12. december 2008

TVavisen mod den nye indfødsretsprøve

Intet skiller Danmark mere end det kulturpolitiske, og når emnet er den nye indfødsretsprøve, så har DR ikke svært ved at side. Onsdagens 18.30-udgave af TVavisen var en opvisning i tendensiøs journalistik.

Fra introen.

Kvindelig indvandrer: Jeg mener bare, at hvis man bor her og er en god borger, så skulle det være nok.

Indslaget var tre-delt. Præsentation af det faktuelle, indvandrernes syn på prøven, og afslutningsvis – et langt indslag, hvor DR har ladet fem danske slagteriarbejdere tage testen. Tre af dem dumpede (som forventet), og DR fik sagt det der skulle siges. Selv om testen var den samme, så er der selvfølgelig kæmpeforskel på at tage testen efter at have gennemgået pensum og læst op til prøven, og så at tage testen hurtigt med venstre hånd i kantinen på sin arbejdsplads.

Derudover handler det selvfølgelig ligeså meget om læringsprocessen som det faktuelle, og bare det at indvandrere skal bestå en prøve, indikerer samtidig noget forpligtende og gensidigt.

Jeg kender flere der kører bil, som ville have svært ved at bestå en teoriprøve i dag, men det betyder selvfølgelig ikke, at teoriprøven er overflødig.

Klaus Bundgård Poulsen, TVavisen: Prøven her giver altså adgang til det danske samfund. Men hvad så med alle os der allerede er så danske som vi kan blive. Vi satte en gruppe slagteriarbejdere ved prøvebordet.

Pia Stenbæk Nielsen, TVavisen: Kantinen i Danish Crown i Holstebro. For en stund omdannet til prøvelokale for flokken her. Fem slagteriarbejdere som egentligt føler sig ret danske.

Jan Christensen, slagteriarbejder: Jeg er født i Danmark og opvokset her hele mit liv i Danmark, så altså jeg kan ikke blive mere dansk.

Pia Stenbæk Nielsen: Idag gennemgår de fem slagteriarbejdere den prøve som de der søger dansk statsborgerskab også har været igennem. Kravene er de samme – tre kvarter til 40 spørgsmål, mindst 32 skal være rigtige.

Pia Stenbæk Nielsen: Allerede efter ti minutter er den første færdig med de 40 spørgsmål.

Hans Erik Daather, slagteriarbejder: Jeg har boet i landet i 52 år, det hjælper ikke at gruble over det.

Pia Stenbæk Nielsen: Efter et kvarter har alle lagt kuglepennen… Tre ud af slagteriarbejderne her havde mere end otte fejl. Derfor er de dumpet og ved altså for lidt om Danmark til at være danskere.

Jan Christensen: Hvis man kan læse og forstå dansk, tale dansk – så kan man være dansk statsborger for min skyld. Det ikke være nødvendigt at man skal svare på 40 spørgsmål.

Mere.

  • 11/12-08 Jyllandsposten – Gymnasieelever: Prøven er alt for svær.
  • Opdate 12/12-08. Kampen mod prøven foregår på flere niveauer. En DR egenproduktion, også i Radioavisen (eks. 17.00) og på tekst-tv.

  • 12/12-08 DR Online – Flere fejl i indfødsretstest.
  • “Integrationsministeriets test til personer, der søger om dansk statsborgerskab, indeholder faktuelle fejl.

    Den mest grelle fejl optræder i spørgsmålet om, hvornår ordet Danmark optræder første gang. Ud af de tre svarmuligheder, lister integrationsministeriet ikke det korrekte svar: Ottars rejsebeskrivelse fra 890… I stedet skriver ministeriet, at det er på Jellingstenen, men det er decideret forkert og noget sludder, understreger flere historikere, bl.a. professor ved Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet, Niels Lund.”

    Faktuelle fejl er altid en uskik, men kender man Ottars rejsebeskrivelse, vælger man med sikkerhed det rigtige svar, og kan næppe dumpe prøven. Havde man tilføjet ‘på dansk grund’ til spørgsmålet, så ville det faktuelle have været i orden. Tydeligvis storm i et glas vand.

    “Danmark: navnet på vores land. Ordet optræder første gang i 960’erne på den store runesten i Jelling og i en engelsk bog.” (Ebbesen, Klaus og Sørensen, Ole: Historisk Leksikon, Munksgaard, 1996. S. 12ff)

    Oploadet Kl. 15:19 af Kim Møller — Direkte link98 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper