24. december 2015

DJ: Den Korte Avis er amoralsk og bør ikke få mediestøtte – Forkert at fyre Annegrethe Rasmussen…

For et par uger siden fik forskningsminister Esben Lunde Larsen det glatte lag i medierne, fordi han havde sjusket med sit speciale. Senere fulgte en sag mod sportsjournalist Michael Qureshi, der gennem en årrække systematisk overtrådte presseetiske regler, og eksempelvis forfalskede citater. Han er relativ ukendt, men det var ham der tidligere på året fældede Manchester Uniteds danske talentspejder på grund af islamkritiske Facebook-opdateringer.

Månedens største plagiatsag må dog have Annegrethe Rasmussen som hovedperson. En tidligere VS’er, der uvist af hvilken årsag nyder stor anseelse i borgerlige kredse. Hun har netværket, og som man kunne se seneste udgave af Presselogen på TV2 News, så bliver hun ikke pludselig venneløs, blot fordi hun overtræder presseetiske regler. Ja, som Morten Uhrskov har påvist, sågar har forsøgt sig med modsatrettede bortforklaringer.

Herunder to citater fra Lars Werge, formand for Dansk Journalistforbund. Det hører med til historien, at Den Korte Avis’ mediestøtte i 2016 udgør 5,8 promille af den Dagbladet Information får. En af tre statsstøttede medier der betaler løn til Annegrethe Rasmussen.

“Vi mener, at man bør tilmeldes Pressenævnet for at få mediestøtte. Den Korte Avis illustrerer den problematik… Journalistik og mediers kvalitet bliver blandt andet målt på den etik, man har. Det kan for eksempel gælde, om man spørger den angrebne part i en artikel og ikke kommer med umotiverede angreb. Jeg synes, det er helt indlysende, at et medie skal have styr på etikken for at få mediestøtte. … Et medie skal have en vis kvalitet for at få mediestøtte. (Lars Werge til Journalisten, 8. december 2015: DJ kritiserer, at Den Korte Avis får mediestøtte igen

“Det er simpelt hen for smart! Det er bare for letkøbt! Det var min første reaktion, da jeg onsdag aften på vej hjem læste om tre mediers opsigelse eller suspendering af samarbejdet med Annegrethe Rasmussen. Først Altinget, så dagbladet Information og til sidst vores fagblad Journalisten. Opsigelser som i mine øjne sker alt for hurtigt og kun med egen damage control for øje. Det vidner om en noget nem flugt fra de redaktionelle forpligtelser. Alle tre steder har Rasmussen fungeret som skattet meningsdanner, debattør og blogger i årevis med dyb indsigt i fx amerikanske forhold. Men en fejlagtig disposition fra hendes side – hun havde brugt samme formuleringer og argumentation som en leder i tidsskriftet The Economist – førte til ovennævnte eksekutioner på stribe. … Tillid er naturligt nok alfa og omega for medierne. Det er sådan set det, som etablerer den faste kontakt til læserne og brugerne, og tillid må ikke brydes. Men kære redaktører, både de nævnte og andre, der kan føle sig opildnet af forløbet: Tillid handler også om at vise jeres ansatte tillid.” (Lars Werge på Facebook, 17. december 2015: Letkøbt afstandtagen til journalist; via Journalisten.dk, DJ-formand: For letkøbt at droppe Annegrethe Rasmussen)



13. december 2015

Annegrethe Rasmussen: Støtten til ‘udemokratiske strømninger’ er ‘uden sidestykke siden 1930’erne’

En ukendt svensker sammenligner den danske udlændingepolitik med nazisternes behandling af jøderne under 2. Verdenskrig, og således fik BT endnu en tomgangshistorie. Her en lignende klumme af Annegrethe Rasmussen, der først kalder partier som Dansk Folkeparti og Front National for ‘udemokratiske strømninger’, hvorefter hun listigt associerer samme med ‘1930’erne’. Fra Altinget.dk – Dystre udsigter for et grimt politisk 2016.

“… der er grunde til fortsat at være optimist på menneskehedens vegne, men alligevel er jeg ret sikker på, at 2016 vil blive et politisk grimt år. Og det er ikke kun, fordi jeg til dagligt lever med starten på et amerikansk præsidentvalg, hvis lige ikke er set nogensinde i nyere tid. At det skyldes eksistensen af Donald Trump, der i den forgangne uge slog sine egne rekorder i usmagelighed og tangerede fascisme med krav om et stop for indvandring efter religiøse kriterier (kort sagt: ingen muslimer) er kun korrekt på overfladen. …

For Trump er jo blot en ufattelig dygtig eksekutor og kommunikator af en dyb frygt, som har grebet den amerikanske befolkning. Og store bidder af hans populistiske højre-nationale dagsorden deles af en betydelig del af den brede amerikanske vælgerbefolkning – også på den demokratiske side.

… normaliteten har ændret sig. … I Frankrig så vi også Front National tage bidder af såvel socialisterne som konservative og vinde første runde af de regionale valg 6. december i kølvandet på terrorangrebet på Paris sidste måned. Samlet vandt Marine Le Pen og hendes endnu mere barske niece Marion Maréchal-Le Pen over 40 procent af stemmerne.

Gå blot videre til Polen og Ungarn, hvor populisterne har erobret regeringskontorerne; eller til Schweiz og Finland, hvor de deltager i regeringskoalitioner, og til Holland og Sverige, hvor højrepopulistiske partier også ligger højt i meningsmålingerne – listen er lang og inkluderer naturligvis også den betydelige succes, som DF nyder i Danmark.

Støtten til populistiske partier og enkeltpersoner i Vesten er uden sidestykke siden 1930’erne. På en dyster baggrund af terror og flygtningestrømme udgør disse udemokratiske strømninger den alvorligste trussel i nyere tid mod den åbenhed og tolerance, som vi i Vesteuropa normalt tager for givet.

Populisme er utroligt svært at bakse med… Hver eneste bemærkning om ‘ekstremisme’, ‘fascisme’ eller ‘racisme’ forstærker blot folkets mistro om, at der findes en elitær sammensværgelse, der ikke tager deres bekymringer alvorlig…”

(Marion Maréchal-Le Pen, en af frontfigurene for Front National i Frankrig)

Mere…

“Hvordan i himlens navn kunne det tyske folk acceptere og hylde nazismen? … Jeg er opmærksom på, at hele denne indledning om nazismens fremmarch er højst diskutabel og sikkert nok uanstændig. Vi er jo et af verdens rigeste lande, et mønsterdemokrati, et smørhul, med anstændige politikere og lige så decent en befolkning. Folk, der råber ‘nazist!’ i afmagt, må ikke være rigtig kloge. … Jeg ved ikke, hvad man gør, hvis man ikke er med. For mit vedkommende har jeg efter mange års trofasthed mod Socialdemokratiet besluttet at skifte parti. Det er ikke mig, der er blevet unormal, føler jeg, det er partiet, som vel i al hemmelighed må diskutere sin kurs mod søens bund.” (Bettina Heltberg i Politiken, 13. december 2015: Er det ok at råbe ‘nazist!’ i afmagt?



9. maj 2015

“Stort set alle dem, der er forargede på Selsing bor selv i pæne områder med folk, der ligner dem selv.”

Misforstå mig ikke. Jeg abonnerer ikke på journalistens verdensbillede, men derfor kan hun jo godt have en pointe. Annegrethe Rasmussen kommenterer reaktionen på Eva Agnete Selsings klumme om naturlige konsekvenser af anvendt multikultur. Fra Politiken.dk – Hvornår flytter de velbjærgede fra kultureliten mon selv til Nivå?

“… når Selsing, som hun gjorde i sidste weekend, tilkendegiver i en klumme med titlen ‘Der vil vi ikke bo’, at hun ikke kunne drømme om at flytte med sin familie til bestemte billigere områder nord for København, fordi de plages af massiv utryghed grundet ‘multikulturelle plager’ …, er det sikkert som amen i kirken, at fordømmelsen sætter ind i brede stimer.

På min newsfeed på Facebook kan jeg følge, hvordan mine godhjertede centrum-venstre-orienterede venner er forargede. ‘Skingrende sindssyg’, ‘psykopat’ og ‘ubegribeligt’ hører til de pæneste. Andre griner: ‘Ha, jeg troede, det var satire’ og ‘ATS må have det nemt for tiden’. Mens én foreslår etableringen af ‘en lukket, nationalkonservativ koloni med et højt hegn om, hvor familien Selsing kan leve i fred for diverse kulturimpulser’. Samme mand foreslår, at ‘Inger Støjberg (kan) være lejrkommandant og officiel repræsentant for Det Rigtige Danmark’.

Jeg er også selv lige ved at dele klummen med et – synes jeg – rigtig overskudsagtigt ‘tsk, tsk’. Jeg tænker, at man slet ikke behøver ord. Indlægget står for sig selv i sin grimhed. Indtil jeg kommer i tanke om, at der da vist ikke bor en eneste person i mit eget kvarter, der ikke er veluddannet, absolut formuende og i øvrigt kridhvid. Men nu bor jeg i USA. Her findes der ghettoer, det ved enhver.

Men så tænker jeg lidt videre over, hvor mine danske venner og alle politikerne, redaktørerne, forfatterne og de fremmeste samfundsdebattører har hjemme. Jeg tjekker på nettet og finder statistik frem. Den er god nok. Stort set alle dem, der er forargede på Selsing bor selv i pæne områder med folk, der ligner dem selv.

De siger ikke, at de ikke vil bo sammen med flygtninge eller indvandrere. Mange af dem tror sikkert også, at de virkelig gerne ville, hvis det var muligt. Men det er det bare ikke. For det er alt for dyrt, der hvor de bor. …

Misforstå mig ikke. Jeg abonnerer ikke på Eva Agnete Selsings verdensbillede…”

(Nordsjælland på Google Maps, 2015)

“Mens boligerne er dyre i Københavnsområdet og lidt nordpå, bliver de pludselig markant billigere på en bestemt strækning længere oppe ad kysten. Så kan man få et flot hus med have til mådelige penge. Er det ikke heldigt? Ikke helt. I hvert fald ikke, når det bliver klart, hvad boligpriserne afspejler. Det kan nemlig ikke kun skyldes urbaniseringen – for normen om villa, Volvo og vovse lever jo (også) i bedste velgående. Så hvorfor?

Det dæmrede efterhånden for os: Huspriserne er lave i alle de områder, der er berørt af kulturimpulserne fra steder som Egedalsvænge i Kokkedal og Nivåhøj i Nivå. Vold, kriminalitet, islamisk undertrykkelse, racisme mod etniske danskere, social kontrol og en generelt fjendtlig stemning, er gift for enhver by.” (Eva Agnete Selsing i Berlingske, 4. maj 2015)

Oploadet Kl. 18:25 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


11. januar 2011

Peter Kurrild-Klitgaard om danske mediers fordummende USA-dækning

Når så endelig Ritzaus Bureau fortæller sandheden om Jared Loughner, så leveres det som en påstand fra Tea Party-bevægelsen der “afviser, at deres retorik skulle være skyld”. De danske medier, inkl. Jyllandsposten er håbløse i de her sager. Peter Kurrild-Klitgaard i dagens Berlingske Tidende – USA i dag: Fordummende dækning.

“Fordummelsen strækker sig fra banale fejl til subtile forvridninger. I denne uge kunne man se ét kort telegram fra Ritzaus Bureau, der formåede at angive den forkerte leder af Repræsentanternes Hus, den forkerte leder af Republikanerne i Senatet og i øvrigt hævde, at USAs statsgæld er på 14 trillioner dollar – hvilket er 1 mio. gange større end virkeligheden.

Man kan også tage det tragiske attentat i Tucson forleden, hvor et konservativt Demokratisk kongresmedlem blev skudt og seks mennesker dræbt. Gerningsmanden fremstilles af Ritzau som én, der har virkeliggjort, hvad Sarah Palin ønskede: At få fjernet 20 navngivne Demokrater fra Kongressen og konkluderer, at der er »vrede mod Tea Party«. Hvad medierne til gengæld ikke gør så meget ud af er at fortælle, at han ikke var Tea Party-støtte, men tværtimod en venstreorienteret, religionshadende pot-ryger, der havde Marx’ »Det Kommunistiske Manifest« og Hitlers »Mein Kampf« blandt sine favoritbøger – og med velkendte psykiske problemer. Det ville nok forplumre billedet.

Samme tendens så man i forbindelse med midtvejsvalget og dækningen af Tea Party-bevægelsen. Næsten uden undtagelse fremstillede danske medier sympatisørerne som nogle Palin-beundrende, uuddannede, smårascistiske »red-necks« fra sydstaterne. Det gjorde man desuagtet en række omfattende studier, der viser, at de pågældende er bedre uddannede og mere vellønnede end gennemsnittet, ikke primært er i sydstaterne, er ganske liberale og for halvdelens vedkommende fandt Palin direkte ukvalificeret til at være præsident. Den slags nuancer havde været sværere at forklare.

USA er et mærkeligt og kompliceret land, men danske medier har en tendens til at dække det på en måde, der er forudindtaget, fejlagtig og fordummende. Både USA og Danmark fortjener bedre.”

(Jyllandsposten, 11. januar 2011: Tea Party: Massakremand er venstreorienteret anarkist)

(Annegrethe Rasmussen, Information; Deadline, 9. januar 2011)

AnneGrethe Rasmussen: Det er ikke alle Tea Party medlemmer, der er aggressive og voldelige, men…”



26. marts 2009

Annegrethe Rasmussen – fra venstreradikal til radikale venstre

Interessant historie på 180 Grader – Tidligere Berlingske-chef: Jeg var radikal!

“Den tidligere Berlingske-chefredaktør Annegrethe Rasmussen… er vred. Vred over, at det i går afstedkom en artikel på 180Grader om, at hun aldrig har stemt borgerligt, selvom hun i fem år – fra 1997-2002 – var medlem af chefredaktionen på de to borgerlige aviser Weekendavisen og Berlingske Tidende.

Annegrethe Rasmussen, der i dag er USA-korrespondent for Information, oplyser, at hun i sin tid som medlem af chefredaktionen på henholdsvis Weekendavisen og Berlingske Tidende stemte på Det Radikale Venstre, og ikke har været medlem af noget parti i sin tid som journalist.

I sin blog-kommentar fortalte Annegrethe Rasmussen også, at hun aldrig har “været medlem af noget til højre for SF”. Om det forhold, fortæller hun nu til 180Grader, at hun i sin tid som studerende var medlem af først SF og siden VS, hvilket hun ophørte med at være i 1986…”



30. november 2007

Information-leder: “Hvorfor er det værre at slå en homoseksuel ned end en gammel dame?”

Fornuftige ord i en ledende artikel i dagens Information – Det frie ord (papir).

“En dårlig idé bliver sjældent bedre af at blive gentaget. Det gælder også for en lov, der i øjeblikket er til forhandling i det britiske parlament, Underhuset, som handler om ‘had rettet mod homoseksuelle’. Det er svært at finde en mundret dansk glose for det, den angelsaksiske verden kalder hate crimes, men med anglificeringen af det danske sprog er det sikkert heller ikke nødvendigt. En hate crime er en forbrydelse, hvor offeret er udvalgt på grund af dettes minoritetsstatus. Et voldeligt overfald på en bøsse, en lesbisk, en farvet, en muslim, en kristen, en jøde, en asiat eller en afrikaner kan alle i teorien være hate crimes, men behøver ikke at være det. For det skal først være bevist, at motivet for forbrydelsen netop var offerets status som minoritet og ikke begrundet i, at den overfaldne eksempelvis blot var rig eller i besiddelse af en usædvanlig smart jakke eller mobiltelefon.

Allerede her fornemmer, man hvor besværligt det kan blive.

Men der er andre problematiske sider ved loven ud over problemet med fastlæggelsen af motiv.

Loven mod ‘homo-had’ var sidst fremme i 2004 i det britiske. Dengang faldt den bl.a. efter en intens kampagne fra det rige kunstneriske og satiriske miljø, Storbritannien er så lykkelig at være hjem for. I spidsen for kampagnen imod loven stod, dengang som nu, Rowan Atkinson… Rowan Atkinson og hans fagfællers bekymringer for den kunstneriske ytringsfrihed – eller bare retten til at gøre grin med, hvem man har lyst til – er imidlertid overdrevne, forsikrer justitsminister Jack Straw, der har fremsat forslaget og som i sidste uge tilfreds kunne notere sig vedtagelsen af en anden kontroversiel og meget omdiskuteret ny lov i samme skuffe, loven mod ‘religiøst had’.

Retten til satire bliver nemlig undtaget i loven – ligesom den er i loven mod at opildne til religiøst had. “Der skal være en voldelig intention bag,” har Straw udtalt til britiske medier. Justitsministeren har også fortalt, at han i øvrigt overvejer at strække den nye lov til også at dække handicappede og transseksuelle, “hvis de kan gøre gældende, at loven også bør gælde dem”…

Hvorfor er det værre at slå en homoseksuel ned end en gammel dame?”



12. juni 2006

Racismen er overalt – hvis blot man ser godt nok efter…

Information har i anledningen af verdensmesterskabet i fodbold sat fokus på nationale symboler, og eksperterne står næsten i kø med tåbelige analyser. Kultursociolog Olaf Aagedal postulerer at svenske højreekstremister har “forsøgt at “monopolisere” flaget, kun overgået af Carsten Humlebæk fra CBS der kan fortælle at højrenationalister “misbruger” de nationale symboler.

I en anden artikel (9/6-05) kan man læse en interessant beretning fra England, skrevet af halal-korrespondenten Annegrethe Rasmussen. Her lidt fra Der er gået politik i de britiske flagsvingende fodboldfans.

Ansatte i den britiske kabel-, telefon-, og netgigant NTL (National Transcommunications Limited) må ikke det, virksomheden vil ikke provokere muslimer, og i en udtalelse sagde firmaet i sidste uge, at “vi arbejder i mange multikulturelle områder og i andre britiske regioner, så vi ønsker at bibeholde vort professionelle image og vor upartiskhed”... Taxichauffører i badebyen Blackpool og Cheltenham i Gloucstershire samt byerne Ipswich og Manchester er også ramt og vil modtage bøder, hvis de ikke makker ret.  Brandmændene i Barking i London og arbejderne på Jaguar-fabrikkerne står også på forbudslisten, der er lang. Og hvad er det så? Hvad er det arbejderne ikke må ?

Jo, de skal afholde sig fra visuelt at demonstrere deres entusiasme for det engelske fodboldlandshold op til VM…

[…]

 I en leder skrev avisen [The Sun]  i denne uge: “Intet kan forene en nation bedre end passionen for sport. Og intet kan få advarselslamperne hos småtskårne killjoys til at lyse rødt hurtigere end, når de ser symbolernational stolthed. Synet af de engelske flag, som stolt vajer over hele landet forud for verdensmesterskaberne i fodbold, har fået en sølle horde af smålige mennesker op på barrikaderne. De stempler enhver som vover at vise sin kærlighed til nationen som racister – og snerrer hånligt af enhver, som er stolt over at være engelsk…'”



10. november 2005

AnneGrethe Rasmussen om “disse udsatte grupper som diskrimineres groft”

Informations AnneGrethe Rasmussen er fast klummeskriver for Metroxpress, og i gårsdagens artikel gentog hun det gennemhalaliserede syn på de franske uroligheder. Her tre citater fra Frankrig bløder:

“Det er over 30 års fejlslagen politik på mange områder – bolig, arbejdsmarked, uddannelse og integration – som Frankrig nu slås med i sine forstæder. Det er tid til reformer, men regeringen siger nej og lader politiet om det beskidte arbejde.”

“… Den egentlige baggrund handler om en totalt fejlslagen boligpolitik, hvor man for 30-40 år siden bankede betonhuse op i ekspresfart for at imødekomme behovet for hurtige boliger til ny, indvandret arbejdskraft. En totalt fejlslagen uddannelsespolitik og integrationsmodel, hvor man groft sagt har ladet hånt om ethvert målrettet forsøg på at hjælpe etniske arabere eller nordafrikanere i Republikkens navn – for i Frankrig er alle lige borgere med lige muligheder, hedder det. Al tale om kvoter eller særlige programmer for hjælp til disse udsatte grupper, som diskrimineres groft og uden stop både i hverdagen og på arbejdsmarkedet, afvises med foragt som ‘en amerikansk model’.”

Nu står alle disse unge franskmænd – for det er det, de er, selv om de hedder Ali eller Rafik – uden noget håb for fremtiden, mens den ansvarlige indenrigsminister kalder dem bøller, udskud og afskum, som skal fjernes fra jordens overflade. Hundredvis af dem er blevet fængslet, mens regeringen bruger optøjerne til at slås om, hvem der står bedst til det kommende præsidentvalg om over et år. Det er ynkeligt…”

Oploadet Kl. 19:27 af Kim Møller — Direkte linkEn kommentar


4. november 2005

Et studie i offerrolletænkning – Information-journalist gik i selvsving på DR

I lyset af den islamiske kulturs åbenlyse mangler i forhold til den liberale (vestlige) variant, så er det klart der må komme en reaktion, og at det lige skulle blive offerrolle-logikken som tog teten blandt muslimerne internt kan ikke overraske. I godhedens navn har brede dele af offentligheden, herunder venstrefløjen inkluderet deres forskere og medier systematisk bortforklaret problemer relateret til etnisk segregation som væren et resultat af fattigdom og diskrimination. Alt (bortset fra nynazisme) er simpelthen et resultat af social indignation, og det skinner klart igennem at de sande ofre er dem old-school-borgerlige kalder gerningsmænd.

I de sidste par uge har der været flere eksempler. Når unge indvandrerbander hærger Rosenhøj (nogle få kilometer fra mig), så er de frustrerede over politiets ageren, og selvom flere af de unge offentligt har begrundet deres oprør med den manglende respekt Danmark udviser islam, og selvom de derfor undlod at smadre de etniske butikker i kvarteret – så afviste den tidligere borgmester Flemming Knudsen i pressen at det her skulle være andet end et socialt problem.

Den forgangne uge bød også på opdagelsen af en dansk terrorcelle, der muligvis havde planlagt massemord på Brøndby Stadion i aftes, hvor de lokale helte mødte et israelsk hold. Hele syv er sigtede, alle er meget troende – og seks af dem var hyppige gæster i Abu Labans moske. Imam Abu Laban har flere gange ytret sin sympatier for terrorister, og har sågar har haft personligt besøg af Omar Abdul Rahman (den blinde sheikh) – der nu afsoner de 230 år af hans dom for det første angreb på World Trade Center (1993, før Irak-krigen, under Clinton).

I Frankrig har unge muslimer nu i over en uge hærget flere forstæder i noget der ligner prologen til fremtidens Europa. Over en kam understreger de danske medier, at arbejdsløheden var høj blandt indvandrerne, at de unge blot er frustrerede over diskriminationen, at den franske regering har forsømt dem, at nul-tolerance politik i forhold til kriminelle er forkert – ja, virkeligheden er kort sagt en illusion fremkaldt af mangel på sociale tiltag.

Det værste eksempel på denne tænkning, oplevede jeg her til morgen, hvor TVavisen bragte et interview med Informations Paris-korrespondent AnneGrethe Rasmussen om nattens uroligheder. Således var ordene i sin helhed:

Morten Schnell-Lauritzen, DR: AnneGrethe Rasmussen du følger udviklingen for Information, og nu breder udviklingen sig så til andre større byer – Er de unge i provinsen ligeså frustrerede som i de fattige Paris-forstæder?

AnneGrethe Rasmussen, Information: Altså der er jo byer i Frankrig hvor armod i forstæderne er ligeså stor som i Paris, men det er klart at den største koncentration af de her sociale problemer findes i Paris. Men, man skal huske at de unge er kommet på dagsordenen med de her episoder. Der bliver aldrig talt om dem ellers, med mindre de laver ballade. Så det er jo sådan set ret effektivt.

MSL, DR: Nu hører vi så det har spredt sig til Dijon. I hvilke andre byer ligger den her kimen til uro. Marseilles og Lyon har vel også fattige forstæder.

AGR, Information: Ja, lige præcis. Marseilles er en af de byer hvor både politi og politikere, og såmen måske sikkert også det man i mangel af bedre kunne kalde den almindelige befolkning, kigger nervøst hen for at se om der nu vil komme noget lignende, om de nu vil se noget lignende her.

MSL, DR: Hvad er din vurdering af den risiko?

MSL, Information: Jamen den er helt reel. Problemerne er de samme. De her fortrinsvis nordafrikanske/arabiske unge møder massiv diskrimination, de har ingen muligheder for at få job, og det eneste tidspunkt de kommer i medierne på, eller politikerne taler om dem – det er når de griber til vold.

MSL, DR: Det var jo så en tilfældig hændelse der udløste det hele fra starten af, men i hvor lang tid har denne her uro ulmet under overfladen?

AGR, Information: Jamen den har ulmet i årevis. Sammenstød mellem politi og unge er hyppige, og spørgsmålet om skalaen og graden af vold er altså steget markant efter mordet på de to, altså drabet på de to unge mænd. Men episoderne har man kendt til i årevis.

MSL, DR: Det har ligget som en tikkende bombe under det hele?

AFR, Information: Ja helt sikkert.

MSL, DR: Hvordan reagerer den øvrige franske befolkning på den her uro?

AFR, Information: De vil gerne have det går væk. Så man kan groft sagt sige at bortset fra aktivister i oppositionspartiet, socialisterne, kriminologer, sociologer som igen og igen har peget på at man bliver nødt til at sætte ind med massive programmer for at afhjælpe problemerne, så er den øvrige befolknings reaktion – ihvertfald ikke indtil videre, først og fremmest at man ønsker at problemerne skal forsvinde. Der er ret stor opbakning til den her hårde linie, hvor politiet bare må slå ned og fjerne uromagerne og bøllerne som de bliver kaldt.

MSL, DR: – Lyder vurderingerne fra AnneGrethe Rasmussen fra Paris. tak for det.

  • TVavisen 4/11-05 Kl. 08.00, 2,38 min. Link.
  • Hvad der er værst ved et indslag som dette ved jeg ikke rigtigt. Er det offerrolle-tænkningen, der gør indvandrervold til et resultat af borgerlig social- og retspolitik? Er det den absurde beskyldning om politidrab? – eller var det værste i virkeligheden ikke DR-journalisten der slet ikke konfronterede endsige bemærkede korrespondentens fuldstændigt udokumenterede beskyldning.

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper