27. maj 2019

MSM problematiserer Salvini-gruppen: Ignorerer venstreorienteret EP-medlem, dømt for bombeterror

“Dansk Folkeparti kaster masken og går sammen med Europas ekstreme højre”, skrev David Rehling forleden i en ledende artikel i Information. Italienske Matteo Salvini er dårligt selskab, måtte man forstå.

Som Morten Messerschmidt pointerer, så var medierne tavse om venstrefløjens samarbejdspartnere. Folkebevægelsen mod EU var indtil i går en del af GUE-NGL (European United Left – Nordic Green Left). En gruppe der blandet andet inkluderer nordirske Martina Anderson, der har siddet i Europaparlamentet siden 2012, og formentligt blev genvalgt.

Anderson is a convicted terrorist who served 13 years in prison for Irish Republican Army activities until she was released as a condition of the 1998 Good Friday Agreement. First arrested when she was 18 for causing an explosion in a furniture store in Derry, she was convicted in 1986 for conspiring to cause explosions in England. Her co-defendent Patrick Magee was convicted of carrying out the Brighton hotel bombing that killed five people and nearly claimed the life of then British Prime Minister Margaret Thatcher. Anderson, who topped the vote in the 2014 European election in Northern Ireland, is seen by some as a symbol of reform and reconciliation, but she has never directly apologized for her role in the IRA’s armed conflict against the British state.” (Politico, 2018)

(Martina Anderson, Sinn Fein, nordirsk medlem af GUE-NGL; Foto: Twitter)

“I juni 1985 blev Martina Anderson arresteret. Bevæbnet politi trængte ind i en lejlighed i den skotske by Glasgow og anholdt den 23-årige Anderson og fire andre medlemmer af den Irske Republikanske hær, IRA. Banden blev arresteret, mens den var i færd med at lægge grusomme terrorplaner. En bombe om dagen var den uhyggelige plan. Sommerens seriebombninger var rettet mod fire hoteller i det centrale London og et dusin ferieresorter i resten af England. Angiveligt havde banden allerede plantet en tidsindstillet bombe på et hotel nær Buckingham Palace.

Allerede som 18-årig var Martina Anderson blevet anholdt for at være i besiddelse af skydevåben og for at forårsage en eksplosion i den nordirske by Derry. Da hun blev løsladt mod kaution, flygtede hun og var eftersøgt, indtil hun blev arresteret i den junidag i Glasgow.

Hun blev året efter idømt livsvarigt fængsel. Efter 13 år i fængsel blev hun i 1998 løsladt…” (Anders Vistisen, 16. april 2019)



3. april 2017

Sass: Utopisterne har tabt, kun fordi de dominerer i medierne, at ‘hylene fra humanisterne er så høje’

“Næsten hver fjerde dansker mister tillid til medierne”, skrev Jyllands-Posten i går. Det har en naturlig forklaring. Medierne er værdipolitisk venstreorienteret end folk flest, og nedenciterede kommentar til David Rehling fra Henrik Sass Larsen (S), illustrerer at selv Socialdemokraterne har fået nok af ideologiske humanister.

Henrik Sass Larsen halalslagter David Rehling i Dagbladet Information – Hos S tager vi befolkningens modstand mod masseindvandring alvorligt.

“… med ‘humanisme’ mener han formentlig – ligesom sine åndsfæller i den øvrige presse – det Utopia, som defineres via menneskerettighederne gennem konventioner, som tolkes rigidt, praktiseres ved at ophæve nationalstaterne og finansieres ved global handel.

… Mens socialdemokrater har haft travlt med at opbygge velfærdsstater med primært nationalt udgangspunkt, har vores makkere ofte haft det humanistiske Utopia som målsætning.

Med stor folkelig opbakning og succes er velfærdssamfundet bygget op, mens det har knebet mere med succes og opbakning til det humanistiske Utopia. Vores brøde består i, at vi i nogen udstrækning er gået for langt med utopisterne.

David Rehlings ideologi har sat Europa i brandfare og USA i kaos. Den utopiske humanismes ide om fri indvandring og globale rettigheder for flygtninge har medført en masseindvandring, som de vestlige landes økonomier og politiske og sociale strukturer ikke kan bære. …

Folk stemmer mod den massive indvandring under akkompagnement fra Rehling og co., som i deres medier håner og sviner dem til. Folk ønsker ikke at afvikle nationalstaten til fordel for et Utopia. De er glade for deres stat, deres land, deres sprog, deres nationale identitet, og det er de uden at være ude på højrefløjens afsind. …

Konklusionen er, at det humanistiske Utopias tid er ovre. Ikke mere masseindvandring – i stedet skal der styr på antallet af indvandrere. Ingen opløsning af nationalstaten – det er med afsæt i netop nationalstaten, at internationalt samarbejde skal foregå. …

I Socialdemokratiet er vi ikke i tvivl om, at de utopiske humanister for sent eller måske aldrig vil erkende deres egen ideologis sammenbrud… Men tag ikke fejl. Sammenbruddet er allerede sket, og det er kun, fordi de er altdominerende i den statsstøttede presse, at hylene fra humanisterne er så høje. Læg forresten mærke til, hvordan folk fravælger pressen – nok ikke så underligt.

Socialdemokratiet tager ansvar, sådan som vi altid har gjort. Og som altid vil der stå en Rehling og svine os til undervejs, men for at citere en god gammel landstræner: ‘Der ryger jo ikke et blad af et solidt bøgetræ, fordi der står et svin og gnubber sig op ad det.'”



22. juli 2008

P1-setup: En liberal og en venstreorienteret diskuterer hvorvidt DF er dumme eller onde

Medierne fortsætter med at spinde historier på sagen om Udlændingeservice, men debatten er stadig ydest ukonkret i forhold til det faktuelle. Oppositionen (herunder Enhedslisten) vejer morgenluft, fordi EU i den aktuelle sag kan løse deres problemer med vælgerne. Regeringens udgangspunkt er noget anderledes, men af tunge realpolitiske grunde forholder de sig afventende. Den nuværende udlændingepolitik bragte dem til magten, og problematikken harmonerer meget dårligt med deres overordnede ønske om at afskaffe de danske EU-forbehold. Alle partier minus Dansk Folkeparti har således interesse i ikke at konkretisere problemets løsning.

Søndagens P1debat var et symptom på hele. Der postuleres en krise mellem Dansk Folkeparti og regeringen, baseret på to forhold. Forventet uenighed om den langsigtede løsning på konflikten mellem EU-regler og den nuværende udlændingepolitik, og ubetydelige ordvekslinger omkring liberal opjustering i Venstre. Der var således lidt til begge debattører, der så kunne mødes på midten i foragten for Dansk Folkeparti, og debatten kom derfor reelt til at omhandle graden af samme partis dumhed/ondskab.

  • 20/7-08 P1debat – Er der krise mellem regeringen og DF? (Martin Skovmand, P1-vært; Jarl Cordua, blogger; David Rehling, Information).
  • Begge undlod konsekvent at forholde sig til Dansk Folkepartis argumentation, at se på de mange forbehold der i forvejen eksisterer i EU-samarbejdet, ligesom det rent juridiske – at loven vil blive brugt til at mod intentionen i EUs regler om fri bevægelighed. Absurd blev det flere gange, ikke mindst da de diskuterede Dansk Folkepartis kritik af Ombudsmanden, hvor begge havde de store gloser fremme om Dansk Folkepartis udemokratiske sindelag.

    Rehling pointerede, at “der er en lov og den skal holdes”, ligesom Cordua forklarede, at denne ikke kunne ændres, fordi den var en del af Maastrict-traktaten. Lad mig lige præcisere, nu hvor P1s ekspertpanel og den eftersnakkende vært undlod…

    Den 2. juni 1992 stemte et flertal af danskerne nej til Maastrict-traktaten. Hermed skulle traktaten bortfalde. Punktum.

    EU fortsatte ikke desto mindre processen, og 18. maj 1993 stemte et lille flertal ja til Maastrict med fire formulerede undtagelser forhandlet i Edinburgh december 1992. Undtagelserne inkluderede det retspolitiske samarbejde (herunder asyl- og indvandring) samt unionsborgerskabet (tildeling af statsborgerskab). Siden har EU-domstolen gradvist flyttet grænserne for hvordan lovgivningen skal tolkes i forhold til arbejdskraftens frie bevægelighed. EU er således i kraft af sin juridiske aktivisme ved at underminere de danske forbehold, idet det indre markeds regler – stik imod intentionen i lovgivningen – kan bruges til at omgå den af danskerne ønskede udlændingepolitik.

    Så når Jarl Cordua fortæller at Dansk Folkeparti bare vil “have udlændinge, muslimske udlændinge ud”, så taler vi altså om fastholdelse af status quo for udenlandske statsborgere der ønsker ophold i Danmark. Forskellen må selv politiske kommentatorer kunne se.

    Demokrati kommer fra græsk: demos og kratos – folk og styre. Foragten for samme var udtalt hos både David Rehling og Jarl Cordua.

    Delvis transkription.

    Martin Skovmand, P1-vært: Jarl Cordua, hvorfor er det at Dansk Folkeparti langer sådan ud efter regeringen netop nu?

    Jarl Cordua, blogger: Ja, de langer ikke ud efter regeringen, men de sender et signal, om at de der liberale tanker, som Peter Christiansen og andre er eksponenter for – de skal manes i jorden med det samme…

    […]

    Martin Skovmand: David Rehling. Når Peter Christiansen kommer med en sådan udmelding, så må han da vide, at det vil irritere Dansk Folkeparti grænseløst, når han begynder at snakke mere liberalisme i regeringspolitikken.

    David Rehling, Information: Nå men, utvivlsomt er det da sådan, at Venstre føler et behov for at signalere til sine vælgere og befolkningen, at de ikke er fuldstændigt i lommen på Dansk Folkeparti. For sådan har det jo i lange perioder taget sig ud. Og når Dansk Folkeparti reagerer så voldsomt, så er det jo for at sende det modsatte signal: Jov – regeringen er i lommen på os. Og hvis de begynder at sige noget der ikke behager os, så kommer vi efter dem, og så kommer de til at fortryde det. Det har sammenhæng med at Dansk Folkeparti har indført en helt ny slags rolle for et støtteparti i Danmark. Den måde de larmer og truer på, er jo hidtil uset i dansk politik… Her var vi en regering der er omspundet af det temmelig yderligtgående højre… de kan ikke slippe ud af favntaget.

    Jarl Cordua: … Kristian Thulesen-Dahl sender også et signal til finansminister Lars Løkke Rasmussen…

    Martin Skovmand: Kan man sige David Rehling, at det der foregår, som Jarl Cordua var inde på her, det er – når Kristian Thulesen Dahl går ind og siger: Hov hov, nu sætter vi bremsen i, så er det for at undgå at den positionering indenfor Venstre, at den lader liberalisterne komme for meget til fadet.

    David Rehling: Nu kan Dansk Folkeparti jo have interesse i at liberalisterne faktisk bliver mere fremtrædende i Venstre, for så kan Dansk Folkeparti også advare mod det. Der er jo ikke det Dansk Folkeparti ikke gerne vil advare imod for at styrke sin egen position. Så at der er et vist opbrud i Venstre kan meget vel hue Dansk Folkeparti temmelig godt…

    […]

    Martin Skovmand: David Rehling, i den forløbne uge var der jo også et krav fra Dansk Folkeparti om at regeringen skulle gå ud og stramme op på EU-forbeholdene, og det gjorde de i forbindelse med hele sagen om Udlændingeservice og den rådgivning der er blevet givet til borgerne der. Når Dansk Folkeparti beder regeringen om at stramme op på EU-reglerne, har det så nogen bund i virkeligheden?

    David Rehling: Nå men, den konkrete sag handler om sammenstødet mellem EUs indre marked og den stramme danske udlændingepolitik. Det er det der har fået Birthe Rønn-Hornbechs ministerium til at skøjte ud i en meget meget mærkelig situation, hvor de har rådgivet borgerne på en måde der ikke har svaret til den juridiske virkelighed. Hvis Dansk Folkeparti havde sans for realiteter, og var indstillet på at være et sagligt parti, så vil de være klar over at Danmark kan jo ikke delvist træde ud af det indre marked. Men det er jo selvfølgelig en pragtfuld sag for Dansk Folkeparti, fordi de kan i et og samme kast genere udlændinge – det vil de vældig gerne gøre – og så kan de samtidig lave ballade om det danske medlemskab af EU. Så derfor vil de stille de mest vidtgående krav de overhovedet kan finde på, og være blæsende ligeglade om det kan lade sig gøre. Blæsende ligeglade med, hvor meget de generer regeringen, indtil Anders Fogh en da siger til Pia Kjærsgaard… så! nu er grænsen der. Nu kan i ikke gå længere. Først da bremser de op.

    Martin Skovmand: Men virker det ikke paradoksalt, at Dansk Folkeparti i den grad går ud og presser regeringen. Det virker da ikke særligt støtteparti-agtigt i den her sag.

    Jarl Cordua: Dansk Folkeparti lever jo af utilfredse vælgere, og lever af at være i opposition, til trods for at de nu har holdt denne her regering ved magten i syv år. Så lever de af utilfredshed – protestvælgerne, og må sige, den her sag har jo, som David var inde på, de to elementer, som gør at Dansk Folkeparti skiller sig ud i forhold til alle partier. Det er, man vil have udlændinge, muslimske udlændinge ud, og man er meget meget skeptisk i forhold til EU. Og det helt fantastiske det er, at deres vælgere er bedøvende ligeglade med det her teknik, omkring noget EU-lovgivning og udlændingelovgivning. Udlændingelovgivning det ved vi hvad er, der er jo et flertal i befolkningen som bakker det op, det er der utvivlsomt, og det er Dansk Folkepartis opgave, at stå vagt om det. Så kan man sige, at nu kan Anders Fogh få aben og tage ned og forhandle alle de her ting. Det er fuldstændig galamatias, der har ingen som helst gang på jorden. At en politiker, en seriøs politiker, kan få sig selv til at sige sådan noget, altså – han ved jo godt, han har siddet i Folketinget i flere år, Martin Henriksen. At han kan få sig selv til at sige sådan noget, det siger noget om hans psyke. Altså, altså, det er vrøvl fra ende til anden, at påstå det der, men deres vælgere er bedøvende ligeglade. De hører kun at udlændingeloven den skal strammes, og det er noget med EU. Alle mellemregninger – bedøvende ligeglade, og derfor er det en fantastisk sag.

    […]

    Martin Skovmand: David Rehling, hvor er den her sag på vej hen?

    David Rehling: Den er på vej ud i noget, der for Birthe Rønn-Hornbeck kan blive en politisk belastning… hun er under et frygtligt krydspres, som det hedder på nudansk. Der er medarbejderne der kræver en minister der entydigt bakker dem op. Der er en statsminister og regeringsledelse, som ønsker at denne her sag forsvinder fra jordens overflade. Der er en opposition på Christiansborg, som pludselig ser den foræring, at den politiker i Venstre, der fremfor alt stod for retsbeskyttelse, borgernes retssikkerhed, nu er sovset ind i noget der ligner det modsatte. Og der er et EU, der begynder at spørge: Hov, hvorfor har Danmark alle fordelene af det indre marked, men vil ikke acceptere den del af det, som ikke passer et flertal på Christiansborg. Det ligner en helt umulig sag.

    […]

    David Rehling: Det med at ministeren måske ikke administrerede efter loven, men gjorde det ud fra en forventning om, hvad der var flertal for i Folketinget og befolkningen, svarer jo nøjagtigt til det forsvar som daværende justitsminister Erik Ninn Hansen kom med i Tamilsagen. Og det nyttede jo ikke noget. Der er en lov og den skal holdes…

    […]

    Martin Skovmand: Hvad nu hvis Ombudsmanden David Rehling, går ind i den her sag, og påpeger nogle punkter, og så siger, der er grund til at kritisere den måde reglerne er blevet fortolket på. Vil det slet ikke betyde noget heller?

    David Rehling: Jov selvfølgelig. Hvis Ombudsmanden når frem til at noget er kritisabelt eller særdeles kritisabelt, og der ikke har været lovhjemmel, så skaber det selvfølgelig en ny politisk virkelighed. Det var lige det der også kunne ses i Tamilsagen, at en regering der forholdsvist selvsikker skrydede, at der ikke var noget at komme efter, begyndte jo at smuldre indefra. Efterhånden som det blev klart, at den havde forvaltet i strid med de gældende regler…

    Martin Skovmand: Men David Rehling, er situationen ikke, at der i den her sag, vil regeringen gå ud og sige – vi har befolkningens opbakning til vores udlændingepolitik. Nu viser det sig så, at der er nogle EU-regler, det må vi undersøge, men den vil stadig gå ud, og sige, vi har den der selvsikkerhed, der ligger i, at vi har et folkeligt mandat.

    David Rehling: Jamen (griner højlydt), vi lever gudsketakoglov i et retssamfund, og det kan altså ikke nytte noget at man bliver så kynisk, at man tror, at bare fordi, der er et flertal på Christiansborg, der af en eller anden grund ønsker at blæse på gældende ret, så er gældende ret bortfaldet… Jeg tror vi skal passe på ikke at blive for kyniske. Der er nogle gange en tilbøjelighed til at, fordi man kigger så blindt på det politiske spil, glemmer at vi faktisk er et civiliseret samfund. Og når at politikerne begynder at optræde uciviliseret, så kommer der alligevel, først i Folketinget, og siden hen i befolkningen en kraftig reaktion.

    Martin Skovmand: – Og apropos Ombudsmanden, så er der også udviklet sig noget usædvanligt, ved at Dansk Folkeparti, i den forgangne uge, var ude og sige, at Ombudsmanden, der jo så skulle undersøge den her sag – var inhabil i udlændingesager, fordi han var formand for Dansk Flygtningehjælp tilbage i ’83. David Rehling – kom det bag på dig den udmelding?

    David Rehling: Nej, det viser hvor langt Dansk Folkeparti er villige til at gå i retning af, at besmudse det danske samfunds bærende institutioner, hvis det passer dem i deres kram. Selvfølgeligelig kan Ombudsmanden da have været formand for Dansk Flygtningehjælp tilbage i 1980erne, og være en fuldgod Ombudsmand i det herrens år 2008. Men, det man søger at miskreditere ham, er jo et udslag af, at Dansk Folkeparti sværter alt og alle der ikke retter ind efter partiets politiske synspunkt.

    Martin Skovmand: Men har man ikke lov til at gå ud og være bekymrede for, om manden er i stand til at forvalte sit embede neutralt, hvis han har været ansat i en interesseorganisation tidligere.

    David Rehling: Jamen, den bekymring kunne Dansk Folkeparti jo have luftet på et hvilket som helst tidspunkt, siden partiet blev stiftet i 1995… Så det er et meget trist eksempel på hvorledes den konsensus der tidligere har været på Christiansborg, om at respektere ombudsmandens institution, nu er under nedbrydning.

    Jarl Cordua: Her kan man virkelig se forskellen på Dansk Folkeparti og alle andre partier. Altså, Dansk Folkeparti de er anti-elite, sådan noget som en Ombudsmandsinstitution, det er elitens institution. Sådan opfatter de det… (afbrydes).

    David Rehling: – Det er det jo ikke – det er den lille mands beskytter.

    Jarl Cordua: … det kan man sige, men hvis man går ud og spørger hr og fru Jensen: Hvad er en Ombudsmand, så ville de nok kigge op i hovedet og sige ja øh bøh, det ved jeg ikke rigtigt. Det er ikke noget som spiller en stor rolle i dagligdagen. Det er en gratis omgang for Dansk Folkeparti, for de ved godt, at vælgerne er faktisk ret ligeglad med hvem Ombudsmanden er, og hvis de får stemplet ham, som sådan en krypto-kommunist af en eller anden art, der har skylden for den udlændingelov vi har – det er jo en form for intimidering. Jeg er da enig i, at det er helt ude i hampen, helt uden for alle gældende spilleregler, men nu er det bare sådan, at Dansk Folkeparti, de spiller jo altså efter nogle andre regler. De spiller et meget meget kynisk spil, de har de gjort i 12-13-14 år, og det er først langsomt gået op for centrum-Venstre, at det forholder sig sådan.

    David Rehling: – Og netop det at Dansk Folkeparti spiller efter helt andre regler, giver de mindelser tilbage til 1930erne, som man engang imellem kan få.

    Foranlediget af Informations tema-serie Retspolitik eller strafpolitik, havde debattens sidste fjerdedel retspolitiske stramninger som emne, og også her var Dansk Folkeparti problemets kerne. Rehling, der er lederskribent for Information, og selv har skrevet flere af artiklerne, adskilte sig ikke synderligt fra Jarl ’straf er hævn’ Cordua, der i parantens bemærket – er fast kommentator på avisen sommeren over. Det hele opsummeret i få ord…

    Jarl Cordua: … og her har vi det igen – indvandrerkriminaliteten er til at få øje på… Det fylder op i statistikkerne. Det er selvfølgelig også det som spiller glimrende med i Dansk Folkepartis retorik og kommunikation.

    David Rehling: Nå ja, når Dansk Folkeparti kræver skrappere straffe, så er det jo typisk med bagtanke på at ramme indvandrerne i Danmark. Når det er forbrydelser som typisk begås af partiets egne vælgere, så er det sjældent man hører dem råbe højere straffe.

  • 12/7-08 Information – Straffen skærpes, kriminaliteten er den samme (Britta Kyvsgaard).
  • 14/7-08 Information – Dansk Folkeparti: Straffeloven er ikke strammet nok.
  • Hans Gammeltoft-Hansen, “den lille mands beskytter”.

    Mere…

  • 20/7-08 Omnial blog – Verbale maskingeværsalver mod DF i P1-Debat Søndag
  • 21/7-08 Nyhedsavisen – Danskerne er ligeglade med Udlændingeservice’ vildledning.
  • 22/7-08 Berlingske Tidende – Flertal for undersøgelse af udlændingeregler.
  • 23/7-08 TV2 Online – V: Ingen EU-forbehold om udlændinge (Inger Støjberg).
  • 23/7-08 DR Online – K: DF-krav om udlændinge er utopi (Helle Sjelle).
  • 

    6. september 2006

    Mere om Ekstra Bladets NoMus-historie – David Rehling evner ikke at læse en simpel tekst

    Forleden betegnede Ekstra Bladet tidsskriftet Nomos for NoMus, og postulerede det var en forkortelse for ‘No Muslims’. Jesper Rosenløv følger sagen til dørs på sitet. Det har vist sig at journalisten Torben Rask Laursen har den underlige forkortelse fra Sandy French (Københavner-redaktionen). Hun hævder hun har det fra anonym kilde, og her står det fast. Uriaslæsere vil huske Sandy French fra hendes tid på Information, blandt andet for sine smæde-artikler med Rasmus Lindboe som medforfatter om Søren Krarup og Henrik Gade Jensen. Førstnævnte kaldt antisemit, sidstnævnte associeret med nazismen og fyret fra sit job som Tove Fergos pr-rådgiver. (Gade Jensen vandt i retten).

    Som en udløber af Ekstra Bladets historie bragte Information i sidste uge et par artikler, den ene værre end den anden. David Rehling skrev eksempelvis til fredagens avis – Samhørighed: Karen hopper i høet.

    “Han [Adam Wagner] kan udfolde sig på det af Langballe omtalte netsted Nomos, der kalder sig selv “et inspirationsnetværk”, og ligger på www.nomos-dk/dk. Her kan man læse lovprisning af “selvopretholdelsesdriften og den uhæmmede egoisme” som erkendelsesgrundlag. Nomos‘ trosbekendelse fortsætter: “Denne realistiske erkendelse bør ses i modsætning til tidens moralisme, vulgær-humanistiske naivitet og til den humanisme, der som åndelig bevægelse vel næppe fortjener det navn, den smykker sig med, men nærmere må betragtes som ’sentimentalitet’ og ‘idioti’.” Man kan også læse en masse højrefløjs-sniksnak, der minder om den, som Dansk Forum dyrkede – og fik Skaarup-udsmidning for.”

    Jesper Rosenløv fik igår optaget følgende læserbrev, der fint hudfletter Rehlings journalistiske uartighed.

    Månedens bommert
    I sin artikel Ugens bommert: “Karen hopper i høet” (den 1. september) får David Rehling da godt og grundigt kludret (?) i det. Rehling begår for det første en stribe fejl mht. det faktuelle i sagen omkring Dansk Samling, Dansk Forum og Dansk Folkeparti. Men som redaktør af netstedet www.nomos-dk.dk vil jeg dog holde mig til hans fordrejede karakteristik af dette. På en eller anden måde kommer Rehling til den konklusion, at man på Nomos‘ hjemmeside “kan læse en lovprisning af ’selvopretholdelsesdriften og den uhæmmede egoisme'” Kære, David Rehling – der står jo det stik modsatte! Læs det igen. På Nomos fremsættes det synspunkt, at mennesket har en mørkere egoistisk side, som vi må være realister og erkende altid er der. Alt andet er naivisme. Men denne mørkere side må så sandelig forsøges tøjlet vha. opdragelse, normer, tradition og kultur. Altså vha. nomos (af græsk; lov, tradition, normer etc.). Den uhæmmede egoisme lovprises altså ikke. Tværtimod advares der jo imod den. I øvrigt en god gammel konservativ indstilling (som man jo så kan være uenig i). Nomos er nemlig ikke et liberalistisk inspirationsnetværk, men netop et konservativt. Rehlings tolkning svarer jo til, at man ville beskylde kristne for at lovprise synden, eftersom de hævder, at mennesket er syndigt. Helt forrykt. Han får fuldstændig fordrejet sagens rette sammenhæng for at sætte Nomos i det værst tænkelige lys.

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper