20. april 2017

Boualem Sansal i Politiken: “For Sansal er det ikke kun fanatikerne, men selve islam, der truer…”

Jeg har tidligere citeret Boualem Sansal, men det kan ikke gøres for ofte, selvom det meste er kendt viden. Slagene rammer dog dybere, når de ikke kommer fra Mogens Glistrup eller Lars Hedegaard, men en mørklødet mand fra Tissemsilt-provinsen i det nordlige Algeriet.

Interview med den algeriske forfatter Boualem Sansal i selveste Politiken – Islam kan skabe borgerkrig i Frankrig (kræver login).

“Fra sin udkigspost i det stadig mere islamiserede Algeriet er Boualem Sansal stærkt bekymret over udviklingen i Frankrig. Den 67-årige forfatter til romanen ‘2084: Verdens ende’, som har solgt mere end 300.000 eksemplarer i Frankrig, ser et land, hvor tryghed og sammenhængskraft er truet. …

Sansals ‘2084’ foregår i et ekstremt religiøst diktatur, der er lige så tømt for frihed, mangfoldighed og tolerance, som Orwells samfund er det. Forskellen er, at fanatismen og totalitarismen i Sansals dystopi er religiøs. Det er et rendyrket islamistisk samfund, han fremmaner, og selv om titlen angiver, at der er tale om en fremtidsfabel, er den i høj grad inspireret af truslen fra islamismen, som han kender fra sit eget land og fra terrorens Europa i disse år.

Og for Boualem Sansal er Frankrig, Europas sekulære kerneland, intet mindre end truet på livet: ‘Frankrig er så udsat, fordi radikaliseringen af unge muslimer er så fremskreden, at den er næsten umulig at stoppe. Jihadisterne, der har kæmpet for Islamisk Stat, vil skubbe yderligere til udviklingen, når de kommer hjem og udløser nye terrorangreb. Der vil opstå en borgerkrigslignende tilstand, fordi den yderste højrefløj i Frankrig også er i gang med en voldsom radikalisering’. Sansal ser også en ’snigende islamisering af Europa’ udløst af Tyrkiets præsident, Erdogan, ligesom han mener, at tilstrømningen af indvandrere og flygtninge i Europa vedblivende vil skabe problemer: ‘Når den sidste romantik omkring flygtningenes ankomst er væk, og de bliver overladt til sig selv, til arbejdsløshed og modstand fra den øvrige befolkning, bliver de nytilkomne muslimer et let mål for islamistisk rekruttering’, siger han.

[…]

Efter at Algeriet var blevet uafhængigt, var der 250 boghandlere og 150 biografer i landet, nu er der 4-5 boghandlere og ingen biografer, fortæller han. Hans landsmand og kollega Kamel Daoud blev dømt til døden af islamister for blot at have antydet, at han ikke var troende.

Hverken islamisterne, regeringen eller den akademiske elite i Algeriet kan lide ham, siger han: ‘De mener, at denne Boualem Sansal taler for meget, er for kritisk over for islam, er for provestlig, er ven med jøderne, og de bryder sig ikke om, at han har været i Israel. De mener slet ikke, at han fortjener at bo i Algeriet’, siger Sansal…

For Sansal er det ikke kun fanatikerne, men selve islam, der truer de værdier, Frankrig er baseret på, fordi islam i bund og grund ikke tillader, at der er andre værdier end dens egne:

‘Europæere forstår ikke, hvor dybt islam udfylder den enkelte muslims liv. Islam er ikke en religion, der kun lever i privatpersonens hjerte, men en kultur, en juridisk kode og en politisk ideologi, der udfylder hele individualiteten. Det skaber enorme problemer i de europæiske nationalstater. …’. …

‘Hvor slutter islam, og hvor begynder islamismen?’, funderer Sansal.

Spørger altså Boualem Sansal, der lyder som en islamofob, men selv kalder sig ‘behaviorist’ i forhold til islam, fordi han mener, at hans udsagn er baseret på objektive iagttagelser af en adfærd.”



3. juli 2016

EB.dk undrer sig at over, at Thomas mener, “… at muslimer er mere voldelige end etniske danskere.”

DR-vært Abdel Aziz Mahmoud var torsdag morgen i debat på Radio24syv med ‘islam-kritikeren Thomas Telner, meget sigende med AFA/Redox’ Rasmus Preston bag kameraet.

(Radio24syv-fotograf Rasmus Preston, 30. juni 2016)

Thomas Telner sagde mange rigtige ting, men kom samtidig for skade at trække genetik ind i debatten med følgende ordlyd: “I har en voldsmentalitet, en forskruet mentalitet. Inde i dig ligger de der gener, og når I er mange nok, kan du også stikke mig i ryggen, fordi du er presset af Koranen…” Koranen har intet med gener at gøre, men overskriften på Ekstra Bladet blev naturligvis: DR-vært overfuset af islam-kritiker: Volden ligger i dine gener.

Avisen slutter af med følgende hjerneblødning: “Vi ville gerne have spurgt ham, hvorfor han mener, at muslimer er mere voldelige end etniske danskere.”, og sådan blev en modig førtidspensionists uskolede ytringer gjort til et racistisk angreb. Jeg ved godt hvorfor Thomas Telner mener muslimer er mere voldelige, og mon ikke journalistpraktikant Josephine Fogsgaard selv kunne finde dokumentation på nettet.

Hun kunne starte med ph.d. Tina Magaards Koran-forskning, supplere med rigsstatistiker Jan Plovsings gennemgang af de mest kriminelle etniciteter, og eventuelt sammenholde med en nyere Metroxpress-artikel som påpeger at de relativt mest kriminelle her til lands hedder: Alaa, Ferhat, Walid, Rachid, Fadi, Jamil, Abdi, Firat, Mahamed, Milad…

Når Thomas Telner nævner ‘gener’, har det en ubehagelig klang, men det handler naturligvis om at Islam her til lands konkret manifesterer sig i mennesker med en mørkere lød – ligesom Kristendommen manifesterer sig i mennesker med lysere lød. Intet odiøst i det.

Hvis man undrer sig over at Roskilde festivalen med mere end 100.000 fulde unge er en forholdsvis fredelig affære, så skyldes det i høj grad fraværet af muslimer i grupper. Det lyder grimt, men sådan er virkeligheden. I Roskilde kan venstreradikale MØ lufte sin ‘Refugees welcome’-trøje, uden at hendes fans behøver frygte de flygtninge hun byder velkommen. Politikens litteraturredaktør Jes Stein Pedersen har et par interessante ord angående Roskilde festivalen – Den danske sommer er kun for dem med hvid hud.

“Det etnisk rensede danske sommerland har et strøg af fortid over sig. Først tænker man ikke over det, men så går det op for en, hvad det er, der mangler ude på strandene, ved iskageboderne og gårdbutikkerne: alle de brune og sorte.

På landets festivaler for musik, debat og dannelse i bred forstand er skævheden slående. I år har jeg gæstet både Heartland-festivalen på Egeskov Slot på Fyn, Folkemødet på Bornholm og Roskilde Festival. Mønstret er det samme: Alle er velkomne, men kun de hvide kommer. …

Jeg mener ikke, at Roskilde Festival skal lave sig selv om for at tiltrække muslimer. Eller at Folkemødet ønsker at være det mindste ekskluderende. Men jeg finder det stærkt tankevækkende, at to af de sommerevents, vi i medierne hylder som de mest progressive, når det gælder folkeligt demokrati og kulturelt samvær, ikke tiltrækker nydanskere. … realiteten i Roskilde er, at den danske sang er en meget fuld blond pige.”

(Blonde Alexandra Larsson, forulempet af asylansøgere under svensk gratisfestival; Foto: FB, Aftonbladet)

For et par dage siden kunne Politiken fortælle, at mindst 28 ‘ikke-danske’ flaskesamlere var smidt ud fra festivalen, da de var kommet ind med forfalsket armbånd. Prisen virker i høj grad ekskluderende. I svenske Karlstad er gratisfestivalen ‘Putte i Parken’ netop afsluttet. TV2 Online fortæller, at der foreløbigt er registreret 24 anmeldelser – Anmeldelserne vælter ind: Piger omringet og befamlet af unge mænd på svensk festival.

“Pigernes historier lyder på, at de under festivalen er blevet omringet af mellem syv og otte drenge, som befamlede dem under tøjet og kyssede dem. Den yngste af pigerne var 12 år, mens de ældste var omkring 18 år.

– Jeg følte, hvordan en hånd kom bagfra og tog mig i skridtet. Heldigvis havde jeg jeans på, men jeg tænkte bare; Gud, hvad sker der, fortæller 17-årige Alexandra Larsson episoden i et interview med Aftonbladet. Tidligere var to unge mænd på 16 og 18 år anholdt i sagen, mistænkt for at være blandt krænkerne. De blev efterfølgende løsladt og bortvist fra festivalspladsen.

– Det handler om en eller flere grupper af unge uledsagede flygtninge. De vil blive afhørt af politiet, siger Per-Arne Eriksson, fra politiet i Värmland till SVT.”



23. juli 2015

Morten Uhrskov: Jes Stein Pedersen argumenterer for ‘grundlæggende forandring’ af Europas værdier

Jeg har ingen forventninger til journalister der gør karriere på medier såsom Politiken og DR, men det er nu alligevel skræmmende, at det nu pludselig er blevet salonfæhigt at argumentere for Europas kulturelle selvmord. Morten Uhrskov kommenterer – Jes Stein Pedersens tanker.

“Hvad er ekstremt? Er det at ville beskytte sit land og sin bredere kulturkreds fra en indvandring, der vil forvandle ens eget til ukendelighed og dermed føre til mental hjemløshed, eller er det ekstremt at ville lade stå til og acceptere en sådan grundlæggende forandring af alle kendte værdier?

Her er lidt af det, som Politikens litteraturredaktør Jes Stein Pedersen diskede op med den 21. juli i organet for den højeste oplysning:

‘Vi står foran enorme folkevandringer og en enorm indvandring. Og fra både vores egen og andre folk og nationers historie ved vi, at det fra tid til anden kan være nødvendigt at udvandre og dermed befolke områder, som andre har haft for sig selv.’

Jes Stein Pedersen skal have tak for ikke at lægge sordin på sine udtalelser. Han siger åbenhjertigt, at Danmark og Europa skal forandres fuldstændigt, fordi vore nærområder er mere eller mindre brudt sammen, og følgen skal være, at utalte millioner afrikanere og arabere og en hel masse flere bosætter sig i Europa, herunder Danmark.

Bemærk i øvrigt det skred, der har fundet sted i løbet af ganske kort tid. I årtier blev vi fortalt, at indvandringen slet ikke betød noget. Det var jo ikke så mange, der kom. Da den løgn ikke går længere, er Jes Stein Pedersen og ligesindede vendt rundt og siger nu, at det betyder noget, men at vi intet skal foretage os i den anledning andet end accept af vor skæbne.

(Politiken.dk, 21. juli 2015: Jes Stein: Vi må åbne døren for indvandring)



21. november 2013

Yahya Hassan i Politikens Hus: I kulturradikale hørte ikke efter da Pia Kjærsgaard sagde sandheden…

Alle er vilde med Yahya Hassan, og selvom han da bestemt er et frisk pust, så er segmentets omklamring tragikomisk. Fra Ekstra Bladet, der deltog i et Politiken-arrangement med Yahya Hassan – TV: Til onsdagsmesse med ‘præmieperkeren’

Jes Stein Pedersen, Politiken: Du lyder som Pia Kjærsgaard, som har fået så meget kritik for at sige det samme om parallelsamfund i Danmark. Har vi kulturradikale vendt det døve øre til sandheden?

Yahya Hassan, digter: Jeg kan kun sige ja.

Mere i BT – Yahya Hassan mødte op med øl, askebæger og skudsikker vest. Læs også Lars Hedegaards fremragende Tolv hyklere på dybt vand (om Rifbjerg, Brøgger, Holst, Dalager mfl.).

“Yahya Hassan bor i dag på en hemmelig adresse. Og sikkerhedsvagterne er med til alle arrangementer.

– Når man gør noget, som afviger fra, hvad andre muslimer gør, så siger de, at man er blevet dansker.

Det er ikke fordi, de ting man gør, er specielt danske. Det kan være fordi, man begynder at læse bøger eller gå i cowboy-bukser i stedet for grimme jogging-bukser, fortæller han om nogle muslimers afstandtagen fra alt, hvad de finder anderledes.

-Men man er jo ikke et godt menneske, bare fordi man beder, tager til fredagsbøn og har et meterlangt skæg. For samtidig med at de unge i ghettoen går til fredagsbøn, så råber de luder efter de danske piger, som ikke vil gå i seng med dem, og de drikker alkohol. Det er ikke danskerne, som ikke vil araberne. Det er araberne i ghettoerne, der ikke vil det danske samfund, siger den unge digter, der på blot en måned har solgt 42.000 eksemplarer af sin bog.”

Oploadet Kl. 08:46 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer


24. november 2010

Hedegaard afviser ordet ‘kulturkamp’: “Der er tale om et angreb, som ikke bliver besvaret.”

Sprogforsker Victor Klemperers analyse af nazismens sprog var til debat i Deadlines 2. Sektion søndag aften, direkte foranlediget af den første danske oversættelse. Forlægger Knud Lindholm Lau lagde overraskende sobert ud, men endte med at lyde som en indigneret socialkonstruktivist på den humanistiske venstrefløj. Lars Hedegaard var skarp som en ragekniv, og er sjældent set bedre.

Hvis man ser bort fra det overordnede, det at Lars Hedegaard via sin deltagelse blev associeret med holocaust, så gjorde Jes Stein Pedersen det forholdsvis godt. Knud Lindholm Laus dobbeltspil blev fint udstillet, særligt til sidst, da den lektorale maske faldt.

(Deadline, 2. Sektion, 23. november 2010: Ord kan være som arsenik, Sevenload)

Delvis transskription.

Jes Stein Pedersen, DR2-vært:: Hvad er baggrunden for dit initiativ?

Knud Lindholm Lau, forlægger: Fordi den virker endnu. Det er en kraftfuld tekst, som gør at vi kan blive bedre i stand til at aflure sproget, værge os mod forførelse og selv modvirke en urimelig forførelse, men også forfølgelse… Han viste, at han kunne registrere hvad der ville komme, allerede i de tidligste sproglige ytringer.

Jes Stein Pedersen: Lars Hedegaard, du er historiker, og skrev i sin tid speciale om det tyske nazi-parti fra ’25 til ’33 på universitetet, og samtidig er du altså debattør af du ved – værdipolitisk karakter, kunne man sige. Det vender vi tilbage til. Hvilket indtryk gør det her værk af Klemperer på dig?

Lars Hedegaard, historiker: Det er – Jeg har ikke læst det her før, må jeg sige, og jeg må komplimentere denne her midlertidige forlægger for denne strålende (afbrydes).

Knud Lindholm Lau: – Engangsforlægger

Lars Hedegaard: – det er virkeligt godt gjort, og det er en meget vigtig bog at få ud. Den har gjort et betydeligt indtryk på mig, selvom jeg jo har læst masser af bøger om det her. Den trænger ind under huden på de mekanismer, som i løbet af tolv år fuldstændigt ændrede den tyske folkesjæl.

Jes Stein Pedersen: Var du klar over hvor målrettet selve den retoriske del af (afbrydes).

Lars Hedegaard: – Ja, det vidste jeg den var, for det var jo som du selv siger, Joseph Goebbels, som med sit ondskabsfulde geni, i virkeligheden har lagt grunden til det her. Når for eksempel, en meget meget interessant detalje. ‘I den trettende time taler Hitler til arbejderne’, den der berømte optagelse hvor han står i lange støvler og snakker om at han i virkeligheden er arbejdernes mand – ‘det er den trettende time’, altså dette her religiøse islæt, som ligger i det. Jov, jeg det vidste jeg godt, men jeg havde ikke læst den her bog, og den giver jo nogle meget skræmmende perspektiver på hvorledes man kan gøre det. Også, at det i virkeligheden selv gik ind i jøderne, eller nogle jøder… Jeg har også bemærket, at Klemperer, ligesom flere andre, men ikke så mange, kalder nazismen en form for religion – der er tale om en religion! Troen på føreren. Man ved ikke præcis hvor han vil hen, men man har tillid til at han fører an, og han har forbindelse med højere magter og skæbnen, og så videre.

Knud Lindholm Lau: … det er oplagt for mig, at den retorik der skabes i begyndelsen, ganske langsomt ændrer mentaliteten hos rigtigt mange, og dermed også muliggør handlingen. Sproget ændrer mentaliteten, der muliggør denne grusomme handling.

Jes Stein Pedersen: I Sovjet havde man betegnelser for klassefjender, altså, var man en bestemt type bonde, en kulak, så skulle man likvideres som klasse. Det er klart, borgerskabet skulle også likvideres, og i Tyskland havde man også, under nazi-tiden racefjender. Er den slags sproglige strategier eller betegnelser, er det en forudsætning, også efter din mening, for at man til sidst kan begå store uhyrligheder. Altså at sproget slår ihjel først.

Lars Hedegaard: Ja, det vil jeg mene. Forudsætningen for at man kan have et system, som man kan kalde totalitært, det vil sige et system som regulerer og begrænser alle dele af menneskelivet – altså, ikke bare det som vi i Danmark ville kalde politik og økonomi, men privatsfæren.

Knud Lindholm Lau: – Men det er altså også når man stempler, stigmatiserer, med et fremmedord, hele befolkningsgrupper, så deres agtelse sænkes hos os, så de til sidst i vores bevidsthed nærmest bliver at sammenligne med dyr.

Lars Hedegaard: – Stalin opfandt jo en klasse som han kaldte kulakkerne,’Næven’, ikke, det vil sige, det var bønder, succesrige bønder, som så bare skulle udryddes. Og så talte han også, som professor Bent Jensen har skrevet om i sine bøger, ‘forhenværende mennesker’, talte han om.

Knud Lindholm Lau: Dine tanker omkring stalinismens forbrydelser, i forlængelse af bogen her, demonstrerer hvor kraftfuldt den her bog er, fordi den handler i virkelighedne ikke kun om nazismens forbrydelser og nazismen – jov, det gør den jo i sit studieobjekt, men den giver redskaber til at forstå, for eksempel de sproglige mekanismer bag en stalinismes forbrydelser.

Jes Stein Pedersen: Knud Lindholm Lau. Jeg ved så også, det kan jeg læse i bogen, og det kan jeg også høre i hvad du har sagt omkring udgivelsen af den, her op til. At du faktisk også mener den har bud til nutiden. Altså, i vores tid handler alt jo indenfor politik om italesættelse, spin og retorik. På hvilken måde er den her bog relevant i dag for dig?

Knud Lindholm Lau: Den er relevant, for nu at sige det direkte, fordi der sker en tilsvarende stempling – slet ikke af den grove karakter, og slet ikke med den hensigt, som fandtes åbenlyst, erklæret under nazismen. Men der sker stemplinger, stigmatiseringer af hele befolkningsgrupper.

Jes Stein Pedersen: – Prøv at være konkret.

Knud Lindholm Lau: Senest har de handikappedes formand klaget over, at der blev råbt efter handikappede på gaden. Det er måske ikke det mest oplagt eksempel. Det er ikke det eksempel man forventer fra min side, men hvis vi trækker over i den tunge ende, så handler det om mennesker af anden herkomst,etnicitet, tro, religion.

Jes Stein Pedersen: Ja, for grunden til at jeg læste det her, er at bogen siger, at der er en parallel til den danske udlændingedebat nu om dage. Jeg kunne jeg godt tænke mig, men skal lige høre. Er det rimeligt at sammenligne, på en eller anden måde, nazi-tidens sproglige udskejelser med noget der er på færde i vores tid, overhovedet.

Lars Hedegaard: Nej. Jeg mener vi taler om noget helt andet i dag. Hvis man vil lave den slags, og det er altid farligt at lave, historiske sammenligninger, altså sammenligne hele perioder. Man kan sammenligne elementer af en periode, med elementer af en anden periode, men hvis man vil gøre det, må man altså virkelig undersøge om sammenligningsgrundlaget holder.

Jes Stein Pedersen: – Og det mener du ikke det er!

Knud Lindholm Lau: – Du skal ikke skyde på mig, for jeg ønsker ikke at foretage den sammenligning. Så du argumenterer imod en stråmandshypotese – jeg har intet sted sagt, at der er en parallel – intet steds. Jeg har sagt, at dette er en bog, der maner også i den aktuelle situation. Det er en bog der lærer os hvordan vi skal afkode de sproglige strategier, og det er en bog der sætter os i stand til ikke at deltage i det vi ikke måtte bryde os om at deltage i. Der er ikke tale om en parallel, eller en påstand om en parallel – det er der bare ikke.

Jes Stein Pedersen: – Men Knud, der står altså i din bog her, at den nye diskurs om udlændinge, som man kan konstatere siden 1990’erne har med sine simplicificerende typologier og fjendebilledekonstruktioner paralleler til en udvikling som LTI beskriver i Tyskland. Det står der i den bog du har udgivet. Det er Langskov i efterskriften her. Bogen sender et signal om det. Jeg kunne godt tænke mig, nu hvor vi snakker nutid, lige at lave en øvelse med Jer. Jeg har en håndfuld ord, som går igen i den danske værdipolitiske debat, og jeg kunne godt tænke mig, så at sige, at konfrontere Jer med dem, og høre lige kort fra Jer, nu vi taler om sproget og sprogets betydning, hvad I forstår ved indholdet i de her ord. Lad mig starte med ‘etniske minoriteter’

Knud Lindholm Lau: Det har vi, fordi vi går op i, hvor folk kommer fra…

Lars Hedegaard: Det er i dobbelt forstand en mystifikation, noget som vi ikke burde bruge. Der er ikke nogen grund til at hæfte sig ved hvor folk kommer fra, deres, det vi i gamle dage kaldte race, eller udseende. Det er den ene ting. Den anden ting er, at vi må nøje diskutere, når vi taler om etniske minoriteter, så mener vi en bestemt minoritet – lad os bare tale ligeud af posen – vi taler om muslimer.

Knud Lindholm Lau: – Det gør jeg ikke. Der er da mange andre etniske minoriteter.

Lars Hedegaard: Det er nu min udlægning. Vi taler jo ikke, når vi taler om etniske minoriteter, så taler vi jo ikke om efterkommere af vietnamesere, eller kinesere, eller polakkere, eller grønlændere eller andre – vi taler (afbrydes).

Jes Stein Pedersen: – Jeg afbryder dig her. Det er muslimer i virkeligheden. Lad os tale rent ud om tingene.

Lars Hedegaard: Ja!

[… analyse af ‘racisme’ …]

Lars Hedegaard: I gamle dage betød racisme nedværdigende tale eller afstandtagen fra folk på grund af egenskaber, som de ikke kunne gøre for at de havde… I dag betyder det stort set det samme som ‘et dumt svin’. Hvis du kalder en person racist, så betyder det ikke andet end, at ‘Jeg kan ikke lide dig’.

[… analyse af ‘ghetto’ …]

Lars Hedegaard: Ordet sammer fra Italien i Middelalderen, og betød et område hvor man henviste jøder til at bo, fordi de ikke måtte være andre steder. I dag har det en helt anden betydning. I almindelig forståelse i dag, er det et område hvor der bor muslimer som ikke ønsker at bo andre steder… Der ligger det i det, at ghettoen i dag er det sted hvor shariaen bliver forsøgt implementeret…

[… analyse af ‘værdipolitik’ …]

Lars Hedegaard: … hvis det skal betyde noget som helst andet end politik, så vil jeg sige, at det har sit udspring i noget den borgerlige regering startede med, fra sin tiltræden i 2001, der blev der erklæret en værdipolitik. Det har vist sig, at regeringen har i dag i virkeligheden ikke nogle værdier at slås for…

Jes Stein Pedersen: Et ord som ‘civilisationskamp’. Er vi i en civilisationskamp i øjeblikket, måske. Hvad ligger du i det ord? Kan du lide det?

Knud Lindholm Lau: Altså, det kommer fra den bog, tror jeg nok, der hedder Clash of Civilizations, som implicit påstår, at det næste store opgør må komme mellem den muslimske verden og den kristne verden, det der bygger på de religiøse typologier.

Jes Stein Pedersen: – Huntingtons bog.

Knud Lindholm Lau: Ja, Huntingtons bog. Nej, jeg kan ikke lide det, fordi det impliciterer også, at der er en kamp undervejs. Det behøver der ikke nødvendigvis at være, en kamp, på den dimension.

Jes Stein Pedersen: Civilisationskamp, er det et fair udtryk at bruge, om det der foregår i øjeblikket.

Lars Hedegaard: Nej. Der er tale om et angreb, som ikke bliver besvaret. Altså der er erklæret en krig fra Islams side mod Vesten, som ikke bliver besvaret på nogen måde, eftersom Vesten ikke svarer igen, og ikke engang kan erkende hvad der forekommer eller hvad der foregår.

Jes Stein Pedersen: ‘Islamisering’. Et begreb som islamisering. Nu havde man altså i Hitler-tiden det med ‘forjødningen’ af samfundet, der skulle stoppes. Nogle taler om at islamiseringen skal stoppes – hvad ligger du i det? Hvad ligger du i begrebet islamisering?

Knud Lindholm Lau: Verjüdung – forestillingen om, at nu kom verdensjødedommen og tog magten over alt. Og på samme måde er islamisering et ord der betegner frygten man kan have, som nogle har, for at en religion betegnet Islam skulle sætte sig på samfundsmagten her hos os. Jeg forsøger at definere det så køligt som muligt.

Lars Hedegaard: Det gør jeg også. Meget køligt.

Knud Lindholm Lau: – Så kan du tilslutte mig.

Lars Hedegaard: Nej, jeg vil sige, islamisering betyder udbredelse af shariaen til samfund eller områder udenfor Islams hus. Hverken mere eller mindre. Og det giver sig udslag i forskellige udtryk, tilhyling af kvinder, indførelse af halal-mad…

[…]

Jes Stein Pedersen: Jeg er nødt til at spørge dig, at når du hører Lars Hedegaard svare på nogle af de her ord, skal man så forstå det sådan, at du og I har udgivet den her bog, også for at advare eller gøre folk klogere i forhold til den sprogbrug som Lars Hedegaard bruger.

Knud Lindholm Lau: Ja, bestemt. Når man inde i ordet ghetto dernæst udleder, at det handler om sharia-lovgivning, at det handler om parallelsamfund, uden yderligere dokumentation, så synes jeg der er grund til at spidse ører… Klemperer… kan ikke alene afgøre hvad der sandt eller falsk, men han kan give os redskaber til at forstå hvad der indeholdes i disse udsagn – også i mine, selvfølgelig…

[… Fahmy Almajid-kommentar …]

Lars Hedegaard: … jeg synes han er fuldstændig hysterisk. I det pågældende interview, som jeg nu bliver trukket i byretten for, der siger jeg tre gange, at jeg naturligvis ikke taler om alle muslimer, jeg taler om visse kulturtræk, som jeg betragter som karakteristiske…

Jes Stein Pedersen: … du laver nogle gange det du siger, at Islam og Vesten skulle være i en regulær konfrontationssituation, og du siger også, at det kun kan ende med at en part går af med sejren. På den måde siger du sådan set også, at du ikke rigtigt kan komme til at tale høfligt om eller til muslimer, fordi du allerede på forhånd siger noget om Islam, som jeg går ud fra du står ved.

Lars Hedegaard: Jeg skelner mellem Islam som ideologi og muslimer. Der er muslimer, som i større eller mindre grad lever op til, eller følger de religiøse bud, eller politiske bud, kan vi kalde det, som Koranen, haditten og de retslærde påbyder dem. Det er der mange der ikke følger, og det synes jeg er glimrende, men Islam som sådan, som konstruktion, som ideologi, ændrer sig jo ikke. Og det er klart, at ligesom man ikke kunne forestille sig, et kompromis mellem nazismen og demokratiet, så kan vi ikke forestille os et kompromis mellem Islam og friheden. Det mener jeg ikke vi kan.

Jes Stein Pedersen: Hvis man beslutter sig for det, eller mener det rent politisk, så vil det vel også få nogle følger for hvordan man bruger sproget. Hvilket betydningsindhold man ligger i forskellige sproglige ting.

Lars Hedegaard: – Man kan jo ikke. Hvis du skælder ud på Socialdemokratiet, og det er der mange der gør, eller du skælder ud på SF, eller du skælder ud på De Konservative, så kan du jo ikke undgå, at der er nogle konservative der føler sig såret eller bliver sure. Hvis du skælder ud på Kristendommen, og siger den er forløjet fra ende til anden, og indeholde de og de elementer – det er også moderne i dag, så kan du ikke forhindre, at der er nogle kristne der føler sig sårede, eller gået for nær. Det synes jeg heller ikke man skal forsøge at undgå. Det er jo vores frie debatkultur her, at vi taler om begreber, vi taler om karakteristiske træk, ting som vi elsker eller ikke kan lide, og så er der nogle som føler sig såret over det. Jeg synes ikke, at muslimer som sådan, skal have nogle særstilling i den debat.

Jes Stein Pedersen: Knud Lindholm Lau.

Knud Lindholm Lau: Jeg synes man kan give et meget simpelt råd i den her situation, hvis man vil undgå at klinge med i det kor, som vi hører forsangeren for her. Det er for det første, at tale ikke om andre, når man har et anliggende med dem, men tale til og med dem. Det er det ene. For det andet – at tale nøjagtigt ligeså respektfuldt om og til dem, som vi forsøger at lære vores børn. Så kort kan det faktisk siges. Og ethvert menneske er udstyret med et termometer inde i kroppen, der viser om man er over eller under den absolutte feber. Det termometer bør man lytte efter, i sin indre stemme.

Lars Hedegaard: Jeg har lige siddet i dag, og kigget en række udsagn som er kommet på arabiske fjernsynskanaler, der er cirka… (afbrydes).

Knud Lindholm Lau: – jeg kan høre på din stemme, at det er sikkert lige så galt.

Lars Hedegaard: – cirka 25 personer i egyptisk fjernsyn (Lindholm Lau ryster på hovedet) og alle mulige andre fjernsyn, som sidder og genopliver den såkaldte ‘blood libel’: ‘Jøderne slagter børn til påske og bruger deres blod til at bage boller af’, og de skal slås ihjel, og det er lige meget om Israel går under eller ej ‘vores had til jøderne vil eksistere til evig tid’, det har allah sagt, det står i Koranen. Hvordan vil du tage respektfuldt til dem, og spørge om… (afbrydes).

Knud Lindholm Lau: – Jeg kan ikke tage stilling til varianter af den ene eller anden… (afbrydes).

Lars Hedegaard: – Du skal tage stilling, når du kalder mig et eller andet her.

Knud Lindholm Lau: – islamisme. Enhver form for ytring af denne art er krænkende for andre, og vi kan så diskutere hvorledes man mest effektfuldt skal bekæmpe det. Men der er da ingen tvivl om, at ethvert menneske har et ansvar for at afholde sig fra den form for ytringer. Det har ethvert menneske da et ansvar for. Og bogen her er et redskab til os alle, så vi kan blive klogere over hvilke bibetydninger vi så at sige medklinger, når vi taler om andre. På den tyske tid her, så blev det sagt, af Klemperer, ikke herre Klemperer, ikke professor Klemperer, men ‘Jøden Klemperer skal melde sig’. Når man siger sådan noget… (afbrydes).

Lars Hedegaard: – Du mener jeg taler om Muslimen Andersen eller hvad?

Knud Lindholm Lau: Jamen jeg siger ikke det er en klar parallel. Det var et eksempel på hvordan noget der tilsyneladende ser ganske uskyldigt ud, at sige ‘Jøden Klemperer’, men i den bestemte sammenhæng er det særdeles skyldigt som sprog.

Lars Hedegaard: Det får du ikke mig til at være uenig i.

Knud Lindholm Lau: Det får ikke dig til noget som helst, fordi jeg synes ikke det mest interessante i den her diskussion om Klemperers bog, er dine iagttagelser af islamismen, din byretssag, der skal for Frederiksberg Byret den 24. januar. Med al respekt for din kamp for ytringsfriheden, og hvad deraf følger, synes jeg det er en absolut marginal parentes i forhold til et menneske der tolv år truet på sit liv, har registreret hvad der var på færde i totalitære regimers sprogbrug. Og af hans beretning, kan vi lære at lytte til det indre termometer. Det er mit anliggende med at udgive denne bog. Ikke at tage stilling til, om du eller en anden, eller en femte, har ret i en eller anden diskussion om islamisme.

Jes Stein Pedersen: Nu er det mig, Knud Lindholm Lau, der har bragt Jer sammen, fordi jeg ville have et historisk perspektiv på det her. Her er en bog… (afbrydes).

Knud Lindholm Lau: Det er en del af det danske samfunds sprog, at når man debatterer dette, så ender man med at diskutere Lars Hedegaards byretssag. Det er næsten ikke til at komme til at tale om andet end den byretssag, selvom man forsøger…

Lars Hedegaard: Jeg må sige, at det er ikke mig der har ønsket at diskutere min byretssag, eller at Fahmy Almajid skulle trækkes ind her, det er ikke mig der har formuleret problemstillingen for denne debat.

Jes Stein Pedersen: Det har jeg jo, kære venner, lad mig tage ansvaret for det. Når der er en bog her der har nogle pointer om hvordan sproget er et magtmiddel, og der står i den her bog, at der er paralleller til nutidens debat, så tager jeg en eksponent for udlændingedebatten ind i studiet – hvor svært kan det være. Og jeg spørger Lars Hedegaard, og nu er det min tur til at stille dig et spørgsmål. Når man nu har nazister der opererer med racefjender, og man har russere, sovjetrussere der opererede med klassefjender, kan man så ikke komme der hen i vores tid, at man så at sige, opererer med religionsfjender, på en måde så de mennesker der er omfattet af religionen, konkret muslimer, kan føle sig intimideret rent sprogligt. Kan du se det der? Kan man undslippe, jeg spørger dig, kan du undslippe, jeg spurgte dig også om det før. Hvis du har den grundholdning, kan du så undgå, at lade være med at fornærme muslimer som Fahmy Almajid.. (afbrydes).

Lars Hedegaard: – Nej.

Jes Stein Pedersen: – og undgå at blive sigtet for racisme. Det kan du måske ikke undgå?

Lars Hedegaard: Nej, det kan jeg ikke, for så skulle jeg til, at holde op med at diskutere islam som ideologi, men der er pokker til forskel på, at være racist, og så hade de såkaldte klassefjender. Ethvert voksent menneske må tage ansvar for hvad vedkommende selv tror, eller forfægter i verden. Det er ikke noget medfødt. Du kan ikke undslippe den måde du ser ud på, du kan ikke undslippe din afstamning, og det afgørende for forfølgelsen af jøderne, var jo, at uanset hvad de gjorde, hvor meget de integrerede sig, hvor meget tysk-nationale de var, de kæmpede jo med i alle Tysklands krig siden 1871, de kunne ikke undslippe, de kunne konvertere til Kristendommen, det kunne ikke redde dem. En klassefjende i Sovjetunionen kunne ikke redde sig…

Jes Stein Pedersen: – vi har meget kort tid tilbage. Her til allersidst, Knud Lindholm Lau, hvad er det bedste råd du kan give os danskere i forhold til at føre en arv for Klemperer ind i nutiden.

Knud Lindholm Lau: Er det, det allersidste.

Jes Stein Pedersen: – Ja!

Knud Lindholm Lau: Så vil jeg sige. Læs ham, lær af Klemperer ikke at blive offer for sproglig forførelse, lær af Klemperer ikke at blive medvirkende til sprog forhånelse, hvis du ikke ønsker at synge med i det kor.

(se evt. Klemperer.dk, der linker til Engelbreths citatsamling)



3. maj 2010

Hirsi Ali i Deadlines 2. Sektion: “We think of muslims only as victims…”

Ayaan Hirsi Ali var gæst i Deadlines 2. Sektion igår, og gjorde som altid et godt indtryk. Jes Stein Pedersen kalder hende indledningsvis for “den kontroversielle islamkritiker”, og det virker som om DR en bloc mener det er kontroversielt ikke at knuselske islam.

Hirsi Ali, forfatter: I like your comparison with communism. When the West were at war with the Sovietunion, The Cold War, the rules, the theory, the political theory of Karl Marx was texted, there was textbooks, there was propaganda, there was a counter-latitude against communism. Within the Soviet satellites, the United States and Europe were promoting the message, that capitalism and free markets and liberalism, was a much better value-system than communism. But within Europe there were communists, communist parties, and people either did trust them or dit not – but there were a competition of ideas and values. Now we don’t do the same with the theology of prophet Muhammed. We have exempted prophet Muhammed from the normal scrutiny that we pay to all inspireres of political theory. We think of muslims only as victims, whose sentiments and whose feelings we must not offend and not touch. And I think the fact that we don’t treat muslims as equals, that we don’t present them with an alternative value-system, that we don’t invite them into liberalisme, and a free way of thinking, that is were the problem lies.

(Deadline 2. Sektion, 2. maj 2010: Hirsi Ali og kampen mod islam)

Mere.

  • 1/5-10 Kristeligt Dagblad – De kristne skal omvende muslimerne.
  • 3/5-10 JP Århus – Omstridt psykolog kandidat for DF (‘omstridte’ Nicolai Sennels).
  • 

    26. april 2010

    Socialistisk Folkeparti vil ikke dæmonisere Dansk Folkeparti – andre vil gerne…

    SF har længe kørt på frihjul i medierne, og når TV-avisen igår sammenholdt Villy Søvndals årsmøde-erklæring om ikke at “demonisere politiske modstandere” med SF-politikeres medlemskab af en tilfældig DF-hadegruppe på Facebook, så varsler det formentligt nye tider. Jeg bloggede nazi-associationerne i Facebook-gruppen for ‘Danmarks løver’ den 3. september sidste år.

    (21 Søndag, 25. april 2010: Fremtrædende SF’ere medlem af facebook-gruppe…)

    Det blev ikke TV-avisens fokus, men det er nu interessant at to ud af gruppens fire administratorer, herunder grundlæggeren – Rune Engelbreth Larsen og Carsten Agger, tilbage i 2005 var opstillet for Minoritetspartiet i Århus. I Aalborg var partiets kandidat Ahmed Dualeh, manden der efter en fredagsbøn for et par måneder overfor pressen erklærede, at truslerne mod Pia Kjærsgaard var iscenesat af Dansk Folkeparti selv. I København hed kandidaten Abdul Wahid Pedersen – islamisten der ikke vil tage afstand fra stening, fordi islam for ham er “en hel pakke”.

    Mange Urias-læsere vil kende Carsten Agger, som værende manden bag Modspil.dk. Her lidt fra et smædeskrift han skrev om Uriasposten for et par år siden.

    “Mens Kim Møllers blog således fremstår rimeligt pæn og velfriseret, sålænge man holder sig til Møllers egen kommunikation, danner der sig et ganske andet indtryk, hvis man betragter “Uriasposten” som det debatforum, den også er… når Kim Møller styrer et debatforum, hvor så outrerede synspunkter florerer, er det fordi han vælger at lade dem florere – og hermed, fordi han ønsker eller i hvert fald ikke har noget imod denne floreren.” (Carsten Agger, 5. februar 2008: … en sump af fremmedhad og racisme)

    “Jeg synes, at I skal bruge jeres tid på at skrive læserbreve i mod DF i stedet for at diskutere, om den ene eller anden er hård eller blød i filten… Jeg vil ikke blande mig i, hvem der ligger hvad op herinde… (Rune Engelbreth Larsen, 2. september 2009; Danmarks løver…)

    Apropos.

  • 23/4-10 Politiken – Indvandrere vil demonstrere ved SF’s landsmøde (mod accept af 24-årsregel).
  • “Jeg mener helt grundlæggende, at de har forstærket demokratiet.” (Erik Meier Carlsen om DF; Deadline 2. Sektion, 25. april 2010: Den lille mands politik)

    Efterspil.

    Ritzaus Bureau kunne mandag fortælle at “Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, harcelerede … i DR’s 21 Søndag over SF’erne.”, og 6-7 timer senere kom modangrebet: “Espersen sammenligner Sohn med nazi-leder”. Et tørt faktuelt debatindlæg baseret på Sohns fortid, sidestilles med photoshoppet grafik af Pia Kjærsgaard i SS-uniform.

    

    15. februar 2010

    Jes Stein Pedersen, DR2-vært: Jeg stemmer (IKKE) Enhedslisten

    Udgangspunktet for denne her post forsvandt tirsdag aften, da hovedpersonen på Facebook erklærede følgende…

    “Ja, selvfølgelig ville jeg da som studievært i DR ikke sidde og tale om mine personlige partipolitiske præferencer! Men nu har Urias-folkene slettet det hele. Altså den groteske beskyldning mod mig for at have siddet i Deadline 2. sektion og fortalt Morten Messerschmidt at jeg stemmer på Enhedslisten. Suk.” (Jes Stein Pedersen, 16/2-10)

    Normalt, så ville jeg have slettet posten (så den ikke optræder i google-søgninger), men da den var online længe og fik en del kommentarer, og sletning vil blive misforstået har jeg undtagelsesvis valgt at lade den stå.

    Jeg har set klippet adskillige gange, ved forskellige hastigheder og lyd-indstillinger, og kan stadig ikke høre ordet ‘ikke’. Jes Stein Pedersen erklærer stadig sine “partipolitiske præferencer”, men det må være andre blogs der bruger det mod ham – ikke Uriasposten.

    — oprindelig post —

    DR2-værten Jes Stein Pedersen har en fortid på Det Fri Aktuelt og Politiken, og det kommer ikke ligefrem som en overraskelse, at han stemmer Enhedslisten. Partiet der forener marxisterne til venstre for SF, herunder Danmarks Kommunistiske Parti, Venstresocialisterne og Socialistisk Arbejderparti – 4. Internationale.

    Morten Messerschmidt: … det man jo i hvert fald skal skelne imellem, det er, når man taler muslimer og den enkelte muslim, også islam og islamisme. Fordi, altså, som jeg sagde før – jeg kender ikke Yasmin, altså vi kunne for min skyld, sagtens blive gode venner, hvis vi lærer hinanden at kende. Det ville der overhovedet ikke være nogen barriere for, som to mennesker der kender hinanden, men det betyder ikke nødvendigvis, at jeg så også bliver ven med islam eller islamisme, eller du bliver ven med kristendom eller sekularisme, eller hvad man nu skal sige jeg repræsenterer.

    Yasmin Loghzayel Ørsted: – Nu er jeg jo ikke uvenner med kristendommen.

    Morten Messerschmidt: Nej, jeg ser bare en adskillelse mellem mennesket og så det vedkommende tror på. Ligesåvel, hvis du stemmer på Enhedslisten, så kan jeg godt side og drikke en kop kaffe med… (afbrydes)

    Jes Stein Pedersen, DR2: – Det gør jeg!

    (Deadline 2. Sektion, 14. februar 2010)

    — oprindelig post, slut

    Opdate. Flere hører Jes Stein Pedersens bemærkning som “Det gør jeg (ikke)”. Sagen undersøges.

    Oploadet Kl. 11:01 af Kim Møller — Direkte link90 kommentarer
    

    3. juni 2009

    Carsten Jensen i Deadline: “Nu er den pædofile onkel så blevet chef for Nato…”

    I forrige udgave af Deadlines 2. Sektion var DR’s Jes Stein Pedersen taget til Ærø for at tale med forfatter Carsten Jensen. Her talte han om mulighederne der lå i det multikulturelle, og angreb flere gange landets tidligere statsminister i et sprogbrug af en anden verden.

    Carsten Jensen, forfatter: … Nu er Obama kommet til magten i USA, og USA betyder meget, og det er en helt helt anden vind, som de fleste danske politikere, jo ville kalde udansk. Det er en helt anden konjunktur der er nu, og vi ligger som i en tidslomme.

    Skal man overfor udlændinge beskrive hvordan der er i Danmark, så bliver man jo næsten ligeså flov, som hvis man skulle indrømme man havde en pædofil onkel i familien. Nu er den pædofile onkel så blevet chef for Nato, det synes jeg ikke gør tingene meget bedre.

    Jes Stein Pedersen, DR2: – Det er…

    Carsten Jensen, forfatter: – Anders Fogh Rasmussen.

    Jes Stein Pedersen, DR2: Det er meget stærke ord – (om) den tidligere statsminister for Danmark. En pædofil onkel.

    Carsten Jensen: Det er en metafor.

  • 24/5-09 DR Online – Danskerne bedøver sig med selvgode løgne (kortfattet referat).
  • “Hvordan kan det være, at det kun er indvandrerne der skal opdrages?” (Carsten Jensen)

    Opdate 5/6-09. Kasper Støvring kommenterer, bl.a. med brug af Botho Strauss – Carsten Jensen – et fortidslevn.

    

    22. marts 2009

    Jes Stein Pedersen og Junot Diaz

    Deadlines 2. Sektion havde sidste søndag den Pullitzer-vindende Junot Diaz som gæst. Vært var Jes Stein Pedersen, og emnet var officielt hans bog om Oscar Wao & hans korte og forunderlige liv. Diaz’ positive syn på multikulturalisme er vidt kendt, så Jes Stein kunne roligt spørge ind til forfatterens syn på “immigration og integration i USA og Danmark”.

  • 15/3-09 2. Sektion, Deadline – Oscar Waos amerikanske drøm.
  • Junot Diaz, forfatter: Hvornår holder vi op med at lade som om, at Danmark ikke har forandret sig. At indføre dødsstraf og henrette indvandrere, hvis de ikke taler perfekt dansk eller er som danske borgere, vil ikke ændre virkeligheden.

    Mere.

  • 12/3-09 Uriasposten – Junot Diaz… det ‘racerene Holland’ er et “et overstået kapitel”.
  • Oploadet Kl. 00:44 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper