21. september 2013

Uriasposten nævnt i P1: “… de her folk er jo, de her nationalkonservative er jo exceptionelt bange ik'”

Orientering på P1 har i nogen tid kørt et tema om ‘Fort Europa’, der formelt set er kritik af EU’s behandling af grænseoverløbere, men reelt er rendyrket venstreorienteret propaganda mod nationalstaten. To af torsdagens indslag bar titlen Migrationsdebatten bliver ofte et spørgsmål om for eller imod, og så var banen ellers kridtet op til to verdensfjerne akademikere, der på hver sin måde forsøgte at lukke udlændingedebatten. Uriasposten blev nævnt en enkelt gang, flere gange indirekte. Kan høres online i fuld længde her.

P1 vært: Vi åbner igen i dag dørene til ‘Fort Europa’, om de midler EU bruger til at sortere tilrejsende mellem dem vi gerne vil have ind, og dem vi vil undgå. I dag ser vi nærmere på den politiske debat herhjemme, og i andre dele af Europa, for tonen bliver tit skærpet i diskussionen om flygtninge, asylsøgere og migranter. Det bliver til en forskel om for eller imod. … Diskussionen kører på alle niveauer i samfundene…

[… Migrationsdebatten bliver ofte et spørgsmål om for eller imod, del I …]

Søren Jessen Petersen, tidl. FN’s Flygtningehøjkommissariat: … Danmark tage et langt større ansvar… Man kan ikke tage imod syv millioner, og det skal man heller ikke – men vis lidt solidaritet. …

P1 vært: Nu skal vi lige til den danske debat…

Pieter Raunwe, P1: … Da den nuværende regering tiltrådte talte man meget om at vælgerne nu ikke mere var så fokuseret på stramninger, og at man da godt kunne lempe nogle af de stramninger, VK-regeringen og Dansk Folkeparti gennemførte. Det skete så… men formodningen om at vælgerne har haft mindre fokus på stramninger i udlændingepolitikken, er nok mere udtryk for en besværgelse beregnet til intern beroligelse, end noget der er baseret på virkeligheden. …

Søren Jessen Petersen: … jeg ville ønske den havde, men for det første så hører man hele tiden stramninger og lempelser, der synes ikke at være en diskussion af, at hvad mener man med det. Jeg er også lidt forundret… over at man kigger på det her ‘Danmark, Danmark, Danmark’ Jeg synes der er en manglende forståelse. … Hvis man kigger lidt ud over det næste valg, og det synes man ikke at gøre… så er det et faktum, og der er alle mulige seriøse rapporter som vidner om det, at Europa ikke kan opretholde sine velfærdssystemer og så videre, uden at styre indvandrerpolitikken meget mere konstruktivt. Og det gælder også for Danmark. Hvis vi bliver ved med at tale om grænsekontrol og om at lukke af og så videre, vi taber vi simpelthen konkurrencen, både om de højtuddannede, som vi har brug for, men men også de lavtuddannede, som økonomien vil ha’. … Om ti eller tyve år der har pensionisterne behov for den indsprøjtning i økonomien, som kun kan komme ved en langt mere konstruktiv indvandrerpolitik. Det betyder ikke at vi taler om millioner tusinder, det betyder bare at vi er en del af en verden der ikke kan lukke os ude. …

Der er lige kommet en rapport fra OECD, og den tror jeg de fleste vil acceptere som en fair, seriøs organisation, der viser ganske interesssant, at hele debatten om den økonomiske indvirkning fra indvandrerne, den er fuldstændig fordrejet og overdreven – Indvirkningen er hverken positiv eller negativ, men hvis den er lidt, og det er på sigt, så er det positiv.

P1 vært: … hvilken betydning har det, den her giftige tone, den her måde debatten føres på. Hvilken betydning har det?

Søren Jessen Petersen: Ja, det har ikke bare betydning for UNHCR, jeg synes det er farligt, for os alle sammen. For der er en tendens til i debatten, for det første er det dem og os. Hele samfundet, de nordiske samfund er baseret på solidaritet, og dem og os har aldrig eksisteret. For det andre, så er der også den der tendens til hele tiden at kriminalisere debatten. Vi taler om ‘illegale indvandrere’ og så videre og så videre. Så naturligvis er UNHCR bekymret, og har meget ofte sagt det, men jeg synes det er noget vi som mennesker selv skal – hvad er det for et samfund vi vil leve i? … Vi må væk fra dem og vores samfund – vi må tale om ‘vi’.

P1 vært: Er der andre områder hvor debatten foregår mere lødigt, hvis vi kigger ud over det europæiske?

Søren Jessen Petersen: Der er en tendens til det her i mange lande, desværre. Jeg ville have sagt, hvis du havde spurgt mig for en 4-5 måneder siden, at debatten var mere lødig i Sverige, men nu har vi haft nogle meget uheldige eksempler der. …

P1 vært: Mens vi har snakket der er Henrik Erdman Vigh fra Antropologisk Institut ved Københavns Universitet kommet her i studiet til os. … Lad os først lige høre hvilken reaktioner det forskningsområde som du har, det har resulteret i for dig selv. Det har du taget nogle eksempler med på.

Henrik Erdman Vigh, professor: Ja, det har jeg. Jeg blev interviewet til Information for et stykke tid siden, og havde en samtale med dem om hvad det betød at der var kommet så mange vestafrikanske flaskesamlere på Nørrebro. Reaktionen var ret interessant på den artikel, og jeg giver dig fuldstændig ret derudover, den her samtale bliver jo ført, nogle gange virker den karrikeret, og den er absolut ikke spor konstruktiv. Men det den måske er, det er konfliktuel, den er udtryk for nogle meget klare konfliktsituationer, nogle fornemmelser, nogle oplevelser, så en angst for forandring, en angst for at blive minoriseret i sit eget samfund, simpelthen. Det synes jeg som antropolog er ret interessant.

Da artiklen kom ud i Information, jeg har aldrig – jeg prøvede ikke at være politisk, jeg prøvede faktisk at være relativ saglig omkring det. Der var der en M.U. Jensen der på en blog på Jyllands-Posten, der skrev et langt harcellerende indslag. Det røg så senere over på Uriasposten, og fik en masse interessante beskeder. Blandt andet at jeg måtte benævnes som en landsforrædder, at jeg var et udtryk for den åndelige deroute på vores universitetsverden og Danmark i almindelighed, at jeg var et udtryk for det kollektive nationale selvmord der var ved at ske, og som nu også var ved at ske i Danmark, Norge og Sverige – synes de.

Og så, meget skægt også, en ide om at i fremtiden bliver vi mere og mere primitive, fordi der kommer så mange muslimske og afrikanske indvandrere herop. Jeg er jo også konfliktforsker, så i princippet burde jeg blive, altså det er jo ikke så rart at lægge ryg til i princippet, men det er jo også drøninteressant fra mit perspektiv, at der er en sådan polariseret debat. Det er ikke en jeg ønsker at bidrage til, jeg ønsker nærmere at forstå den. Jeg tror ikke de her er dårlige mennesker, vel.

… Det er jo en sort/hvid debat, som bliver ført på samme måder som man gør i konfliktområder. Det man skal kigge på, når man ser på den karrikerede del af den offentlige debat, de her folk er jo, de her nationalkonservative er jo exceptionelt bange ik’. De føler at hver gang der er en eller anden form for forandring, så underminerer det simpelthen det fundament de står på. Så de ser deres væren, deres værdier, deres forståelse af egen identitet forsvinde under dem.

P1 vært: Men vel også fordi der er en accept af, at sådan kan man udtrykke sig.

Henrik Erdman Vigh: Ja, jeg synes debatten, som person der har et ønske om at bidrage til at skabe et så godt samfund som muligt, der synes jeg jo at det er en deroute af debatkulturen herhjemme. Altså, den bliver ikke ført på særlig værdig vis, vel. Og den bliver ikke ført på en måde, så man kan begynde at forstå hinanden. Tværtimod, så bliver den trukket ud i de her ydre positioner, som hvis noget medfører råberi, altså det vi hørte på den politiske debat lige før, istedet for dialog. For eller imod, sort/hvid. Simpelthen et religiøst univers, sort/hvidt, gode eller onde.

[… Indvandring udfordrer tysk selvbillede …]

[… Migrationsdebatten bliver ofte et spørgsmål om for eller imod, del II …]

Søren Jessen Petersen: … i stedet for at tage en debat, der bliver der hældt benzin på bålet, og det er man gudskelov meget opmærksom på i Tyskland, fordi man har den fortid man har. Men man synes ikke at være opmærksom på det i andre lande…

Herefter rabledes videre om den underlødige debatkulturs politiske forgrening, Dansk Folkeparti.



14. maj 2007

Flere slags liberale..

Fra Jarl Corduas blog. Interessante ord om DR’s Pieter Raunwe.

“Torsdag i P1 Orientering omtalte DRs analytiker Pieter Raunwe den frafaldne venstremand Leif Mikkelsen som ”superliberalist”. Det er Mikkelsen – forstår man på Pieter Raunwe – fordi han vil have skatten ned, præcis som Anders Samuelsen, der dog ikke får prædikatet ”superliberalist” hæftet på sig.

Så nu ved man det. Hvis man er fra Ny Alliance. og ønsker personskatten sat ned til 40 procent, så er man ”liberal”. Hvis man i stedet fx er Venstremand, men i øvrigt mener præcist det samme, ja så er man ”ultraliberal” eller ”superliberalist”, og så er det per definition lidt suspekt.

  • 10/5-07 P1 Orientering – Ny Alliance får endnu et folketingsmedlem.
  • Oploadet Kl. 08:48 af Kim Møller — Direkte linkEn kommentar
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper