20. januar 2009

DR-ikon: “Man bliver nødt til at forstå konflikten som et zionistisk koloniseringsprojekt…”

Birgitte Rahbek i dagens udgave af Dagbladet Arbejderen (der udgives af Kommunistisk Parti) – Medierne er for ukritiske overfor Israel.

“Konflikten omkring Gaza og palæstinenserne er den mest dækkede og mindst forståede. Dét mener Mellemøsteksperten og den tidligere DR-P1-medarbejder, Birgitte Rahbek.

Hun skruer som regel bort fra TV 2 og DR, når det handler om Gaza. Over på tv-stationen Al-Jazeera International eller BBC.

– Problemet er, at i Danmark bliver konflikten i vid udstrækning dækket af journalister, der er israelere eller meget pro-israelske, siger Birgitte Rahbek, der i 23 år, indtil 1. august 2007, var ansat som programmedarbejder ved DR`s P1…

– Politikens Herbert Pundik er israeler. Hanne Foighel fra Politiken er israeler, og Hans Henrik Fafner fra Weekendavisen er israeler. Foruden Steffen Jensen fra TV2. Jeg ved ikke, om de har israelsk statsborgerskab. Men de bor der, og deres børn er opvokset der. Nogle af dem har også haft børn i det israelske militær, siger Birgitte Rahbek i en samtale med Arbejderen.

– At så stor en del af pressen er dækket af israelere, spiller naturligvis en rolle i Israels favør…

Hun mener, at britiske selv amerikanske CNN er bedre til at drage palæstinensiske og arabiske analytikere, kilder og meninger ind i sine udsen BBC og selv amerikanske CNN er bedre til at drage palæstinensiske og arabiske analytikere, kilder og meninger ind i sine udsendelser…

– I konflikten i Gaza i dag er det hele landet på, at det var Hamas, der begyndte kampene, til trods for, at det var Israel, der brød våbenhvilen den 4. november, udtaler Birgitte Rahbek.

Hun synes blandt andet, at DR`s dækning har været ‘under al kritik.’ Blandt andet har de en meget inkompetent reporter dernede, der endnu ikke har vist tegn på indsigt i konflikten…

– Sagt på en anden måde, bliver konflikten præsenteret som om der er tale om to folk, der slås om det samme stykke land. ‘Og kunne de dog ikke bare holde op med det?’ Det betyder, at mange almindelige mennesker ikke kan forstå konfliktens kerne, siger Birgitte Rahbek, der er magister i kultursociologi fra Københavns Universitet.

– Man bliver nødt til at forstå konflikten som et zionistisk koloniseringsprojekt i det gamle Palæstina…

– Al-Jazeera international, som har været min yndlingskanal under krigen i Gaza, ser først og fremmest krigen fra de civiles side… der er ikke tvivl om, at reporterne sympatiserer med de mange hundredetusinde der lider. Og man skulle da også være helt mærkelig oven i hovedet, hvis man ikke sympatiserede med civilbefolkningen, tilføjer Mellemøsteksperten…

– Billedet af palæstinenserne falder i medierne ind under hele anti-islamkampen, der kører i øjeblikket. Det er en del af islamofobien.”



13. januar 2007

Undertegnede i Berlingeren om DRs samarbejde med Politiken – “Den hemmelige alliance”

Fra dagens Berlingske Tidende. Lidt fra en længere artikel af Bent Blüdnikow og Mikael Jalving om DRs samarbejde med Politiken – Den hemmelige alliance.

“DR skal være hele Danmarks TV- og radiostation, eftersom det er danskerne, der betaler gildet over skatten og licensen. Men når DR indkalder eksperter til sine debat- og nyhedsudsendelser, såsom Debatten, Deadline, TV-Avisen og P1s programmer, favoriseres medarbejdere ved dagbladet Politiken. Det viser de tilgængelige tal fra DRs egen hjemmeside.

Således har Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden det seneste år deltaget i 17 programmer på DR, mens Niels Lunde, chefredaktør på nærværende avis, har deltaget tre gange, Carsten Juste fra Jyllands-Posten ligeså og Kristeligt Dagblads Erik Bjerager seks gange. Politikens chefredaktør har – at dømme fra, hvad det er muligt at se på hjemmesiden – deltaget i flere programmer end de tre øvrige chefredaktører tilsammen. Ifølge DR Multimedie er det ikke muligt at gå længere tilbage i søgningen, da DR løbende sletter udsendelser og programmer. Og TV-Avisen og Deadline er kun søgbare den seneste måned.

Også Politikens udlands- og debatmedarbejdere er blandt topscorerne. Det er folk som Anders Jerichow, Vibeke Sperling, Hanne Foighel, Michael Jarlner, Anita Bay Bundegaard og de tidligere chefredaktører Herbert Pundik og Per Knudsen.

Er det en tilfældighed eller udslag af et bevidst valg fra DRs side? Eller skyldes det gammel vane? Og er alliancen mellem de to medier så hemmelig, at end ikke de implicerede er klar over den?

KIM MØLLER er lidt af en landevejsrøver i det danske medielandskab. Han er uddannet historiker og blogger. Hans borgerlige blog Uriasposten er en af de mest populære politiske blogs i Danmark med over 1.000 daglige besøg, og han holder godt øje med DR. Favorisering af Politiken kommer ikke bag på Kim Møller, som siger:

»Jeg følger meget grundigt med i DRs sendeflade, og for mig står det helt klart, at der er en overrepræsentation af Politiken. Tøger Seidenfaden bliver ifølge DRs egne tal brugt mere end Jyllands-Postens, Berlingske Tidendes og Weekendavisens chefredaktører til sammen. Og selv om Jyllands-Postens kulturredaktør, Flemming Rose, har været en helt central person i hele 2006, så blev Politikens Mellemøstekspert og kronikredaktør Anders Jerichow anvendt mere end Rose.«

Det kan jo skyldes det simple forhold, at Tøger Seidenfaden og Anders Jerichow er mere interessante at høre på end de andre?

»Man kan da ikke se bort fra, at det er gode og dygtige folk, men det er næppe hele forklaringen. Det kunne jo også skyldes, at DRs folk finder dem sympatiske og vidende, fordi de er enige med dem. Der er en uudtalt alliance mellem DR og Politiken, som udgør en politisk slagside. Mediemastodonten kommer simpelthen ud af balance. Lad mig give et eksempel. Da Ralf Pittelkow og Karen Jespersen i 2006 publicerede deres bog om Muhammed-krisen, var det Tøger Seidenfaden, der blev inviteret ind samme morgen til P1s populære interviewprogram hos Poul Friis. Her sad han i 52 minutter og fik frit slag til at nedgøre bogen. Ville det ikke have været naturligt at invitere Pittelkow og Jespersen? Men da Seidenfadens egen bog om Muhammed-sagen kom, som han skrev sammen med Minoritetspartiets leder, Rune Engelbreth Larsen, så var han selv inde og fik lov til at præsentere den som »det tætteste, man kom på en uvildig undersøgelse«. Denne favorisering af Politiken slår igennem i alle de debatudsendelser, som jeg med iver hører, og man skal jo også blot se på DRs egne tal for de mest benyttede personer, hvor tre af de fem første pladser besættes med folk fra Politiken.«

Er der favorisering også af prioriteringen af Politikens historier frem for andre avisers historier?

»Det er svært at dokumentere, men jeg kan da i hvert fald sige, at en række Politiken-historier om f.eks. Guantanamo og Irak glider direkte, ekstremt hurtigt og ukritisk videre til DR. Jeg har dokumenteret det på min blog, så der kan man selv checke mine udsagn.«

[…]

Forfatter, ph.d.-stipendiat og borgerlig kulturdebattør KASPER STØVRING tror gerne på oplysningerne om favoriseringen af Politikens medarbejdere i DRs programmer.

»Jeg har længe syntes, at der er en bestemt tendens i DR, som man kunne kalde venstreorienteret eller kulturradikal, og den samme tendens præger selvfølgelig Politiken. Men forskellen er, at hvor Politikens tendens jo er begrundet i at være en kulturradikal bastion, så skal DR helst være en objektiv institution, for så vidt DR er alles. Det, der er fælles for de to organer, er det folkeopdragende element.«

Hvad vil det sige?

»At man har en slags moralsk bedreviden, et forsøg på at hæve sig op på et eleveret punkt, hvor man mener at inkarnere en højere fornuft. De implicerede behøver ikke selv at være klar over alliancen – der behøver ikke engang at ligge et bevidst valg bag. For den opdragende og moralistiske tendens har netop at gøre med de impliceredes selvforståelse. Det føles bare naturligt at have de rigtige, progressive holdninger som journalist og meningsdanner på DR og Politiken. Og derfor finder de også uden videre sammen i deres fælles kulturradikalisme.«

Hvor ser du det i DRs programmer?

»Tag nu bare et program som f.eks. Udefra eller den såkaldte TV-dokumentar »Den hemmelige krig«, eller den måde DRs nyhedsdækning i efteråret kørte med på BUPLs kampagne om truslen mod den omsorgsfulde velfærdsstat – eller nu i tilfældet med Ungdomshuset, hvis besættere ofte fremstilles som uskyldige, kreative unge. Eller hør den måde, man omtaler Fidel Castro og Pinochet på. Pinochet er »diktator«, mens Castro er »leder«. Det er eksempler på tendensen. Men det er vigtigt at sige, at tendensen allerede ligger i det underforståede, i vinklingen. Da jeg selv var i studiet og diskutere attentatet på integrationsminister Rikke Hvilshøj, var vinklen pludselig, at Dansk Folkeparti var skyld i en polarisering, som kunne forklare voldshandlingen. Det var præmissen. Den skyldes sikkert den funktion, DR mener at varetage. Det her med at man vil opdrage og kvalificere menneskene til at være særligt gode borgere i et demokrati. Mennesker er ikke gode nok i sig selv, de skal præges eller bearbejdes.«

Det sidste er MOGENS RUKOV, afdelingsleder ved Den Danske Filmskole, enig i. Han har gentagne gange kritiseret DR for at være tendentiøs og mener, at der ligefrem er tale om en politisk strategi, dvs. en bevidst vildledning af seere og lyttere.

»DR har en politisk strategi. Den er oppositionens strategi, den er islams strategi. Og det vil sige, at DR naturligvis henvender sig til folk, der understøtter den strategi.«

Ordet »strategi« underforstår en bevidst handling og målsætning – er det tilfældet i DR?

»Ja, det er en meget bevidst alliance mellem DR, Politiken, opposition og islams støtter. Alliancen afspejler sig jo ikke kun i, hvem DR vælger at interviewe eller lader komme til orde, men i høj grad i, hvordan de redigerer deres programmer, og hvad de tager ud – det afspejler sig på alle områder.«

Kan du give et konkret eksempel?

»Jeg vil give det mindste eksempel, netop for at vise hvor langt ned i detaljen, det går. Det var da de omtalte, at Naser Khader afgav formandsposten for Demokratiske Muslimer med: NASER KHADER FORLADER DEMOKRATISKE MUSLIMER. Han forlod ikke organisationen, han blev blot menigt medlem. Helt ned i sådanne ubetydelige detaljer redigerer DR den virkelighed, vi skal høre.«

Udover Kasper Støvring, Mogens Rukov og undertegnede inkluderede artiklen også udtalelser fra Mogens N. Pedersen (professor, SDU) og DRs programdirektør Lars Vesterløkke. Førstnævnte mener Politikens overrepræsentation skyldes et uformelt “old-boys-network”. Sidstnævnte afviser at der skulle være “en ideologisk forklaring eller gammel vane bag udvælgelsen af eksperter udefra” og pointerer tørt at Politikens “medarbejdere er gode på TV”.



3. januar 2007

“Jeg frygter, at der opstår en form for selvcensur i DR” lød det fra oppositionen…

Mogens Camre og Morten Messerschmidt har ifølge Nyhedsavisen sendt et brev til statsministeren, hvori de opfordrer ham til mere tydeligt at imødegå “DR’s politiserende virksomhed”, og eventuelt give journalister der bevidst producerer rød journalistik en fyreseddel.

I samme brev opremses en række understøttende eksempler på politiserende journalistik, men det bedste bevis er på sin vis oppositionens modstand…

“Jeg frygter, at der opstår en form for selvcensur i DR, fordi der hviler et så markant politisk pres fra regeringens ministre og DF.” (Jytte Andersen, Socialdemokraterne)

Kritikken er ikke ny, men selvcensuren (objektiv journalistik) lader vente på sig.

P1 er et overflødighedshorn af politiserende journalistik, og simpelthen en karikatur af problemet. For tiden præges sendefladen af det fem timer lange tema En konflikt fødes, om Israel-Palæstina konflikten i et historisk perspektiv. Foreløbigt har jeg kun hørt fire tale i programmerne: Lars Møller-Rasmussen, Herbert Pundik, Peter Seeberg og Jakob Feldt…

Da jeg lavede kaffe her til morgen tændte jeg for P1. Ikke mange minutter i køkkenet, men rigeligt…

Først et indslag om Saddam Husseins henrettelse, der blev betegnet som en ‘lynchning’. Lynchning kommer fra Charles Lynch, der under den amerikanske revolution henrettede folk uden rettergang, og som det lyder i Politikens Nudansk Ordbog om ordet: “Afstraffe (dræbe) ved selvtægt“. Det kan man så tænke videre over.

Dernæst var der et indslag som problematiserede det forhold, at afviste asylansøgere blev sendt hjem, selvom deres børn har boet det meste af deres liv i Danmark. Moralen var åbenbart at asylansøgere som har fået børn under årelange ankeprocesser, pr definition skulle have asyl for børnenes skyld. Asylbørn hed dagens tema… Eller var det ugens – whatever, det har kørt i årevis nu.

Herefter hørte jeg lidt fra et indslag om homo-erotiske elementer ved den nye Rocky-film. Så slukkede jeg. Nok for idag – jeg er kun et menneske…



16. december 2006

Egon Balsby om Bettina Heltbergs forhold til “verdens mentale tilstand”

Fra onsdagens Berlingske Tidende. Egon Balsby om hykleriet der hersker på den venstrefløj der ikke rigtigt forstår at spredning af ‘menneskerettigheder’ er kulturimperialisme.

Forskellige opgaver
Bettina Heltberg, næsten tidligere statsministerfrue, ser sommetider TV. Det gjorde hun forleden og er i en anmeldelse i Politiken ved at dåne over Herbert Pundiks enestående klogskab, der blandt resulterede i en konstatering af, at »krig ikke er en civiliseret foreteelse.« Det lyder jo helt rigtigt, men er til gengæld en påstand, der står i strikt modstrid til den danske venstrefløjs almene forestillinger, idet de jo forlanger komplet pletfri aktivitet fra ikke blot danske soldater ? men fra vore allierede under alle omstændigheder. Denne gordiske knude aner Bettina Heltberg i det fjerne, hvorfor hun nu har besluttet, at Danmark ingensinde mere kan deltage i en krig. I stedet skal vi arbejde »så hårdt, vi kan, for menneskerettigheder.« Denne indsigt betyder naturligvis, at den »talende hest«, som Bettina Heltberg ved tidligere lejlighed er blevet betegnet, vil overlade det fysiske arbejde til amerikanerne, mens hun og hendes allierede kan forholde sig til verdens mentale tilstand.



5. januar 2006

Ariel Sharon er døende – enkelte palæstinensere har iført sig sørgebind

Israels premierminister Ariel Sharon er i respirator, og i dagens Orientering brugte Herbert Pundik mange ord på at forklare hvorfor Sharons eventuelle død ikke ville få konsekvenser for fredsprocessen. Så var der radioavisen (18.00), og her fortalte Hanne Foighel om de dårlige konsekvenser det kunne få for freden, og berettede i længder om hvorledes det palæstinensiske folk sørgede med israelerne. Enkelte har allerede iført sig sørgebind kan jeg tilføje.

Oploadet Kl. 20:08 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


2. september 2005

Søren Krarup om P1’s seneste reklamespot… og dagens stikprøvekontrol

Fra dagens Jyllandsposten, et indlæg af Søren Krarup som omtaler en af de mediesager jeg ikke har haft tid til at skrive om. Et citat fra Hadet til kristendommen:

De 25 udsendelser om islam i den bedste radiosendetid er propaganda for islam og intet andet, og tvivler man herpå, kan man blot spørge, hvor mange islamkritikere der kommer til orde. Får Lars Hedegaard og Helle Merete Brix ordet? Får en evangelisk-luthersk teolog ordet for at belyse den danske folkekirkes forhold til islam?

Nej, naturligvis ikke, men en religionshistoriker ved navn Tim Jensen, der intet ved om evangelisk-luthersk kristendom, men foretrækker islam – det sagde han selv – og som derfor er propagandist for islam, optræder som autoriteten. Og dette skal danskerne finde sig i. Denne foragt for den kristendom, som det danske folks alt overvejende flertal bekender sig til, skal dette danske folk stiltiende acceptere. Af Danmarks Radio. Af det medie, der holdes i live af det danske folks licens og skattekroner.”

For godt en time siden tændte jeg for P1, og kunne her høre Carl Pedersen give en analyse af Tornado-historien. Efter 30 sekunder snakkede han om Bush der ikke gjorde det godt nok. Herefter var det Herbert Pundik om Ariel Sharon. Så slukkede jeg – nok for idag. Det hele er hørt tidligere. Når islam er emnet er det næsten-konverterede forskere som får ordet, men når emnet er Bush eller USA, Ariel Sharon eller Israel så er det deres politiske modpoler. Det er noget nær opskriften på ensidighed.

Opdate 9.08: TV2 brugte i 9-Nyhederne også Carl Pedersen som tornado-ekspert…



25. juli 2005

Søndagsorientering om ‘Striden i Gaza’ – et program hvor Hanne Foighel lød mest fornuftig…

Søndagsorientering havde igår Niels Lindvig som vært, og da emnet var Striden i Gaza var der lagt op til de sædvanlige tirader mod Ariel Sharon og Israel. Ekspertpanelet bestod af Herbert Pundik og Hanne Foighel, og når sidstnævnte (af alle) flere gange fandt det nødvendigt at kommentere Lindvig/Pundiks lidt for skingre motivanalyser – så siger det sig selv at tyngden var flyttet et godt stykke til venstre for virkeligheden.

Hanne Foighel: “Nu ved jeg ved godt Niels, at du gerne vil have det her program til kun at handle om Israel [Lindvig afbryder]… men jeg kommer netop idag fra Gaza og kan komme med nogle kommentarer til de her ting fra de folk jeg har talt med…”

Oploadet Kl. 19:07 af Kim Møller — Direkte linkSkriv!
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper