9. december 2016

Økonomisk uafhængighed er påkrævet: Venstrefløjen forsøger at ramme Den Korte Avis økonomisk

Kampagnen startede med venstreorienterede Tommy Kirkegaard, der ikke kunne drømme om at læse Den Korte Avis, men fik Nordea Danmark til at trække sine reklamer fra mediet. Siden gik DR-journalist Abdel Aziz Mahmoud ind i sagen, og i skrivende stund har 15-20 medier fulgt trop. Umiddelbart en stor sejr for #Stopfundinghatedk og den værdipolitiske venstrefløj, men på længere sigt ikke den værste udvikling.

MSM er historisk presset, og uanset hvordan de problematiserer ‘fake news’, så er det i realiteten et frontalangreb på holdningsmedier til højre for midten. Alt hvad man får af andre, kan man miste igen, og det nytter ikke noget at basere sit virke på mediestøtte eller reklameindtægter. Den yderste venstrefløj skyr ingen midler, og uafhængighed, betyder i særdeleshed økonomisk uafhængighed. Google Ads ville ikke have annoncer hos Snaphanen, og vi kan ligeså godt erkende, at en eventuelt borgerlig boykot aldrig vil kunne afbalancere venstrefløjens koordinerede hetz.

Der er historier jeg ikke får skrevet, fordi jeg skal passe mit job, men til gengæld er jeg ikke så sårbar. Hverken Den Korte Avis, NewSpeek eller Snaphanen har mig bekendt andre indtægter – og er hermed afhængig af støtte i en eller anden udstrækning. Drop medielicensen, og støt medier der forsvarer dine interesser. Det kan ikke understreges nok. Mange bække små…

Interview med den gode Ralf Pittelkow i Jyllands-Posten – Rasende Pittelkow om annoncør-flugt: Et historisk angreb.

“Dagen igennem har chefredaktøren for Den Korte Avis, Ralf Pittelkow, kunne følge strømmen af annoncører, der har vendt hans netmedie ryggen. Én efter én har flere end 12 virksomheder – herunder Nordea, Spies og Ikea – besluttet, at de ikke længere vil have deres annoncer vist på Pittelkows omstridte hjemmeside, som han driver sammen med sin hustru Karen Jespersen. …

Det han refererer til, er en græsrodskampagne, som har spredt sig vildt på sociale medier de seneste dage. Kampagnen går ud på, at brugere på særligt Facebook og Twitter kontakter virksomheder og opfordrer dem til at droppe reklamer på Den Korte Avis, fordi mediets indhold ifølge dem er fremmedfjendsk eller ligefrem racistisk. Kampagnen benytter blandt andet hashtagget #StopFundingHateDK og er en dansk pendant til et lignende britisk initiativ. …

‘Vi er en avis, der i vores holdninger og vores artikler repræsenterer en meget stor del af den danske befolkning. Og så beslutter nogle mennesker på Facebook at lave en organiseret kampagne imod os, og så skider virksomhederne – undskyld udtrykket – grønne grise, når de bliver kontaktet af diverse pressionsgrupper,’ siger Ralf Pittelkow.

(Abdel Aziz Mahmoud på Twitter, 8. december 2016)

Oploadet Kl. 21:11 af Kim Møller — Direkte link38 kommentarer


11. september 2015

Ang. journalistiske tricks: ‘Frivillig’ er ansat af Mellemf. Samvirke, coaches af kommunist, castet af DR

Hvis landets centrum-venstre flertal var halvt så aktivistiske som venstrefløjen, så ville det gøre mediernes holdningsmassage meget sværere. Fint oprids af Ralf Pittelkow i Den Korte Avis – De politisk korrekte journalister bruger tre tricks til at opdrage befolkningen til de rigtige meninger om asylstrømmen.

“De venstreorienterede, politisk korrekte journalister har virkelig travlt i disse dage. De synes ikke, at de kan nøjes med at beskrive virkeligheden, som den er. De er stærkt optaget af at beskære og omforme virkeligheden, så den danske befolkning kan blive opdraget til de rigtige meninger om asylstrømmen.

På TV er dette politiske opdragelsesprojekt gået helt grassat. Journalisterne bruger specielt tre tricks i den forbindelse. …

Det første trick er at beskrive asylansøgerne som uskyldige ofre og rene engle. …

Det andet journalistiske trick giver indtryk af, at der er et kæmpemæssigt folkeligt engagement i at tage imod alle de asylansøgere, der kommer til. Både i Danmark og andre lande. Til det formål puster man et hvilket som helst lille initiativ og en hvilken som helst lille skare op til at være et repræsentativt udsnit af den danske befolkning.

Det tredje trick består i, at man fuldstændig fortier, at stort set alle asylansøgerne kommer fra muslimske lande. Sjovt nok søger de alle asyl i ikke-muslimske lande. Dette er ellers en indlysende relevant oplysning. …

De beskriver ikke virkeligheden. De forsøger at overbevise befolkningen om, at deres eget venstreorienterede verdensbillede er det rigtige.

(MS-konsulent Malte Warburg Sørensen, coaches af kommunist, ‘castet’ af DR; FB, DR.dk, MS.dk)



8. juni 2015

Ralf Pittelkow: “Aldrig før i TV’s historie har man set en valgdækning med en så voldsom rød slagside.”

Det vi er vidner til i disse dage er en regulær magtdemonstration. Hvis ikke borgerlige partier går til angreb på DR og TV2 efter valget, så fortjener de ikke danskernes stemme. En analyse af Ralf Pittekow i Den Korte Avis – TV2 og DR misbrugte grundlovsdag til massiv propaganda for rød blok.

“Dagen blev misbrugt til massiv propaganda for rød blok. … Både TV2 og DR havde fået den idé at kombinere dækningen af festlighederne med en omtale af striden om øremærket (tvungen) barselsorlov til mænd.

Ideen kom åbenbart fra venstrefløjen. Og begge TV-kanaler interesserede sig udelukkende for venstrefløjens kritik af regeringen for at have opgivet kravet. Det havde ellers været mere end nærliggende at have de borgerlige partier med. Det er nemlig de borgerlige partier, der har været drivende i modstanden mod øremærket barselsorlov til mænd. Ud fra den betragtning, at det må familierne selv bestemme. …

I det hele taget fik de borgerlige ikke et ben til jorden i TV’s dækning. … I TV2′ indslag i Nyhederne kl. 19 fik rød blok sammenlagt 4 minutter og 35 sekunders taletid. Blå blok fik … 35 sekunder fra Lars Løkkes grundlovstale.

Danmarks uden sidestykke største politiske grundlovsarrangement, nemlig Dansk Folkepartis med Kristian Thulesen Dahl, blev overhovedet ikke omtalt.

I dækningen af den store dag fik rød blok således otte gange mere taletid end blå blok. Midt i en valgkamp! Otte gange mere! Det omvendte ville aldrig være sket, hvis der var en blå statsminister. Aldrig. …

(Kristian Thulesen-Dahl på scenen under Grundlovsmøde på Lykkesholm Slot, 2015)

Næst efter Helle Thorning fik Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen som så ofte mest opmærksomhed på TV2. Hun var på to gange. SF’s Pia Olsen Dyhr og den radikale Zenia Stampe hver én gang.

Og så kom det store clou: Efter at man havde bragt en stribe klip af Helle Thorning sammen med Dronningen og på talerstolen ved det officielle arrangement, gav man hende en ekstra platform med et interview sidst i indslaget. Det var ikke bare et interview. Det var et KÆMPE interview. 4 minutter og 5 sekunder, hvilket er enormt langt i TV-sammenhæng.

Anledningen skulle forestille at være, at Thorning skulle svare på venstrefløjens kritik. Men det udviklede sig til en regulær valgtale fra hendes side. … hun fik helt frie tøjler.

[…]

TV-avisen kl. 18.30 på DR havde heller ikke plads til andre borgerlige politikere end Lars Løkke (der fik 21 sekunder).

Bortset fra det var reportagen om selve fejringen på Christiansborg ret afbalanceret. Men derefter tog man også her fat på venstrefløjens tema: øremærket barselsorlov til mænd. Og så stod der rød blok over det hele. De borgerlige blev igen udelukket fra denne debat.

Til gengæld fik rød blok i alt cirka 4 minutter til at agitere og forklare sig. Heraf gik knap 3 minutter til et afsluttende interview med socialminister Manu Sareen. … I forbindelse med DR’s dækning af grundlovsdag fik rød blok samlet set en taletid på 5-6 minutter. Blå blok fik … 21 sekunder. Rød blok fik altså mindst 15 gange mere taletid end blå blok!

Aldrig før i TV’s historie har man set en valgdækning med en så voldsom rød slagside.

Oploadet Kl. 06:28 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


1. juni 2015

Analyse: Blå blok skal tale om indvandring direkte til vælgerne, med en kraft der fjerner mediefilteret

Det er lykkedes medierne at gøre valgkampens indledende fase til en ‘velfærdsduel’, og da Lars Løkke Rasmussens generelle troværdighed er endnu lavere end Helle Thorning-Schmidts, vejrer rød blok morgenluft. God analyse fra Den Korte Avis – De blå partier bestemmer selv, om de vil vinde valget – de har det våben, der kan afgøre udfaldet.

“Blå blok har imidlertid en oplagt mulighed for at ændre på den situation. Man har et nøgleemne, som traditionelt er en blå vindersag. Et emne, som vælgerne konsekvent udnævner til at være det vigtigste eller næst vigtigste for dem.

Det drejer sig om udlændingepolitikken. … Rød blok vil forsøge at forhindre, at udlændingepolitikken får en central plads. Journalistisk Venstreparti vil gøre alt, hvad de kan, for at nedtone den eller i hvert fald forplumre debatten.

Men blå blok har vælgernes opbakning til at insistere på, at valget i høj grad bliver et valg om udlændingepolitikken. Det kræver dog styrke til at pløje sig igennem medielarmen.

I den forstand bestemmer de blå partier selv, om de vil vinde valget. … Den røde regering vil øjeblikkeligt komme under pres, hvis de blå bliver ved med at fortælle vælgerne, at asyltilstrømningen er kommet ud af kontrol under Thorning.

Kendsgerningen er, at der i dag kommer fire gange så mange asylansøgere til Danmark som under den tidligere regering. Fortsætter denne tendens – hvad alt tyder på – vil det betyde en meget alvorlig belastning af det danske samfund. Det gælder både økonomisk, socialt og kulturelt.

Regeringen gør, hvad den kan, for at skjule konsekvenserne.

Det er netop kommet frem, at tre fjerdele af væksten i det offentlige forbrug i 2016 vil gå til flygtninge! Dette ifølge regeringens eget skøn. Og tallet kan vokse yderligere. (Jyllands-Posten)

Ikke nok med det. Regeringen har simpelt hen fortiet denne ekstraregning i sit valgoplæg! Den foregøgler, at alle pengene skal gå til velfærd. Man skal lede i regeringens almindelige budgetoversigt for at finde tallet.

Det skal blive meget spændende at se, om medierne følger op på denne kæmpe sag. Ellers må de blå partier jo selv sørge for, at vælgerne får beskeden.

[…]

Endelig er der hele debatten om den voldsomme flygtningestrøm over Middelhavet. Her foreslår Dansk Folkeparti den australske model, hvor man simpelt hen får skibene til at vende om. Den tanke har stor opbakning blandt de danske vælgere. Regeringen vil slet ikke gå ind på den. …

Men skal blå blok sætte udlændingepolitikken i centrum, må man gøre det med en kraft og konsekvens, så vælgerne opdager det. Og uanset, hvad de røde journalister siger.



8. december 2014

Ralf Pittelkow om Eritrea-hysteriet: Medierne problematiserer enhver stramning, men aldrig lempelser

Når Journalistisk Venstreparti bider sig fast i en sag, får den sit eget liv. Da en gruppe venstreradikale tilbage i 2009 satte alt ind på at ‘redde’ afviste irakiske asylansøgere, gav medierne sagen fuld skrue, hvad uden tvivl medvirkede til at mindske strammer-flertallet, og gøde jorden for rødt flertal. Ralf Pittelkow sætter ord på fænomenet – Det er vigtigt at forholde sig kritisk til mediehysteriet om Eritrea-sagen.

“Udlændingestyrelsen har lavet en rapport om Eritrea, som har bragt en række medier op på de høje nagler. Mediedækningen retter sig især mod, om embedsmændenes konklusioner i rapporten er blevet til under pres fra de to justitsministre Karen Hækkerup og siden Mette Frederiksen. Karen Hækkerup lagde ikke skjul på, at hun ønskede at sætte ind over for den kraftige flygtningestrøm fra Eritrea.

På den baggrund blev embedsmænd sendt til landet for at undersøge forholdene, så politikerne kunne afgøre, om der var basis for at stramme linjen. Indtil en afklaring skulle verserende asylsager vedrørende eritreanere stilles i bero. Det ser ud til, at rapporten giver grundlag for, at man kan gennemføre en stramning. …

I øjeblikket blæses sagen nemlig op til noget kæmpestort i medierne på et minimum af viden og et maksimum af løse antagelser og insinuationer. Foreløbig har offentligheden ikke tilstrækkelig viden til at afgøre, om der er foregået noget forkert. Så flere reelle informationer er velkomne.

Indtil de foreligger, er det vigtigt at forholde sig kritisk til mediehysteriet om Eritrea. … Der er en gennemgående tendens i mediernes dækning af denne type spørgsmål om asyl og indvandring:

Journalisterne hidser sig vældig meget op over stramninger på området, mens de tager det helt anderledes afslappet, når der er tale om lempelser.

… Det kan tænkes, at denne mediekampagne har en rigtig pointe, altså at sagen ikke har været behandlet korrekt. Men man skal være på vagt over for tendensen til, at medierne nu blæser alt det stort op, som kan bestyrke deres vinkel, mens alt andet skubbes i baggrunden. …

I de seneste år har der været to begivenheder, som har ført til en markant lempelse i asylpolitikken.

Den første var en dom ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Den slog fast, at man ikke må sende mennesker tilbage til et område, hvor der raser en krig. Det er en krænkelse af deres menneskerettigheder, hed det.

Den anden begivenhed var det danske flygtningenævns beslutning om at følge op på Menneskerettighedsdomstolens kendelse ved at lade syrere fra krigsplagede områder få generel adgang til asyl i Danmark.

Hidtil har grundreglen været, at man skulle være personligt forfulgt. De danske medier gav ikke disse markante lempelser nær, nær samme højt gearede kritiske belysning, som de nu giver debatten om stramninger i forhold til Eritrea. Man har ganske åbenbart ikke samme drift til at sætte spørgsmålstegn ved beslutninger, der lemper, som ved beslutninger, der strammer.

(DR Politik, 3. december 2014: Forstå Eritrea-sagen på fem minutter, 10 artikler)

Eksperter: Fusk i dansk asylrapport (30. november 2014), Professor: Asylansøgere fra Eritrea vil blive fængslet og tortureret i deres hjemland (1. december 2014), Amnesty: Eritrea-rapporten må trækkes tilbage (1. december 2014), Eritrea: Landet, der er mere lukket end Nordkorea (1. december 2014), Britisk rapport: Nægtere og desertører fra Eritrea risikerer forfølgelse (2. december 2014), Svensk retsekspert om dansk Eritrea-rapport: Misvisende (2. december 2014), Omstridt Eritrea-rapport afgør fra næste uge asylansøgeres skæbne (2. december 2014), Flygtningenævnet vendt ryggen i Eritrea-sag (3. december 2014)…

Oploadet Kl. 17:34 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


1. januar 2012

P3-vært Peter Falktoft “erfarer, at Ralf Pittelkow aka Göebbels og fruen starter ny avis”

Om nogle uger lancerer Ralf Pittelkow og Karen Jespersen en ny gratis online-avis, der kan blive et kærkomment alternativ til tidens mange Ritzau-inficerede nyheder. P3-vært Peter Falktoft kommenterer på Twitter…

(Peter Falktoft på Twitter, 28. december 2011)

“Jeg fik på en eller anden måde klaret mig igennem gymnasiet på Århus Katedralskole i sommeren 2005, indtil Journalisthøjskolen tilsyneladende fik kaffen galt i halsen og valgte at optage mig i 2008. P3 begik samme fejl som førnævnte, og resten er vel historie…” (Peter Falktoft, dr.dk/P3)

Oploadet Kl. 14:20 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


26. september 2011

Pittelkow: Medierne godtager S/SF-spin om varigheden af VKR-regeringens dannelse i 1988

Ralf Pittelkow i Jyllands-Posten – Mediehjælp til Thorning.

“Forhandlingerne om en ny regering trækker i langdrag. … Naturligt nok søger S-SF at afdramatisere situationen i deres få kommentarer. Blandt andet henvises til, at det tidligere har taget længere tid at danne regering: I 1988 gik der tre en halv uge, før den konservative Poul Schlüter havde en regering.

Her får Søvndal og Thorning hjælp fra medierne. Søndag fremdrog både den tidlige og den sene TV-avis således Schlüter i 1988. … Men parallellen til Schlüter er meningsløs. Når det tog så lang tid den gang, skyldtes det, at den parlamentariske situation var meget broget. Derfor gik opgaven som forhandlingsleder indledningsvis til Folketingets formand, Svend Jakobsen (S), og siden til Niels Helveg Petersen (R).

Først derefter fik Schlüter opgaven, og efter sammenlagt fire dronningerunder kunne han danne regering. Det var de mange runder, der tog tiden, ikke selve regeringsgrundlaget.

Den nuværende situation er ganske anderledes. Der er et klart flertal bag Thorning som statsminister, men det tager udsædvanlig lang tid for dette flertal at finde en fælles politik. I det hele taget synes Journalistisk Venstreparti ind imellem at have svært ved at skjule sit engagement i regeringsdannelsen…”

Oploadet Kl. 15:12 af Kim Møller — Direkte link5 kommentarer


23. august 2011

Ralf Pittelkow: TV2 gjorde sig til et villigt redskab for Helle Thornings politiske stunt

Ralf Pittelkow kommenterer på Jyllands-Posten – Skandalen på TV 2.

“I lørdags (20.8.) fandt et fuldkommen bizart politisk optrin sted:

Om morgenen kunne man i JP se Socialdemokraternes Helle Thorning-Schmidt advare mod ”snuptagsløsninger” for at skubbe bolighandlen i gang. Hun anbefalede ”absolut ro” i forhold til boligmarkedet.

I samme dags TV-Avis kl. 18.30 dukkede statsminister Lars Løkke Rasmussen så pludselig op med et forslag, som netop sigtede mod at stimulere bolighandlen. Danskerne skulle midlertidigt slippe for tinglysningsafgift, ejendomsværdiskat og grundskyld, sagde han. …

Men derefter blev det helt surrealistisk: Nyhederne på TV 2 kl. 19 annoncerede stort set de samme forslag – men denne gang, som om de kom fra S-SF!

Thorning havde tilsyneladende fået nys om regeringens forslag og besluttede sig på stedet for at male dem over med rødt og servere dem for TV 2 som sine egne. … Dermed ødelagde hun det store slagnummer i regeringens kommende vækstpakke. … Thornings manøvre var fræk og smart. Andre ville have gjort det samme, hvis de kunne regne med at slippe af sted med det.

Men vi har jo medierne til at afdække, hvad der er fup og fakta. Her svigtede TV 2 totalt ved at gøre sig til et villigt redskab for Thornings politiske stunt. … TV 2 kunne sagtens have kastet lys over den mystiske sag. TV-Avisen havde jo lige forinden bragt regeringens forslag, og der var al mulig grund til at bore i, hvorfor Thorning nu lancerede det, som hun havde advaret mod.

Vi taler ikke om en eller anden mindre episode. Vi taler om noget, der kan få indflydelse på valgets udfald. TV 2’s håndtering var en skandale. … Desværre føjer det sig ind i et mønster: Den ukritiske vinkel på Thornings kolbøtte er i pagt med Journalistisk Venstrepartis syn på verden.”

Oploadet Kl. 05:28 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


10. juni 2011

Ralf Pittelkow om mediernes skingre grænsedebat – DR Online om ‘Danmarks omdømme’

Ralf Pittelkow har begået en god klumme om Mediernes skingre grænsedebat, hvad eksemplificeres med et indslag i TV2-Nyhederne (8/7-11 Kl. 19.00). DR holder konstant samme lave niveau.

“Planerne om at indføre en toldkontrol med løbende bemanding ved grænsen har udløst en debat, der er helt ude af proportion. Der har således været vilde overdrivelser af, hvad ordningen indebærer… Så sent som onsdag aften (8.6.) blev planen i et opgearet TV 2-indslag illustreret med en… grænsebom. … Men det drejer sig om, at toldere kan vinke enkelte biler ind til siden, når de vurderer, at de er værd at checke.

Påstandene om, at dette er ødelæggende for folkeligt samkvem, turisme og erhvervsliv omkring grænsen, svarer til at hævde, at betalingsanlægget ved Storebælt er ødelæggende for dansk økonomi og for forholdet mellem jyder og københavnere.

Endelig løber man med løs snak om tysk vrede mod den danske kontrol… Nu kan man så affyre det sidste frygtindgydende argument: Danmarks renommé lider skade, lyder det fra blandt andet erhvervsorganisationer. Her stopper al rationel debat. Man forholder sig ikke til, om kritikken af Danmark er berettiget. Man forholder sig ikke til, hvad folk i andre lande rent faktisk mener. Man gør absolut intet for at imødegå kritikken. Vi skal slet og ret bøje os.”

(DR Online, 9. juni 2011: Skader grænsekontrol Danmarks omdømme?)

Oploadet Kl. 15:08 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


5. juni 2011

“… men det er nu engang svært at se sekten, når den fylder hele virkeligheden.”

Liberale Libertas uddelte igår Adam Smith Prisen 2011 til Berlingske Tidendes Bent Blüdnikow. Henrik Gade Jensens pristale er værd at læse, og næsten på højde med hans fantastiske kronik i fredagens Politiken – Tidsånden, som ingen vil vedkende sig.

“Tidsånden er svært begribelig, fordi den er flyvsk som et spøgelse, men alligevel en realitet, fordi den virker. Enhver, der bladrer i et fotoalbum fra 1950’erne til i dag, kan aflæse tidsånden. Frisure, påklædning, briller, pibe eller cigaret vidner om forskellige smagsidealer. …

Og da hver tids ånd fungerer som et lukket rum, der bliver identisk med virkeligheden, er det retrospektivt ofte ubegribeligt, hvordan den kunne bjergtage og omfavne sjælen så voldsomt.

Og når så ånden igen blæser nye veje, bliver den gamle tidsånd til et mysterium. Hvorfor gik alle samme vej dengang? Hvorfor var det bare sådan? Var der ikke nogen, der sagde noget andet? Hvorfor var der ikke et øre for dem?

Tidsånden er stærkere end noget andet. Du kan ikke regere imod en tidsånd. Gamle Viggo Hørup sagde de vise ord om enhver tids ånd: »Gaa i Spidsen for den … og den vil bære Dig, lad Dig drage med af den og den vil rive Dig omkuld, gaa imod den, og den vil knuse Dig«.

Og bagefter? Ja, hvem var egentlig ansvarlig for tidsånden? Hvem stod for den, udtrykte den og forcerede den frem?

I professor Nils Gunder Hansens nyligt udkomne erindringer, ’Lille dreng med rejseskrivemaskine’, får vi en præcis skildring af tidsåndens magt i Danmark i 1970’erne og 80’erne. Da Nils Gunder Hansen skal begynde på universitetet, får han valget mellem at følge tidsånden og at gå imod strømmen. Han vælger medløbet:

»Som medløber fik man del i en meget stor pakke. Man fik tilbudt noget langt mere omfattende end en bestemt (fag) politisk overbevisning: en varm velkomst til et helt nyt liv, en euforisk kollektiv altgennemtrængende livsform, hvor marxismen simpelthen var den valuta, det sprog, den kode, man skulle have for at begå sig. Den var adgangstegnet til en læsegruppe, til nye venner, til en fælles kultur og et tæt sammenhold i det fremmede – med de fremmede«.

»Vist var det som at blive indlemmet i en religiøs sekt, men det er nu engang svært at se sekten, når den fylder hele virkeligheden. Og når den – hvad der jo er det egentligt suspekte i sagen – ikke præsenterer sig som ét tilbud blandt flere, men indgår i en uigennemskuelig blanding med den officiell e læreanstalts kurser, lærere, undervisningsplaner, pensum og eksaminer. Den læreanstalt, man kun lige står på dørtrinnet til«.

…det mest bemærkelsesværdige ved Gunder Hansens erindringer er, hvordan hans selvforståelse er at være på kant eller i randen eller på distance til denne tidsånd. Han kan ikke identificere sig med den, selvom han mere end mange andre lever sig ind i den og gør karriere i den.

Nils Gunder Hansen er kronprins på litteraturvidenskab, men selv så tæt på toppen er han ikke ét med ånden. Og især bagefter ser han tilbage på den som noget fremmed og forstillet. Man fristes til at tænke: Hvem var så tidsåndens talerør, hvis ikke han? Hvem vil vedkende sig tidsånden fra dengang? …

Det samme forekom ved Ralf Pittelkows erindringer fra 2009, ’Mit liv som dansker’, fra samme tidsånd og samme litterære institut på Københavns Universitet.

Heller ikke Ralf var helt med, han var på kant, iagttagende, uden helt at ville det. Også selv om Pittelkow befandt sig i førerbunkeren og var med helt fremme, hele tiden. …

Der var ingen aktører, kun oplevelser. Ingen gerningsmænd, kun forandringer og bølger. Ingen navne nævnes, for alle var mest statister. … Alle var medløbere, og der var ingen aktører. Ingen ville det, men alle bidrog. Hvordan kan det forklares?

Tine Eiby beskriver i sine erindringer fra Tvind i 1977, ’Til tjeneste’ (2006), hvordan man omgår gruppepres og fællesånd, der på Tvind havde et stærkt moment af tvang og pression. Når der var fællesmøder, skriver Tine Eiby, gjaldt det altid om tidligt at give lidt ind, sige, hvad der forventedes, råbe »hørt«, så de troede, man var enig.

… en tidsånd er også en gensidig psykisk skruestik holdt sammen af fælles forventninger. Og som man bagefter kan se ikke var andet end gruppepres og isolationsfrygt. Der var næsten ingen kerne, men kun en sky af fælles signaler, som var nok til at disciplinere hver enkelt til også at sende de samme signaler.

Kun ganske få sagde fra. Joachim Fests antinazistiske far formanede i 1930’ernes Tyskland sine sønner: »Etiam si omnes, ego non«. Selv hvis alle andre, så ikke jeg.”

Oploadet Kl. 10:01 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper