30. november 2013

Tyske journalister intimideres af nynazister, lød det i Mennesker og medier på P1 – halve sandheder…

Tidsmæssigt sammenfaldende med en bølge af venstreekstreme attentater mod den svenske højrefløj, gjorde svenske SVT det forleden til en større sag, at partiet ikke ville have at kanalen fotograferede tilhørerne ved et arrangement på Kalmar Slott. Meget apropos så kunne man i seneste udgave af Mennesker og medier på P1 høre et længere indslag om tyske nationalsocialisters presse-intimidering. Således faldt ordene i intro’en.

Lasse Jensen, P1: Og så skal vi til Tyskland. Vores journalister bliver forfulgt af nynazister bevæbnede med falske pressekort og kameraer, skaffer de sig adgang til afspærrede områder, hvor de tager billeder af deres modstandere og af journalister. Billeder offentliggøres på nazi-websider. Metoden har et klart formål, siger journalist Jesko Wrede til det tyske tv-mediemagasin ZAPP. … Jesko Wrede fortæller hvordan journalister bliver truet, angrebet og fotograferet, i nogle tilfælde endda udstillet med billede med navn og adresse på internettet. Han siger, at der ikke hersker nogen tvivl om nynazisternes budskab til journalister. ‘Vi ved hvem du er, vi holder øje med dig, og det bør du frygte. Det er en klar intimidering siger Wrede. Flere tyske journalister er bekymrede over udviklingen…

Indslaget afrundes med følgende ord:

Lasse Jensen: De falske pressekort giver nynazister mulighed for at komme tæt på deres modstandere under demonstrationer. Antifascistiske demonstranter bliver fotograferet, identificeret og lagt på nettet med tilhørende hadefulde kommentarer. Formålet er at intimidere, demoralisere, og ødelægge deres omdømme. … Før i tiden var afstanden mellem de aggressive nynazister og journalisterne skarpt optrukken med politikæder og afspærringer. De fysiske afgrænsninger eksisterer stadig, men ekstremisternes nye metoder skaffer dem adgang og medvirker til at journalister er ligeså udsatte som deltagere i demonstrationerne. Den tyske journalist Andrea Röpke har specialiseret sig i journalistisk om de højreorienterede ekstremister og og har i flere år rapporteret fra orkanens øje. I dag frygter hun ikke blot for sin egen sikkerhed, men også for den næste generation af journalister. Hun fortæller at journalisterne i Nordtyskland, og specielt i delstaten Mecklenburg ikke længere tør stå ansigt til ansigt med nazisterne – de ved alt for meget om dem. Röpke forklarer, at det bliver et stort problem for samfundet og for demokratiet…

Enhver der har beskæftiget sig lidt med medierne ved, at den yderste venstrefløj ofte har pressekort, men det blev der ikke sagt et ord om – vinklen var intimidering af den frie presse. Lasse Jensen refererer journalist Jesko Wrede, der at dømme efter hans Twitter-konto er en ‘Freier Journalist’ med et forhold til den politiske højrefløj der ligner Projekt Antifas.

Anden kilde der høres i indslaget er Andrea Röpke, der ikke bare er journalist, men skribent for Der Rechte Rand – et tidsskrift med undertitlen ‘Ein magazin von und fürr AntifaschistInnen’, udgivet af et ‘Redaktionskollektiv’ med tæt kontakt til VVN-BdA, en ‘anti-fascistisk’ organisation styret af kredse omkring Deutsche Kommunistische Partei. Af Indenrigsministeriet betragtet som værende ‘linksextremistische’. På hjemmesiden kan man se banneren med budskaber såsom: “Nazi-aufmarsche blockieren ist unser Recht!”, og vi har tydeligvis at gøre med venstreradikale aktivister.

(Andrea Röpke, som føler sig intimideret af højreradikale)

Baggrunden for indslaget var et indslag i seneste udgave af NDR’s mediemagasin ZAPP. Første kilde var her en anonym ‘freier Fotograf’, der ret beset kunne være en tysk Claus Svart Haagensen. Det ville passe fint ind når nu anden kilde i ZAPP-indslaget var Björn Kietzmann.

Björn Kietzmann var tidligere tilknyttet Neues Deutschland (kommunistisk partiavis), men leverer i dag billeder til Indymedia.de – dvs. militante venstreradikale. Selvom han har pressekort, er han listet i politiets såkaldte ‘LIMO’-database, listen over ‘leftwing offenders’. Hermed kan han ikke deltage som akkrediteret journalist til højrisiko-arrangementer, da politiet betragter ham mere som politisk aktivist end egentlig journalist.

Alle har ret til at dække offentlige arrangementer, men indslaget burde ikke handle om trusler mod pressefriheden og demokratiet, da det tydeligvis blot var den yderste venstrefløj, der beklagede sig over at deres nationale modsætning svarede igen med de metoder de udsættes for af samme. Mennesker og medier kunne have lavet et interessant indslag om journalistiske fløjkampe i Tyskland, men valgte en vinkel der frikendte venstreekstreme redaktionskollektiver, maskerede moddemonstrationers journalistiske forgrening.

Menneske og mediers Lasse Jensen er tidligere formand for Danmarks Kommunistiske Ungdom i Fredericia. Lidt længere nordpå er Julie Povlsen (Tidl. Århus BZ, byrådskandidat for Enhedslisten) blevet politisk journalist for Horsens Folkeblad. En erklæret liberal avis tilknyttet Venstre, men i det mindste ikke licensfinansieret.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper