23. november 2020

Plakat associerer Mette F. med Hitler: MSM angriber Vermund – Var du gået, hvis du havde set skiltet?

‘Vi skal have drænet sumpen fyldt med Mette Frederiksens magtarrogance’, lød det fra Inger Støjberg under en tale ved lørdagens traktordemonstration i Aarhus, og den går naturligvis ikke. For selvom ‘drain the swamp’ er et begreb som bruges apolitisk i USA, så kender Politiken & Co. kun begrebet fra Donald Trump.

Helt i samme boldgade, så angriber Ekstra Bladet Nye Borgerliges Pernille Vermund, og afkræver hende en undsigelse af nedenviste banner fra ‘Agerskovgruppen’. Enhver toneangivende politiker på højrefløjen er de sidste tre årtier er blevet associeret med nazisme, men nu er det lige pludseligt et problem, når det går ud over en statsminister der bryder Grundloven. Fra EB.dk – Mette udstillet som nazist: – Jeg er ikke smagsdommer.

“Der var fint besøg, da Agerskovgruppen – en samling landmænd fra Sønderjylland – forleden holdt traktordemonstration. Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige, og Kristian Thulesen Dahl, DF-formand, buldrede blandt landbrugsmaskiner og arrige bønder mod regeringens manglende lovhjemmel til aflivningen af alle mink.

Ved demonstrationen blev dog også anvendt en mere harsk politisk agitation. Statsminister Mette Frederiksen (S) blev på et skilt fremstillet som nazi-diktatoren Adolf Hitler.

‘Løgner, lystmorder – det står jeg for,’ lød teksten på den fotomanipulerede plakat, hvor Mette Frederiksens ansigt var klippet ind på et billede af nazi-lederen. I baggrunden blev Pia Olsen Dyhr (SF), Pernille Skipper (EL) og Morten Østergaard (R) ligeledes hængt ud som brunskjortede nazister. …

– Så det er også helt i orden at kalde Mette Frederiksen diktator? …

– Nu spørger jeg dig, synes du, det er okay at kalde hende diktator? …

– Synes du så, det er i orden at kalde hende nazist? …

– Så du var blevet til demonstrationen, hvis du havde opdaget skiltet?

(Foto: Agerskovgruppen)



31. marts 2015

Ekstra Bladet om ‘Tulles tosser’: Seks DF-kandidater der bl.a. “… skriver kritiske læserbreve om islam”

Jeg troede egentligt virkeligheden havde indhentet det evindelige citat-cirkus mod Dansk Folkeparti, men nej. Ekstra Bladets tophistorie omhandlede i går det avisen betegnede som ‘Tulles tosser’. Over en dobbeltside præsenterer avisen seks ‘kontroversielle og højtråbende lokalpolitikere’, der står til at komme ind i folketinget efter næste valg. Merete Dea Larsen, Marlene Harpsøe, Aia Fog, Kristoffer Hjort Storm, Kenneth Kristensen Berth og min bedre halvdel, Pernille Bendixen. I konteksten virker afsløringerne deciderede latterlige. Som om Christiansborg rystes i sin grundvold fordi Aia Fogh har kaldt den islandske sangerinde Bjork for ’stupid’ i en Facebook-opdatering.

(Udsnit af Ekstra Bladets forside, 30. marts 2015)

Den kedelige tendens til ballade risikerer også at ramme Kristian Thulesen Dahls folketingsgruppe efter valget, hvis partiet scorer omkring 20 procent af stemmerne, som meningsmålingerne spår. Holder det vægtede gennemsnit af samtlige målinger stik, vokser gruppen nemlig fra 22 mandater til omkring 35. Dermed skal en lang række uprøvede, sprælske kræfter ind på Slotsholmen og prøve kræfter med dansk politik på Superliganiveau. … Det er især temaet islam og muslimer, som har bragt flere af de lokale DF’ere på dybt vand.” (Ekstra Bladet, 30. marts 2015, s. 10)

Min politikerkæreste blev kontaktet i sidste uge, og det stod hurtigt klart, at formålet var en smædeartikel. Journalisten havde fundet citater forskellige steder fra, og skulle lige tale med offeret før artiklen gik i trykken. Han henviste til en artikel i BT, der nævnte at hun er kæreste med undertegnede, ’stifteren af den stærkt indvandrerkritiske hjemmeside ‘Uriasposten.net” med tilføjelsen “hvor hun selv er aktiv”. Hensigten var selvfølgelig give indtrykket af, at hun ikke bare var en tilfældig kommentator blandt flere tusinde. Ni kommentarer på fem år…

Journalist Jonas Dahl tog det ikke med i afsnittet der fik overskriften ‘Dømt sladrehank’, men pointerer at hun langt fra er en ‘blød rundkreds-pædagog’. Noget der i sig selv er lidt suspekt i Sahls twitteriske univers.

Formuleringerne ‘Dømt sladrehank’ og “har rettens ord, for at hun ikke kan holde på en hemmelighed” er i øvrigt lidt af en opstramning. Hun er ifølge jurist der har set Fisfis-sagens akter “ikke dømt for overtrædelse af tavshedspligten”, men har blot “fået en administrativt udsendt bøde” for overtrædelse af ‘reglerne’ om videregivelse af fortrolige oplysninger. Ikke helt det samme.

Han endte med at bruge to citater, det første sakset fra Facebook. Det ses herunder. Et citat af nuværende MF’er alex ahrendtsen hentet fra en artikel om hende. En journalist der ikke engang kan google citater, skulle måske ikke lave forsidehistorier med tekstboksen: “Det har de sagt”.

Det var også problematisk at hun i ‘en klumme’ (kronik i Fyens Stiftstidende, 5. december 2010) havde refereret oplysninger læst i Halvmåne og hagekors (2008), det at ‘Mein Kampf’ har været en bestseller i islamiske lande. Den faghistoriske Historie-Online kaldte bogen et historisk ‘referenceværk’ i sin anmeldelse, og det er kendt viden.

(Udsnit af afsnittet om Pernille Bendixen: ‘Dømt sladrehank’, s. 11)

At gengivelse af faktuelle oplysninger efter Ekstra Bladets opfattelse er problematisk i sig selv, fremgår indirekte af billedteksten til artiklen om Kenneth Kristensen Berth, der “… skriver kritiske læserbreve om islam”. Ringen er sluttet. Man er en ‘tosse’ hvis man kritiserer Islam.

(Udsnit af billedtekst om Kenneth Kristensen Berth: ‘Sviner Johanne: Nedringet folkeforfører’, s. 11)

Oploadet Kl. 15:46 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper