9. marts 2013

Indslag i TV-avisen om SU-reform demo: To ud af tre interviewede ’studerende’ er venstrerevolutionære

Torsdag i sidste uge havde de store elevorganisationer indkaldt til demonstration mod RAF-regeringens SU-reform, der selvfølgelig ikke var rød nok. De tre utilfredse ’studerende’ der fik taletid i TV-avisen (18.30), kan ikke ligefrem siges at være repræsentative for noget som helst.

Først et interview med den københavnsk ’studerende’ Rasmus Underbjerg Pinnerup, der foruden stå for Anarkistisk Debatforum, er aktiv i Libertære Socialister, og fast inventar til alle demonstrationer der kan være med til at kickstarte revolutionen. Revolutionen står også centralt for den århusianske ’studerende’ Anne Hegelund, der indtil for nylig var Jyllandssekretær for Socialistisk Ungdomsfront.

Tredie og sidste interview var med ’studerende’ Tobias Schjødt Kjær fra Aalborg, der er aktiv i Operation Dagsværk, der i årtier har udklækket venstreradikale aktivister. På Facebook er han aktiv i Pia Kjærsgaards gruppe, hvor han går i rette med dem han kalder ‘racisterne’, og blandt andet argumenterer for at Enhedslisten intet har med Stalin-kommunismen at gøre.

Selvom hovedparten af landets socialistiske ungdom selvfølgelig er på gaden, når der skal demonstreres mod politiske ændringer, der ikke flytter landet i retning af Oktoberrevolutionen, så er de tre studerende næppe tilfældigt udvalgte. Fra indslaget Vrede over SU-reformen (TV-avisen, 28. februar, Kl. 18.30).

Klaus Bundgård Povlsen, Vært: Tusindvis af demonstranter mødte i dag op foran Christiansborg for at vise deres utilfredshed imod regeringens varslede SU-reform. Studerende fra hele landet droppede undervisningen i håb om at få politikerne på bedre tanker.

Jesper Vestergren Hansen, DR Nyheder: Budskabet fra demonstranterne til Christiansborg var ikke til at tage fejl af. De var mod forringelser af SU-systemet. [Rasmus Underbjerg Pinnerup, stavet Rasmus Vinderup; Herefter til Anne Hegelund] Tusinder af vrede studerende fra hele landet viste i dag deres utilfredshed over for den reform af SU-systemet som regeringen har lagt op til. For Tobias Kjær startede demonstrationen allerede i morges, sammen med 300 andre studerende tog han turen fra Aalborg til København for at protestere over reformen. [Tobias Schjødt Kjær] Efter fem timer i bus fik han sendt et klart budskab til uddannelsesministeren. [Tobias Schjødt Kjær] Men de studerendes protester får dog ikke regeringen til at ændre holdning. [Morten Østergaard, Uddannelsesminister, De Radikale]



27. december 2012

DR til kamp for maksimalstaten – Kommunist fryder sig: Danskerne ‘køber ikke den hysteriske debat’

Onsdag proklamerede DR, at danskerne generelt var tilfredse med kontanthjælpsniveauet, men at hele 25 pct. dog mente den burde være højere. Fra DR Online – Epinion: Kun 10 procent mener at kontanthjælp er for høj.

“En kontanthjælpmodtager over 25 år med et eller flere børn modtager ca. 13.700 kr. før skat om måneden. Det mener ti procent af danskerne er for meget, 53 procent synes det er passende, mens hele 25 procent synes det er for lidt. 11 procent har ingen mening om spørgsmålet, der er stillet for Epinion for DR Nyheder.

– Det er meget overraskende, at kun ti procent mener, at kontanthjælpen er for høj efter debatten om fattig-Carina og Liberal Alliances udtalelser om, at folk på kontanthjælp får for meget, siger DR Nyheders analyseredaktør Kenneth Thue Nielsen. …

Han mener, at det især er overraskende, fordi der i befolkningen i øjeblikket er en ægte krisebevidsthed, hvor alle tænker mere på sig selv og egoismen florerer på arbejdspladsen.”

Meningsmålingen blev i TV-avisen lanceres med historien om Tania Niebuhr, enlig mor til fire, samt en debat mellem kommunisten Christian Juhl (Enhl) og liberalisten Joachim B. Olsen (LA). Indslaget kan ses her

Speak: Hvis Tania Niebuhr får lavere ydelser, frygter hun for eksempel at måtte undvære den årlige uges ferie som i år blev holdt i Tyrkiet med to af børnene.

[…]

Klaus Bundgård Povlsen, TV-avisen: 23.000 om måneden efter skat er det et passende niveau?

Christian Juhl, DKP, Enhedslisten: Det er ikke for meget da, da ikke når man har børn.. jeg synes ikke det er for meget. … Det er jo en meget lille gruppe som får så meget i kontanthjælp, at det ikke kan betale sig at tage et stykke arbejde, så den køber jeg ikke længere, og det ser også heldigvis ud til at den danske befolkning ikke køber den der hysteriske debat længere. … Så derfor – hold nu op med det pjat. Det er simpelthen for at lave profilering for Liberal Alliance, og ikke andet.

Klaus Bundgård Povlsen: Hvad siger du til det Joachim B. Olsen, for det ser ud til i vores undersøgelse her, at de fleste danskere muligvis er enige i det som Christian Juhl siger.

Joachim B. Olsen, Liberal Alliance: Jov, men det er fordi I stiller spørgsmålet lidt forkert. Grunden til at Karina-debatten blev så stor, det var at der fik folk et indblik i hvad det faktiske rådighedsbeløb er. Det kan også være, at den historie, som si selv siger her, hvor I siger man får 13.000, men så får man altså en lang række ekstra ydelser, der gør at man efter skat har 23.000 kroner, og hvis man nu havde stillet spørgsmålet på den måde, så spørgsmålet tog udgangspunkt i rådighedsbeløbene, og det er jo det der er interessant. Så tror jeg måske I havde fået nogle andre svar.

Oploadet Kl. 06:49 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer


23. august 2010

Flere kan ikke betale deres husleje – endnu en professionel fattig i TV-avisen

Fredagens indslag i TV-avisen om en enlige mor til fem, der ikke havde råd til at sende sine børn i musikskole, blev lørdag efterfulgt af et indslag der fortalte, at flere blev sat på gaden fordi de ikke kunne betale huslejen. Denne gang blev det Boligselskabet KAB og SFI-forsker Gunvor Christensen der ‘opfordrede regeringen’ om at gøre noget ved problemet.

Erik Gahner har skrevet et længere blogpost om indslaget, og den er værd at gengive – Rekordmange sættes på gaden – hvem har ansvaret?

“I aftenens udgave af 18.30-nyhederne var der så endnu et indslag, som jeg desværre heller ikke helt kunne se logikken i. Det handlede om folk der bliver smidt på gaden, fordi at de ganske enkelt ikke har råd til at betale deres regninger.

Indslaget… giver regeringen ansvaret for det stigende antal af mennesker der smides på gaden, qua at førstnævnte ved en tidligere lejlighed har sagt, at kurven skal vendes. I den anledning, og i forlængelse af indslaget, interviewes socialminister Benedikte Kjær, hvor at værten, Klaus Bundgård Povlsen, taler direkte om ”jeres ansvar”, med henvisning til regeringens manglende indgriben…

Problemet er i bund og grund derfor ikke, at det er umuligt at finde et sted at bo. Problemet er, at man har en levestandard der ikke harmonerer med ens udgifter til lejlighed/bolig. Det er simpel økonomi. Man har et budget, en budgetrestriktion, som sætter rammerne for, hvor meget og hvad man kan forbruge af goder. Det kan og bør vel af gode grunde ikke være statens (eller regeringens) ansvar, at opretholde en levestandard der giver råd til den lejlighed man ønsker at bo i.

Der er ingen tvivl om, at vinklingen på indslaget er problemer med økonomien som primærforklaring på boligproblemet. Problemet kan i bund og grund derfor kortes ned til (hvis regeringen har ansvaret), at staten ikke har givet penge nok til dem der bliver smidt på gaden. Indslaget tager udgangspunkt i Kecia Heidemann, der endelig har fået tag over hovedet igen, efter at have været boligløs…

Kecia, der er kontanthjælpsmodtager, giver kameramanden en rundvisning i hendes nye lejlighed, og viser de “små gange og små toiletter”, som hun nu må leve med. Som hun ligeledes fortæller, er det nødvendigt at være småkreativ, for at få det hele til at hænge sammen. Ved at dvale lidt ved hendes situation har jeg dog svært ved at tro på, at Kecia Heidermann er ret kreativ. For i indslaget ser vi ligeledes at fladskærms-TV’et er på plads, katten ligger lunt og godt på gulvtæppet, og lur mig ikke, om hun i det hele taget lever ret godt. Kigger man på hendes facebook-profil kan man ligeledes se, at hun er ryger, er medlem af FitnessWorld m.v. Alt sammen noget man snildt kunne være lidt kreativ omkring, og vælge at prioritere varmeregningen frem for endnu en pakke smøger. Nuvel, jeg skal ikke gøre mig til dommer over andres liv og hvordan de lever dette, men det er og bliver ingen menneskeret at have nævnte.

Hvorfor stiller journalisten ikke så meget som ét kritisk spørgsmål omkring dette? Har hun ikke et ansvar for at tage vare på sig selv og sørge for at have et sted at bo? […] Er det overhovedet statens opgave at opretholde hendes levestandard? Skal regeringen stå til ansvar?

Noget kunne tyde på, at vi bare ser en ny trend i medierne. Vi har blot at gøre med det nemme indslag der let lader sig producere vha. såkaldte professionelle fattige… hvor at journalisten bevidst eller ubevidst udelader de kritiske spørgsmål. Måske i frygt for at det vil få indslaget til at falde til jorden.

Til Kecia Heidemann skal der blot lyde et lille råd: Hvis ingen tager ansvaret for dig og dit liv, er det måske et vink med en vognstang om, at du skal tage lidt ansvar selv.”

(TV-avisen, 21. august 2010: Stadig flere bliver sat på gaden)

Oploadet Kl. 16:26 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer


11. marts 2010

DR afslører…

DRs nyhedsredaktion må være en ideologisk osteklokke.

Klaus Bundgård Povlsen, DR: Hun skulle være et frisk pust, den nye socialminister Benedikte Kiær fra de konservative. Men det friske pust kan give regeringen iskolde fødder, for vi kan i dag afsløre at ministeren for blandt andre de svageste i samfundet er mangeårigt medlem af ledelsen i den liberale tænketank

Mette Frederiksen, Socialdemokraterne: Jeg undrer mig selvfølgelig over, at man bliver udnævnt til socialminister, og ikke åbent står frem og siger, ‘jeg sidder i den højeste myndighed hos CEPOS. Jeg står bag de her meget meget meget højreorienterede synspunkter.’

(TVavisen, 10. marts 2010 Kl. 21.00: Benedikte Kiær er med i CEPOS)



12. september 2009

Erik Holstein om “nærmest komiske indslag i DRs TV Avisen”

Kommentar af Erik Holstein i Berlingske Tidende – Forvrøvlet debat om våbenloven.

“Kendetegnende for en pæn del af indslagene om våbenloven er en betydelig uvidenhed om emnet, bedst illustreret af nærmest komiske indslag i DRs TV Avisen onsdag 9. og torsdag 10. Specielt om torsdagen var indslaget ikke alene tendentiøst, men også faktuelt forkert.

For det første er det ikke korrekt, at der er en minimumsstraf på syv dage for at bære kniv. Skærpelsen af straffen for at bære kniv er fra 2008, og her er tale om en »altovervejende hovedregel«, der kan tilsidesættes, hvis der foreligger særligt formildende omstændigheder. Minimumsstraffen – fra 2009 – går derimod på skydevåben, eksplosivstoffer og lignende, som man ikke lige glemmer i bilen efter en fisketur med familien.

For det andet var selve den journalistiske vinkel i TV Avisens indslag ikke udpræget spids. Den var skåret efter den faste skabelon gennem de sidste 15 år, der hedder: »Populistiske og uvidende politikere indfører strenge straffe på trods af advarsler fra hæderlige og kompetente eksperter«.

Onsdag fik DFs Peter Skaarup fornøjelsen af at være den kyniske politiker i TV Avisen, mens den rolle torsdag var reserveret til Socialdemokraternes Karen Hækkerup. Til modvægt var blandt andet valgt den »uvildige« jurist Bjørn Elmquist – der som bekendt selv har forsøgt sig som politiker, inden han røg ud af Folketinget som følge af sin upopulære retspolitik.

Både Hækkerup og Skaarup prøvede forsigtigt at gøre opmærksom på, at politikerne faktisk har indbygget en »kattelem« i lovgivningen, så dommerne stadig har mulighed for at vurdere sagen konkret og bruge deres sunde fornuft.

Den oplysning gjorde ikke indtryk på studieværterne… Hvis tv avisens studieværter havde læst den lovgivning, de interviewede om, havde de nok bemærket følgende sentens: »Hvis der foreligger særlig formildende omstændigheder, kan der i førstegangstilfælde idømmes bøde i stedet for fængsel.«

Det hedder videre i bemærkningerne til det lovforslag, der skærpede straffen for at bære kniv: »Særlig formildende omstændigheder kan navnlig tænkes at foreligge i tilfælde, hvor en person oprindelig har haft et anerkendelsesværdigt formål med at bære eller besidde kniv på offentligt tilgængeligt sted, men på grund af et svinkeærinde eller en forglemmelse efterfølgende er kommet i en situation, hvor det ikke længere er lovligt at besidde den pågældende kniv.«

Det pindes endda særligt ud, at der her tænkes på tilfælde, hvor en kniv er glemt efter en arbejdsdag eller efter en fisketur.”

(Klaus Bundgård Povlsen og Line Gertsen interviewer, TVavisen 9-10. september 2009)

Oploadet Kl. 19:07 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


30. marts 2009

TVavisen: Afviste asylansøgeres forhold er ikke bedret – de ‘trues’ stadig af hjemsendelse

TVavisen (18.30) kunne søndag aften i første indslag fortælle, at Lars Løkke Rasmussen manglede opbakning blandt vælgerne. Umiddelbart efter forlød det at samme ville “dreje regeringen til højre”, og så var banen kridtet op til et senere indslag i føljetonen om den stramme danske udlændingepolitik.

På intet tidspunkt fortælles det, at ‘asylbørnene’ var børn af afviste asylansøgere, og indslaget var som helhed blottet for kritik. Det eneste nye i historien, var reelt blot, at de forbedrede forhold for afviste asylansøgere efter DR’s sidste pro-indvandring kampagne, nu er et selvstændigt argument for at give afviste asylansøgere varig opholdstilladelse. Skulle det en dag ske, ville TVavisen uden tvivl få psykologer til at revse den enhver tid siddende regering for at diskriminere med baggrund i integrationspotentiale.

Herunder delvis transkription.

Klaus Bundgård Povlsen, TVavisen: Trods stor debat om netop børn i danske asylcentre, så har asylbørn fra Nordirak det nu værre end nogensinde. Oven i de omdiskuterede forhold i centrene, så trues de nu også af tvangshjemsendelse.

Niels Frid-Nielsen, TVavisen: 15-årige Alin er fra Irak, og har været i Danmark i omkring ti år. Hun var en af dem der blev lovet bedre forhold, da der sidst var folketingsvalg.

Alin Güli, afvist asylansøger: Når jeg ligger på sengen, så det eneste jeg kan tænke på, er det, at hvad sker der så i morgen – bliver jeg sendt tilbage, og jeg begynder så hele tiden at få det dårligt, få mavepine og sådan noget. Nogle gange tror jeg bare jeg har fået blindtarmsbetændelse.

Niels Frid-Nielsen: Skolelederen på alins efterskole i Silkeborg, fremhæver hende som et mønstereksempel på integration.

Arne Lund, Silkeborgskolen: De har boet her i små ti år – hele familien. De har gjort deres ypperste for at falde til. Hun har lige fået ti i en terminsprøve i dansk, Alin gør alt hvad man overhovedet kan forvente et menneske skulle gøre for at falde tilpas i et andet land.

Det blev naturligvis ikke oplyst, at Arne Lund er byrådsmedlem for Socialdemokraterne i Silkeborg.

Niels Frid-Nielsen: … nu trues hele familien af tvangshjemsendelse… 40 børn fra Nordirak har nu en tvangshjemsendelse over deres hoveder.

Gerd Gottlieb, psykolog: Den gruppe som vi har ladet sidde fast i vores centre i så mange år under de her umenneskelige betingelser, der bør vi gå ind og sige – ‘de må have en varig opholdstilladelse’. Vi kan ikke støtte, vi kan ikke genopbygge disse mennesker før vi kan garantere ‘du er i sikkerhed’.

Gerd Gottlieb har tilknytning til flere grupperinger herunder Amnesti Nu! og Bedstemødre for Asyl. Som en del af lederkollegiet for Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed har hun underskrevet Arbejderpartiet Kommunisternes appel til Europarådet: “Stop heksejagten på Europas kommunister!” Hun er iøvrigt enke efter SF’eren Benny E. Andersen.

Helbin Güli: Jeg græder rigtigt rigtigt meget, selvom det ikke nytter noget, at græde. Men jeg synes det hjælper mig fordi, når man tænker på det så meget, så synes jeg det er virkelig træls.

Klaus Bundgård Povlsen er trist.

Mere.

  • 2/8-07 Berlingske Tidende – »Tilbage? Ikke for en million« (Helbin Güli med tørklæde).
  • 27/3-09 P1 Morgen – Asylbørns forhold.
  • “De irakiske asylbørn har det fysisk og psykisk dårligere end nogensinde. Mange har boet op til 10 år i Danmark og er blevet flyttet rundt mellem asylcentre op til 14 gange. Nu har de fleste irakiske familier derudover en tvangshjemsendelse til Irak hængende over hovedet. Alin er 15 år og går på efterskole i Silkeborg. Hendes familie har efter mange år fået lov til at bo i et hus i udkanten af Jelling. Her går hendes søster Helbin på 14 i skole. I indslaget medvirker desuden skoleleder Arne Lund fra Alins efterskole. Medvirkende: Inger Neufeld, Red Barnet.”

  • 29/3-09 DR – Univers (8:30).
  • “De irakiske asylbørn har det fysisk og psykisk dårligere end nogensinde. Det nye er, at de nu også har de en tvangshjemsendelse hængende over hovedet og afventer en uvis skæbne.”

    

    5. februar 2009

    DR Online: “Norsk politi får ja til hijab”

    Fra DR Online – Norsk politi får ja til hijab (4/2-09; Jacob Gyldenløve).

    “Den norske regering giver nu tilladelse til, at muslimske kvinder i landets politikorps kan bære religiøs hovedbeklædning, fremgår det af regeringens hjemmeside.

    Det sker efter, at det norske rigspoliti i en rapport har støttet en ændring af uniformsreglementet.

    (- der henvises til ‘Aftenbladet’)

    (- reklame for indslag på DR Update, 5/2-09: Norsk politi må gå med tørklæde)

    Fra Aftenposten – Politifolk er i mot politi-hijab (4/2-09).

    Politiets Fellesforbund er fortsatt motstandere av hijab til politiuniformen og er overrasket og skuffet over konklusjonen til justisdepartementet og Politidirektoratet.

    – Dette var en overraskende og skuffende konklusjon som etter mitt syn ikke tar hensyn til grunnleggende prinsipielle verdier i politiet, sier leder Arne Johannessen i Politiets Fellesforbund til NTB.

    Politiet skal symbolisere nøytralitet og bruk av hijab vil bryte med dette overordnede prinsippet, mener PF-lederen.
    – Vi har ett politi her i landet og der skal uniformen være lik uavhengig av personlige og religiøse verdier, understreker Johannessen.”

    Diverse netafstemninger.

    (Aftenposten)

    (VG Nett)

    Opdate. 18.30-TVavisen brugte næsten syv minutter på historien, herunder mere end fem minutter på indslag, der problematiserede at Danmark ikke havde lavet en lignende ordning. Først det den norske historie: Norske politifolk med muslimsk tørklæde. Dernæst interviews med tørklædeklædte muslimer: Ja så vidt den øverste norske politiledelse. Den ene sagde blandt andet…

    “Det handler ikke om hvordan man ser ud, men hvordan man kan arbejde med det – om man gør det man skal. Det er jo ikke udseendet der tæller.”

    Dernæst en beretning om hvorledes DSB, McDonalds og Odense Universitetshospital ingen problemer havde med tørklæder: Mange danske virksomheder har ikke problemer med at deres medarbejdere bærer tørklæde. Afslutningsvis var det så politiets opgave at forsvare manglende særrettigheder til muslimer: Interview med Peter Ibsen, Formand – Dansk Politiforbund.

    Klaus Bundgård Povlsen, vært: “Hvis det kan lade sig gøre i andre lande, hvorfor kan det så ikke lade sig gøre her”

    Opdate. Skræmmende debat på Radikale.net. Prisen tager Thomas Møller Jensen, radikal byrådsmedlem i Herning.

    “Jeg er sikker på at de sagtens selv kan finde ud af, at udfærdige såvel uniform som reglement, således at det det bedst muligt sætter dem i stand til at udføre den opgave det er dem pålagt. Og det er vel det, der er formålet med at bære uniform – at de bedre kan løse den pålagte opgave iklædt en uniform. Om uniformen så inkluderer hjelm når man skal i kamp på gaden eller tørklæde når der skal patruljeres i Voldsmose, så er det vel naturligt at politet selv kan bestemme sig for hvad der er mest hensigtsmæssigt.

    Oploadet Kl. 17:56 af Kim Møller — Direkte link63 kommentarer
    

    12. december 2008

    TVavisen mod den nye indfødsretsprøve

    Intet skiller Danmark mere end det kulturpolitiske, og når emnet er den nye indfødsretsprøve, så har DR ikke svært ved at side. Onsdagens 18.30-udgave af TVavisen var en opvisning i tendensiøs journalistik.

    Fra introen.

    Kvindelig indvandrer: Jeg mener bare, at hvis man bor her og er en god borger, så skulle det være nok.

    Indslaget var tre-delt. Præsentation af det faktuelle, indvandrernes syn på prøven, og afslutningsvis – et langt indslag, hvor DR har ladet fem danske slagteriarbejdere tage testen. Tre af dem dumpede (som forventet), og DR fik sagt det der skulle siges. Selv om testen var den samme, så er der selvfølgelig kæmpeforskel på at tage testen efter at have gennemgået pensum og læst op til prøven, og så at tage testen hurtigt med venstre hånd i kantinen på sin arbejdsplads.

    Derudover handler det selvfølgelig ligeså meget om læringsprocessen som det faktuelle, og bare det at indvandrere skal bestå en prøve, indikerer samtidig noget forpligtende og gensidigt.

    Jeg kender flere der kører bil, som ville have svært ved at bestå en teoriprøve i dag, men det betyder selvfølgelig ikke, at teoriprøven er overflødig.

    Klaus Bundgård Poulsen, TVavisen: Prøven her giver altså adgang til det danske samfund. Men hvad så med alle os der allerede er så danske som vi kan blive. Vi satte en gruppe slagteriarbejdere ved prøvebordet.

    Pia Stenbæk Nielsen, TVavisen: Kantinen i Danish Crown i Holstebro. For en stund omdannet til prøvelokale for flokken her. Fem slagteriarbejdere som egentligt føler sig ret danske.

    Jan Christensen, slagteriarbejder: Jeg er født i Danmark og opvokset her hele mit liv i Danmark, så altså jeg kan ikke blive mere dansk.

    Pia Stenbæk Nielsen: Idag gennemgår de fem slagteriarbejdere den prøve som de der søger dansk statsborgerskab også har været igennem. Kravene er de samme – tre kvarter til 40 spørgsmål, mindst 32 skal være rigtige.

    Pia Stenbæk Nielsen: Allerede efter ti minutter er den første færdig med de 40 spørgsmål.

    Hans Erik Daather, slagteriarbejder: Jeg har boet i landet i 52 år, det hjælper ikke at gruble over det.

    Pia Stenbæk Nielsen: Efter et kvarter har alle lagt kuglepennen… Tre ud af slagteriarbejderne her havde mere end otte fejl. Derfor er de dumpet og ved altså for lidt om Danmark til at være danskere.

    Jan Christensen: Hvis man kan læse og forstå dansk, tale dansk – så kan man være dansk statsborger for min skyld. Det ikke være nødvendigt at man skal svare på 40 spørgsmål.

    Mere.

  • 11/12-08 Jyllandsposten – Gymnasieelever: Prøven er alt for svær.
  • Opdate 12/12-08. Kampen mod prøven foregår på flere niveauer. En DR egenproduktion, også i Radioavisen (eks. 17.00) og på tekst-tv.

  • 12/12-08 DR Online – Flere fejl i indfødsretstest.
  • “Integrationsministeriets test til personer, der søger om dansk statsborgerskab, indeholder faktuelle fejl.

    Den mest grelle fejl optræder i spørgsmålet om, hvornår ordet Danmark optræder første gang. Ud af de tre svarmuligheder, lister integrationsministeriet ikke det korrekte svar: Ottars rejsebeskrivelse fra 890… I stedet skriver ministeriet, at det er på Jellingstenen, men det er decideret forkert og noget sludder, understreger flere historikere, bl.a. professor ved Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet, Niels Lund.”

    Faktuelle fejl er altid en uskik, men kender man Ottars rejsebeskrivelse, vælger man med sikkerhed det rigtige svar, og kan næppe dumpe prøven. Havde man tilføjet ‘på dansk grund’ til spørgsmålet, så ville det faktuelle have været i orden. Tydeligvis storm i et glas vand.

    “Danmark: navnet på vores land. Ordet optræder første gang i 960’erne på den store runesten i Jelling og i en engelsk bog.” (Ebbesen, Klaus og Sørensen, Ole: Historisk Leksikon, Munksgaard, 1996. S. 12ff)

    Oploadet Kl. 15:19 af Kim Møller — Direkte link98 kommentarer
    

    21. oktober 2008

    Kommunister for frihed

    Den sidste uges tid er Jörg Haider blevet associeret med nazismen på forskellige måder, eksempelvis med irrelevante henvisninger til hans forældres nazi-fortid. Kommunismen har langt flere liv på samvittigheden, men det er ikke svært at se de dobbelte standarder. Et godt eksempel var et næsten fem minutter langt indslag i DRs nyhedsmæssige flagskib 21 Søndag. Indslaget handlede om Horserød-Stutthof foreningen og deres økonomiske støtte til FARC og PFLP, tilsigtet at teste den danske terrorlovgivning, i sympati med terrordømte Fighters and Lovers. Foreningen består af tidligere modstandsfolk og efterkommere.

    Der kunne skrives meget om indslagets problematiske tendens, men kort fortalt.

    – Det nævnes ikke, at Horserød-Stutthof foreningen er en kommunistisk forening, og omvendt betegnes kommunistiske modstandsfolk direkte og indirekte som ‘frihedskæmpere’

    – Det nævnes ikke, at FARC og PFLP er marxistiske terrororganisationer. Det politiske aspekt ignoreres, og der eufemiseres med ord som ‘organisationer’, ‘bevægelser’, ‘frihedsbevægelser’.

    – Professor Jørn Vestergaard er ikke en uvildig ekspert. Han har en fortid på den yderste venstrefløj, og har tidligere forsvaret Blekingegadebanden – en venstreekstremistisk terrorcelle, der i lighed med Horserød-Stutthof foreningen støttede PFLP.

    Delvis transkription: Modstandsfolk risikerer at blive dømt for terrorstøtte (4,42 min).

    Klaus Bundgård Povlsen, DR-vært: Dommen i sagen mod Fighters and Lovers har altså nu vist vejen for fremtidige sager om terrorstøtte. Det betyder, at alle andre, der har begået lignende lovovertrædelser nu kan blive retsforfulgt på lige fod med Fighters and Lovers. Og blandt dem, der finder vi en gruppe modstandsfolk, der har kæmpet for Danmarks frihed under 2. Verdenskrig.

    Kristian Sloth, 21 Søndag: Bestyrelsesmedlemmer for Horserød-Stutthof foreningen er samlet til møde… Foreningens medlemmer var enten selv en del af frihedskampen under Anden Verdenskrig, eller også var deres nære familie.

    Tre fra foreningens bestyrelse fremlægger enslydende argumentation.

    Kristian Sloth: Horserød-Stutthof foreningen har cirka 130 medlemmer, der alle har tilknytning til modstandsbevægelsen under Anden Verdenskrig. Nogle var selv frihedskæmpere, og andres nære familiemedlemmer blev under krigen interneret i Horserød-lejren i Nordsjælland. Eller sendt til nazisternes udrydningslejr i Polen. Deraf navnet Horserød-Stutthof foreningen.

    Bodil Enoch: Hele min mors familie var illegale under besættelsen, og var i modstandskampen og blev kaldt terrorister den gang…

    Ove John Nielsen: Hvis vi sammenligner betegnelsen terrorisme med tiden under krigen, hvor jeg blev udkaldt som terrorist, så må vi jo også betragtes som terrorister – men det var vi jo ikke. Vi var jo frihedskæmpere.

    Kristian Sloth: I avisen her fra marts 1945 bruger nazisternes pressekontor netop betegnelsen terrorister om fem modstandsfolk der blev henrettet.

    Ove John Nielsen: Det er altid magthaverne der afgør om en frihedsbevægelse er terrorisme eller eller det er frihedskamp…

    Kristian Sloth (speak): Foreningens medlemmer føler at terrorloven indeskrænker deres personlige frihed til at støtte dem de vil – de kalder terrorloven en politisk lov.

    Kristian Sloth: Men er det ikke meget naturligt, at Vesten forsøger at beskytte sig ved at sige, at dem og dem må i ikke støtte økonomisk.

    Ove John Nielsen: Jeg har svært ved altid at se de overgreb der er sket mod Vesten som terrorisme, fordi det er en konsekvens af den politik Vesten har ført overfor de bevægelser der går til modstand.

    Ove John Nielsen: Det er altid magthaverne der definerer om en frihedsbevægelse er terrorisme eller det er frihedskamp.

    Jørn Vestergaard, professor: Når nu der er en endelig dom, så er det de tidligere modstandsfolk har foretaget sig – er helt klart i strid med straffelovens bestemmelser om terrorisme, så bør de jo sigtes, for den dom der er afsagt dener endelig.

    Kristian Sloth: … er du ikke bange for at komme i fængsel på den her sag?

    Allan Christiansen: … sidst var det tyskerne og den danske regering der sendte min far i spjældet og siden hen i koncentrationslejr.

    Horserød-Stutthof foreningens bestyrelse, herunder de fire i indslaget er alle aktive kommunister, hovedparten i DKP (Danmarks Kommunistiske Parti), men der er også tråde til KPiD (Kommunistisk Parti i Danmark) og APK (Arbejderpartiet Kommunisterne = stalinisterne). Bodil Enoch der interviewes i indslaget, har tidligere været amtrådskandidat for KPiD i København.

    Selvom kommunisterne var en væsentlig del af den danske modstandskamp under Anden Verdenskrig, så giver det ikke mening at kalde dem frihedskæmpere eller postulere de kæmpede for Danmarks frihed. Endemålet var proletariatets dikatur – ikke borgerligt demokrati og dertilhørende frihedsrettigheder.

    Allan Christiansen nævner i slutningen af indslaget, at det var “tyskerne og den danske regering” der fængslede og internerede hans far. Han henviser på den måde diskret til Kommunistloven af 22. august 1941, hvor den danske regering presset af den nazistiske besættelsesmagt måtte vedtage et forbud mod kommunistiske partier. En konsekvens af nazi-Tysklands angreb på Rusland et par måneder tidligere, der sluttede Hitlers og Stalins pagt vendt imod de vestlige demokratier. Det er værd at erindre, når kommunister i dag foregiver at kæmpe for ‘frihed’.

    Dansk kommunister var bestemt modstandsfolk, men de kæmpede mere for sig selv og kommunismen, end for det danske demokrati og danskernes frihed. DKP som Kommunistloven først og fremmest var vendt imod, havde øjnene rettede mod Moskva, ikke mod Christiansborg eller Kong Christian d. X, og der var bestemte terroristiske elementer i denne gruppe.

    I oktober 1943 terrorsprængte BOPA (Borgerlige Partisaner, dæknavn for Kommunistiske Partisaner) Café Tosca og Café Mokka på Strøget i København. Angrebet på den første café slog fejl og medførte blot brandsår, den anden medførte fire døde og 43 sårede – både tyskere og danskere. PR-mæssigt gav det ikke den ønskede effekt, og centralkomiteen pålagde kommunister ikke at gentage civile terrorbombninger. Frihedsrådet tog ligeledes afstand.

    Historien er således mere nuanceret end som så, og når DR samtidig lader de fire kommunister fremstå som apolitiske bekymrede borgere, og supplerer med en meget politisk professor, så ligner det til forveksling et partsindlæg.

    Mere.

  • 19/10-08 DR Online – Modstandsfolk skal tiltales for terrorstøtte (skrevet af ’21Søndag’).
  • “Horserød-Stutthof-Foreningen består af tidligere kommunistiske modstandsfolk og efterkommere af modstandsfolk.”

  • 19/10-08 DR tekst-tv – En gruppe modstandsfolk i sag om terrorstøtte.
  • “En gruppe modstandsfolk, der kæmpede for Danmarks frihed under Anden Verdenskrig…

    Samtidig understreger professor Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet, at han mener, at dommen er yderst diskutabel.”

    Apropos.

  • 30/6-05 Uriasposten – Adskillige revolutionære kommunister bag Stop Bush-kampagnen – mediernes rolle… (TV2 Nyhederne betegner APK-formand Dorte Grenå som ‘fredsaktivist’).
  • Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper