10. november 2008

DRs Jørgen E. Petersen: Multikultur er en illusion (i Congo)

Søndagsorientering havde igår Afrika som emne, og hidkaldt var blandt andet DRs egen Jørgen E. Petersen. Han proklamerede med vanlig retorik, at fred i Congo var en illusion, sålænge stammerne ikke havde hver deres territorium. Grænsernes udformning uden hensyntagen til etnicitet var udtryk for naiv vesterlandsk imperialisme – så at sige.

Tænk hvis DR havde en eneste journalist ansat der ville gå i æteren og undsige det multikulturelle samfund. Ikke i Afrika, men lige her i det sprogområde kanalen dækker.

  • 9/11-08 Orientering Søndag, P1 (udsendelsen er ikke online endnu).
  • Apropos.

  • 5/11-08 The Channels Online – Katrine Willumsen: Open borders would create a better society.
  • “Whereas my passport says “Danish,” I see myself as a citizen of the world. This is why I think the borders should be opened.”

    Oploadet Kl. 14:45 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer
    

    5. januar 2008

    “… hvoraf det også fremgår at kvinder med hvid hud var eftertragtede”

    Det er sjældent Orientering vælger at rette fokus på emner der ikke understøtter et venstreorienteret verdensbillede, og derfor var det noget af en overraskelse at høre Jørgen E. Petersens anmeldelse i torsdags af den franske antropolog Malek Chabel nyudgivne værk om slaveri i den islamiske verden – L’esclavage en terre d’Islam.

  • 3/1-08 P1 Orientering – Bryder med tabu om menneskehandel.
  • Indpakningen var selvfølgelig meget P1’sk. Masser af relativeringer, og afslutningsvis kritik af præsident Sarkozy, leveret af en klinisk psykolog citeret fra Le Monde. Trods megen udenomssnak, så kunne der ikke dækkes over tre forhold…

    1) Den islamiske verden er ansvarlig for slavehandel med 20 mio. mennesker (Vesten: 10-15 mio.)

    2) Den islamiske verden praktiserer stadig slaveri (eks. Sudan, Chad og Saudi-Arabien)

    3) Den islamiske verdens slavehandel var ikke som den vestlige strengt økonomisk betinget, men havde flere årsager (bl.a. synet på sex)

  • 4/1-08 Monokultur – Orientering anmelder bog om islamisk slaveri.
  • Oploadet Kl. 10:51 af Kim Møller — Direkte link80 kommentarer
    

    4. december 2007

    Mette Fugl: “Hvad er det for et samfund, der presser unge ud i et afmægtigt raseri…”

    Ræverøde journalister er ikke vilde med Sarkozy, men mangler til gengæld ikke sympati for hærgende indvandrerunge. Fra fredagens 24 timer – Mette Fugl.

    “Det foregår i en forstad til Paris. Gaden brænder. To teenagere blev dræbt, da de på deres motorcykler blev kørt ned af en politibil. En juridisk undersøgelse vil afgøre skyldsspørgsmålet. Men der er så mange flere spørgsmål, der trænger til et svar. Man kan med god ret spørge: Hvordan er vi nået dertil? Og hvis man er venlig: Hvad er det for et samfund, der presser unge ud i et afmægtigt raseri, hvor de ødelægger egne livsvilkår? Måske er der ingen livsvilkår at ødelægge? Måske er det bare noget lort, Monsieur le Président Sarkozy?… Jeg føler ikke med de forældre, der ikke påtager sig at ansvar. Jeg føler med de politifolk, der bare passer deres arbejde. Jeg føler ikke med de politifolk, der går over stregen. Det ender galt? Det er allerede sket.”

    Orientering satte i søndagens lange udgave spot på Frankrig her et halvt år efter Sarkozys indsættelse, og den lå lige til venstrebenet, ihukommende at emnet også var sociale uroligheder (indvandrerunges vold) og arbejdsnedlæggelser (fagforeningsvold). Niels Lindvig og hans hidkaldte eksperter var enige i alt væsentligt. Sarkozy forførte den bange middelklasse, og selv seniorforsker Ulla Holm talte om “forføreren Sarkozy”. Værst var som altid Orienternings egne Jørgen E. Petersen, der gjorde fagforeningskampen til sin egen, og så ellers rask væk talte om våbenlobbyens journalistiske kamp for Sarkozy og afslutningsvis – behændigt serveret – den jødiske lobbys medvirken i Sarkozys valgsejr.

    Mit kendskab til Sarkozys første halve år ikke fremragende, men jeg kender Orientering og P1, og et klart mønster viser sig: Ikke-socialistiske kandidater gør pr definition alt forkert, og er kun blevet valg, enten på grund af valgsvindel, pressedominans, demagogiske evner eller en kombination af det hele.

    

    5. juni 2007

    Sarkozy – “næstbedste kandidat, når det drejede sig om overfølsomhed over for fremmede”

    Fra gårsdagens Orientering på P1. Paris-korrespondenten Jørgen E. Petersen filosoferer lidt over fransk indenrigspolitik.

    “Efter det franske præsidentvalg anden runde, var det utvetydigt, at en store gruppe vælgere fra den racistiske natioanale front – Front Nationale (FN), havde stemt på UMB’s folkelige unions præsidentkandidat Nicolas Sarkozy. Det var ikke tilfældigt. På en række punkter havde Sarkozy i indvandrerspørgsmål ytret sig på en måde som, bortset fra FN’s egen kandidat Jean Marie Le Pen, gjorde ham til næstbedste kandidat, når det drejede sig om overfølsomhed over for fremmede.” (Fransk opposition rykker sammen, 4/6-07

    PS: TV2’s Svenning Dalgaard svarer på sin blog en læser der refererer til en analyse af Jørgen E. Petersen…

    “… lyder som ren spekulation. Men det er jo også sjovt. Og hvis DR ligefrem betaler for det, så er det endnu bedre.”

    Oploadet Kl. 14:51 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer
    

    24. juli 2004

    Orientering om Orientering – her lidt fra industriferiens propaganda

    Først Fredningssagen, som blev et godt eksempel på at P1 forlængst har udspillet sin rolle som public-service-organ. Naturklagenævnet var på tur til Stevns, for at vurdere hvorvidt et område skal fredes eller ikke.  Nævnets medlemmer er omfattet af tavshedspligt, og Orientering refererer fra anonyme kilder at fem ud af nævnets 9 medlemmer ville stemme for fredning, hvorefter Venstres og Dansk Folkepartis medlemmer truede Viceformanden med ‘politiske konsekvenser’ – ifølge kilderne i en grad så han ændrede holdning og området alligevel ikke blev fredet. Som Tom Heinemann valgte at formidle sagen:

    “På overfladen en sag som kunne ligne så mange andre… Orientering kan idag afsløre… startede noget som kilder betegnede som ‘uhørt’, ‘rystende’ og ‘helt uantageligt’. Orientering har talt med flere kilder tæt på forløbet, og hvor nogle holder sig til den tavshedspligt de er omfattet af, er andre mere snaksagelige. Ikke mindst, fordi medlemmerne siger til os – at det er første gang i sin tid som medlemmer af Naturklagenævnet at de er blevet udsat for en politisk pression i så voldsom grad… [stemmetal 5 mod 4 for fredning, omgøres til 5 mod fire mod fredning]… da det således blev klart at der ville blive tale om en fredning af stien, truede to nævnets medlemmer – ifølge vore kilder Venstres og Dansk Folkepartis medlemmer direkte med at denne sag, citat: ‘Ville få politiske konsekvenser for nævnets eksistens’, citat slut… Ifølge andre medlemmer er dette aldrig nogensinde sket før. Man kan være uenige med, endog meget uenige med, men at true med sit politiske bagland for at få nævnet til at makke ret, ja måske ligefrem foreslå nævnet nedlagt. Ja, det har ingen af de nævnsmedlemmer vi har talt med oplevet før. Som en siger: det er rystende, og jeg er meget meget skuffet. Tilsyneladende gjorde det så stort indtryk på den uerfarne viceformand Per Skov Christiansen, at han, selvom han stod fast på sit ja til at stemme for en fredning, oplyste de øvrige deltagere – at han lige ville vende det med formanden, som det blev udtrykt.”

    Slutteligt i indslaget fremgår det at nævnsmedlemmerne fra Venstre og Dansk Folkeparti afviser at referere fra lukkede møder, idet de henholder sig til tavshedspligten. Kilden må være venstrefløjens nævnsmedlemmer, som ikke fik fredet området som ønsket, og derfor har interesse i at politisere emnet. Orientering refererer og citerer anonyme kilder, ikke som det partsindlæg de vitterligt må være i en sag som denne, men som værende udtryk for den fulde sandhed. Samme aften headlinede DR Online med: Radioprogram: V og DF hindrede fredning af sti på Stevns Klint – og således blev oppositionens påstande den pure sandhed.

    Dagen efter dementerede Dansk Folkepartis Ole Pilegaard Andersen: “Det eneste, jeg har sagt i den forbindelse, er, i lighed med andre sager, så vender jeg det med mit bagland. Sådan er det, og at det kan misforstås, er beklageligt.” og Venstres Jens Vibjerg “genkender heller ikke udtalelse og kalder den helt ude i hampen” . Et par dage går og Miljøminister Hans Christian Schmidt anmoder Naturklagenævnet om en redegørelse for forløbet, i det DR nu kalder Stevns Klint-sagen. Trods det faktum at både Ole Pilegaard Andersen og Jens Vibjerg afviser udlægningen, starter Orientering et indslag samme aften – igen ved Tom Heinemann:

    Orientering kunne i fredags afsløre hvordan afstemningen i en fredningssag om offentlighedens adgang til en sti i Stevns Klint medførte at nogle af de politisk valgte medlemmer af Naturklagenævnet direkte truede med at gå til deres politiske bagland for at arbejde for nævnets nedlæggelse hvis det blev et ja til at frede stien. Det fik næstformanden til at trække tilsagnet tilbage…  og selvom Dansk Folkepartis medlem af nævnet Ole Pilegaard Andersen og  Venstres Jens Viberg benægter enhver form for politisk pres, så bekræfter to af sagens hovedpersoner idag, at de og viceformanden for Naturklagenævnet blev udsat for et politisk pres… [referer Kristendemokraternes nævnsmedlem som er for fredning, og interviewer herefter SF’s Leif Hermann, som fortæller:]Jeg opfattede det som ganske åbenlys pression…'” [længere interview med Kristendemokraternes Jens Steffensen, som godtager SF’erens udlægning, men udglatter forløbet]

    Dagen efter var Orientering tydeligvis presset for at redde sine hidtidige konklusioner, og formentligt derfor har de kontaktet socialdemokratiets afgående nævnsmedlem Peter Kristiansen. Indslaget varer blot1,46 minutter, hvad bestemt ikke er kotyme for indslag i Orientering, hvad tyder på at de med vold og magt støvsuger det politiske spektra for kilder der støtter konklusionen – der allerede var skrevet. Karen Secher fik æren at holde mikrofonen, og big surprise – det socialdemokratiske medlem godtager sine politiske fællers udlægning af forløbet.

    Fredag kom så Naturklagenævnets officielle redegørelse:

    “Det var ikke politiske trusler om, at Naturklagenævnet kunne blive nedlagt, der førte til, at flertallet for at frede en trampesti langs Stevns Klint forsvandt.  Det fastslår Naturklagenævnet i en redegørelse af sagsforløbet, som er sendt til miljøminister Hans Christian Schmidt.”

    “Det var den fungerende formand, Per Schou Christensen, der gjorde udslaget… Men han udbad sig betænkningstid, da hans stillingtagen gav anledning til det, der i redegørelsen betegnes som ‘en ophedet debat om blandt andet konsekvenserne af sagen’. Meningsudvekslingerne var ’skarpe’ og er siden blevet udlagt som trusler. Men sådan opfattede Per Schou Christensen dem ikke, og da han efter en drøftelse med nævnets formand Lars Busck skiftede holdning, var ingen af dem påvirket af trusler om, at nævnets eksistens kunne blive påvirket af en fredning af stien.

    Orienterings fremlæggelse af Naturklagenævnets redegørelse er meget sigende for den journalistiske tendens på P1. Atter engang er det Tom Heinemann som redegør for sagen, efter en kort introduktion ved Karen Secher som her citeres:

    “En ny redegørelse fra Naturklagenævnet bekræfter at  en 26 kilometer lang offentlig sti på Stevns Klint faktisk var fredet i godt 24 timer, før Naturklagenævnets Viceformand ændrede opfattelse… [Irrelevant for sagen…] Efter Naturklagenævnets opfattelse var der ikke tale om politisk pression, som tre af nævnets medlemmer ellers har påstået.” [Nu er det pludselig ikke en afsløring – men påstande fra tre nævnsmedlemmer]

    Hvorefter Heinemann fortsætter:

    “Redegørelsen som igår blev afleveret af Naturklagenævnet til Hans Christian Schmidt bekræfter ihvertfald to forhold som har været meget omdiskuteret den seneste tid. … Redegørelse bekræfter dermed at stien faktisk var fredet i 24 timer – spørgsmålet om hvorvidt fredningen blev afvist på grund af ‘politisk pression’ eller ej deler stadigvæk Naturklagenævnet i to lejre…” [Simpel damagecontrol, idet ingen af nævnets medlemmer jo benægter at der har fundet en ‘ophedet’ debat sted, eller at nævnets Viceformand ombestemte sig. Derefter refereres (atter engang) påstandene fra oppositionens nævnsmedlemmer. Slutteligt i indslaget interviewedes Miljøministeren med spørgsmål gående på at om det ikke var bedst helt at nedlægge nævnet. Identisk med nylige forslag fra Enhedslisten og SF.]

    Much ado about nothing i perioden 16-23. juli 2004 – skabt, og formidlet af DR. Ikke et ord om at Radioavisens ugemagasin Refleks lørdag aften rettede et frontalangreb mod Miljøminister Hans Christian Schmidt, denne gang for grusomme foreteelser begået imod Laksen i Ribe Å, SF’s miljøordfører kunne ligeså godt have redigeret indslaget selv, så slap man for at høre ham gentage journalisten sidst i programmet.

    Der har i de seneste uger også været flere beklagelige genhør med leftloonien Jørgen Dragsdahl.

    09/7-04 – Voldsomt udfald mod Bush og krigen mod terrorisme

    Indslaget er baseret på en kommende bogudgivelse af en anonym CIA-officer, samt – som vanligt, Dragsdahls politiske antipatier. “Bogen er et rasende udfald mod Bush-regeringen… Derfor er USA… Osama bin Laden eneste uundværlige allierede… Der var … indædt opposition imod at gå ind i Irak…”

    11/7-04 – Dragsdahl i Søndagsorienterings panel i en debat om spiontjenesterne.

    Dragsdahl præsenteres som værende: “Journalist med mangeårigt speciale i forsvars- og efterretningsspørgsmål – ikke mindst i USA”.  Efter et par minutter citeres demokrat: “Vi i kongressen ville ikke have godkendt den krig, såfremt vi havde vidst…”.

    16/7-04 – Dagsordenen for den amerikanske sikkerhedspolitik

    Dragsdahl fortæller som om det var indiskutabel faktum, at de nykonservative tog magten over amerikansk sikkerhedspolitik – og baserer en analyse på det. 12, 25 min. direkte fra Indymedia.

    En kort præsentation af andre absurditeter:

    15/7-04 – Mystik om uheldige israelske flyttemænd i USA. Lars Møller-Rasmusen refererer nogle af nettets mange konspirationsteorier. “Dette er ikke desto mindre hvad det kunne se ud til at Mossad har gjort…”

    16/7-04 – Kværners fortjeneste på Guantanamo skaber debat. Det norske firma Kværner leverer logistik og service til Guantanamo-basen, og ‘humanitære organisationer’ stiller spørgsmålstegn ved det ‘etiske grundlag’. Vanvittigt fokus – Kværner hjælper med at holde terrorister indespærret. Hvad med den store svenske eller franske våbeneksport…

    19/7-04 – Ny Rapport: Ghetto-dannelse er et problem for Paris. Jørgen E. Petersen har været ude at køre med franske tog, hvor en kvinde fornyligt påstod at være blevet overfaldet. Han konstaterer at det er sikkert at køre med tog, og tilføjer som en spidsfindighed at ghettodannelse har sine fordele. Hele indslaget er baseret på korrespondentens svagt underbyggede påstand om, at den nuværende franske debat om indvandring og muslimer mere er udtryk for mediernes og politikernes fokus på emnet – end med faktuelle problemer. Statistikken holder han naturligvis for sig selv. Den føromtalte kvinde løj jo, som han forleden redegjorde for i to selvstændige indslag.

    22/7-04- Politiseret rapport. Niels Lindvig opridser blot sin antipati mod Bush, og meget sigende lader han Richard Clark udtale: “I believe the Bush-administration in the first eight months considered it as an important issue, but not an urgent issue.” – kort efter at han har oversat det til: “Richard Clark forklarede for kommissionen, at indsatsen mod terrorisme, ikke havde særlig høj prioritet hos Bush-administrationen op til den 11. september 2001.” Når nu Lindvig ikke gider referere det, så lad mig her gøre det: Al-Qaeda angreb World Trade Center i 1993, hvor Bill Clinton netop var blevet præsident. Små otte år efter blev George W. bush valgt som præsident. Bush havde blot otte måneder til at opprioritere anti-terrorismen – Clinton havde otte år.

    Jeg citerede Jørgen Dragsdahls titel, ‘journalist med speciale i …’ – andre gange har han været hidkaldt som ‘USA-ekspert’, ‘Grønlandskender’ og lignende. Herfra hvor jeg står er han dog altid blevet betragtet som en politisk aktivist, der i afmagt over Murens fald forsøger at genvinde lidt af det tabte.  Etiketterne er iøvrigt et studie værd i sig selv. Efter at P1 i flere indslag, har kritiseret VK-ministrene for at have ansat presserådgivere, og (i lighed med SF)  sat fokus på rådgivernes arbejdsfunktioner – har de følgelig brugt den lidt nedladende betegnelse ’spindoktor’. I seneste Søndagsorientering, var en af slagsen i ekspertpanelet… Fra introduktionen:

    “Holdet denne søndag består af Nils Arne Sørensen, der er lektor i Institut for Historie med tilknytning Syddansk Universitet i Odense. Han er her i studiet sammen med Billy Adamsen, der er medieforsker, medierådgiver, der har været det for Poul Nyrup Rasmussen i næsten syv år…

    Alle er lige, men nogle mere end andre. Eks.:

    28/11-03  P1 Mennesket og MedierKirkeministerens spindoktor Henrik Gade Jensen ikke gik, men blev smidt fra borde på grund af en artikel i en avis…”

    Lad mig afrunde med et citat fra Radio- og Fjernsynsloven, ofte betegnet som loven om public-service: “Ved informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed.” Venter stadig…

    Oploadet Kl. 12:07 af — Direkte linkSkriv!
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper