16. januar 2022

Politiken er chokeret over ‘den repressive danske migrationspolitik’: “.. flygtninge flygter fra Danmark”

Der Spiegel bragte forleden en reportage om syriske flygtninges flugt fra det racistiske Danmark. Politiken er meget forarget, og har derfor fået oversat indlægget i sin helhed. Tematiseringen er koordineret af ‘Lighthouse Reports’, et aktivistisk site, der blandt andet er støttet af George Soros’ Open Society Foundations. På EB.dk mener hele 73 procent dog, at historien overordnet er god for Danmark. Lad os håbe historien bliver oversat til de store sprog, så omfanget af danskernes ondskab når kloden rundt.

Fra Politiken.dk – Syrisk asylsansøger føler det afstressende at bo i Tyskland. I Danmark var forholdene meget værre (kræver login).

“… Efter flugten fra Syrien havde han opnået beskyttelsesstatus i Danmark. Her ville han bygge et nyt liv op sammen med sin kone, Faten, og deres fire børn. Men så inddrog de danske myndigheder hans midlertidige opholdstilladelse. … Nabil Alkhatib er offer for en asylpolitik, som er uden sidestykke i Europa. I 2019 besluttede Danmark at hjemsende syrere til deres hjemland…

Alligevel fører den repressive danske migrationspolitik til, at mennesker flygter ud af landet. Mindst 400 syriske mænd og kvinder er i det forgangne år flyttet fra Danmark til andre lande i EU, de fleste af dem til Tyskland. Det viser en fælles research udført af Der Spiegel og dets europæiske mediepartnere Trouw, Le Vif, Knack, Sydsvenskan, Rozana og EU-Observer, koordineret af medieplatformen Lighthouse Reports. …

Heller ikke familien Alkhatib følte sig sikker i Danmark længere. Alkhatibs kone, Faten, opholder sig i Niedersachsen i Tyskland med sine børn og har ansøgt om asyl der. … Faten Alkhatib og hendes datter Yara lovpriser Tyskland. Det er ‘afstressende’ at være her, siger Yara. Mindre stressende end i Danmark, hvor hun alene på grund af sit hovedtørklæde blev lagt for had. …”

(Der Spiegel, 11. januar 2022: Wie Dänemark Syrer in die Flucht treibt)

“EU-parlamentet har ret. At flygtninge flygter fra Danmark, er en skamplet på landets renomme og burde få de danske politikere til at gentænke deres uendelige iver efter at stramme udlændingepolitikken og forsegle grænserne så hermetisk som muligt.” (Marcus Rubin, Politiken-leder, 15. januar 2022)



28. oktober 2014

Grækere mod masseindvandring er højreekstrem – Libanesere går længere, men er blot ‘frustrerede’…

For et par år siden sendte DR1 en Horisont-udsendelse om højreekstremisme i Grækenland, Ungarn og Serbien. Titlen var ‘Støvletramp og nazi-hilsner‘, og inkluderede blandt andet interviews med Golden Dawn. “Vi bliver en minoritet i vores eget land”, forklarede en Golden Dawn-aktivist DR’s Thomas Ubbesen. Sammenhold situationen i Grækenland med situationen i Libanon lige nu, og bemærk hvorledes Politiken-korrespondent Marcus Rubin helt undlader at sætte politiske etiketter på libanesere, der frygter at blive presset ud af deres eget land.

I Libanon taler vi i øvrigt ikke kun om nationalistiske gadepatruljer, men også om ’spærretid’ for udlændinge. Fra Politiken – Lilleputstaten Libanon er ved at segne under millioner af syriske flygtninge.

“Vreden og frustrationerne lyser ud af øjnene på Said Juwadi. Han er født og har boet hele sit 50-årlige liv her i Choveifat, en lille drusisk landsby lidt syd for Beirut. Men nu er det mere og mere, som om der ikke er plads til ham.

Syrerne er overalt. Overalt. Man kan slet ikke komme til for dem. Sidste uge måtte jeg gå tre gange forgæves på posthuset, fordi der var så mange af dem, at jeg ikke kunne nå det i frokostpausen’, siger Juwadi. …

Mens han nipper til en kop kaffe, opremser han alle problemerne, de syriske flygtninge efter hans mening har skabt i Libanon.

‘Alt er blevet meget dyrere. Mad, husleje, frugt. Det hele. Og samtidig er det hele blevet meget mere usikkert‘, siger Juwadi og forklarer, at han derfor med en gruppe andre regelmæssigt patruljerer i byen og holder øje med, om syrerne overtræder nogle regler.

‘Vi bliver nødt til at være på vagt. Ellers bryder det hele sammen’, siger Juwadi. …

Libanon er bogstaveligt talt ved at segne over flygtningebyrden. … Både det politiske system i Libanon og landets infrastruktur er i dyb krise. … Libanon har indtil for nylig afvist at etablere permanente flygtningelejre, så syrerne er spredt ud over hele landet og bor i alt fra midlertidige telte til ufærdige huse og værelser, de lejer.

‘Situationen er helt ekstrem. Det er noget, som risikerer at underminere selve Libanons eksistens og identitet‘, siger Mario Abou Zeid, der er forsker på Carnegie Middle East Center i Beirut.

(Politiken, 18. oktober 2014, s. 4)

Frustrationerne over de mange syriske flygtninge har i de senere måneder ført til en række voldelige sammenstød, hvor syrere er blevet overfaldet og deres telte sat i brand. …

‘Vi er lige så medmenneskelige og venlige som alle andre, men det er ligesom en æske – der kommer et punkt, hvor der ganske enkelt ikke er plads til mere. Og det punkt er vi kommet et godt stykke forbi’, siger borgmesteren i Choveifat – den lille landsby syd for Beirut – Melhem El Souki. …

‘Det skaber problemer overalt. I forbindelse med vand, elektricitet, affald, boliger – det er alt for meget’, siger han. …

For at mindske spændingerne indførte Choveifat derfor for nogle måneder siden en spærretid for de syriske flygtninge i byen.

‘Syrerne skal blive inden døre fra klokken 9 om aftenen til klokken 5 om morgenen’, siger Souki og forklarer, at det lokale politi overvåger, at de overholder reglerne. Formelt gælder spærretiden for alle udlændinge i byen, men alle forstår, at den er rettet mod syrerne.

Ifølge menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch har mindst 45 andre byer i Libanon også indført spærretid for syriske flygtninge…

‘Hvad er det, man forestiller sig, at vi gør?’, siger Melhem El Souki. ‘Bare opgiver og overlader hele landet til syrerne. Vi bliver da nødt til at sikre, at Libanon ikke går helt i opløsning, og at vi ikke bliver presset ud af vores eget land’.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper