31. maj 2007

Hørt på P1: “Hvem husker ikke den lille ternede Brigitte Bardot-klud med flæser fra 60erne”

Det Radikale Venstres reklamebureau kunne næppe havde solgt Gerners tørklædestunt bedre. Fra gårsdagens Danmark kort på P1. DR-journalist Tina Wilhelmsen Munck om Danskhed og tørklæder (4,35 min.). Her transkriperet i fuld længde.

“Mens debatten om tørklæde/ikke-tørklæde eksploderer omkring os, så får man lyst til at være en smule konkret. For hvad er det vi diskuterer så heftigt i denne hede debat – alle synes noget, men meget få er præcise om hvad det er for en islamisk hovedbeklædning vi tænker på. Men det gider man ikke undersøge. Det er blot islam hele vejen rundt. Meget er underforstået. Man ved besked. Her behøver vi ingen forklaring. Og selvom eksperter kan fortælle en fantastisk og spændende historie om klædedragten i den arabiske verden, fra ansigtsslør til tildækning af hele kroppen, ja så får de ikke meget spalteplads. For der er simpelthen rigtig mange mennesker, der bare ikke kan ha’ den klud.

Jamen hvad har det nu med Danmark at gøre. Jov for kikker vi lidt bagud på vores egen historie, så har vi selv båret slør – helt tilbage til middelalderens kalkmalerier med kvindehoveder hyllede i musselin, smukt arrangeret omkring deres hals. Indtil sløret blev til en hovedkappe, er tyl med lange broderede bånd med blonder – vi skal kun tilbage til 1870 for at se det fænomen. Tørklædet, sløret eller slæbet om man vil, har gennem tider været udviklet til et utal af variationer. For både nonner, sygeplejersker, ja sågar malkepiger der måtte skyde en flig af tørklædet tilside for i det hele taget at kunne få øje på koens patter.

Alle kvinder og mænd har gennem tiderne haft noget på hovedet – ude som inde. Det var for eksempel utænkeligt at gå uden for en dør i gamle dage, uden en eller anden form for hovedbeklædning. Alt muligt har været moderne. Fjer, slør, huer og kapothatte med lange bændler, helt op til 1830 gik de fine fruer med en slags draperet slør i blonder, fæstet på hovedet, og hvem husker ikke den lille ternede Brigitte Bardot-klud med flæser fra 60erne, som var slet og ret livsstil. Den kunne vi ikke leve uden.

Hele tørklædehistorien kan vi ikke komme ind på her. Men vi har en særlig dansk tradition omkring huer og tørklæder. De ældste kommer fra især Nordsjælland, Skåne og Bornholm, fra omkring 1700-tallet. Her var hatte, tørklæder og andet hovedtør en vigtig udtryksform – de var kronen på værket, så at sige. Og helt op til 1830 gik kvinder fra landet med et ret så omfangsrigt hvidt antræk, hvor bagstykket af draperiet gik langt langt ned ad ryggen. Sagde vi slør? Men den enkelste tænkelige hovedbeklædning er nu stoffirkanten, lagt sammen til en trekant, og det var mest for arbejderklassen. Men det kunne til fint brug, knyttes og vikles med dekorerede bånd til et helt kunstværk. Fiskerkonerne fra Skovshoved brugte kridhvide og så hårdt stivede tørklæder, at de stod ud fra hovedet. De var forede og stive fortil, med et lille stykke hvidt karton – de bagerste spidser satte man en knappenål i, så tørklædet stod ud i en spids bagtil. Det har set flot ud når konerne kom kørene i kapervognen fulde af godt humør og fisk til Gammel Strand. Om humøret var lige så strålende på den anden side af sundet – i Skåne, ja det ved jeg ikke. Men tørklædet var viklet så kompliceret, at det krævede en tegning. Man kalde det lændeklude, og den krævede en speciel kludebinderske, der vaskede og stivede så vingerne stod flot ud fra hovedet, og lignede horn. Så blev det strøget med bivoks, for at skinne flot, men også for at modstå fugt. Måske mere til pynt end til gavn, og således udvikler hovedtøjet sig fra slør, blondebehængte kapper med tyl og silkebændler, sorte kysehatte, kapothatte med store skilpaddenåle, og hattene vokser gennem tiden foruroligende, fra bøllehatte til møllehjul med blomsteranretninger og strudsefjer. Det er utroligt hvad man kan få plads til.

Men til den standende diskussion om tørklæde eller ej, er der blot at sige. Vi har selv brugt det i flere århundreder.

“O du Profet, sig til dine hustruer og dine døtre og til de troendes kvinder, at de skal trække deres ydre kåber tæt sammen om og over sig (når de går ud). Dette er det bedste, så de kan kendes, og så de ikke forulempes.” (Koranen, 33:59)

Det islamiske klæde er obligatorisk for muslimske kvinder…” (Asmaa Abdol-Hamid, Fyens Stiftstidende 12/12-03)

Oploadet Kl. 21:58 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper