12. november 2020

Eks-muslim: “Når kristne vender den anden kind til, gør de det bare lettere at hugge hovedet af dem.”

Weekendavisens Allan Sørensen har set nærmere på islamiske landes forhold til Frankrig, efter Macron offentligt har taget ytringsfrihedens parti, og undsagt Koran-baseret vold. I den forbindelse har han blandt andet talt med eks-muslimen Yasmine Mohammed, der mener det modsatte af den gennemsnitlige Facebook-muslim. Eksempelvis en Haaji Abdi, som jeg debatterede lidt med onsdag eftermiddag: “Vi lever aldrig med provokation.”

Fra Weekendavisen.dk – At blive født i en stald gør dig ikke nødvendigvis til en hest (kræver login).

“Siden den franske lærer Samuel Paty fik skåret hovedet af som hævn for at bruge Charlie Hebdos karikaturer af profeten Muhammed i sin undervisning, er en ny såkaldt karikaturkrise opstået. Denne gang med Frankrig i centrum.

… Dét, der i øjeblikket karakteriserer reaktionerne i lande som Jordan, Egypten og Saudi-Arabien, er, at den folkelige tone på de sociale medier er langt hårdere end de udtalelser, der kommer fra landenes ledelser.

… Yasmine Mohammed, canadisk eksmuslim og ytringsfrihedsaktivist, ved ikke, hvor krisen vil ende, men hun er opmuntret over Macrons ageren og uvilje til at bøje sig for de muslimske lande.

Yasmine Mohammed mener ikke, det er muligt at have en dialog med islamister om karikaturerne. For hende er det et valg mellem at bøje og underkaste sig islams dogmer eller stå fast på vestlige værdier.

‘At være forstående og flink fra europæisk side vil ikke blive værdsat. Tværtimod. Det vil blive set som et svaghedstegn,’ siger hun og giver sit bud på, hvorfor Pakistan, Tyrkiet og muslimske borgere i en række lande truer med boykot. For ikke at tale om de seneste ugers terrorangreb. Ifølge Yasmine Mohammed er den brede opfattelse blandt islamister, at europæerne kan presses til at bøje sig.

‘Jeg er vokset op med en sætning, min egen mor plejede at sige,’ fortæller Yasmine Mohammed: ‘Når kristne vender den anden kind til, gør de det bare lettere at hugge hovedet af dem.’ Ifølge Yasmine Mohammed kan man lige så godt lade være med at håbe på, at islamister en dag vil tage vestlige værdier til sig: ‘Som vi plejede at sige: at blive født i en stald gør dig ikke nødvendigvis til en hest. Forstået på den måde, at islamisters loyalitet altid vil være over for den muslimske ummah (nation)…

De henvender sig ifølge Yasmine Mohammed til islamisten i den enkelte muslim for at få ham eller hende til at vende sig mod de demokratier, de bor i, som en slags frihedskæmpere i den islamiske nations navn. En kamp mellem os og dem.”

(Charlie Hebdo-Muhammedtegning på regeringsbygning i Montpellier, 27. oktober 2020; Foto: Le Monde)



18. december 2015

Anti-israelsk venstreradikal føler sig truet af bosætter-løbeseddel: “Det er en fjendtligsindet anarkist.”

Rajesh Lillebæk Holmen er søn af Anne Holmen, DPU-professor i ‘parallelsproglighed ‘, og vi befinder os tydeligvis langt ude på venstrefløjen. For israelere er han vitterlig en ‘fjendtligsindet anarkist’, omend ‘fjendtligsindet venstreradikal’ nok er bedre dækkende. Han er taget til Hebron for at dokumentere overgreb, men eneste overgreb der dokumenteres i artiklen, er en tør lussing fra en ældre kvindelig bosætter mod en tysk ISM-aktivist.

Kvindes bror blev myrdet af palæstinensere tilbage i 2001, og selv mindemærket kan ikke være i fred. Rajesh Holmen er en rask ung mand, og har næppe noget at frygte, med mindre han som ISM bevidst søger konfrontation. Fra Berlingske – Bosættere i Hebron viser dansker på truende løbeseddel.

“De har fået lussinger og er blevet sparket af jødiske bosættere. Nu er billeder af frivillige vesterlændinge, heriblandt en dansker, kommet på en truende løbeseddel, som bosætterne deler ud i Hebron.

‘Det er ikke en turist. Det er en fjendtligsindet anarkist. Soldat og borger, vær opmærksom: Personerne på billedet er her for at ramme israelere af antisemitiske årsager. Vær venlig at agere i overensstemmelse hermed.

Sådan står der på løbesedlen over billedet af blandt andre den 27-årige dansker Rajesh Lillebæk Holmen, ledsager for Kirkernes Verdensråd i Hebron og på Vestbredden. En løbeseddel, de jødiske bosættere i Hebron på det seneste har delt ud efter snart tre måneders uro i byen.

‘Vi var meget overraskede, da vi så løbesedlerne. Selv om internationale aktivister tidligere er blevet overfaldet, er der ikke tvivl om, at vi tager løbesedlerne seriøst og ser dem som en personlig trussel mod vores sikkerhed. Som konsekvens har vi været nødt til at forlade Hebron i fem dage, og efter vi kom tilbage, har vi holdt lav profil,’ siger Rajesh Lillebæk Holmen til Berlingske. …

På opfordring af en palæstinensisk biskop grundlagde Kirkernes Verdensråd i 2002 et ledsagerprogram for børn. Israelske regeringer har ved flere lejligheder anklaget Kirkernes Verdensråd for at være ensidigt pro-palæstinensisk.”

(Løbeseddel via venstreradikale ISM – Rajesh Holmen & Johanne Schmidt-Nielsen, 2015)

“Medierne fokuserer stort set (i det omfang de dækker situationen) entydigt på israelske tab…” (Julie Bostrup, Ina Facius, Sarinti Christensen og Rajesh Holmen i Dagbladet Arbejderen, 1. november 2015)



23. september 2015

Pro-palæstinensiske klovnes protest mod ‘mur’ kritiseres af palæstinensere: En forbrydelse mod Islam

Så er der alligevel mere stil over FEMEN. De undskylder ikke efterfølgende, og ja – så er det kun kvinder. Den lokale kultur er i øvrigt ikke ’stærkt konservativt’ som den gode Allan Sørensen hævder, men islamisk. Forskellen er alt. Fra Berlingske – Nøgenprotest mod Israel fornærmede palæstinensere.

“Et hebraisk mundheld siger, at vejen til helvede er brolagt med gode intentioner. Således havde de spanske aktivister fra gruppen Pallasos en Rebeldia også de bedste intentioner, da de for nylig lod sig fotografere nøgne foran den mur, der nogle steder adskiller Israel fra den palæstinensiske vestbred. De havde klovnenæser på, og ideen var, ifølge gruppen, at ‘når man står foran en skamfuld mur, så er hele menneskeheden nøgen’. …

Reaktionerne fra dele af den palæstinensiske befolkning… emmer af fornærmelse. … Nogle kalder handlingen for en ‘forbrydelse mod islam’, mens andre udtrykker meninger om, at aktivisterne burde skamme sig over den manglende blufærdighed.

‘Var nøgenheden virkelig nødvendig,’ spørger en palæstinenser på Facebook, inden han skriver ‘I burde overveje, at det muslimske samfund i de palæstinensiske områder har andre principper’.”

(Pro-palæstinensiske klovne ‘Pallasos en Rebeldia’, 2015; Fotos: Facebook)

“Dette er ikke et angreb på islam, men vores måde at protestere mod murens eksistens.” (Ivan Prado, gruppens talsmand))

Oploadet Kl. 17:30 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


18. juni 2015

Læserbrev: Berlingske-artikler baserer sig på anonyme kilder, utroværdige ‘Breaking The Silence’…

God kommentar af Ole Groth-Andersen i Berlingske – Hadefulde anti-Israel-kampagner.

“Med knap fire ugers mellemrum bringer Berlingske to artikler, den første ‘i skød på civile mål, fordi vi kedede os’ og den anden ‘Er du grim, leder du ikke efter et spejl’, som begge baserer sig på nyhedsbreve fra den israelske organisation Breaking The Silence (BTS).

I en retsstat som Danmark er man uskyldig, indtil det modsatte er bevist, og anonyme anmeldelser tæller ikke som bevis, heller ikke over for grove forbrydelser.

Men hos de danske aviser, herunder tilsyneladende også min på mange måder egen avis, Berlingske, gælder disse retsprincipper ikke, når det drejer sig om Israel. Her læner journalisten Allan Sørensen sig på trods af advarsler alene op ad en til tider meget uvederhæftig kilde med anonyme vidner, og det er Breaking The Silence. …

Personligt har jeg under tre ugers søgen ikke fundet en eneste officer i Israel Defense Forces (IDF), som eksempelvis har hørt i bogstaveligste forstand, at der blev affyret skud i kampfri zoner.

I mellemtiden nægter Berlingskes udsendte medarbejder, Allan Sørensen, at forholde sig til netop det uvederhæftige ved BTS og nægter at forholde sig til det yderst uvederhæftige ved, at de europæiske Israel-hadende BDS grupperinger finansierer BTS. Sidst er det sket med Folkekirkens Nødhjælp som sponsor.”

Oploadet Kl. 11:48 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper