomt, ligesom der ikke længere gives automatisk opholdstilladelse til folk, som har opholdt sig illegalt mere end ti år i landet.”

Det konkrete fylder meget lidt i artiklen. Det afgørende for avisen er tilsyneladende at berette om Sarkozys postulerede flirten med Le Pens Front National. Intet om de integrationsmæssige problemer der har medført behovet for strammere udlændingepolitik, men derimod lidt om de postulerede konsekvenser af den nye politik i forhold til sociale vilkår.

At læse Politiken er som at drikke billig frysetørret kaffe…

Oploadet Kl. 09:20 af Kim Møller — Direkte link3 kommentarer


4. januar 2006

Helle Merete Brix (og Amir Taheri) om ‘den franske intifada’

Stærk kommentar til urolighederne i Frankrig af Helle Merete Brix på norske Human Rights Service [via Steen]. Et citat fra Dækningen af den franske intifada – hvad journalisterne glemte:

“Politiets tilstedeværelse skabte et raseri hos de unge og under den efterfølgende tumult søgte to unge tilflugt på en livsfarlig transformatorstation. Det fik fatale konsekvenser. Da rygtet om de to unges død nåede ud i bydelen stormede rasende unge, bevæbnet med hvad de kunne finde af våben, frem mod politiet under feltråbet ”Allahu Akhbar” (Gud er stor) og tvang betjentene ud af området. Den franske stat svarede igen ved at sende specialstyrkerne, CRS, der blev mødt af krav fra intifadaens talsmænd om at forlade de ”besatte områder”.

Taheri nævner også i sin artikel en journalist, der tilbragte en weekend i de belastede franske områder og som igen og igen hørte den samme besked: At de franske autoriteter skulle holde sig væk. Som en muslimsk emir i en forstad udtrykte det, så forlangte man kun at at få lov at være i fred, altså, at have området for sig selv. Disse emirer ønsker at en komité af muslimske talsmænd, hvoraf de fleste tilhører det Muslimske Broderskab, får lov til at forhandle i forbindelse med uroligheder som dem, vi netop har set. Altså, at de bliver et mellemled mellem ballademagerne og den franske stat.

Taheri nævner også, at islamister i en række af disse områder allerede har indført et de facto millet system, altså har indført egen, religiøs lov, sharia. Kvinder er tvunget til at gå tildækket og mænd til at have skæg i korrekt længde. Islamisterne har ”renset” områderne for salg af alkohol og svinekød, de har lukket dansesteder, biografer og teatre ligesom de har fået kontrol over meget af den lokale administration. Som Taheri skriver i slutningen af artiklen: ”Det er nu klart, at en god del af Frankrigs muslimer ikke blot nægter at lade sig assimilere ind i ”den overlegne franske kultur” men også bestemt mener at islam tilbyder den højeste form af livsførelse for alle mennesker”.

Opdate 5/1-06. Nødretstilstanden i Frankrig er netop blevet ophævet, og Politikens Aske Munck har netop på P1 Morgen givet en opsummering af sagens gang. Racisme, frustrationer, politiets skyld i (de uskyldige) drenges død, politikernes rolle – og eneste nyt var vel bekymringen over borgerrettighedernes tilsidesættelse jvf. nødretstilstandens varighed. Journalisten forsvarede dog Sarkuzy med at han var fortaler for “positiv særbehandling” og havde været med til at igangsætte et “Islamisk Råd”. Han havde dog med sin retorik kapret stemmer på højrefløjen, og det pointeres at frygten for oprøret var størst blandt beboerne i midtbyen der ikke blev berørte af urolighederne. Fra Daily Telegraph French Riviera gang terrorises passengers in two-hour train rampage. Coming soon to a city near you

Oploadet Kl. 21:14 af Kim Møller — Direkte link2 kommentarer


14. november 2005

Deadline om urolighederne i Frankrig – Georg Metz om rotter, 1930’erne og apartheid

Hvis Politiken var et nyhedsmagasin på DR, så ville det ligne Deadline. 22.30-udsendelsen sidste mandag var et godt eksempel.

Først en rapportage om urolighederne i Frankrig, hvor Politikens udsendinge Aske Munck fortalte at det intet havde med religion at gøre, at Sarkozy burde undskylde – og ordret citeret – at det hele var “et spontant desperationsråb”. Dernæst en gennemhalaliseret tolkning af sociolog Dominique Bouchet, der snakkede solen sort vistnok med fokus på mediernes italesættelse af virkeligheden.

Herefter var der en længere introduktion af Georg Metz’s seneste smædeskrift imod Dansk Folkeparti – i dagens anledning symboliseret ved en rotte.

Det efterfølgende mikrofonholder-interview med Georg Metz var under al kritik. Metz benyttede lejligheden til at skylle ud for åben mund – her lidt af propagadaen:

Som den tyske satiriker Kurt Tucolsky sagde i 30’erne… Tiden skriger på satire. Det var jo en betrængt tidsalder. Jeg mener det vi oplever i de her år også har en betrængthed over sig…”

“På baggrund af det der sker i Frankrig – selvfølgelig kan man ikke i længden blive ved med at tale ned til indvandrere og mindretal i landene, og behandle dem som om de ikke er ligeværdige borgere. Her i landet er vi godt på vej til at lave et apartheid-system, og det må vi, nogen reagere imod. Det er volden jo også et udtryk for på sin egen måde.

For at føje spot til skade, så fik Metz i slutningen af indslaget lov til at læse op fra sin bog. Skønlitterær hetz – her rettet mod Jesper Langballe og Søren Krarup:

“Ind i rummet trådte nu to gråklædte midaldrende mænd i dårligt siddende jakkesæt man skulle tro de havde lån af hinanden. To personer som kunne være brødre, men så vidt man vidste ikke var det. Samme tætte figurer havde begge korte kraftige arme og ben, kødfulde hænder med korte tykke negle. Samme ansigt, samme bevægelser, kun udtrykket ved munden adskilte de to. Den ene smilede uden at det så ud som om der var noget at smile af, den anden syntes at have taget konsekvensen af dette forhold og smilede ikke. Men ens var de to godt nok, og Rigitze Olsen måtte tage sig selv i ikke at stirre på dette fænomen som hun i sine studier af dansk politik havde læst om, men inderst inde ikke troede, i det omfang de udfoldede sig for hendes øjne – var muligt. Det var præsterne.

Slutteligt lidt harmløst hyggesnak med Steffen Brandt, om TV2’s seneste plade. De kalder det public service…

Opdate 16/11-05. Politikens Aske Munck deltog også i Europaklip på P1 d. 12/11-05.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper