19. juli 2014

‘Raske Penge’: Israel er skurken, først fred når der kommer ‘en deling mellem Israel og Palæstina’…

For et par år siden var Rasmus ‘Raske Penge’ Poulsen et af hovednavnene, da Projekt Antifa (/Antifascistisk Aktion) afholdt 3-årsfest i Ungdomshuset på Dortheavej. I går kunne man se ham igen, da Ekstra Bladets Sarah Stilling Skrivergaard (RUC, ‘Progressiv Meningsdanner’ v/ Cevea) var til pro-palæstinensisk demonstration, og spurgte den venstreorienterede rapper om hans syn på Israel/palæstina-konflikten.

Det blev en bizar analyse. Israel var for ham konfliktens skurk, desuagtet at han ikke troede på fred, før det kom til en “en deling mellem Israel og Palæstina”. I krige er sandheden det første offer, lød det, og han vidste tydeligvis intet om Hamas’ fundamentale modstand mod en tostatsløsning. Fra EB.dk.

Sarah Stilling Skrivergaard, Ekstra Bladet: Hvorfor er du mødt op til den her demonstration i dag?

Rasmus Poulsen, musiker: Det er da fordi jeg synes det er fucked op det der foregår nede i Mellemøsten, og jeg gerne vil vise min utilfredshed med, sådan som Israel især opfører sig.

Sarah Stilling Skrivergaard: Nu skal det ikke være hemmelighed, at det her er en pro-palæstinensisk demonstration, men der har jo også været, hvad skal man sige – den israelske regering påstår jo, at det er Hamas der har startet den her konflikt, fordi Hamas angiveligt har henrettet israelske teenagere. Hvad tænker du om det?

Rasmus Poulsen: Altså jeg tænker for det første, at sandheden altid er en af de første ofre i enhver krig, og det er jo ikke en konflikt der er startet indenfor de sidste par uger. Det er jo ligesom en konflikt der har været der siden Israel blev – besatte Palæstina. … Jeg demonstrerer ikke sådan for Hamas, vel. Jeg er godt klar over at det er en krig, og begge parter selvfølgelig fører krig med alt det svineri det fører med sig. … I den konflikt som er så ulige mellem Israel og Palæstina, der bliver min sympati nødt til at ligge hos palæstinenserne, altså.

Sarah Stilling Skrivergaard: Hvad tænker du der skal til før vi kan få en løsning på en her konflikt?

Rasmus Poulsen: Altså, det er jo noget med, som jeg ser det, altså der bliver nødt til at være en slags forlig. Der bliver nødt til at være en deling mellem Israel og Palæstina…

Sarah Stilling Skrivergaard: Hvad mener du vi som danskere måske kan gøre?

Rasmus Poulsen: Jeg mener at vi som danskere kan prøve at ligge mærke til hvem af vores politikere der støtter op omkring Israel, og hvad for nogen der tør tage afstand fra de ting der foregår. For Danmark er et land som er i en eller anden form for alliance med Israel, igennem vort venskab med USA, og måden vi bakker op omkring næsten alt hvad de finder på. Det synes jeg godt vi kan lade være med at gøre. … Det kræver mod at stå imod en så stærk nation som Israel. Det synes jeg i bør gøre, og der kan man som befolkning vise sin modstand, skrive læserbreve, sige til politikerne at de ikke skal ske i vores navn – at vi ikke vil bakke op om det land, det som Israel gør.

(Rasmus ‘Raske Penge’ Poulsen til AFA-fest og som EB.dk-kendis; Foto: Facebook, EB.dk, collage)

“Vi har befriet Gaza, men har vi anerkendt Israel? Har vi opgivet vort land, som blev besat i 1948? Vi kræver befrielse af Vestbredden og etableringen af en stat på Vestbredden og Gaza – med Jerusalem som hovedstad, men uden at anerkende Israel. Dette er det afgørende: Uden at anerkende den israelske fjende på én eneste tomme land … Vor plan for det første er at at etablere en stat – men dernæst følger at få hele Palæstina. Jeg vil sige dette højt og tydeligt, så at ingen kunne finde på at beskylde os for politisk strategi: Vi vil aldrig anerkende den israelske fjende! (Hamas-leder Mahmoud al-Zahhar, 15. juni 2010 via Søren Espersen)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper