4. januar 2019

Søren Pind: Flygtninge søger Europa, “… netop fordi vi hævder det enkelte menneskes ukrænkelighed”

På Radio24syv er der niche-taleprogrammer med utallige emner. På en gennemsnitlig torsdag er der eksempelvis programmer målrettet multikulturalister, aktionærer, liberal-borgerlige og indvandrere. For det flertal af danskerne, der fastholder nødvendigheden af grænser, og tror på nationalstaten, er der kun at håbe nyhederne (eksempelvis oplæst af Inaam Nabil) kan præge lytterne, for perspektiveringen foregår altid på modstanderens præmisser.

I gårsdagens udgave af Cordua & Steno, kunne man eksempelvis høre Jarl Cordua opridse Dansk Folkeparti og Nye Borgerliges udlændingepolitik, som værende et forsøg på at sætte udlændinge ‘på et godstog eller flyvemaskine’ væk fra Danmark. Hvor enhver form for nationalkonservatisme er skinnerne til Auschwitz, så er der omvendt carte blanche til internationalisterne.

Senere i udsendelsen var tidligere uddannelsesminister Søren Pind i studiet, for at argumentere for ophævelse af Danmarks forsvarsforbehold. Danskerne foragter Trump, og det kunne man udnytte til at fjerne EU-forbehold. Hvis han taler assimilation i dag, så er det Danmarks assmiliation ind i et føderalistisk EU. Han forlod politik, fordi folk er ansvarsløse, og eksempelvis har bragt Trump til magten på ‘et racistisk og menneskehadende budskab’.

Her den afsluttende sekvens, hvor han forklarer at flygtninge kommer til Europa, ‘netop’ på grund af vort overlegne system baseret på liberale værdier.

Søren Pind (Tidl. uddannelsesminister, Venstre): … hvis man kigger ud over Vesten, som i princippet står for demokrati, frihandel, kapitalisme, alt sammen i en forbundethed. Ting som er under et massivt angreb forskellige steder. … Det man må spørge sig selv om, det er hvor man er henne i det her. Støtter man det mest fredelige kontinent i nyere tid, som flygtninge fra hele Verden gerne vil søge og være en del af, netop fordi vi hævder det enkelte menneskes ukrænkelighed, sikkert, i forhold til andre systemer. Eller tror man på det kaos, der bliver tilbudt af diverse stærke mand-kræfter, som jeg personligt opfatter som modbydelige.

(Søren Pind taler for Tænketanken Europa, 27. oktober 2016)



15. september 2018

Journalista afviser Inaam Nabil-postulat: Pernille Vermund bar kjoler med print af islamistiske stjerner

Jeg nåede desværre ikke at gemme Inaam Nabils opdatering, før hun havde slettet den igen. Radio24syv-journalisten postulerede, at to kjoler båret af Pernille Vermund har ‘print med islamistiske stjerner’, men som Journalista kan fortælle, så holder det ikke vand – Faktatjek : Nej – Pernille Vermunds kjole havde ikke muslimske motiver fra islamistisk højborg.

“Opslaget blev i forlængelse af Inaam Nabils offentliggørelse delt flere tusinde gange, hvilket samtidig fra en række af journalistens følgere på det sociale medie, medførte angreb på formanden for Nye Borgerlige, Pernille Vermund. …

Men kjolen Pernille Vermund bar under pressemødet, har slet ikke motiver fra Alhambra-slottet i Granada i det sydlige Spanien. Som det fremgår af illustrationerne til denne artikel, er der eksempelvis tale om andre former for stjerner, da de muslimske motiver som udpeget af Inaam Nabil har 10 takker, mens Pernille Vermunds kjole kun har 6 takker..”

(Otte-takket skål, set i Alhambras souvenirbutik, Granada, 14. september 2018)

“Det er lidt sjovt, at Pernille Vermund, ved et pressemøde i dag, sidder i en lyserød kjole med print af islamistiske stjerner, der stammer fra det sydlige Spaniens Alhambra slot, mens hun giver ordet videre til en ‘Poul’, som lige om lidt skal fortælle om, hvor forfærdelig islam er. Alhambra var i øvrigt en afgørende bastion for Kalifatet. Kjolen har hun i øvrigt også i blå.” (Inaam Nabil på Facebook, september 2018)

Oploadet Kl. 00:42 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer


25. marts 2016

Undertegnede til racisme-debat: ”Du har ret til at kalde mig racist – og jeg har ret til at være ligeglad”

Mandagens ‘Virtuel racisme’-arrangement på Københavns Rådhus blev en underlig, men dog alligevel en interessant oplevelse. Jeg ankom i god tid, og blev set lidt an af de 60 tilmeldte. Her var en del muslimer (med og uden tørklæde), men også enkelte venstreradikale af hunkøn – Racismefri By-typen. De tog et par billeder, men forholdt sig ellers roligt. Institut for Menneskerettigheder spurgte om jeg havde noget imod at der blev fotograferet, og selvom jeg netop havde opdaget Jesper Legarth Qvist, så svarede jeg positivt. Tanken var lidt, at nu hvor Redox ikke kan afsløre andet, end det jeg lækker her på Uriasposten, så skal billedsiden i det mindste være i orden.

Benævnte er fotograf for Venstresocialisternes magasin Solidaritet, der har til formål at gøde jorden for en marxistisk revolution “på vejen mod kommunismen i ordets oprindelige betydning”. Tankevækkende, at en anti-muslimsk arbejderdreng som undertegnede, møder mere modstand fra arbejderklassens revolutionære hipster-elite, end fra muslimer jeg tilfældigt møder på min vej gennem livet. Det nævnte jeg henkastet under debatten.

Ordstyrer var Inaam Nabil, tørklædeklædt journalist, som jeg tidligere har omtalt som værende en ‘aktivist i Asmaa-segmentet’. Det viste sig at være ret så præcist – hun hilste med ‘hånden mod hjertet’. Ordstyrerrollen var dog lige efter bogen, og selvom jeg dagen forinden havde bedt hende gå til stålet, så var der balancen i tingene.

Institut for Menneskerettigheders Nanna Margrethe Krusaa lagde ud med en kort introduktion om FN’s internationale dag mod racisme, hvorefter radikale Tommy Petersen tog over. De talte blandt andet om kampen mod diskrimination i bred forstand, herunder etniske minoriteters problemer i nattelivet. Havde jeg haft en mikrofon, så havde jeg nok ødelagt den gode stemning med lidt virkelighed, men det blev ved det.

Herefter var der et kort tale ved Rådet for Etniske Minoriteters Yasar Cakmak, der blandt andet pointerede at negative ytringer på Facebook ødelagde etniske minoriteters ytringsfrihed. Jeg kunne ikke helt følge logikken, men bevares – det er formentligt nemmere for muslimer at føle sig som en del af Danmark, hvis blot danskere ikke bidrager med andet end skåltaler og taxa-rekvisitioner.

Langt mere interessant var bidraget fra RUC-forsker Jannie Møller Hartley, hvis indlæg havde den vanvittige titel ‘Skal vi lukke den rå debat på nettet?’ Hun pointerede, at kun 21 procent af alle kommentarer på større mediers Facebook-sider var problematiske, og det lød virkelig som et forskningsprojekt fyldt med gummi-definitioner. Hun påpegede at debatten var bedre end sit rygte, men at visse debatter ikke var konstruktive. Hun nævnte at The Guardian har droppet kommentarsporet til artikler om race (reelt: Islam), og anbefalede at medierne bevidst vinklede væk fra det som skabte rå debat – og i øvrigt slettede flere kommentarer.

Jeg er enig i dele af analysen, men det virker som om at journalister og eksperter, så det som deres opgave at filtere ubekvem kritik fra, og ensrette den politiske debat. Intet indikerer at en mere ‘konstruktiv netdebat’ giver bedre vilkår for minoriteter, og ytringsfrihed bør i sagens natur gælde alle – også folk der ikke har en universitetsgrad i kommunikation. Hermed ikke sagt, at debatten bør være grov, men der er jo altså en grund til at danskerne er så ‘brutale’ på lige netop det her punkt. Basalt set er det irrelevant hvad den talende klasse ønsker. Hvis et flertal af danskerne ikke gider indvandring, så må den stoppe. Multikulturalister taler meget om demokrati (folkestyre), men anbefaler aldrig folkeafstemninger. Ja, faktisk er folkestemningen fjenden.

Amalie Keren Maarbjergs gennemgang af mødet på POV International fortjener et par ord, for hun fanger ikke helt humoren, og skærer kanterne lidt hårdt. Næppe bevidst, men jeg kæder eksempelvis ‘Danmark skal forblive dansk’ sammen med en anekdote om en tyrkisk kollega, der betragter sig selv som tyrker, og han jo naturligvis også forventer at Tyrkiet forbliver tyrkisk. Hvis multikultur ikke blot skal være et andet ord for islamisk kulturimperialisme, så må der naturligvis også være et særligt territorium for danskheden. Hermed bliver citatet ikke et angreb på herboende udlændinge, men et tør konstatering af det indlysende.

“Kim er i øvrigt helt åben om sine politiske holdninger. Om at han ‘ikke gider masseindvandring,’ og at han mener ‘Danmark skal forblive dansk.’ Af samme grund er han flere gange blevet kaldt racist på nettet. Det er dog ikke noget, der holder ham vågen om natten: ‘Jeg plejer at sige: du har ret til at kalde mig racist og jeg har ret til at være ligeglad. Jeg føler mig ikke krænket,’ bedyrer han. I det personlige møde med muslimer er det dog ikke hans politiske holdninger, der fylder, ligesom det ikke har fyldt i mødet med Niddal: ‘Det kan godt være, det ikke er alle på Facebook, der kan skille tingene ad, men det kan jeg. Det ligger dybt i mig,’ understreger han.”

En detalje der overraskede mig, er segmentets tro på at udskamning gør en videre forskel. Jeg pointerede, at Dansk Sprognævn opererer med fire definitioner for racisme, og den ene, ret beset er almindelig politisk afstandtagen. Hvis racisme handler om biologiske træk, så er jeg ikke racist – hvis nogen mener jeg er racist, fordi jeg ikke ønsker et multikulturelt samfund, så er det en anden sag. Undervejs får jeg blandt andet nævnt, at racisme kommer af ordet race, og at begrebet ‘kulturracisme’ blot er opfundet for at kunne kalde sådan nogen som mig racist.

(Københavns Rådhus, 21. marts 2016)

Debatten med Niddal foregik med ordstyreren i midten og en fælles mikrofon, og hermed blev den lidt for kontrolleret. Jeg ville helst tale politik, da jeg jo – i modsætning til de fleste i salen – ikke mente, at gode intentioner ville løser problemerne. Det faldt lidt udenfor ‘Virtuel racisme’-temaet, men med min afklarethed, min skelnen mellem individ/ideologi, så måtte det frem, så tilhørerne ikke fik det indtryk at jeg troede på multikultur hvis blot der var kaffe nok på kanden.

Slutteligt i debatten blev jeg bedt om at beskrive Niddal, og kaldte ham for ‘Average Joe’. Det skal forstås positivt, og ses i sammenhæng med hans jordnære ikke-ideologiske tilgang. Lidt naiv, drømmende, men ikke beregnende. Han pointerede omvendt, at jeg måske nok havde nogle barske holdninger, men ikke var racist. Den sidste del kom ikke med i artiklen.

Hvor jeg følte mig som en ulv i et hønsehus, så blev jeg i konteksten præsenteret lidt som ‘den ædle vilde’. Og hvor jeg tænkte, at de i den grad manglede modspil, så tror jeg desværre de fleste forblev i troen på, at alt nok skal gå godt, hvis blot vi som Niddal og Kim møder hinanden som individ. For mig at se handler det hele om empiri kontra håb. De håbefulde må håbe alt det de vil, blot de tager udgangspunkt i virkeligheden, og ikke gør regning uden vært.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper