6. oktober 2016

Danskhedsdebat: Dansk Folkepartis Christian Frei ødelagde Radio24syvs historie, aflyste interview…

Man skal som borgerlig ikke høre meget P1, før man opdager at det er et reservat for venstreorienterede. Radio24syv har et bredere sigte, men tendensen ligner til forveksling. Skriver en ukendt højreorienteret noget grimt om muslimer på sociale medier, så rydder kanalen sendefladen. De kommer ofte længere ind i substansen, men det er stadig en diskussion om graden af højrefløjens iboende ondskab. Et godt eksempel var gårsdagens indslag i 24syv Morgen om ‘Martin Henriksens negerven’ Christian Frei, kendt fra Trykkefrihedsselskabet og For Frihed.

Værterne var Claus Cancel (i forhold med TV-avisens eks-kommunist Naja Nielsen), og Fadime Turan, hvis debatindlæg fra 2014 er et tidløst monument over tilvandret krænkelseskultur. De angreb fra flere vinkler, men havde ikke held til at fange Frei på det forkerte ben. Som en konsekvens heraf blev et senere interview droppet.

Claus Cancel, Radio24syv: Du er jo altså meget mørk. Har det nogensinde givet dig problemer, når du kom til møder i Dansk Folkeparti, at du er så mørk? … JJeg fiskede bare lidt efter, om du nogensinde har stødt – der er ikke nogen der nogensinde har stoppet op, Dansk Folkeparts medlemmer, og spurgt: Hvad laver sådan en mørk fyr herinde. Altså, fordi. Det er jo ikke det der er allerflest af, når Dansk Folkeparti samles. Så er det den hvide hudfarve som dominerer.

[…]

Fadime Turan, Radio24syv: Nu er du opvokset i Sønderjylland. Har du aldrig oplevet at blive forskelsbehandlet eller diskrimineret på baggrund af din hudfarve eller dit navn.

Christian Frei, Dansk Folkeparti: Nej, ikke i Sønderjylland, men her i København har jeg fået noget af en øjenåbner. Jeg kom gående med mine forældre på et tidspunkt, de var sejlet hertil, og så var vi nede ved Nyhavn, og så kom der tre-fire udlændinge/indvandrerdrenge imod os, og det jeg hørte den ene af dem spurgte om jeg var farveblind? Fordi jeg kom gående sammen med mine danske forældre. På et andet tidspunkt, der kom jeg ud fra et motionscenter, og jeg så godt der kom en somalisk dreng gående imod mig, og lige det – han går cirka en eller to meter fra mig, så siger han Sri Lanka, og så spytter han lige ned foran mine fødder.

(Martin Henriksen på Facebook, 3. oktober 2016)

Jeg har besluttet ikke at lave et interview med dig, da du jo har ret i at Dansk Folkeparti slet ikke gør forskel på hudfarve. DF har aldrig påstået andet. Du ville så skulle i studiet og tale om et ‘problem’ som ikke rigtigt findes. Det ville ikke fungere…” (Radio24syvs Peter Aastrup til Christian Frei, 5. oktober 2016)



25. maj 2015

Radio24syv til angreb: “… hele 9 indslag i løbet af morgenfladen med gentagelse af denne usandhed”

Det kunne være interessant at se lidt på udviklingen i boligpriser i Brabrand og Vollsmose, men jeg har ikke fantasi til at forestille mig multikulturen ikke påvirker prisudviklingen negativ. Rune Selsing kommenterer en solid gang licensfinansieret brandslukning – Hvad Radio24syv bruger licensen til.

“For tre uger siden skrev Eva Selsing (min hustru) en perspektiverende klumme i Berlingske om problemerne med multikulturen i de nordsjællandske byer Nivå og Kokkedal. … Klummen blev delt vidt og bredt, og der var ingen interesse fra de øvrige medier før dagen efter, hvor Radio24syv besluttede at gøre Evas klumme til en slags hovedhistorie. De to nyhedsværter valgte imidlertid helt bevidst at fordreje klummen, så den ikke beskrev problemerne i Kokkedal og Nivå, men ‘hele Nordsjælland’. De bragte hele 9 indslag i løbet af morgenfladen med gentagelse af denne usandhed, og så gik hele mellemlaget af kreative medietyper agurk, krævede Eva fjernet fra spalterne, kaldte hende for psykopat og meget mere. Det endte i Presselogen, hvor chefen for TV-avisen Naja Nielsen latterliggjorde klummen om ‘hele Nordsjælland’. …

Første indslag er med en ejendomsmægler, der overhovedet ikke kan genkende billedet fra Evas klumme, idet han sælger mange boliger. Konceptuelt nonsens, da relativt lave priser selvsagt ikke udelukker hyppige salg – snarere tværtimod. De bringer et kort udsagn fra en anden ejendomsmægler, der fortæller at folk altid spørger til problemerne, og at et hus i Kokkedal i forhold til et fuldkommen sammenligneligt hus i Hørsholm er 1 million billigere. Hun har intet bud på forklaringen (eller hun bliver i hvert fald klippet ud på vej ind i en ny sætning). …

Næste indslag, som jeg positivt ved var Nyhedschefens egen opfindelse, var at interviewe en 25-årig jysk bilsælger, der nu har boet i Nivå i 2 måneder. En omvendt udgave af den folkelige journalistik fra TV2-nyhederne, hvor generelle udviklinger bliver illustreret med en såkaldt case. Her ville nyhedschefen imidlertid ikke fortælle om de alment kendte problemer, men falsificere dem med sin personhistorie. Et helt forrykt koncept. … Adspurgt om, hvorfor det er så billigt i Nivå, svarer den 25-årige, at det er fordi området ikke er ’så kendt,’ da folk (fra Jylland) simpelthen ikke har opdaget det endnu. Ingen kommentar fra værterne – som må have haft svært ved at holde masken. …

I det tredje indslag havde Radio24syv inviteret en stifter af et boligsite, der på trods af, at han ikke har nogen uddannelse (ifølge ham selv) skulle gøre det ud for en slags ekspert. Vedkommende er beviseligt en dygtig entreprenør og derfor beundringsværdig, men et absurd valg til en historie om påvirkningen af boligpriser. Det blev ikke overraskende et pinligt indslag, hvor han erklærede sig uenig med Eva, fordi det – som han sagde 3 gange – er demografien der er afgørende for boligpriserne. Han mente nok ‘geografien,’ altså omtrent det modsatte. Men sådan er det med bestilte nyhedsindslag – dem kommer der ikke noget godt ud af.

Det er relativt let at trække boligpriserne ud for området, og det har jeg gjort for byerne Rungsted Kyst, Hørsholm, Kokkedal, Nivå, Humlebæk, Espergærde og Snekkersten. De ligger alle på Øresundsstrækningen og nævnt efter beliggenhed. Rungsted ligger således tættest på København og er blandt andet af den grund den dyreste af byerne. Jeg gør opmærksom på geografien, fordi vi med stor rimelighed over de sidste 20 år kan antage en strukturel effekt – urbaniseringen – hvor kommuner tættere på København stiger mere i pris end dem, der ligger længere væk. Men ellers er der ikke grund til at antage en stor effekt af boligmassen, skov, natur og andre næsten-statiske forhold, da de netop ikke ændrer sig væsentligt over en 20-årige periode. Hvordan er det så gået med boligpriserne? Ikke overraskende er der markant forskel i udviklingen i boligpriserne, hvor Kokkedal og Nivå har er efterslæb ift. de øvrige kommuner på hele 50 procentpoint (hvis de vægtes ligeligt). Eller fra en forskel i kvadratmeterpris i gennemsnit på små 1.000 kr. til en forskel på 6.200 kr.

Det er selvfølgelig ret abstrakt at forholde sig til, så lad mig give et illustrativt eksempel: Hvis man i 1995 ejede et hus i Snekkersten på 150 kvadratmeter ville huset være 60.000 kr. billigere end et gennemsnitshus i Kokkedal og Nivå. I dag ville det være 650.000 kr. dyrere. Der findes hverken officiel kriminalitetsstatistik eller offerundersøgelser tilgængelige for Kokkedal og Nivå de sidste 20-25 år, men selv hvis den fandtes ville end ikke en regressionsanalyse kunne statistisk bevise, at udviklingen skyldes problemer med kriminalitet, utryghed osv. I mange år kunne forskere heller ikke bevise, at en humlebi kan flyve.”

Oploadet Kl. 06:06 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


4. januar 2013

Dansk statsmedie: “Hvor grådig er du?” – Partistat: “Forandringerne skal gøre Cuba MERE socialistisk”

“Demonstranter i TV Avisen var instrueret af DR”, skriver BT i dag, og fortæller hvorledes DR havde hyret et filmhold til at iscenesætte en folkelig demonstration foran Retten i Hjørring, i forbindelse med retsagen imod EBH Bank. DR har efterfølgende beklaget, at de bragte optagelserne i TV-avisen. Her så man blandt andet, hvorledes utilfredse demonstranter poserede med papskilte påskrevet slagord såsom “Hvor grådig er du?”.

(BT, 4. januar 2013: Her er beviset: Demonstranter instrueret af DR)

Nyhedschefen på DR Nyheder, tidligere omtalte Naja Nielsen, er ikke mere medlem af Danmarks Kommunistiske Ungdom, men man må formode hun husker noget af det hun lærte på partiskolen i Moskva. Herunder nogle billeder taget forskellige steder i Cuba mellem jul og nytår. Tilsendt undertegnede af Kirsten Damgaard.

(‘Forandringerne skal gøre Cuba MERE socialistisk’)

(‘Til sejren’)

(‘Vi ønsker, at de skal være som el Che, Fidel’)

(‘Fædreland eller død’)

(‘En revolution kan kun være datter af kulturen og ideerne’)



15. maj 2012

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) – flere nuancer af rød…

Forleden kunne BT afsløre, at fem markante medlemmer af Socialistisk Folkeparti Ungdom (SFU) havde lagt detaljerede planer for hvordan de ville tage magten i Danske Gymnasielevers Sammenslutning (DGS). Det er selvfølgelig problematisk at et politisk parti forsøger at kuppe en interesseorganisation, men havde de have haft held til det, så ville det i demokratisk henseende, pudsigt nok, være et skridt i den rigtige retning.

Langt op i 70-80’erne var DGS domineret af politiske ekstremister på den yderste venstrefløj, herunder de fleste tilknyttet Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU). Blandt DKU’erne kan nævnes DR’s tidligere nyhedsvært Reimer Bo Chistiansen (næstformand 1971-72) og TV-avisens nuværende chef Naja Nielsen (formand 1986-88).

Kommunisterne forsvandt dog ikke med Murens fald, og to revolutionære fra foreningen har i dag sæde i Folketinget – Johanne Schmidt-Nielsen (næstformand 2002-03) og Rosa Lund (formand 2006-07). Nævnes må også Johannes efterfølger på næstformandsposten – Julie Malling Laursen, der også varetog hvervet som ‘levevilkårssekretær’. Den dag i dag er hun aktiv i Kommunistisk Parti i Danmark (KPiD).

Socialistisk Folkeparti er måske nok et eks-kommunistisk parti, men alternativet er endnu ringere.

“Kommunisme er fremtiden! Altså, jeg tror på, at kommunisme er eneste vej ud af den krise vi er vidne til lige nu.” (Julie Malling Laursen, 2011)

“…når der tale om en kommunistisk utopi, er det i forståelsen af et samfund, hvor man ikke tjener penge på andre menneskers arbejdskraft, og hvor rigdommen fordeles ligeligt. Det er en smuk fremtidsvision, synes jeg.” Johanne Schmidt-Nielsen, 2011)



4. december 2009

TV-avisens nye chef Naja Nielsen: “Jeg var engageret ungkommunist, medlem af DKU…”

Massefyringer i DR Byen er som udgangspunkt en god ide, men det ændrer næppe noget videre i positiv retning, at chefen for TV-avisen fremover kommer til at hedde Naja Nielsen. Her lidt fra et interview hun gav til Politiken, 14. september 2000 – Seriøs politisk debat.

Den 32-årige vært på DR 2s debatprogram er et seriøst og politisk menneske, og just herfra går hendes afsæt for at styre diskussionen på den udsendelse, der bedre end nogen anden i dansk tv giver debatten tid og mulighed for at folde sig ud. En skrap ungkommunistisk skoling i den nære fortid hjælper til med at gennemskue skjulte dagsordener og har for altid vaccineret mod de lette løsninger…

»… Mange af de store samfundsdebattører er efterhånden så medietrænede, at man som vært er nødt til at se på deres motiver… Men jeg synes, at jeg tit er hurtig til at gennemskue. Jeg har jo set, hvordan man kan skrue argumenter sammen, hvordan man kan arbejde med to dagsordener. Det oplevede jeg i DKU , men jeg tror ikke, at vi var hverken værre eller bedre end så mange andre. Jeg har altid interesseret mig for politik og udviklingen i samfundet…«

Og du havnede på partiskole i Moskva?

»Jeg var engageret ungkommunist, medlem af DKU og med i ledelsen, ret meget hang det sammen med mit arbejde i gymnasieorganisationen. Og jeg kom på partiskole et halvt år i Moskva, det var kort efter Gorbatjovs tiltræden. Alt var i opbrud, vores lærere var i totalt vildrede og anbefalede os: »Rejs dog hjem, I har mere socialisme hos jer, end vi har her«. Selvsagt styrkede det ikke et ungt menneske i troen«.

»Så gik der et par år, og jeg fandt ud af, at jeg ikke kunne stå inde for, hvad jeg havde troet på. Tingene eller virkeligheden hang ikke sammen. Og jeg begyndte at spørge mig selv: Hvad så, var det løgn? Ja, det viste sig jo, at ret meget var løgn. Jeg var relativt ung dengang, hvis det ellers kan tjene som en undskyldning eller forklaring. Men jeg er sikker på, at jeg ville have haft det dårligt, hvis jeg et helt liv igennem havde satset på en sag, som i den grad afveg fra realiteten og sandheden«.”

Oploadet Kl. 07:47 af Kim Møller — Direkte link53 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper