2. oktober 2020

Forskellen på venstreorienteret POV International-aktivisme og borgerlige Berlingske: 74 minutter…

Natten til i dag proklamerede Donald Trump på Twitter, at han er ‘tested positive for COVID-19’. En gave til Trumps modstandere, der her virkelig kan score billige point. Jeg forventet intet andet af venstreorienterede blogs, og ville uden tvivl angribe mine politiske modstandere på samme måde, hvis jeg fik chancen. De der venstreorienterede blogs eksisterer ikke i praksis. Venstrefløjsaktivister arbejder på statsmedier, venstrefløjsmedier med statslig mediestøtte eller… et hæderkronet borgerligt dagblad.

‘Han hånede Biden for at bære maske – Nu er han selv testet positiv’ (POV International, Facebook, fredag kl. 10.56)

‘Han hånede Biden for at gå med mundbind og være coronabange. Så svarede virussen igen’ (Poul Høi, Berlingske, fredag kl. 12.10)

(Professor Svend Brinkmann, vinder af DR’s formidlingspris 2015, 2. oktober 2020)

“The briefing transcript shows that Trump did not say people should inject themselves with bleach or alcohol to treat the coronavirus. He was asking officials on the White House coronavirus task force whether they could be used in potential cures.” (PolitiFact, 24. april 2020)



1. oktober 2020

For Biden & MSM er militante antifa blot ‘en ide’: Kræver Trump tager afstand fra antifas modstandere

Tirsdagens Trump/Biden-debat illustrerer meget godt den ideologiske blindhed, der præger centrum/venstre, og ikke mindest deres medier. Efter måneder med venstreradikale optøjer i regi af Black Lives Matter og diverse antifa-grupperinger, kan Biden stadig neglicere problemstillingen: Antifa er blot ‘en ide, ikke en organisation’. Omvendt med Trump. Han skal stå til ansvar for enhver modstand, og selv private vagtværn er problematiske. Altså, ikke folk der hærger midtbyer, men folk der vil stoppe folk der hærger midtbyer.

I den omtalte debat blev Trump bedt om at tage afstand fra Proud Boys, som man kunne kalde ‘en godartet hooligan-gruppering’. De er ikke racister, går ind for lov og orden, men er omvendt ikke bleg for at konfrontere antifa’erne. Det sidste er et problem for centrum/venstre, der definerer enhver modstand mod selverklærede ‘antifascister’ som værende fascisme. Trumps ‘Stand back and stand by’ chokerer dem, men hvorfor egentligt. Hvis ‘defund police’-revolutionære får magten på gaden, så bliver der ikke plads til at være uenig med antifa. Det er kun nogle uger siden Proud Boy Aaron Jay Danielson blev myrdet af BLM-støttende venstreradikal i Portland.

De danske medier kalder Proud Boys for ‘hvide nationalister’ eller white supremacister’, og så slap de også denne gang for at undersøge sagen. En professor, som i øvrigt er sort, anslår at mellem ti og tyve procent af Proud Boys er ‘people of color’. Tidligere har et samoansk medlem været i medierne, og man skal være ideologisk blind, for at ikke at undre sig over, at gruppens leder er mørklødet. Stram op!

(Enrique Tarrio, leder af Proud Boys, MSM’s ‘White supremacist’-leder)

“… Proud Boys, som er sådan en white supremacy-gruppe (BT-journalist Sanne Fahnøe, 30. September 2020)

“Enrique Tarrio, their overall leader, is a Black Cuban dude. The Proud Boys explicitly say they’re not racist,’ Mr. Reilly told The Washington Times. ‘They are an openly right-leaning group and they’ll openly fight you — they don’t deny any of this — but saying they’re White supremacist: If you’re talking about a group of people more than 10% people of color and headed by an Afro-Latino guy, that doesn’t make sense.'” (Wilfred Reilly til Washington Times, 30. September 2020)

“Proud Boys beskriver sig selv som ‘vestlige chauvinister, der nægter at undskylde den moderne verden’ og blev introduceret af gruppens daværende leder og medstifter af mediet Vice, Gavin McInnes, i 2016. I begyndelsen af gruppens levetid associerede den sig med alt-right-bevægelsen, men i 2017 begyndte McInnes at tage afstand fra den del af den højreradikale bevægelse. Forklaringen lød, at mens alt-rights hovedfokus lå på race, lagde Proud Boys, som i dag har to sorte ledere øverst i organisationen, sit fokus på et opgør med ‘politisk korrekthed’, med ‘hvide menneskers skyldfølelse’ og på modstand mod indvandring.” (Politiken, 1. oktober 2020)

(Tusitala ‘Tiny’ Toese, 24-årig samoaner, aktiv i Proud Boys; Foto: Youtube)

Oploadet Kl. 10:31 af Kim Møller — Direkte link91 kommentarer


30. september 2020

Flemming Steen Nielsen om Trump: “… har vist sig at være en af de største amerikanske præsidenter”

Det nytter ikke at følge de danske mediers dækning af den igangværende valgkamp i USA. Her til formiddag havde talte TV2 News med reporter Jesper Zølck, der mente Trumps ‘Stand back and stand by’-kommentar til højreorienterede var noget nær en opfordring til vold. Intet on AFA eller venstreradikale organisationer, blot henkastet bemærkning om at et et lille mindretal havde lavet ballade ved BLM-demonstrationer. Dr.phil. Flemming Steen Nielsen kommenterer Trumps første fire år hos Critique – Derfor bør vi håbe, at Trump opnår genvalg.

“Efterhånden som jeg bemærkede, at et stor flertal af akademikere, politikere, venstreaktivister, Wall Street bankfolk, tænketanke, medier og underholdnings-industriens folk var rørende enige om at frakende denne Donald Trump enhver menneskelig og politisk værdi, så vaktes min mistro og interesse. Derfor har jeg i nogle år studeret fænomenet Trump ret grundigt – med henblik på hans meninger og beslutninger snarere end hans frisure og accent. Min konklusion er at han, så langt fra at være destruktiv, ubegavet og løgnagtig, allerede har vist sig at være en af de største amerikanske præsidenter.

Det eneste, de fleste mennesker ved om Trump, er at ‘han er løgner’. For mig at se lyves der mere om ham, end han selv lyver; og i en meget vigtig henseende lyver han ikke – nemlig i den forstand i hvilken de fleste andre politikere lyver. Typiske politikerløgne er: At love vælgerne noget, som notorisk aldrig nogen sinde kunne opfyldes; at love noget, man på ingen måde har til hensigt at opfylde; eller at udstede løfter under valgkampen, man så ikke opfylder, når man er valgt, selvom de godt kunne realiseres. Så vidt jeg kan se, er Trump enestående hvad angår både hans løfters klarhed og den energi, han har lagt i at indfri dem…

For eksempel lovede han at nedsætte skatterne; og hurtigt fik han The Tax Cut and Jobs Act of 2017 gennem Kongressen – med det resultat han havde forudsagt: Nye firmaer skabtes og dermed millioner af nye arbejdspladser (ikke mindst sorte og latinamerikanere nød godt af disse muligheder skabt af ‘racisten’ Trump). Firmaer som præsident Obamas industrifjendtlige politik havde fået til at flytte produktionen til tredjeverdenslande, begyndte at vende tilbage. I det hele taget medførte skattelettelserne et generelt økonomisk opsving og forøgede produktiviteten, beskæftigelsen og lønningerne – tilsyneladende uden at reducere skatteprovenuet…

Trump lovede også en ny energipolitik, og han indførte straks en sådan. Man trådte ud af den patetiske Pariseraftale, og Obamas kostbare antifossil-politik afløstes af frihed til at udnytte nye udvindingsmetoder, hvilket førte til, at USA nu er energieksportør – hvorved landet frigøres fra mellemøstlige oliediktaturers jerngreb. …

Han lovede at håndtere problemet med Nordkorea – og gjorde det faktisk. Folk synes at glemme, at der for tre år siden herskede en udbredt frygt for, at Nordkorea ville ramme vestlige baser eller byer med kernevåben. Hvorfor hører vi efter Trumps samtaler med Kim Jong-un ikke mere om dette?

… Tidligere præsidenter havde lovet at flytte den amerikanske ambassade til Jerusalem, men havde fundet det ‘umuligt’ at gøre dette. Trump gjorde det bare.

… Trump har afskaffet flere love og regler end nogen anden nyere præsident og arbejder på en lovgivning, der forbyder afgåede politikere og bureaukrater at slå sig ned som lobbyister de første fem år.

De Magtfulde starter krige for at bringe demokrati til Mellemøsten. De Forsvarsløse udkæmper disse krige og bliver dræbt i dem. Trump er den første amerikanske præsident i lang tid, der ikke har startet en krig. Han knuste ISIS ved snusfornuftigt at lade de militære ledere på stedet bestemme taktikken i stedet for Pentagon.

… Er Trumps politik ødelæggende for globaliseringen? Hvis man ved ‘globalisering’ forstår en bevægelse i retning af en multikulturel utopi, dvs. afskaffelse af nationale grænser og traditionelle kulturer og koncentrationen af politisk magt i overnationale organisationer evt. kombineret med en verdensregering, så deler jeg Trumps afvisning af denne. Mener man derimod med dette udtryk den frie udveksling af ideer og varer mellem individer og lande i en global markedsøkonomi, så deler jeg hans begejstring for den. Den har jo løftet milliarder af mennesker ud af ekstrem fattigdom på bare et par decennier.

Men forudsætningen er selvfølgelig ‘a level playing field’, som det ofte udtrykkes. Liberalistiske økonomers og EU-politikeres klager over, at Trump skader verdensøkonomien ved at indføre told på visse varer fra visse lande, er efter min mening unfair og hyklerisk. De må dog f.eks. vide, at EU har pålagt amerikanske biler en told på 10% imod 2,5% den anden vej. Er det for resten ‘protektionisme’ at modarbejde virkninger af tidligere protektionisme fra visse handelspartneres side? Er det ikke snarere protektionisme, når lande understøtter visse erhverv eller holder arbejdslønnen kunstigt lav? Og er det ikke ganske fair, at Trump korrigerer for sådanne urimeligheder? Han udtrykte for resten sin fundamentale liberalisme fint i de ord, der fik C7 ministrene til at gyse: ‘No tariffs, no barriers. That’s the way it should be. And no subsidies.’

Der er mange gode grunde til at håbe på, at Donald Trump vinder en klar sejr den 3. november.

(Præsident Donald Trump i tv-debat med Joe Biden, 30. september 2020; Foto: Politico)

Oploadet Kl. 11:47 af Kim Møller — Direkte link36 kommentarer

Om radikalt hykleri: Hvorfor er det okay ‘at bolle 15-årige muslimer, men ikke 15-årige vestjyder’

Baastrups vinkel er helt oplagt, men det afholder ikke BT fra gøre radikale Samira Nawa til den angribende. Her lidt fra en klumme af Søren Baastrup på Avisen.dk – Søren Baastrup: Venstrefløjens klamme dobbeltmoral (16. september 2020).

“Dobbeltmoral. I ordbogen er det defineret som ‘en indstilling der fordømmer visse forhold og samtidig accepterer visse andre, lige så forkastelige forhold’.

En af de få politikere, der overfor B.T. tog afstand fra Jeppe Kofods handlinger, var Det Radikale Venstres ligestillingsordfører Samira Nawa. Hun mente, at den borderline-pædofile sex-akt i det vestjyske burde diskvalificere Kofod til at være minister.

Men … nu er det om at holde tungen lige i munden. For samme Samira Nawa er også en af Inger Støjbergs største kritikere, og har gentagne gange kritiseret, at Støjberg adskilte asylansøgende, muslimske ægtepar, selvom ‘kvinden’ var blot 15-16 år og manden mindst dobbelt så gammel.

Hvorfor det er okay at bolle 15-årige muslimer, men ikke 15-årige vestjyder, står hen i det uvisse.

(Radikale Samira Nawa mener Socialdemokraterne er hykleriske, jf. BT, 29. september 2020)



29. september 2020

Blüdnikow anmelder Krautwald-bog: “Hans ideologiske tilgang er, at venstrefløjen agerede defensivt..”

Bent Blüdnikow har anmeldt en bog af Charlie (Emil) Krautwald, der for få år siden var en del af ‘Produktionskollektivet Opbrud’. Et AFA/Redox-spinoff med AFA-leder Andreas Rasmussen og Redox-fotograf Rasmus Preston.

Krautwald var i sine yngre år aktiv i Socialistisk Ungdomsfront, og har flere anholdelser på CV’et, blandt anden, da han 2009 anvendte dæknavnet ‘Comandante’. Gruppen kaldte han ‘Kommando Abu Ali Mustapha’, opkaldt efter en ledende PFLP-terrorist med ti bombeattentater på samvittigheden. Han har tillige haft tæt kontakt til Internationalt Forum, hvor Blekingegadebandens Thorkil Lauesen opererer bag facaden.

Fra Berlingske.dk – Anm: Engang gik den danske venstrefløj i uniform med skrårem (kræver login).

“Historikeren Charlie Krauwalds bog ‘Kamp Klar!’ er blevet til en fascinerende beretning om koryfæer og fodfolk på den militante venstrefløj, fra 1930erne og frem, til nogle af dem i 1941 blev involveret i frihedskampen. …

Charlie Krautwald omtaler 145 aktioner mellem 1930 og 1939, men der var sandsynligvis langt flere, som blot ikke blev registreret af politi og medier. KUerne trak i militærøj med sorte skjorter, høje støvler og skrårem, hentet fra den fascistiske mode syd for grænsen, mens venstre-fløjen var iført uniformer med lange støvler, kasketter og til tider skrårem. Antifascistisk Kampforbund havde ‘lange, sorte støvler, sorte spidsbenklæder, sort skjorte og sort kasket.’ Man hilste ofte med knyttede næver og opfordring til vold. En del af den antifascistiske bevægelse brugte tre pile som logo; et logo, der også anvendes i dag af Antifascistisk Aktion – eller Antifa, som organisationen også kaldes.

… Den venstreradikale aktivisme forblev numerisk en lille gruppe koncentreret i København, men var med til at præge tiden. Grupperne havde navne som Antifascistisk Aktion, Ordensværnet og Jernfronten. Charlie Krautwalds bog er dybt fascinerende, ikke mindst i vores nutid, hvor vi ser venstreradikale miljøer igen lave vold i gaderne og atter kalder sig Antifascister. …

Og netop som man fryder sig over en bog, der med grundige kildestudier afdækker en væsentlig og overset del af vores Danmarkshistorie og rykker ved vores grundfortælling om 1930erne… så kører forfatteren størstedelen af sin forskning i grøften med en venstreorienteret tilgang til emnet.

Hans ideologiske tilgang er, at venstrefløjen agerede defensivt, fordi højreradikalismen var på fremmarch i Europa, og at ‘antifascismen udgør ikke i sig selv nogen politisk ideologi’, men er blot en politisk og moralsk opposition til fascismen. Mens han anskuer højrefløjen som ideologisk med blikket stift rettet mod fascismens og nazismens succeser, fremstår venstrefløjen som ikke alene defensiv, men også afideologiseret.

Derfor er det også vanskeligt for Charlie Krautwald at forklare, hvorfor så mange ‘antifascister’ kunne mobiliseres, når fascismen i Danmark var relativt svag. Forklaringen ligger dog lige for, nemlig at venstrefløjen ikke kun var defensiv og ikke kun pragmatisk styret af kampen mod den fremvoksende fascisme, for venstrefløjen var også ideologisk og styret af håbet om en kommunistisk utopi, og det var denne utopi og støtten til Moskva, der drev entusiasmen frem på den aktivistiske venstrefløj. …

Denne manglende erkendelse af antifascismens kommunistiske utopisme får Charlie Krautwald til at konkludere, at i forbindelse med den antifascistiske kamp efter 1935 blev ‘demokrati et plusord for de revolutionære’. Derfor kunne de radikale antifascister ifølge Krautwald sagtens forene et grundlæggende revolutionært verdenssyn med en taktisk demokratikamp: ‘I modsætning til fascisterne arbejdede kommunisterne og de revolutionære socialister ligesom socialdemokraterne i deres egen selvforståelse for en demokratisk samfundsudvikling.’. …

Det er en renvaskning af både kommunister og revolutionære socialister og ville komme som en overraskelse for dem selv. … Der er tale om en tendentiøs udlægning, som må skyldes, at også historiestudiet, som så mange andre universitetsstudier – og som blandt andre LA-politikeren og forfatteren Henrik Dahl har peget på – er blevet overtaget af venstrefløjen.

… Anmeldere er ikke ufejlbarlige, og læsere af Weekendavisen vil bemærke, at avisens historieanmelder, Claus Bundgård Christensen, giver samme bog en fin anmeldelse. Samme anmelder er nævnt i Charlie Krautwalds forord for sin opbakning og kritiske indspil til manuskriptet. Det er vist nyt, at folk, der takkes i bøgers forord, også anmelder samme værk.

(Collage: Charlie Emil Krautwald, Universitetet i Agder, Norge)



24. september 2020

Tidligere nyhedsvært til Gotfredsen: ‘Håbløst umoderne’ at kræve balance, modige Linde baner vejen…

Sexisme-debatten raser, og som en debattør pointerede på Radio4 i går, så er ‘alle’ kvinder udsat for sexisme i ‘en eller anden grad’. Patriarkatet undertrykte kvinder, og alle mænd er klamme svin… i en eller anden grad. Samme pointe har journalist Lotte Thor Høgsberg (tidligere Thor-Jensen) i en kommentar, hvor hun går i rette med Sørine Gotfredsens afbalancerede indlæg.

Lotte Thor et bedst kendt som tv-journalist, men er også ‘kandidat i minoritetsstudier & diskursanalyse’. Som tidligere forside-model for diverse mandeblade har hun tiltrukket sig en del opmærksomhed, men jeg husker nu bedst hendes 2006-interview om de ’10-12 gange’ hun er stødt på fartbøller i trafikken, der tilfældigvis havde ‘anden etnisk baggrund end dansk’. Herunder BMW-ejeren, der truede hende med tæsk og tilføjede: “Prøv lige at hør her, din luder.” Kommentar fra Berlingske.dk – Sørine Gotfredsen, du er håbløst umoderne (kræver login).

Sørine Gotfredsen, hvad vil du dog med din kommentar i søndags i Berlingske? Illustrere at du er håbløst umoderne? Beklager, men at hævde, som du gør, og jeg citerer dig, at ‘diskussionen er også kendetegnet ved, at de fleste reelt ikke ved, hvad den egentlig rummer, da den i høj grad næres af medvind og ren stemning,’ er forkert og umoderne. Diskussionen rummer alt det, vi godt ved, desværre er ægte. Tiden er til modige kvinder, og det kræver mod at sige fra over for underlødige bemærkninger og skadende handlinger.

Mod til at ændre adfærd! Du forsøger at skabe en diskussion om mod, men det lykkes ikke. For mod er det, Sofie Linde viste. Hun baner vejen for nye, bedre tider…

Handlinger kan få konsekvenser. Det er vores børns fremtid, vi former nu.

(Lotte Thor Høgsberg, tidligere Thor-Jensen, som 21-årig nyhedsvært i 1992; Foto: Youtube)

“Den proportionsforvrængede debat har ikke blot på malplaceret vis genoplivet udenrigsminister Jeppe Kofods 12 år gamle sag om seksuelt samvær med en 15-årig pige. Diskussionen er også kendetegnet ved, at de fleste reelt ikke ved, hvad den egentlig rummer, da den i høj grad næres af medvind og ren stemning. Derfor er det en misforståelse at opfatte Sofie Lindes opførsel som udtryk for mod. Snarere illustrerer den vor tids magtfulde medløberi. En ting er nemlig, at Sofie Lindes ord faldt i et selskab af komikere, skuespillere og mediefolk, der på rygraden ved, hvordan man bliver på den progressive banehalvdel, hvor krænkede kvinder for tiden står højt i hierarkiet. Noget andet er, at Linde stort set ingenting sagde. Vi fik en anekdote fra en julefrokost, som ingen kan kontrollere, og da hun ikke vil sætte navn på den, hun anklager, har Linde primært lært os, hvordan det medieeksponerede individ uden at tage et reelt ansvar for egne ord med stor effekt kan koble sig på dyrkelsen af det såkaldt ’strukturelle problem’. Tanken om dette – altså, at visse magtforhold eksisterer, uden at vi nødvendigvis tænker over det – præger tidens diskussioner om racisme, kønsdiskriminering og minoriteter og giver den enkelte mulighed for omkostningsfrit at skyde efter en slags usynlig fjende. … De gør sig selv til en front af upersonlig bitterhed, der lægger en dyne af splid og offermentalitet hen over landet her, og som naturligvis i urimelig grad mistænkeliggør mandekønnet som sådan.” (Sørine Gotfredsen, Berlingske, 20. september)



20. september 2020

Mads Fuglede om Trump: “Han har fortjent Nobels fredspris for at have bragt mere fred og stabilitet…”

Selvom det kunne være sjovt at se Donald Trump holde en takketale for Nobelkomitéen i Oslo, så skal man huske på, at prisen ikke er noget i sig selv. Arafat fik prisen for ‘mindre terror’, Gore for klimaangst og Obama for sin pigmentering. Skøn kommentar af Mads Fuglede i Berlingske – Giv Donald Trump Nobels fredspris.

“Da Trump flyttede den amerikanske ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem i slutningen af 2017, blev jeg inviteret til at tale om det i et par af de større danske medier. Det var en underlig oplevelse, fordi præmissen begge steder var, at vi skulle tale om, hvorfor Trumps beslutning ville være så forfærdelig for Mellemøsten. Jeg husker, hvordan jeg til begge sagde, at jeg ikke kunne deltage på den præmis, og spurgte til, om de var klar over, at Præsident Obama også ønskede at flytte ambassaden til Jerusalem, men at jeg ikke kunne mindes, at man havde dækket det forfærdelige i dette ønske.

Allerede i 1995 havde Kongressen lovgivet om at flytte ambassaden, men forskellige præsidenter havde valgt at udskyde beslutningen… Adam Holm mente på Facebook, at det afslørede, at Trump ikke bare var galt afmarcheret, men decideret gal (i betydningen vanvittig.)

… Mellemøsten glemte at eksplodere. Faktisk blev området så roligt, at Israels premierminister Benjamin Netanyahu lige har været i Washington D.C. sammen med udenrigsministrene fra Bahrain og Forenede Arabiske Emirater for at underskrive en fredsaftale mellem de tre lande. … Denne aftale er den bedste nyhed fra regionen i flere generationer. Skulle man tro.

Men sådan så man ikke på det hos hverken CNN eller Politiken, for bare at nævne to. Her kunne man berette, at aftalen var meget ligegyldig og en måde, hvorpå man lod, som om konflikten var slut. Ritzaus telegram handlede også mere om, hvordan fredsaftalen var en art hån mod palæstinenserne.

Jeg har aldrig været begejstret for Trump. Men det her er simpelthen forrykt.

… Kender man bare lidt til nobelkomiteens politiske observans, er det selvfølgelig utænkeligt, at Trump nogensinde vil få Nobels fredspris. Che Guevara vil få den posthumt, før det sker. Men det er egentlig en skam. For en gangs skyld siger Trump noget sandt. Han har fortjent Nobels fredspris for at have bragt mere fred og stabilitet til en region, hvor begge dele er en mangelvare.”

(Overskrift på BT.dk efter præsidentvalget i 2016: Frygter 3. verdenskrig efter Trump-sejr…)

Apropos

Donald Trump er gal. Ikke bare galt afmarcheret. Hans beslutning om at anerkende Jerusalem som Israels retmæssige hovedstad er så monumentalt forrykt at jeg har brugt det forgangne døgn på at gispe efter vejret. Man skal vide meget lidt om Mellemøsten for at forstå at Jerusalem er et afgørende stridspunkt i den israelsk-palæstinensiske konflikt. … Never mind, at USA endegyldigt lukker og slukker for muligheden af en genoptaget fredsproces… Indrømmet, det er useriøst at betegne ham som ’gal’. Jeg ved bare ikke hvad jeg ellers skal kalde hans politik.” (Adam Holm, Facebook, 7. december 2017)

Mere

“Jeg har ikke prøvet, at en dansk journalist har henvendt sig for at få en kommentar til en idé taget fra et konservativt medie. Hvis det sker, er det, fordi Fox har gjort noget outreret.” (Mads Fuglede, Journalisten, 2. september 2020)

“Journalisterne har brugt mange kræfter på Trump som person og meget lidt på de politiske resultater i perioden.” (Mads Fuglede, Udfordringen, 18. september 2020)

“Jeg bliver konstant stødt af den måde, medierne skildrer Trump. Den er meget mere kritisk end dækningen af et autoritært land som Kina. … Fox er en af de store spillere, og danske journalister må komme sig over myten om, at Fox er utroværdig. Det er forkert.” (Ole Bruun, Journalisten, 2. september 2020)

“Det, vi ser, er en af de største skandaler i dansk journalistik, fordi det viser en manglende pluralisme og en manglende evne til at søge pluralismen. … Hver dag er der en Trump-historie, og ingen reflekterer bagefter over: Var det rigtigt, eller var der flere nuancer på det? … dele af hans politik kan godt være fornuftig.” (Bent Blüdnikow, Udfordringen, 18. september 2020))

“Medierne giver ofte et meget unuanceret billede af, hvad der foregår. … Som dansk journalist skal man vide, at CNN ikke længere er den tilstræbt objektive nyhedskilde. Det har valgt side, fordi der er seere i at placere sig som en station, der hader Trump.” (Jesper Steinmetz, Udfordringen, 18. september 2020)



19. september 2020

Reimer Bo om Paludans sikkerhed: “Jeg ønsker selvsagt ikke, vi skal begrænse ytringsfriheden.. Men..”

Indtil 2010 tilhørte Reimer Bo toppen af dansk journalistik, og var vært for flere tv-magasiner. Siden har han været selvstændig i kommunikationsbranchen, og er den dag i dag formand for ‘Den Danske Publicistklub’ af 1880. En forening, hvis formålsparagraf pointerer, at klubben er for folk der professionelt ‘værner om ytringsfrihed’. Reimer Bo Christensen på Facebook om prisen for Rasmus Paludans sikkerhed…

“HVAD GØR VI?
Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at rumme to tal i mit hovede.
To unge kvinder blev nægtet en operation, som kan stoppe en sjælden sygdom, som gør dem blinde. Operationen vil koste 6 millioner kr. … Det danske samfund smækker kassen i. Behandlingen findes for dyr!

Samtidig afslører BT via aktindsigt, at den samme samfundskasse har betalt 128 mio kr for at beskytte Rasmus Paludan det seneste halvandet år. Hans udnyttelse af demonstrationsretten under massiv politibeskyttelse består ene og alene i at han rejser rundt og håner religiøse og etniske minoriteter med koranafbrænding og ‘korankastning’

… Mens han griner hele vejen hjem fra kvarterer, der beboes af gode mennesker i den almennyttige sektor
Jeg ønsker selvsagt ikke, vi skal begrænse ytringsfriheden, demonstrationsretten eller forsamlingsfriheden. Men jeg bliver mundlam af at sammenligne de to tal. Og de to menneskesyn
De to verdener.”
(Reimer Bo Christensen, 16. september 2020)

(Collage: Reimer Bo Christensen; Fotos: Facebook, Youtube)

Oploadet Kl. 12:27 af Kim Møller — Direkte link48 kommentarer


18. september 2020

TDS: Politiken mener historisk fredsaftale er ‘en skændsel’ – DR-ekspert: “.. en misvisende betegnelse”

Der er mange måder at lave valgprognoser på, og at spørge 1000+ gennemsnitlige er den gængse. Professor Helmut Norpoth har udviklet en såkaldt ‘primary model’, der tager udgangspunkt i primærvalgene: ‘Real electoral contests’, hvor stemmerne er talt og lagt sammen. Han spåede Trump vandt i 2016, og giver ham 91 procent chance for genvalg. Og det er altså før de direkte tv-dueller.

Det bliver næppe udenrigspolitik der får Trump genvalgt, og det ville nok heller ikke ske, hvis danskerne havde noget at sige. Selv når Trump lander en historisk fredsaftale, så er antipatien umiskendelig, Hverken Politiken eller DR tog den historiske fredsaftale mellem Israel og Emiraterne særligt pænt, og man venter næsten på MSM-overskriften: ‘Ekspert: Krigeriske Trump er pissedårlig til at lave krig’. Her citeret fra DR.dk.

“Israel og De Forenede Arabiske Emirater så hinanden i øjnene i går og skrev under på en historisk aftale. Den er historisk, fordi det er 26 år siden, at et land i Mellemøsten sidst indgik en aftale med Israel.

… Selvom aftalen mellem Israel og Emiraterne flere steder omtales som en ‘fredsaftale’ – blandt andre af USA’s præsident Trump – er det en misvisende betegnelse, mener seniorforsker Lars Erslev Andersen fra Dansk Institut for Internationale Studier.

– En fredsaftale er egentlig en sjov betegnelse. De to lande har nemlig aldrig været i krig med hinanden.

– Aftalen er kort og godt en køreplan for, at der muligvis kan komme en diplomatisk forbindelse, siger Lars Erslev Andersen.”

(Politiken-leder af Christian Jensen, 14. september 2020: Israel-aftalen er en skændsel, som viser, hvor farlig Donald Trump stadig er)

Citater

From 1948 onward, the Arab states have tried repeatedly to annihilate Israel. Every time, their efforts met with resounding failure, but this only served to fuel Muslim anger against Israel and Jewish people. Except for Turkey, no Muslim country had diplomatic relations with Israel, allowed its citizens to visit Israel or the import of Israeli goods. Israel and its people were beyond the pale.” (Mohammed M. Kamal, Jerusalem Post, 2012)

“På Demokraternes netop afholdt konvent omtalte Barack Obama Trump som en doven, medieliderlig tumpe, der er komplet uegnet til sit embede, hvilket meget godt dækker den statsautoriserede danske holdning til præsidenten. Ikke desto mindre kan Trump gå til valg på ryggen af en række markante politiske sejre og indfriede valgløfter. Inden coronakrisen havde han gennem en række skattereformer og afbureaukratiseringer skabt den stærkeste økonomiske vækst siden 1945, den højeste beskæftigelse nogensinde for sorte amerikanere og latinoer, en disponibel lønfremgang for en gennemsnitsfamilie på 3.000 USD om året. Den illegale indvandring er minimeret, de væbnede styrker oprustet, oversøiske gidsler er hentet hjem. En række islamiske topterrorister er likvideret, og en flot samarbejdsaftale mellem Israel og De Forenede Arabiske Emirater har Trump også fået gennemført. 12 coronavacciner er i udvikling i USA alene.” (Asger Aamund, Berlingske, 7. september 2020)

“På tre områder har Donald Trump været en overraskende kæmpesucces, også set med danske briller. Tirsdag aften underskrev præsidenten en slags fredsaftale mellem Israel, De Forenede Arabiske Emirater og Bahrain foran Det Hvide Hus. Deltagerne og ikke mindst Trump tog straks de helt store ord i brug. En historisk fredsaftale… Vi andre kan glæde os, skønt ‘Abraham Accord’ er underdækket i danske medier, beklageligvis også denne avis. Men freden er tættere på.” (Michael Dyrby, BT-leder, 16. september 2020)

“President Trump has now edged to a one-point lead over Democratic nominee Joe Biden in the latest Rasmussen Reports’ weekly White House Watch survey. While statistically insignificant, it’s the first time Trump has been ahead. … The race has narrowed over the past two weeks. Biden had a two-point lead last week, but that survey also marked the first time Trump had edged above 45% over the past two-and-a-half months.” (Rasmussen Reports, 16. September 2020)



11. september 2020

Iben Maria Zeuthen, P1-vært: “I et demokratisk samfund skal der være plads til uenighed. Men…”

Tilbage i 1978 skrev en række revolutionære journalister om problemet med det borgerlige ‘normalitetspres’, der krævede at man skulle ‘høre begge parter’ i en konflikt. Det var indoktrinering, at man skulle ’skrive objektivt’, men der var dog måder hvorpå man kunne omgå ‘borgerlige journalistiske normer om balancering’. Man kunne som journalist, ’sørge for at finde en person’, der kunne ‘give historien et alibi med sine udtalelser’. Kort fortalt: Man kunne få andre til at sige, det man vil have frem.

Flere studerende i antologien endte på Ekstra Bladet, hvor ulidelige Iben Maria Zeuthen, nu som P1-journalist, forklarer, at man som journalist ikke bør give taletid til dissidenter ift. emner såsom ‘HPV-vaccine, formidling af klimakrisen og kampen for ligestilling’. Højrefløjen er jaget vild på sociale medier, og nu vil en journalist på et statsmedie så have fjernet folkevalgte højreorienterede fra sendefladen. Formen har ændret sig fundamentalt siden 70’erne, men det totalitære er stadig lige under overfladen hos røde journalister.

Jeg har fremhævet det værste, men klummen bør læses sin helhed. Iben Maria Zeuthen kommenterer på EB.dk – Pia Kjærsgaard er kvindekampens Bjørn Lomborg.

“Når man bliver journalist, lærer man sådan noget med altid at sørge for, at det modsatte synspunkt er repræsenteret i de historier, interviews eller debatter, vi arrangerer. Men nogle gange bliver valget af modsat synspunkt ikke udtryk for korrekt journalistisk skoling, men derimod udtryk for manglende mod og ansvar.

Som udgangspunkt er det at give plads til en opposition altid en god ting, for når vi giver plads til en kilde, der går imod det repræsenterede udsagn, sikrer vi os en demokratisk og afbalanceret dækning. Men der er enkelte meget vigtige undtagelser.

… Lad mig opsummere: Det er vigtigt, at vi som journalister slukker for mikrofonen for dem med det modsatte synspunkt, når det modsatte synspunkt en gang for alle er underkendt. Og det går nogle gange for langsomt.

de forsinker med deres meninger et ligestillet samfund. … En af de fornemste repræsentanter for den fløj er selveste Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti. Hun var imod Sofie Lindes Zulu-svada, og hvad vigtigere er: Hun er bekymret for den nyligt vedtagne samtykkelov.

… Og nu kommer min egentlige pointe: I et demokratisk samfund skal der være plads til uenighed. Men Pias udsagn tyder ikke på uenighed med Linde, de tyder på uvidenhed og bedagethed. Og det er her, jeg mener, at vi som journalister kan hjælpe sagen bedre på vej:

Vi behøver simpelthen ikke invitere hende ind og tale om ligestilling. Pia har intet særligt kendskab til emnet. Hun har ikke researchet… Derudover taler hun mod bedre vidende, og hendes synspunkter er både modbeviste og uddaterede.

… Sæt Pia Kjærsgaard over i hjørnet til Bjørn Lomborg. Jeg tror, de kunne få en fantastisk hyggelig aften. Og imens kan vi andre komme videre med at gøre verden til et bedre sted. Det må jo for pokker være det, der er meningen med det hele.”

(Iben Maria Zeuthen, P1-vært, tidligere Radio24syv; Collage: Kristeligt Dagblad, Youtube)

Oploadet Kl. 15:58 af Kim Møller — Direkte link67 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper