19. januar 2017

Medieforsker finder Modkrafts lukning ‘begrædeligt’, da venstrefløjen er ‘dårligt udstyret med medier’

I en tid hvor ‘fake news’ er blevet synonymt med højreorienterede holdningsmedier, og bekæmpes på alle niveauer, så finder medieforsker omvendt Modkrafts lukning ‘begrædeligt’, da venstrefløjen – og jeg citerer – “… er dårligt udstyret med medier”. Vi taler om et organ, der i en årrække var ledet af AFA-grundlægger Martin Lindblom, et medie der lod nuværende AFA-leder Andreas Rasmussen dække ‘antifascisme’, og i øvrigt havde Rune Eltard-Sørensen som lønnet redaktør – mig bekendt, eneste dansker med to domme for politikeroverfald.

Artiklen fremhæver ‘perker-perle-sagen’, som værende et eksempel på hvorledes Modkraft gjorde en forskel. Modkraft breakede historien om en politimand der råbte ‘perker’, selvom redaktør Niels Fastrup senere måtte krybe til korset og erkende, at politimanden jo nok i virkeligheden brugte ordet ‘perle’. Det gør intet at den yderste venstrefløj har et talerør, men derfor behøves borgerlige Berlingske jo ikke ligefrem hylde venstreorienteret ‘fake news’. Fastrup, der tog ansvaret for fadæsen, dukkede op igen for et par år siden, denne gang som journalist for DR Nyheder. Hans chef var nyhedsredaktør Naja Nielsen, tidl. medlem af Danmarks Kommunistiske Ungdom, skolet i Moskva før Murens fald.

(Uriasposten, 2015: Journalist Niels Fastrup: Fra militante venstreradikale… til DR Nyheder)

Historien om et socialistisk medie der løb tør for andre folks penge, kan man læse på Berlingske – Venstrefløjen er blevet en stemme fattigere.

“Tager man sopranerne eller bas’erne ud af et kor, kommer der til at mangel noget. Man kan sagtens nyde harmonierne alligevel. Men sangen bliver fattigere. Sådan cirka definerer medieforsker på RUC, Michael Bruun Andersen konsekvensen af, at det venstreorienterede netmedie Modkraft tirsdag valgte at lukke per 1. februar efter 17 år. Mediebureauet Monsun, der står bag, har, trods 50.000 månedlige læsere, valgt ikke længere at bruge sit overskud på at drive netmediet med blandt andet to deltidsjournalister. Den frivillige arbejdskraft og ildsjæle som bloggere og debattører har også svigtet.

‘Hvis man har et ideal om et afbalanceret mediebillede, så er det af demokratiske grunde, begrædeligt, når der forsvinder medier i det hele taget og i særlig grad medier fra den fløj, som er dårligt udstyret med medier.’

Når det gælder deres egne medier, har venstrefløjen, i følge medieforsker Michael Bruun Andersen, altid haft problemer med økonomien og manglende annoncører. Og med tidsånden. … Michael Bruun Andersen, nævner i flæng: Socialistisk Dagblad og Socialistisk Weekend, der lukkede i 1982 og 1990. Samme år lukkede Land og Folk. Og selv Aktuelt og senere Det Fri Aktuelt måtte lukke i 2001 da fagbevægelsen ikke ville punge ud mere. Tilbage på den rene venstrefløj står kun det kommunistiske Dagbladet Arbejderen og enkelte blogbaserede holdnings sites.

»’I dag har vi et mediebillede, der læner sig kraftigt mod højrefløjen,’ siger Michael Bruun Andersen.

‘Højreorienterede netportaler som Snaphanen og Den Korte Avis ser også ud til at klare sig udmærket. …'”



31. august 2008

Berlingske Tidendes Jens Rebensdorff om Hizb ut-tahrir og Dansk Folkeparti

Der kommer nok til at gå et par dage før jeg igen køber en trykt udgave af Berlingske Tidende. Fra En kontrastfyldt dag på Nørrebro.

“Der var tre hundrede meter mellem Hizbut-Tahrirs golde præken i Korsgadehallen og Københavns Internationale Dag med krydret mad og globalisering i tusinde tungemål. Nørrebro i en nøddeskal… Fyren, der representerede kommunen, var lige så stram i masken og intolerant som tonen på dvd’erne, der var til salg inde i salen: Film om kapitalismens nederdrægtigheder og Islams velsigelsner. Kommunefyren var også indvandrer og havde øjensynligt besvær med både, hvilken kasket han skulle have på og med nuancerne i sin attitude her blandt ligesindede muslimer…

Hizb ut-Tahrirs medlemmer i Danmark havde inviteret til den årlige konference, med titlen, »De Islamiske Løsningsmodeller i Khilafah-staten«. Ud af højtalerne buldrede udpluk fra dvd’erne med lyden af brølende menneskemasser og insisterende præsters eller agitatores bombastiske tale om muslimers maginalisering. Kompromisløsheden og intolerancen lignede noget fra den yderste danske højrefløj. Bare omvendt.

Nede i salen sad omkring tusinde mænd… For en førstegangsbesøgende blandt Hizb ut-Tahrirs kernesympatisører, de har mellem 100 og 200 medlemmer i Danmark og 5.000-10.000 på verdensplan, var det en ny oplevelse, at være så meget i mindretal…

Det var som at skifte dimension. Som at komme ind i en anden verden, at cykle de tre hundrede meter fra hallen op til Peblinge Dosseringen. Her tilbød Københavns Internationale Dag smags-, høre- og snakkeprøver på hundrede glade sprog. Hele verden på én dossering. De tætpakkede stier myldrede med nørrebroere og nysgerrige turister. Hvad den stramme stemning henne i hallen havde af autoritetstro, havde de mange tusinde fodgængere langs dosseringen af solidarisk selvforståelse. Man er vel åben over for: Alt. De ukrainske piger i folkedragter var smukke, når de flettede blomsterkranse, musikken i boden for Den Congolesiske Forening i Danmark svingede som død og helvede, og kvinderne i chile-boden sad og ventede på noget. Irakiske Kvinders Liga uddelte pjecer. Folk fra Tallin, Indien og Iran gav hver deres lunser til globaliseringen og al dens væsen. Paella’en i den store pande i boden for Spanien blev spist lige så hurtigt som vandet i flaskerne nede hos Hizb ut-Tahrir. Sådan er vores lyster så forskellige.

Som en sagde, da vedkommende blev bekendt med, at Hizb ut-Tahrir holdt møde samtidig med, at man ved søen få hundrede meter væk hyldede mangfoldigheden: »Her mangler kun Pia Kjærsgaard for, at det hele er dækket ind.«

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper