28. september 2021

Racistisk grønlænder er ‘nationalkonservativ’: Kommunister er folkelige, uafhængige, ’sejeste diktator’

Aviser skriver ikke sig selv. Hver dag sidder journalister, og overvejer hvad de skal kalde personer, politikere og partier. Herunder tre nylige eksempler, fra henholdsvis Grønland, Chile og El Salvador.

Grønland: Pele Broberg, medlem af et parti grundlagt af socialdemokrat, associeres med nationalkonservatisme…

Når en Grønlandsk minister vil fratage danskere stemmeretten, så vælger Berlingske at associere hans parti med ‘nationalkonservatisme’. En besynderlig etiket for et parti, der er blev grundlagt af Hans Enoksen efter 36 års medlemskab af Siumut, Grønlands socialdemokrater.

“Han er kendt for sine hårdtslående ord. Nu er det slået officielt fast, at Pele Broberg ikke længere får lov til at være udenrigsminister efter en netop overstået regeringsrokade i Nuuk. … ‘Det er jo ikke meningen, at de, der koloniserede landet, skal have lov at bestemme, om de vil blive ved med det eller ej,’ sagde Pele Broberg, der er valgt for det nationalkonservative parti Naleraq.” (Berlingske, 27. september 2021)

Chile: Rodrigo Rojas Vade, venstreradikal associeres med folkelighed…

Når venstreradikal aktivist politiserer på baggrund af en løgn i Chile, så har han ingen ideologi, og er blot et ikon imod uretfærdighed, der stiller op på en folkelig liste med ‘uafhængige kandidater’. En liste der inkluderer trotskister og marxister.

“Rodrigo Rojas Vade blev kendt som Skaldede Vade, da han for to år siden førte an i de voldsomme sociale protester, der ganske kom bag på Chile og siden førte til, at landet nu er i gang med at skrive en helt ny og mere demokratisk forfatning. … Vade blev et ikon, som illustrerede uretfærdigheden i Chiles gennemprivatiserede, ultraliberale og meget ulige samfund, et levn fra Augusto Pinochets militærdiktatur, der ovenikøbet er sikret gennem den nuværende forfatning fra 1980. … Skaldede Vade var nærmest selvskreven, da han stillede op for Folkets Liste på linje med en række uafhængige kandidater. … Flovt måtte han erkende, at hans hensigt var at opbygge en heroisk politisk figur med canceren som platform.” (Anne M. Sørensen, Politiken, 26. september 2021

El Salvador: Præsident Nayib Bukele, indtil 2017 medlem af venstreradikale FMLN, sej diktator…

Selvom en præsident fifler med forfatningen, så nævnes det ikke at han indtil 2017 var aktiv i den politiske efterfølger til en kommunistisk oprørsgruppe af samme navn. USA kritiserer ham: ‘den sejeste diktator’.

“El Salvadors leder har udskiftet dommere og kaldt sig selv ‘den sejeste diktator’. … USA frygter, at ‘demokratiet er på tilbagegang’ i El Salvador. Det siger en ledende amerikansk embedsmand i det centralamerikanske land tirsdag ifølge The Guardian. Udmeldingen kommer, efter at USA for nylig satte fem salvadoranske højesteretsdommere på en liste over ‘udemokratiske og korrupte aktører’. Ifølge Jean Manes, der er chargé d’affaires ved den amerikanske ambassade i El Salvador, blev beslutningen taget, fordi de fem dommere tidligere på året vedtog, at El Salvadors præsident, Nayib Bukele, godt må stille op ved næste valg. … Bukeles parti Bukele ‘Nuevas Ideas’ sikrede sig tidligere på året flertallet i landets parlament. Ikke længe efter udskiftede partiet de fem dommere, der tager sig af forfatningsmæssige sager i højesteretten.” (Information via Ritzau, 22. september 2021)

(Nayib Bukele på Twitter, 2021: ‘Verdens sejeste diktator’)



27. september 2021

Politiken problematiserer ytringsfrihed på Facebook: ‘Et kæmpe problem, og vi er nødt til at fikse det’

Wall Street Journals afsløringer om Facebook inkluderer (det man kunne kalde) ‘øget ytringsfrihed for kendisser’, og den manglende censur blev MSM-vinklen. Herunder lidt fra Politikens opkog, der fokuserer på at Zuckerbergs kamp for at ‘tjene menneskeheden’ ikke er god nok, da meningspluralismen stadig råder eksempelvis i forhold til coronavirus – Interne notater: Zuckerberg har mistet kontrollen (kræver login). Artiklen er i øvrigt skrevet af journalist Jens Bostrup, der tilbage i 2017 fik skridttæsk af Lomborg for tendentiøs klimajournalistik.

“Mark Zuckerberg, Facebooks grundlægger, tog i marts det usædvanlige skridt at engagere sig med åben pande i en politisk kamp og sågar bruge sin magt som chef for verdens største sociale medieplatform til at overbevise sine brugere. Han satte sig som mål, at Facebook skulle omvende 50 millioner amerikanere til at lade sig vaccinere mod corona – et kontroversielt politisk spørgsmål i USA.

Interne dokumenter, som The Wall Street Journal har fået adgang til, viser imidlertid, at hans magt til at styre brugerne er begrænset. Facebooks forskere, der fulgte udviklingen, kunne se, at de opslag, der skulle promovere vaccinerne, blev oversvømmet med kommentarer, der talte i modsat retning.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og Unicef, der fik gratis annoncer for at promovere budskabet, var bekymrede for ’sværmen af antivaccinekommentatorer’, der forsøgte at undergrave deres budskaber.

Facebooks egne forskere kunne kun give dem ret. Stikprøver viste, at 41 procent af kommentarfeltet ved engelsksprogede opslag var egnet til at afskrække brugerne fra vaccination. De afskrækkende kommentarer blev set 775 millioner gange om dagen, viser et internt notat.

Facebooks forskere konkluderede, at den store andel af negative kommentarer kunne ændre brugernes opfattelse af vaccinens sikkerhed.

‘Det her er et kæmpe problem, og vi er nødt til at fikse det’, konkluderer notatet.

(Politikens vinkel: Trods gode intentioner, så lader Zuckerberg stadig meningspluralismen råde)

Oploadet Kl. 11:54 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer


24. september 2021

Klaus Wivel om bevægelser som MeToo, BLM og LGBT+: Deres mål er umiddelbart hæderværdige…

Lektor Marianne Stidsen har været en del i medierne, for imodsætning til de fleste af hendes meningsfæller, så tager hun ingen gidsler. Retorikken er lidt hårdere, og særligt de pæne liberale falder hurtigt fra. Justitias Jacob Mchangama bed mærke i en enkelt formulering, og tærskede langhalm på ‘Stidsens rablende konspirationsteori’, og kunne så indtage den behagelige midterposition mellem venstreekstremister og ‘den antiliberale anti-wokisme’.

Woke-eliten ostrakiserer systematisk konsensusbrydere med knyttet næve, alt imens ytringsfrihedens forsvarere, hænger sig i retorikken hos sidstnævnte. Klaus Wivel anmelder Marianne Stidsens ‘Køn og identitet’ i Weekendavisen – Identitetspolitik I: Med samme våben (kræver login).

“Stidsen kalder bevægelsen totalitær. Her affyres de helt store kanoner. Men er wokebevægelsen totalitaristisk, er den det med et meget lille t. Sandt nok har den en veludviklet vilje til at forlange censur og fyringer i lighedens hellige navn, men der skal mere til end en hudfarveopdelt Pride-demonstration på Nørrebro for at kunne imponere Stalin. En twitterstorm er ikke Gulag.

Det er bogens største skævhed. Stidsen taler varmt om dannelse og humanisme, men ejer ikke evnen til en vis selvkritisk ydmyghed, hvad angår hendes modstanderes evne til at tænke fornuftigt. Det er som at høre en punker spille kammermusik. Hendes udtalte foragt for regnbuefarvede flag og hendes forsvar for mænd i Norden, der er dømt for seksuelle overgreb, antager fanatismens skær. Her spejler hun sine fjender.

Når # MeToo, Black Lives Matter og LGBT+ er blevet så store bevægelser, skyldes det jo, at deres mål umiddelbart er hæderværdige: Hvem ønsker ikke, at alle behandles ligeligt? Det er blot metoderne, der halter. Men Stidsens touretteagtige tendens til at råbe Nordkorea, hvergang hun vil lave udråbstegn, kan få selv velvillige læsere – og det bliver nok de eneste, der læser denne bog – til at overveje, om ikke hendes fjender måske alligevel har noget at byde på.”

(Lektor Marianne Stidsen til TFS-debat, 2020; Foto: Youtube)


Kontrast: Rødt flertal på Journalisthøjskolen, Enhedslisten/Radikale størst, blot 0,7 pct. til DF/NB/SK

Kontrast har i denne uge ‘Skævhed i medierne’ som tema, og har eksempelvis afholdt et debatmøde med Bent Blüdnikow og Asger Juhl. Jeg har bidraget med en kommentar, og selvom jeg personligt er lidt træt af opinion, så er der også mere journalistiske artikler. Fra Kontrast.dk – Enhedslisten er største parti på Journalisthøjskolen.

“Folketinget havde set markant anderledes ud, hvis det var op til de journaliststuderende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX). Her er Enhedslisten det mest populære parti at stemme på med tilslutning fra 24,3 procent af de studerende set over de seneste tre år. Dermed har Enhedslisten erobret førstepladsen fra Radikale Venstre, mens SF har indtaget tredjepladsen.

Den borgerlige lejr er stadig repræsenteret på DMJX, hvor lidt over en femtedel tilkendegiver en stemme på et blåt parti. Men borgerligheden er ikke ligeligt fordelt. Der er nemlig kun symbolsk tilslutning til de mest indvandringskritiske partier, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Stram Kurs.

Det viser data, som løbende er produceret i forbindelse med skolens obligatoriske undervisning i statistik, og som Kontrast har bedt om indsigt i.”

(Grafik: Kontrast.dk)

“… selv når man for de senere år lægger Dansk Folkepartis tilslutning sammen med Nye Borgerlige og Stram Kurs, ligger de mest indvandrings- og islamkritiske partier kun til 0,7 procent. Blandt alle vælgerne fik de 13 procent af stemmerne ved folketingsvalget i 2019.”

Oploadet Kl. 13:09 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


17. september 2021

Fog & Pihl: Retssystemet har ’stærk politisk slagside’, når islamkritikere sigtes, og større medier går fri

Jeg afventer på fjerde uge datoen for den udsatte retssag, men jeg holder ikke vejret – processen er som bekendt en integreret del af straffen. Sagen mod Erik Høgh-Sørensen er måske det bedst tænkelig eksempel på politisering af retssystemet, og personligt har jeg mistet lidt af min tro på retsstaten. “With a little bit of common sense, you can lose a lot of innocence…” (Lemonheads, 2006).

Læserbrev af Trykkefrihedsselskabets Aia Fog og Michael Pihl i Jyllands-Posten – Ulige lynjustits rejser igen spørgsmål om politisering af retssystemet (kræver login).

“‘Der findes intet mere grusomt tyranni end det, som under lovens skjold og i retfærdighedens navn opretholdes,’ sagde Montesquieu. Manden, der i øvrigt prædikede magtens tredeling.

Fredag den 10/ 9 føjede den nordjyske DF-politiker Erik Høgh-Sørensen sig til den efterhånden lange række af islamkritikere, der i hastigt tempo sigtes, tiltales og dømmes efter straffelovens § 264 d om forbud mod offentliggørelse af billeder af personer i ydmygende situationer.

Erik Høgh-Sørensen blev dømt for på Twitter at have delt en video, hvor en muslimsk voldsmand udøver grov dominansvold mod en dreng i Sønderborg. Voldsmanden havde selv offentliggjort videoen af sin forbrydelse, som gik viralt og blev delt vidt og bredt – men tilsyneladende er det kun Erik Høgh-Sørensen, der straffes for det. Ophavsmanden til det tweet, Høgh-Sørensen delte, er hverken blevet afhørt eller sigtet.

… Det er ulighed for loven med stærk politisk slagside, når islamkritikere som Kim Møller, Jaleh Tavakoli, Steen Raaschou og nu Erik Høgh-Sørensen straffes for at offentliggøre billeder, f. eks. fra et muslimsk terrorangreb i Nice, mens statsstøttede medier som TV 2, Berlingske, B. T., Politiken og Ekstra Bladet frit kan bringe billeder af f. eks. George Floyds død eller af en tyrkisk agent, som står med armen sejrrigt i vejret ved siden af liget af Ruslands ambassadør, som han lige har dræbt.

Vi mener ikke, at medierne, små som statsstøttede, gør noget forkert. Tværtimod er det deres opgave at dokumentere virkeligheden, også når den er grum. Naturligvis inden for lovens rammer. Disse rammer skal være klare og forvaltes konsistent. Og det bliver de så langtfra.

For at sætte fokus på denne ulighed indgav Trykkefrihedsselskabet i april en politianmeldelse mod ovennævnte mainstreammedier, der nærmest på daglig basis gør præcis det samme, som Kim Møller og Høgh-Sørensen nu straffes for, men indtil videre har politimyndigheden i Odense afvist Trykkefrihedsselskabets politianmeldelse – uden begrundelse.

Uden begrundelse og demokratisk kontrol ser politi og ordensmagt dermed ud til at kunne fortsætte en politisk tendentiøs, ulige og i et demokratisk perspektiv stærkt problematisk retspraksis.

… Hvor retssystemer reduceres til politiske redskaber mod systemkritikere, skabes en hurtig glidebane mod tyranni og totalitære tilstande: Med politiserede retssystemer følger indgreb i ytringsfriheden og autoritær undertrykkelse af den frie debat. Den slags vil Trykkefrihedsselskabet aldrig ophøre med at bekæmpe.”

(Erik Høgh-Sørensen foran Retten i Hjørring, 10. september 2021: ‘Vi ses i Landsretten’)



7. september 2021

Bo Lidegaard anno 2021: ‘Vi skal lukke af for at beskytte demokrati og menneskerettigheder i Europa’

For seks år siden var Bo Lidegaard chefredaktør for Politiken, og fra lederplads skosede han ‘højrepopulister’, der ville lukke grænsen for indvandring fra Syrien. Han er blevet klogere, og det er da rart at den 63-årige dr.phil. nu endelig er kommet frem til samme konklusion, som den gennemsnitlige dansker. Interview med historiker Bo Lidegaard i Weekendavisen – Krigstræt: Med mur og pigtråd (af Christian Bennike).

“… Så haster vi videre til samtalens næste tema: migration og EUs ydre grænse. Her har 63-årige Bo Lidegaard nemlig ændret holdning. ‘Jeg er blevet hårdere,’ som han siger. For Europas demokratier kan slet ikke fungere uden en hård grænse, siger han nu. Derfor går det ikke, at enhver afghaner og marokkaner, der måtte stævne ud fra Libyens kyst og røre stranden på Lampedusa, de facto kan få et liv i Europa, enten fordi de har ret til asyl eller ikke kan sendes hjem igen. ..

‘Hvis ikke vi er meget konsekvente, meget hårde ved EUs ydre grænse, så vokser trafikken over Middelhavet med store humanitære konsekvenser. Det er derfor, det i dag er EUs politik, at Frontexbådene ikke sejler ud og samler folk op. Fordi jo flere man samler op, jo flere sejler ud, og jo flere drukner. Vi gør ikke problemet mindre ved at være bløde. Vi gør det værre.

Så vi skal lukke af. For at redde liv, men også for at beskytte demokrati og menneskerettigheder i Europa. Som Lidegaard formulerer det: ‘Menneskerettighederne er absolutte, og alle mennesker er lige meget værd – men alle mennesker har ikke samme betydning for os.’

– Det var jo det, man engang kaldte Fort Europa.. … Er det dér, vi er nu? Er det der, du er i dag? …

Ja, det er det.‘ Det var ikke ligefrem det, man kunne læse i Politiken, dengang Lidegaard skrev lederne. Jeg læser et af hans egne citater højt for ham, det er fra flygtningekrisen i 2015…

‘Jamen det er en ren tilståelsessag. Jeg mente dengang ikke, at man i praksis kunne lukke Europas ydre grænser. Det mener jeg i dag.‘”

(Bo Lidegaard i Politiken, 17. oktober 2015 – Weekendavisen, 3. september 2021)

Den værdibaserede udenrigspolitik, mange hylder, er jo i virkeligheden ideologisk. Og jeg tror ikke, ideologi er et godt grundlag at gå i krig på… Det er paradoksalt, vi lever i en tid, hvor vi arbejder så meget med at forstå kolonialismens arv og de spor, den har efterladt i vores samfund. Og samtidig trives en utrolig stærk fornemmelse af, at vi har et særligt ansvar for at intervenere og sikre de værdier, som vi selv lægger størst vægt på.” (Bo Lidegaard)



4. september 2021

Khader i advokatrapport: ‘Jeg er bevidst om mit køn og har nok en anden semantik end danske mænd’

I fredagens BT-podcast ‘Det, vi taler om’ var MeToo-krigeren Anne Kirstine Cramon fortørnet over, at referatet i Weekendavisen om advokratrapporten, gengav begge parters argumentation. Hun mente det var ‘cherrypicking’ – noget af en påstand, når hun ikke har læst den 54 sider lange rapport.

Weekendavisens Poul Pilgaard Johnsen var den voksne i selskabet, og forklarede på forskellige måder, at han jo var journalist, og blot skulle lægge sagen frem, så læsere selv kunne tage stilling. Aktivister anerkender ganske enkelt ikke objektiv nyhedsjournalistik. Fra Weekendavisen – Naser Khader: Den hemmelige rapport (kræver login; af Poul Pilgaard Johnsen).

Rapporten er en gengivelse af udsagn fra de kvinder, som Plesner har interviewet, ledsaget af Naser Khaders og hans advokats kommentarer til hver enkelt sag plus udsagn fra et antal ‘vidner’. Vidner i gåseøjne, fordi der ikke er tale om førstehåndsvidner eller det, som man i retlig forstand forstår som vidner. I rapporten er der typisk tale om veninder eller familiemedlemmer, som kvinderne efterfølgende har fortalt om episoderne. …

Af rapporten fremgår det imidlertid, at Naser Khader under orloven er blevet opereret for et mavesår, som havde bredt sig. Han får selv det sidste ord i en længere forsvarstale, som er vedlagt rapporten: ‘Det er ikke nyt og bestemt ingen hemmelighed, at jeg har været sammen med mange kvinder. Jeg elsker kvinder, og jeg elsker kvindeligt selskab. Det er ikke ulovligt at være glad for kvinder og omvendt. Langt de fleste af mine kvindelige bekendtskaber har SELV henvendt sig til mig (som er tilfældet i de her sager), men jeg har ikke sagt nej til enten at mødes med eller være intim med kvinderne, også selvom jeg i flere tilfælde ikke vidste ret meget om dem,’ skriver han.

Og så til slut denne bemærkning: ‘Jeg føler mig dansk, og mine børn er kristent konfirmeret, men jeg er bevidst om mit køn og har nok en anden semantik end danske mænd.’.”

(Naser Khader i reklame for De konservative, 2020; Foto: Facebook, udsnit)

“… Vær også opmærksom på de budskaber, du sender ud. Jeg har da aldrig mødt en mand som dig. Jeg opsøgte dig af helt andre grunde, end du troede. Har ikke sendt nogle budskaber, der kunne misforstås. Vores verdener er måske bare vidt forskellige. (‘Y’, et af ofrene citeret i advokatrapport)



2. september 2021

Ole Nørskov om ‘kønsdysfori’: Smitter på samme måde som selvskade ‘og andre psykiske sygdomme’

“Biologisk køn er ikke et spektrum. Der findes to. Det ene køn producerer ægceller. Det andet køn producerer sædceller.”, skrev journalist Ole Nørskov, da han fornyligt sprang ud som kritiker af ‘transideologi’. Her kalder han sig også venstreorienteret, omend de ord han sætter på analysen, næppe giver ham kredit i det venstreradikale queer-miljø. Ole Nørskov kommenterer LGBT-debatten hos POV International – Kære Mette Frederiksen: At lade børn gennemgå puberteten er ikke omvendelsesterapi.

“Vi har gennem de seneste år i den vestlige verden oplevet en eksplosion i antallet af børn og unge, der lider af kønsdysfori. ​​Foreningen LGBT+ Danmark definerer kønsdysfori som ‘følelsen af ubehag, der optræder når ens krop, CPR-nummer eller fremtræden ikke stemmer overens med ens egen kønsforståelse’. …

For bare 15-20 år siden var kønsdysfori en nærmest ukendt sygdom hos piger. Men meget tyder på, at det nu ’smitter’ på samme måde, som vi tidligere har set det med selvskade, anoreksi, bulimi og andre psykiske sygdomme. Mange af de ramte har i forvejen andre diagnoser – f.eks. er autisme udbredt i denne gruppe. …

Man kalder det ‘affirmative therapy’ – bekræftende terapi. Kønsdysfori er i denne optik ikke en mental sygdom. Barnet er født i en forkert krop. Det er ikke – som med anorektikere – barnets selvbillede, man skal arbejde med. Man skal omvendt modificere kroppen til at passe til selvbilledet.

Puberteten ændrer menneskers kroppe. Piger udvikler for eksempel bryster og får bredere hofter. Det er derfor sværere for den 13-årige pige at ’skifte køn’ og faktisk komme til at ligne en mand, hvis hun først gennemgår en naturlig pubertet. Derfor er det næste skridt i bekræftende terapi, at man hjælper pigen til at undgå puberteten.

Det største problem med denne ‘bekræftende’ tilgang er, at alt tyder på, at hovedparten af de børn, der lider af kønsdysfori, ville finde sig til rette med deres medfødte kroppe, hvis de fik lov til at gennemgå deres pubertet. … Puberteten ændrer nemlig ikke kun kroppen, den ændrer også hjernen.”

Jeg er venstreorienteret. Det betyder, at jeg ønsker at leve i et samfund med lav ulighed. Et samfund med plads til alle. Jeg er så meget feminist, som en mand nu kan blive. Jeg er lykkelig for #MeToo-bevægelsen. Jeg er antiracist (det har jeg heldigvis tilfælles med langt de fleste). Jeg ønsker kun godt for LGBTQ+-personer.

Men jeg er også rationalist, realist og skeptiker. Det vil sige, at jeg ikke mener, noget er forkert, fordi Henrik Dahl eller Søren Espersen siger, at det er rigtigt.

Når jeg vælger at kritisere transideologi, kommer jeg på hold med blandt andre de reaktionære kristne i USA. Det er ubehageligt, men jeg lever med det. Store dele af ‘venstrefløjen’ i USA og resten af den engelsksprogede verden støtter transideologi. Det bliver ideerne ikke bedre af. (Ole Nørskov, POV International, 16. august 2021)

Oploadet Kl. 01:22 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


1. september 2021

De Gaulle (’59): “Try to mix oil and vinegar. Shake the bottle. After a second, they will separate again.”

Seneste udgave af ‘Kampen om historien’ på P1 havde Charles de Gaulle som emne, og her afviste Adam Holm, Karin Mørch (DR) og Aske Munck (Weekendavisen), at han havde sit lige i moderne fransk politik. Marine Le Pen blev nævnt, men det blev hurtigt affejet af Aske Munck: Hun var ikke patriot, men en hadende populist, der tilhørte den ekstreme højrefløj. Et fint afklarende Charles De Gaulle-citat nederst i denne post.

Aske Munck, Weekendavisen: Nationalstaten spiller en kolossal rolle for De Gaulle, og det var også derfor han var meget bekymret for den føderalistiske tanke, der jo var hele grundlaget for EF… Det var han stærkt modstander af. Han havde det der berømte citat, hvor han sagde: Det bliver aldrig til noget, for man kan ikke lave omelet af hårdkogte æg. Det hårdkogte æg er i hans optik her naturligvis nationalstaten.

Aske Munck: Macron angriber Marine Le Pen for at påberåbe sig arven efter de Gaulle, og det citat, hvor han omtalte araberne, folk i jalabiyas, folk som aldrig nogensinde bliver franske – er jo blevet brugt ekstremt meget af den ekstreme højrefløj i Frankrig. For ligesom at tale om, at han ikke brød sig om udlændinge. … Der er bare en vigtig ting i det, at de Gaulle nok ville have været ret uenige i Marine Le Pens opfattelse af…

Adam Holm, P1: – historiske udlægning.

Aske Munck: Ja, præcis ik’. Også hendes opfattelse af nationalstaten, som han siger: Patriotisme er at elske sit eget folk, populisme, det er det modsatte – det er at hade alle andre. Der kan man godt høre hvor han ligger sig i forhold til en person som Marine Le Pen.

(Collage: Charles De Gaulle & Marine Le Pen)

Charles De Gaulle (i brev til Alain Peyrefitte om tilbagetrækning fra Algeriet), 1959

“It is very good that there are yellow French, black French, brown French. They show that France is open to all races and has a universal vocation. But [it is good] on condition that they remain a small minority. Otherwise, France would no longer be France. We are still primarily a European people of the white race, Greek and Latin culture, and the Christian religion.

Don’t tell me stories! Muslims, have you gone to see them? Have you watched them with their turbans and jellabiyas? You can see that they are not French! Those who advocate integration have the brain of a hummingbird. Try to mix oil and vinegar. Shake the bottle. After a second, they will separate again.

Arabs are Arabs, the French are French. Do you think the French body politic can absorb ten million Muslims, who tomorrow will be twenty million, after tomorrow forty? If we integrated, if all the Arabs and Berbers of Algeria were considered French, would you prevent them to settle in France, where the standard of living is so much higher? My village would no longer be called Colombey-les-Deux-Églises but Colombey-les-Deux-Mosquées.” (Charles De Gaulle til Alain Peyrefitte, 1959)

Oploadet Kl. 02:07 af Kim Møller — Direkte link46 kommentarer


28. august 2021

Jakob Sheikh, journalist: Islam er ‘en opdigtet fjende’, vi skal acceptere ‘en vis grad af jihadistisk vold’

“Det er et statsopbyggende projekt, som i sin grundidé er konstruktivt.”, skrev den daværende Politiken-journalist Jakob Sheikh om Islamisk Stat tilbage i 2015. Senere blev han rådgiver for justitsminister Søren Pape Poulsen, og nu har han så udgivet endnu en apologetisk bog om jihadisme. Her folder han sig ud i et interview med Weekendavisens Mads Staghøj – Den rationelle fjende.

“I sin nye bog tager journalisten Jakob Sheikh livtag med krigen mod terror og opfordrer os til at lytte til jihadisterne. …I sin nye bog, der bærer den usminkede titel Vi tabte – Hvordan jihadismen besejrede Vesten, der udkommer i anledning af tyveåret for 11. september, går Sheikh ufortrødent linen ud: Glem de barbariske selvmordsterrorister drevet af blind religiøs vrede og ødelæggelsestrang. Jihadismen er ikke alene konstruktiv, den er ‘dybt meningsfuld’…

Læg dertil mediernes bidrag til den offentlige samtale siden 11. september, hvor muslimer over en bred kam begyndte at blive fremstillet som en sikkerhedstrussel. Ifølge Sheikh har det skadet pluralismen og i sidste ende demokratiet.

‘… Muslimer betragtes ofte som en femtekolonne i samfundet. Derfor har vi gjort hele det muslimske mindretal til omdrejningspunktet for vores terrorforebyggelse. Det har betydet, at vi har forebygget radikalisering alt for bredt med en ufokuseret indsats, hvor kræfterne ikke rettes præcist nok mod dem, der kan udgøre et sikkerhedsproblem,’ siger Jakob Sheikh.

‘… På det nationale plan er vi nødt til at gøre op med forståelsen af, at ‘islamisk kultur’ i sig selv er en national sikkerhedstrussel.

– Du skriver, at vi bliver nødt til at acceptere en vis grad af jihadistisk vold i vores samfund i fremtiden.

Hvorfor dog det?

‘Det er vi nødt til – ligesom vi accepterer et vist niveau af andre forbrydelser. Vi er nødt til at gøre op med, at vi skal udrydde et fænomen, som i sin natur er uudryddeligt. …”

(Collage: Jakob Sheikh, tidligere Politiken, tidligere rådgiver for Justitsminister Pape Poulsen)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper