23. august 2015

Jyllands-posten fandt en islam-apologetisk vinkel i rapport: “Muslimer bør ikke have ytringsfrihed.”

Et helt fantastisk eksempel på politisk korrekt fokusflytteri i dagens Jyllands-Posten. En undersøgelse foretaget for Undervisningsministeriet under ‘Skolevalg 2015’, viser at selvom langt de fleste 8. og 9. klasses elever støtter ytringsfriheden, så mener under hver fjerde i undersøgelsen at ‘nazister’ og ‘racister’ bør have forsamlingsfrihed. Flere landsdækkende bringer den som citathistorie med samme overskrift, selvom Jyllands-Posten den fordrejer – Hver anden 8. og 9. klasses elev mener, at muslimer ikke bør have ytringsfrihed.

Muslimer bør ikke have ytringsfrihed. Det samme gælder for homoseksuelle og buddhister. Det mener i hvert fald en stor del af landets folkeskoleelever i 8. og 9. klasse.

I januar i år blev der afholdt skolevalg, hvor 75.000 8. og 9. klasses elever fra hele landet skulle stemme, som hvis det var et rigtigt folketingsvalg. … I den forbindelse undersøgte en forskergruppe fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet via en omfattende spørgeskemaundersøgelse, hvordan de tre ugers undervisning ville påvirke eleverne. I undersøgelsen spurgte man, hvorvidt alle har ret til ytringsfrihed.

Det mente 86 pct. før valget og 84 pct. efter valget.

Men da eleverne blev spurgt ind til, hvorvidt forskellige folkegrupper skulle have ytringsfrihed, svarede 55 pct. før valget, at muslimer bør have ytringsfrihed, mens 51 pct. svarede ja efter valget. Det efterlader knap halvdelen af eleverne, som ikke mener, at muslimer skal have ytringsfrihed på lige fod med alle andre.

(Jyllands-Posten, 22. august 2015, s. 9)

“Eleverne er blevet spurgt, hvorvidt de er enige i, at ytringsfriheden bør gælde for alle, og så er de blevet spurgt, hvorvidt de er enige i, at visse befolkningsgrupper bør have ret til at demonstrere og holde offentlige møder for at markere deres synspunkter. Spørgsmålet er, hvad eleverne har forstået ved de sidste spørgsmål, men forskerne kæder uproblematisk de to spørgsmål sammen i rapporten.” (Helle Hedegaard Hein på Facebook, 23. august 2015)

(UVM.dk, Skolevalg 2015, En kvantitativ evaluering…, 22. august 2015, s. 54)

“De er stadig for ytringsfrihed på et generelt niveau, men når de bliver spurgt til de forskellige grupper, er de i stand til at se det på en mere pragmatisk og nuanceret måde.” (Kasper Møller Hansen, forsker)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper