24. juni 2015

EB.dk kolporterer Paul Erhlichs klimaforskning – Forudsagde i 70’erne hungersnød med mio. døde i USA

Klimaforskning er forlængst blevet en religion. Vi er på vej mod ‘masseudryddelse’, kan man læse i Ekstra Bladet, der har oversat en artikel fra Daily Mail.

(Ekstra Bladet, 20. juni 2015: Forskere: Jorden nærmer sig ny fase – mennesket uddør før vi aner det)

Erhvervsmanden Lars Tvede kommenterer på Facebook, dansk oversættelse her.

“Historien nedenfor om vor snarlige udryddelse går nu sin gang på verdens medier…

Historien citerer et forskerhold ledet af Paul Erhlich, en af verdens mest berømte økologer, som har modtaget utallige priser for sit arbejde.
Ham har jeg fulgt længe… Eksempelvis har Erhlich bl.a. i 70erne forudagt, at der ville komme hungersnød med millioner af døde i USA, at Indien aldrig ville kunne brødføde sin befolkning, at råvarepriserne ville gå amok og at sandsynligheden for, at England eksisterede i år 2000, var ca. 50%. Om arters udryddelse har han tidligere postuleret, at vi mistede ca. 250.000 arter årligt; at halvdelen af alle arter ville være uddøde i år 2000 og samtlige ville være forsvundet i 2015 (OK, nu har jeg lige set en fugl flyve forbi, men år 2015 er jo ikke slut endnu).

Men i sin nye rapport siger han altså så, at vi alligevel ikke mister 250.000 arter årligt, men derimod at vi har mistet knapt 600 arter på 500 år. Det er altså godt en (1) art om året og altså ikke 250.000 arter, som han tidligere mente (hvilket forklarer min fugl). … Det betyder, at vi på 500 år har mistet tilsammen – hold fast – 0.007 % af verdens arter, svarende til 0.000014 % om året. Samtidig er der dog også kommet nye arter til, men lad nu det være.

Men rapporten viser også, at der forsvandt flest arter mellem 1900 og 2010. Nuvel, men det skjuler, hvad der er sket de sidste årtier:

1. Verdens biomasse er steget 14% siden 1980.
2. Skovene vokser nu i det meste af verden.
3. De globale landbrugsarealer er toppet og begyndt at falde.
4. Vi er kun ca. 10 år fra at verdens befolkning når under replacement fertility.
5. Omfattende samarbejde mellem akvarier, botaniske haver og zoos for at beskytte arter
6. 10-dobling af verdens naturreservarter
7. Vi kan nu teknologisk genskabe uddøde arter via DNA arbejde
8. Masser af frøbanker

Her er et fromt ønske: Kan journalister ikke lige stikke en finger i jorden og bringe en anelse perspektiv, inden de bringer den slags videre?”

Oploadet Kl. 10:29 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper