8. august 2018

Nyholm om nationalistisk hysteri og “.. antidemokratiske kræfter, der tidligere kunne have tjent Hitler”

Jeg ignorerer normalt kommentarer af Per Nyholm, men han er til tider helt udenfor kategori. Han tilhører et uddøende segment, der tror man kan løse multikulturens gordiske knude ved at marginalisere masseindvandringens modstandere med associationer til folkedrab. Nyholm og meningsfæller har mistet definitionsretten, og forstår ikke at virkeligheden har overhalet dem indenom. Som en skrigende tre-årig, der kræver is nummer to, længe efter den sidste er spist.

Fra JP.dk – I det aldersgrånende Europa kan vi slet ikke undvære alle disse venlige immigranter.

Europa er ved at gå under i nationalistisk hysteri. Vi danskere, vi tyskere, vi franskmænd, vi kristne og hvide … Hysteriet befordres af en politisk-intellektuel kaste, der tjener sine penge på et tema, som er vigtigt, men ikke livsvigtigt, og som tager pusten fra andre samfundsanliggender, herunder forskning, transport, sundhed, kultur og miljø.

Er den der overhovedet, den fremmedfjendtlige stemning? Til dels ja, pisket i vejret af antidemokratiske kræfter, der tidligere kunne have tjent Hitler og Mussolini, nu Julien Bendas forræderiske skriverkarle, som lever af at true os med islamisering, død og undergang. …

Dér slog det mig, at vi i det aldersgrånende Europa slet ikke kan undvære alle disse venlige immigranter. Hvem tror Pia Kjærsgaard, Thulesen Dahl og fru Støjberg, at de skal mades og vaskes af, når de lander på alderdomshjemmet? Der vil ikke være danskere til den slags. Det bliver somaliere, nigerianere og ukrainere. …

Mangt og meget ville utvivlsomt være bedre, om vore nævenyttige nationalister kunne dæmpe sig til fordel for den almindelige menneskelighed, som almindelige mennesker er i stand til at mobilisere, når de lades i fred. Måske har indvandrerdebatten i sin eksisterende form slet ikke at gøre med indvandrere, men med at vort demokrati skal skades. Tænk over det.”

Oploadet Kl. 23:09 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer


9. november 2015

Per Nyholm om Pegida: “Glatnakker, iført sort læder, blander sig med ældre, udslidte mennesker.”

Jyllands-Postens Per Nyholm elsker EU og hader alt der besværliggør den multikulturelle utopi. Måske den mest vanvittige kommentar fra hans hånd – Er han virkelig tilbage?

“Havde Tyskland været, hvad Tyskland er, uden kansler Merkel? Næppe. … Nu har hun fået kant, udstyret med den opgave at finde en human og politisk holdbar løsning på flygtningeproblemet, som selvfølgelig er et problem, men også en udfordring, der kan vise sig, om den bliver håndteret rigtigt, at blive til fordel for et aldrende Europa. …

Mange danskere reagerer dansk, hvilket vil sige hjælpsomt og menneskeligt. Andre spytter efter flygtningene eller fører sig frem med et sprog uden lige siden 1930’erne og 1940’erne, den brune pests år. Blot er det ikke længere jøderne, der svines til, men muslimerne.

Mandag aften i Dresden. Omkring 10.000 såkaldt patriotiske europæere mod aftenlandets islamisering (Pegida) stimler sammen foran den genopførte Frue Kirke. … Glatnakker, iført sort læder, blander sig med ældre, udslidte mennesker.

Dresdens bedre borgere ser, så vidt jeg kan konstatere, ned på dette skrålende, angstfyldte pak.Tilbage sidder evneløse mænd på deres ølstuer, hvor de fortaber sig i hel- og halvnazistiske fantasier. Deres ligesindede findes over – alt i Europa, også i Danmark…”

(Er ist wieder da, 2015)

Som optakt til demonstrationen i Dresden ser jeg filmen ‘Er ist wieder da’ (Han er tilbage). Den begynder lystigt nok. Hitler vågner op i det genopbyggede Berlin og kan ikke finde rundt i trafikken. Den ender som advarende og bitter satire. … Er Hitler tilbage? Nej, men hans ånd huserer.

Oploadet Kl. 09:54 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper