11. januar 2011

P1: Det er højreradikalt at mene “indvandringen er en trussel mod kultur eller velfærd”

Jeg har ikke hørt P1 i flere måneder, men radiokanalen er stadig en venstreintellektuel kaffeklub. Mandag lancerede Orientering et nyt tema om højreradikale bevægelser, og her kunne man høre en hollandsk forsker fortælle, at Dansk Folkeparti og Sverigedemokraterna er højreradikale partier. Definitionen er absurd, og i sig selv en ideologisk kommentar. Hvis indvandringen er en trussel, så er indvandringen en trussel, og så er det at stoppe indvandringen først og fremmest udtryk for sund fornuft.

  • 10/1-11 Orientering, P1 – Er den europæiske højrebølge permanent? (ved Louise Puck)
  • Louise Puck, P1: Der er en lang tradition for at opfatte højreradikale synspunkter, som noget der ligger udenfor den politiske norm, siger Cas Mudde. Højreradikale holdninger bliver opfattet som noget der egentligt ikke burde være der, og som kun er en del af det politiske miljø på grund af enkelte tabertyper, som har svært ved at håndtere dagligdagen i et moderne samfund. Men i virkeligheden er højreradikale holdninger ikke noget fremmedlegeme i en ellers sund politisk krop, siger Mudde…

    For Cas Mudde er der ikke de normale holdninger, og så de højreradikale. De højreradikale holdninger finder man i brede dele af befolkningen. Nogle af de højreradikale synspunkter bliver i holdningsundersøgelser støttet af vælgere, der ikke af den grund sætter sit kryds på et højreradikalt parti. Der kan altså være et markant mindretal, eller ligefrem et flertal af vælgerne, som mener at for eksempel indvandringen er en trussel mod kultur eller velfærd, som ønsker mere lov og orden, eller som ser med mistillid på et lands såkaldte elite, men som altså ikke, af den grund, nødvendigvis stemmer på et højreradikalt parti. Men af forskellige grunde kan der ske en radikalisering af vælgernes holdninger, så det bliver lige præcis de radikale holdninger til for eksempel indvandring eller integration, som bliver afgørende for hvor de pågældende vælgere vil sætte deres kryds. Siger Mudde.

    Cas Mudde definerer højreradikale partier, som partier der har monokultur som politisk ideal. Hvor der altså er en opfattelse af, at borgerne er forpligtede af en særlig national kultur eller livsstil. Mistilliden til afvigende livsstile retter sig mod borgere der har en anden baggrund, eller borgere som opfattes som moralsk forskellige af den folkelige norm. Som for eksempel homoseksuelle, eller mennesker som tilhører en bestemt økonomisk eller uddannelsesmæssigt elite. De højreradikale er tilhænger af et hårdt straffesystem med en autoritær stat, og så fremfører de politiske synspunkter som om de repræsenterer ikke bare partiets, men hele folkets holdning.

    I gruppen af disse højreradikale partier i Europa, tæller Cas Mudde, også Dansk Folkeparti… Selvom Dansk Folkeparti har andre rødder end andre højreradikale partier…

    Ifølge Cas Mudde har de europæiske mainstream-partier været dårlig til at finde politiske svar på eksempelvis debatten om Islam i Europa, som passer til de enkelte partiers ideologiske ståsted… Mainstream-partierne skal finde svar på de spørgsmål, som de mener er vigtige med udgangspunkt i deres egen ideologi, siger Cas Mudde. Og for Mudde, er det overraskende så få svar mainstream-partierne har på multikulturalisme og globalisering. Mens de radikale højrepartier diskuterer indvandring ud fra et etnisk synspunkt, burde for eksempel Socialdemokraterne diskutere emnet ud fra et klassesynspunkt.

    P1-journalistens oprids nedtoner det normative element en anelse. Cas Mudde vil ikke have de nævnte partier skal styre debatten (“I don’t want…”), og han er bekymret over de øvrige partiers manglende modsvar (“What I find worrying…”).

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper