1. februar 2015

Surrealistisk hetz: Pegida, der vil forsvare den ‘jødisk-kristne’ arv, “… menes at have nazistiske rødder”

I et indslag på TV2 Lorry tidligere på ugen, præsenteres Pegida-talsmand Nicolai Sennels som værende ‘kontroversiel’. Et par sekunder senere ses han med megafon i en sekvens optaget under en Pegida-demonstration: “Vi er ikke imod muslimer…”. Enhver form for kritik af Islam er kontroversiel per definition.

Torsdagens P1 debat havde overskriften ‘Kan man være kommunal skolepsykolog og have ekstreme synspunkter?‘, og det blev således etableret som et faktum, at Sennels har ‘ekstreme synspunkter’. Ingen i studiet modsagde Sennels’ akademiske henvisninger, og videnskabsjournalist Lone Frank, der har en ph.d. i neurobiologi, konstaterede tørt: “Sådan er det!”. P1-værten lod sig overbevise, og tilbage er blot at konstatere, at en kommunist forsøger at få ham fyret for at sige sandheden, og DR mere overordnet betragter objektive sandheder som værende ‘ekstreme’.

(P1 debat, 29. januar 2015: … og have ekstreme synspunkter?; Mere på Snaphanen)

Mediedækningen er surrealistisk. Det er ikke bare kontroversielt at demonstrere imod ‘fundamentalistisk Islam’, det er også ‘ekstremt’ at fortælle sandheden. Herunder lidt fra en Dagbladenes Bureau-artikel, der postulerer at bevægelsen der blev etableret for at forsvare den ‘christlich-jüdisch’ kultur, ‘menes’ at have nazistiske rødder. Her citeret fra Midtjyllands Avis – Islamkritiker har hentet omstridt bevægelse til Danmark (20. januar 2015 v/ Sonja Sabinsky).

“Den omstridte tyske bevægelse mod islamisering, Pegida, er kommet til Danmark. … I Tyskland har Pegida samlet tusindvis af demonstranter mod islamisering og påkaldt sig kansler Angela Merkels skarpe kritik, idet bevægelsen menes at have rod i nazistisk tankegods. Så langt ud ønsker Nicolai Sennels angiveligt ikke at gå, selv om bevægelsen afholdt demonstrationer mandag i København og Aarhus. Men på dansk Pedigas hjemmeside opfordrer Nicolai Sennels til, at man ikke reklamerer for det højreradikale Danish Defence League.”

Pegida Dresdens 19 punkter er forkortet til seks, og inkluderer blandt andet: Begrænsning af indvandring, et krav om at indvandrere skal integrere sig, og noget så umoderne som folkeafstemninger. “Det bliver spændende at se, hvad medierne får ud af de seks punkter.”, sagde initiativtager Lutz Bachmann forleden.

Herunder et overset citat fra Berlingskes Jesper Thobo-Carlsen, der var i Dresden den 12. januar og interviewede en bloglæsende tysker.

“Den 70-årige Jutta Starke har som mange andre medbragt et skilt. Der står ‘Feje presse. I er ikke Charlie.’ Ved siden af har hun listet de få, som hun mener har fortjent at smykke sig med Charlie Hebdos navn. Salman Rushdie, Theo van Gogh, Kurt Westergaard, Ayan Hirsi Ali, Lars Hedegaard og Lars Vilks. Der er to danskere ud af seks. … Jutta Starke vil som mange andre vide, hvilket medie, journalisterne kommer fra. Hun fremhæver de antimuslimske internetsider Snaphanen og Uriasposten… Hun taler lidt dansk… og slår over i dansk: ‘Danmark er et yndigt land.'” (Jesper Thobo-Carlsen, Berlingske, 13. januar 2015: ‘Vi er folket’ ‘Nej, det er vi’)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper