26. august 2012

Kultursociolog Mehmet Necef: “… de har den opfattelse af det danske samfund som et fjendtligt magt”

Katrine Winkel Holm skriver i Jyllands-Posten om socialdemokraten Ikram Sarwar, der i lighed med den selverklærede Vollsmose-talsmand Ahmed Mohammed og et par yngre arabere der fik taletid på tv, praktiserer den særlige islamiske variant af aggressiv offermentalitet.

Lørdag måtte TV2 opgive at interviewe Trine Bramsen i Vollsmose, da hun følte sig truet af maskerede indvandrere, og mon ikke det var udslagsgivende for hendes holdningsændring: “Vi skal indse det ikke handler om noget kulturelt”, lyder det nu, og vi er hermed tilbage på Zenia Stampe-stadiet. Deres opførsel er typisk dansk, de er pæredanske – løsningen er mere af det samme.

Bramsen er født i Svendborg, Stampe i Roskilde, og meget sigende for den danske debat, så skal man høre sandheden fra to kurdiske tyrkere, der ikke imponerede sprogligt, men til gengæld vidste hvad de talte om.

(Mehmet Ümit Necef, Danskernes Universitet 2011; Youtube)

Fra Deadline, 22. august 2012 – Vollsmose – Hvad ligger der bag? (Daily Motion via Snaphanen)

Mehmet Yüksekkaya, integrationskonsulent: Jeg ser det som et kulturelt fænomen, det er medbragte normer som de har taget med hjemmefra, som vi ser i Danmark. Og jeg er bange for vi kommer til at se det igen.

Nikolaj Sommer, DR2: Prøv lige at forklare. Noget de har taget med hjemmefra, vi ved jo ikke om de har boet og er opvokset i Danmark hele livet? Hvad er det de har taget med, og hvorfra?

Mehmet Yüksekkaya: Den måde de handler på hvor 60 til 80 personer angriber et sygehus, det har vi set mange eksempler på i mellemøstlige lande. Hvor der hersker lovløshed, hvor der hersker stammekultur, der er klaner, der er bander…

Nikolaj Sommer: Så det her er meget lig noget man ser i Mellemøsten. Er du enig med det, at det er kulturelt, som kan være en kopi af noget af det man har set i Mellemøsten?

Mehmet Ümit Necef, kultursociolog: Mehmet har en pointe her. Eksempelvis, hvorfor hører vi ikke om en flok vietnamesere eller kinesere, eller tamilere, der angriber et hospital og raserer den ned. Jeg tror det er en af forklaringerne, den kulturelle baggrund, er jeg sikker på spiller en vis rolle, ellers kunne man ikke forklare hvorfor nogle bestemte etniske grupper opfører sig på en bestemt måde, end anden måde end andre ikke-danske etniske grupper i Danmark.

Nikolaj Sommer: Men altså, hvis de er vokset op her i Danmark og har boet her hele deres liv, hvordan får de så den kulturelle ting med sig. Er det deres forældre der giver dem det eller er det noget de ser i tv?

Mehmet Necef: Altså kulturel ballast er ikke noget der forandrer sig ‘overnight’, bare fordi man befinder sig i Danmark. Forældrene kan påvirke dem. Fjernsyn kan påvirke dem. De tager til deres hjemlande i ferien, osv. osv. Altså, kultur på nogle punkter er noget som forandrer sig ret hurtigt, men på nogle andre punkter kan der være tale om træghed. Jeg mener, der er også en anden ting der spiller ind. Jeg er enig med Mehmet at kultur kan spille sin puds, men når man hører dem tale i medierne, så er der et bestemt aspekt der falder mig i øjnene – den der enorme fornærmethed, den følelse af, at hele verden, det danske samfund er i mod dem. Og at de er offer for det danske samfunds dårligdomme. Det danske samfund marginaliserer dem, diskriminerer dem, det danske samfund er racistisk osv. osv. Og når de har den opfattelse af det danske samfund som et fjendtligt magt, så opfører de en slags osteklokke, et parallelsamfund med deres egne regler.

Nikolaj Sommer: Nu ved vi det ikke, men hvis det nu bare har noget at gøre med narkomarkedet i Odense, så handler det vel ikke om integrationsproblemer og vrede mod det danske samfund eller hvad. Så er det vel forhærdede kriminelle.

Mehmet Yüksekkaya: Man kan sige at det hænger lidt sammen. Det der giver dem råderum, og gør det muligt at blive kriminelle, kaster sig over narkomarkedet, det er et eller andet sted udtryk for mislykket integration

Nikolaj Sommer: Der er også danskere der bliver kriminelle.

Mehmet Yüksekkaya: Jov jov, men det man kan sige i forhold til indvandrere, når man lever i isolerede områder, parallelsamfund, skaber sine egne normer, sine egne regler, så er vejen til kriminalitet lidt lettere i forhold til mange andre danskere. Der er i disse miljøer folk der bekræfter hinanden, der er i disse miljøer folk der beskytter hinanden i forhold til det omgivne samfund. Så hvis du spørger mig, så handler det ikke kun om narko. Det handler også om, at vi har skabt et samfund hvor mennesker i meget meget lang tid har fået lov til at leve efter egne normer. Og samfundet har på mange måder opgivet dem.

Nikolaj Sommer: Man kunne jo godt stille sig selv det spørgsmål, hvad siger forældrene til de her unge?

Mehmet Yüksekkaya: Forældrene. I bund og grund tror jeg ikke der er mange forældre som ønsker at deres børn bliver kriminelle, får en plet på sin straffeattest. Man er ikke glad for at ens barn, ens søn bliver kriminel. Altså, grundlæggende. Men på den anden side er den en udfordring, at mange af dem kommer fra lande hvor de er vant til at konfrontere politiet. Et eller andet sted hos mange af de her forældre, det med at deres unge dreng på 16, 17, 18 år laver den ballade – det er en form for manddomsprøve. Altså de ser ikke så alvorligt på det. Det går nok over, når de bliver 25 år, bliver gift og får børn osv. osv. I denne tidlige fase der ser mange forældre meget let på de ting som deres børn laver.

Nikolaj Sommer: Er du enig i det. Som jeg hører dig, så siger du, at det her er måske kriminalitet, men der er en eller anden kulturel accept af, at det er hvad man gør. Og så er der nogle forældre som er vant til det, og måske ikke ser på det med samme øjne som de fleste danskere.

Mehmet Necef: Altså jeg er bange for at mange af forældrene deler de unges verdensbillede, at det danske samfund er imod dem. Hvis de har oplevet manglende succes i det danske samfund, så skyldes det kun det danske samfund

Nikolaj Sommer: Hvorfor handler det om at være mod det danske samfund. Det er jo trods alt en konflikt mellem indvandrergrupperinger i det her tilfælde.

Mehmet Necef: Man skal passe på en ting. Selvom meget tyder på, at det er en konflikt mellem to indvandrergrupper, men hvis man hører efter hvad de unge siger, og hvis man sågar hører hvad – husker ikke hans navn, men han er formand for integrationsrådet i Odense, den måde han præsenterer sagen er, at der kom nogle rockere udefra og skød på os, angreb os. Og desuden så beskyldte en fremtrædende indvandrerpolitiker politiet i Odense for at diskriminere. Mens politiet ser bort fra rockernes angreb og kriminalitet, så fokuserer politiet på indvandrergruppernes handlinger – påstod han. Han skabte røre på Fyn, altså.

Nikolaj Sommer: Hvis vi lige skal vende blikket frem, hvad skal vi så gøre for at løse det her?

Mehmet Yüksekkaya: Jeg ser det som en kæmpeudfordring, at politiet er for passive. Man har i alt for lang tid overladt ghettoen til sig selv, og man har gjort det muligt at man kan skabe politifrie zoner, og det er ganske enkelt ikke acceptabelt. vejen frem – Indimellem så skal politiet vise, at det er dem der bestemmer, at det er dem der har magten.

Nikolaj Sommer: Det er hårdt mod hårdt-princippet… Er det vejen frem?

Mehmet Necef: Mere polititilstedeværelse, og hvis unge mænd opfører sig uforskammet eller aggressivt pågående overfor politiet, så skal der vises konsekvens overfor den opførsel. Jeg skal også lige gøre opmærksom på, at ingen uddannelse eller jobtræning kan hamle op med kriminalitet. Hvis man er en ung mand på 19 eller 25 år, den indtægt han kan få fra kriminalitet, narkokriminalitet, er mange gange højere end den indtægt han kan få ved at feje gader.

Citater.

Det veluddannede Danmark har igen og igen fortalt indvandrerne, at de bliver diskrimineret, og at de ikke bliver behandlet ordentligt. Det er der mange indvandrere, der har taget til sig, og derfor føler de sig som ofre for det danske samfund … Danskerne hykler, for hvis udgangspunktet automatisk er, at det danske samfund er ondt ved indvandrere, så er det klart, at en del indvandrere vil føle sig som ofre.” (Mehmet Necef i Jyllands-Posten, 22. august 2012)

“Jeg synes det er dybt problematisk. Altså, offermentaliteten – altså, jeg er samfundets offer, hvis jeg ikke har opnået noget, så er det samfundets skyld. Ja, det er næsten en vittighed i Danmark, (at) det er samfundets skyld. … Mentaliteten ved disse projekter er at det er synd for det.” (Mehmet Necef på TV2, 22. august 2012)

“Den helt ulidelige offerrolle som en del med anden etnisk baggrund (især yngre drenge) elsker at dyrke. Efter deres opfattelse er alle danskere racister, og derfor er det helt legitimt at angribe repræsentanter for det offentlige som f.eks. politi og ambulancefolk. … – Offerrollen er dybt skadelig for de pågældende unge selv… Offerrollen bliver alt for hyppigt spillet igen og igen og bakkes desværre ofte op af politikere med anden etnisk baggrund, imamer, diverse etniske konsulenter og såkaldte integrationseksperter. (Lars Aslan Rasmussen i Ekstra Bladet, 23. august 2012)



11. august 2012

Militant venstreradikal mener ikke Pia Kjærsgaard har bidraget positivt: “… hun har gjort tonen snusket”

Historien om Pia Kjærsgaards afgang blev offentliggjort sent tirsdag aften, men allerede onsdag havde DR Online fundet en retorikstuderende kommunist, der som ekspert kunne give hende de sidste slag. Samme aften lavede TVavisen en klassisk voxpop om kvinden der ‘deler vandene’.

“Jeg synes Pia Kjærsgaard er en racistisk kvinde.” (Elisabeth Flatbø, TVavisen, 8. august 2012)

Sekvensen inkluderer et klip fra 1998, hvor Pia Kjærsgaard overfaldes af militante fra Antifascistisk Aktion, da hun stiger ud af en taxi på Nørrebro. Meget apropos så var der i BT’s voxpop i fredagens udgave et lille interview fra Blågårdsplads med en 41-årig ingeniør ved navn Balder (Bergman) Johansen. En mand BT et par år efter overfaldet betegnede som et fremtrædende medlem af Antifascistisk Aktion: “De bestemmer, hvem der skal stikkes… de bestemmer, hvor og hvornår det skal ske” (BT, 8. april 2000). Han var meget utilfreds med Pia Kjærsgaards ‘tone’…

“Hun har stået for en politik, der vil inddele landet efter folks hudfarve, og hun har gjort tonen snusket… Det er næsten endnu værre, at hun fortsætter som værdiordfører, for nu kan hun i højere grad tillade sig at sige grimme ting om andre mennesker.” (Balder Bergman Johansen til BT, 9. august 2012)

Torsdagens sene Deadline havde en rimelig afbalanceret debat, men sluttede af med følgende bid, der dog er åben for fortolkning.

Nikolaj Sommer, Deadline: Som partileder bliver man gennem tiden udsat for lidt af hvert, og når nu det hele i dag har handlet om Pia Kjærsgaard, så lad os da også slutte med billedet af, fra tiden da Dansk Folkeparti blev stiftet ved deres årsmøde i 1996. Her har et par landmænd fået Pia Kjærsgaard til at agere overdommer i intet mindre end et grisevæddeløb. Tak for i aften.

(Deadline, 8. august 2012: Pia Kjærsgaard – hvad har hun bidraget med)



30. juni 2012

Moderate Mohamed Mursi…

Egyptens nye præsident blev ikke overraskende en islamist fra Det Muslimske Broderskab, en Mohamed Mursi. Det lykkedes ikke Politiken at finde en ekspert der ville garantere hans demokratiske sindelag, så avisen fandt et par et par herboende egyptere.

“Der er ikke grund til bekymring. Alt hvad der hedder islamister er ikke farligt. Man skal skifte brillerne ud fra 11. september. En troende muslim kan også begå sig demokratisk. Mohamed Mursi er faktisk en meget moderat muslim, han er ikke en af de hårde fra Det Muslimske Broderskab.” (Alaa Gamal)

“Jeg har aldrig været så glad, som jeg er i dag. Jeg har altid sagt: hvis Mohamed Mursi vinder, så tror jeg på demokratiet… Jeg frygter, at Mohamed Mursi ikke får reel magt.” (Amany Turk)

(Muhamed Mursi under valgkampen, 13. maj 2012: “.. only through the Islamic shari’a.”; Memri)

Katrine Winkel Holm refererer og kommenterer Jakob Skovgaard-Petersens analyse i Jyllands-Posten.

” Alle, der udråbte det til Egyptens svar på Murens fald og pegede fingre ad de skeptiske, har et forklaringsproblem på størrelse med Keopspyramiden. Derfor var det interessant at høre professor Jakob Skovgaard-Pedersens udlægning af det egyptiske valg i DR’s Deadline i søndags. …

Journalist Nicolai Sommer lægger… ud med en lille problematisering: »Man må stille sig selv det spørgsmål, hvad det betyder for Egyptens fremtid, at præsidenten er en selverklæret islamist.«

Skovgaard-Petersens lyder mildt belærende, da han svarer: »Det vigtigste er, at det er en civilperson og ikke en general, der er valgt«. Det er helt nyt. Hermed lykkes det lynhurtigt at fjerne fokus fra det centrale til det perifere. Puh, hvor rart, præsident Mursi er ingen ond general i uniform. Sød musik i danske antimilitaristiske øren.

Først herefter nævnes det faktum, at civilisten er islamist. Men Skovgaards stemme er stadig blid og beroligende: »Der er snor i Mursi. Hans magt er beskåret.« Vi kan altså roligt tage på stranden og tage det roligt.

Så forsøger Nicolai Sommer igen: »Man kan stille sig det spørgsmål, om sekularismen ikke er i fare, om vi ikke vil se Mursi indføre sharia, der vil se stort på demokratiske rettigheder.«

Dét spørgsmål får pludselig Skovgaard-Petersens bløde aristokrat-københavnske stemme til at lyde skarp: »Jeg synes, du stiller det helt forkert op!« Sommer bøjer sig som en fæstebonde for en herremand og tager irettesættelsen til sig… Emnet gefalder åbenbart ikke nådigherren og så rører vi ikke det mere.

Denne docerer: »De er islamisk inspirerede, de siger, at de vil være demokrater. De er ikke liberale, vel?«

Ha, nej, de er ikke liberale, og det er der jo så mange, der ikke er. Socialister og konservative f.eks. Og vi går jo ikke amok af bekymring over dem, vel? … Søvndysseren har talt og lullet os ind i en velbehagelig forestilling om, at det hele nok ikke er så slemt alligevel.”



31. juli 2011

Bay Bundegaard: Problemet med DF er ikke ‘tonen’, men modstanden mod multikulturalismen

I de svenske mainstream-medier betragtes modstand og kritik af det multikulturelle samfund, som værende udtryk for ekstremisme, og selv i akademiske udredninger defineres det som anti-demokratisk. Det sjældent formulerede ræsonnement er forestillingen om, at det multikulturelle samfund allerede er et faktum, og modstand mod indvandring anses hermed som udtryk for et ønske om at omgøre udviklingen med deportation, etnisk udrensning, massemord, så at sige.

Tøger Seidenfaden brugte store dele af sit liv på at forsvenske den danske debat, men var aldrig direkte i sin argumentation lige på der her punkt. Han vidste udmærket, at den form for logik er betinget af et udlændingepolitisk mediekoncensus, som vi ikke har, og som selv venstredrejede journalister ikke ønsker.

I tirsdagens sene Deadline på DR2, var Politikens Kulturredaktør Anita Bay Bundegaard i debat med Dansk Folkepartis Søren Espersen, og han vidste tydeligvis godt, hvor han skulle trykke. Tilsidst gav hun ham ret – tonen i debatten var ikke problemet – problemet var partiets modstand mod det multikulturelle samfund.

Søren Espersen kunne med samme ret, havde bedt Anita Bay Bundegaard om at holde op med at kritisere Dansk Folkepartis udlændingepolitik. Det polariser debatten, og stigmatiserer partiets medlemmer. Hun fangede den aldrig.

(Deadline, 26. juli 2011: Debat…)

Delvis transskription.

Nikolaj Sommer, DR2: Mener du Dansk Folkeparti bærer noget ansvar for den vold vi har set i Norge.

Anita Bay Bundegaard, Politiken: Nej, det mener jeg ikke, og det synes jeg ikke det giver nogen mening at anklage Dansk Folkeparti for. Men de har jo nogle andre ting til fælles, kan man sige, med den med Breivik i Norge. Man kan se, når man læser det meget digre dokument han har lagt ud, sit manifest, så kan man jo se hvad han står for. Og det er jo: Han er mod indvandring. Han er imod Islam. Han er imod det multikulturelle samfund. Og han er imod det han kalder politisk korrekthed, og hele venstrefløjen. Og det er jo lige præcis det Dansk Folkeparti står for.

[…]

Nikolaj Sommer: Søren Espersen – Anita Bay Bundegaard siger altså ikke, at I har noget ansvar for volden, men hvad siger du til den her sammenligning mellem hvad Breivik har ment, og så det I mener?

Søren Espersen: Jeg synes det er infamt, den måde Politiken kører det på. Indpakket, ikke direkte, vi siger det ikke direkte, det er ikke Dansk Folkeparti, og alligevel står det og simrer i luften, Anita Bay Bundegaard, det er vores skyld. Vi har på den ene eller anden måde et medansvar, det har alle de andre aviser jo også kørt med på, i den debat i dag. Det er infamt, for det er i den grad en forvrængning af situationen.

[…]

Anita Bay Bundegaard: … det man er nødt til, det som man hele tiden er nødt til, det er at tage afstand fra meget ekstreme synspunkter.

Søren Espersen: – Hvorfor?

Anita Bay Bundegaard: – Fordi vi er nødt til at imødegå… (afbrydes)

Søren Espersen: – Synspunkter.

Anita Bay Bundegaard: – Ekstreme synspunkter.

Søren Espersen: – og det er dem du ikke bryder dig om.

Anita Bay Bundegaard: Ja, Nej, jeg synes, at ekstreme synspunkter er når man fuldstændigt polariserer debatten, som man har gjort i Danmark. Man udgrænser hele grupper og skærer dem over en kam. Stigmatiserer dem…

Søren Espersen: … Ja, jeg er modstander af EU. Ja, jeg er modstander af Islams fremtræden i Danmark. Ja, jeg er tilhænger af en stram udlændingepolitik. Gør det mig til massemorder i Norge?

[…]

Anita Bay Bundegaard: I har ingen ansvar for det der er sket i Oslo… Men der er nogle ting som er til fælles med det I siger, og det Breivik står for. Fordi de synspunkter du har, og som Breivik har, er synspunkter som fuldstændigt går imod det multikulturelle samfund, som er ved at udvikle sig… (afbrydes)

Søren Espersen: – som du gerne vil have.

Anita Bay Bundegaard: – og som jeg gerne vil ha’.

Søren Espersen: Og det er jo det der er sagen.

Anita Bay Bundegaard: – om den nationalisme du står for, er tilbageskuende og har ikke nogen fremtid.

[…]

Søren Espersen: Tror du dine skriverier i Politiken har betydning for, at Pia Kjærsgaard ikke kan gå uden for en dør, og skal bevogtes 24 timer i døgnet? … føler du dig ansvarlig for det?

Anita Bay Bundegaard: Det passer jo ikke – jeg har ikke hetzet Dansk Folkeparti… Det er helt klart at sige hvad vi mener om Dansk Folkeparti, men det er jo ikke en hetz… Herre Gud, vi har en politisk debat… Det er jo ikke tonen i debatten der er noget i galt med.

Søren Espersen: – Det er synspunktet.

Anita Bay Bundegaard: – Det – Simpelthen!

Apropos.

“De højrenationale partier kan ikke klandres for terror begået med deres ideologi som begrundelse. Men man kan og skal bruge anledningen til at sætte spørgsmålstegn ved ideologien.” (Anita Bay Bundegaard i Politiken, 31. juli 2011: Lars von Trier har ret et stykke hen ad vejen)



20. marts 2011

DR-par havde ‘racistisk omgangstone’ overfor naboer der ikke ville ‘kultivere’ andelsforening

Det er ord mod ord, men alligevel interessant. Fra Ekstra Bladet – DR-par i nabostrid.

“Bølgerne går højt i Andelsforeningen BK87 i Bådehavnsgade i det københavnske sydhavnskvarter, hvor to højtprofilerede DR-værter og kærester, TV-Avisens Line Gertsen og ’Deadlines’ Nikolaj Sommer, er de celebre hovedpersoner i en årelang nabo- og kulturstrid. …

I dag er Lene Foller en del af foreningens såkaldte mindretalsgruppe på syv andelshavere, der ikke tøver med at beskylde tv-parret for både fusk og lusk samt voldelig og racistisk adfærd. Anklager, som Nikolaj Sommer over for flash! afviser som rene injurier. …

Derudover beskylder Mindretalsgruppen ’Deadline’-værten for en ganske voldsom, både verbal, fysisk og til tider racistisk omgangstone over for medlemmer, der ikke makker ret i forhold til hans holdninger og tanker om, at ’kultivere’ det lille samfund. Gruppen fortæller også, at Nikolaj Sommer aktivt har forsøgt at forhindre en erhvervsdrivende af anden etniske herkomst i at drive selskabslokaler på nabogrunden ved i skrivelser til Københavns Kommune at henvise til, at der ’foregår omskæringsfester’ i lokalerne.

(Line Geertsen & Nikolaj Sommer, begge DR-værter)

Oploadet Kl. 17:35 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


23. marts 2010

Erik Clausen om det nyttige i fredelige menneskers naive idealisme – med Kalashnikov

Debat om støtte til marxistiske terrororganisationer i Deadline søndag aften. På venstre flanke gik filminstruktør Erik Clausen til ekstremer, og hvor han mødte kritik fra liberale Ole Birk Olesen, så forsøgte radikale Sofie Carsten Nielsen at tale en blød middelvej frem, der kunne tilgodese anti-demokraters behov for at støtte terrorister i 3. Verdenslande. Via Hodjas blog.

Nikolaj Sommer, DR-vært: … ugens skandale, det er, mener du, Erik Clausen i dag, det er nemlig dommen over chefen for Foreningen Oprør, og vi skal lige se et klip her.

I sidste uge der blev oprørernes leder Patrick Mac Manus idømt seks måneders betinget fængsel, for at yde økonomisk støtte til udenlandske oprørsbevægelser, som for eksempel columbianske FARC og den palæstinensiske frihedsbevægelse PFLP. Begge organisationer betegnes som terrorgrupper af både EU og USA. Foreningen Oprør har støttet FARC og PFLP med cirka 100.000 kroner…

Nikolaj Sommer: Erik Clausen, hvorfor er det her en stor skandale?

Erik Clausen, filminstruktør: Jeg synes det er et virkeligt voldsomt indgreb på en stor tradition vi har herhjemme på at støtte nogle der er mere farlige end Frelsens Hær. Jeg vil lige komme med en lille historie, ganske kort. For mange mange år siden kom Nelson Mandela til København. Han havde lige sejret, ANC havde fået smidt apartheidtilhængerne af helvede til, og han trådte ind på scenen i Falconer Centret, jeg var konferencier, og jeg havde den ære, med den lille hvide hånd, at trykke Mandela i hånden. Det er jeg meget meget stolt af. Han fyldte hele rummet ud, og så startede han med at sige tak. Han takkede ikke kongehuset for invitationen, han takkede ikke regeringen, han takkede de aktivister, som i Sydafrika-komiteerne havde lavet boykot af sydafrikanske varer. Konfrontationer ud over det parlamentariske, og opmærksomhed på problemet i apartheidstyret. Komiteerne som jeg også var en del medlem af, blev gjort til grin, specielt af daværende politiker Erhard Jacobsen.

Så står vi i dag med den her dom, fordi der er nogen der har besluttet hvad der er terrororganisationer, men vi må regne med at den politiske kamp der er ude i verden, er ikke den samme som her. Og ved at man tager den organisation, så radikaliserer man og kriminaliserer en masse af os andre, som er interesserede i, at støtte noget andet noget, end bare et vandprojekt i Kenya.

Sofie Carsten Nielsen, DRV: … er der sket et skred efter 11. september… jeg synes måske han har en pointe…

(Deadline, 21. marts 2010: Ugens værste)

Erik Clausen: Vi er ude i nogle lande som er hinsides retfærdighed og demokrati… Hvis du laver en politisk kamp i et land som Columbia, så er det langt væk fra det danske sognerådspolitik. Det er det… jeg er et meget meget fredeligt menneske, det er jeg. Det jeg prøver at forstå, det er, at der er nogle andre kulturer end vores, og vi skal ikke være så skide selvglade, så vi tror hele verden er under os. Nu kriminaliserer du (henvendt til Ole Birk Olesen) forholdsvis fredelige mennesker, der er så naive at være idealister.

[…]

Erik Clausen: Jeg har talt om at man nu laver en administrativ lov, der går ind under politiske bevægelser, som egentligt skulle have ramt religiøse bevægelser, som er hinsidens demokrati… Al-Qaeda er en religiøs bevægelse. Det er FARC ikke, det er en marxistisk bevægelse.

Nikolaj Sommer: Hvilken organisationer kan man så ikke støtte, er det Al-Qaeda?

Erik Clausen: Det er jeg ikke sikker på… at du kan tage en politisk beslutning om. Vil Mac Manus støtte FARC eller Frelsens Hær eller begge dele, det er hans ansvar, det er hans beslutning.



8. oktober 2009

I Danmark spiser de grise

I aften viser Al-Jeezera en 50 minutter lang dokumentar, der portrætterer Danmark som et land præget af racisme og intolerance. Det kan godt være det skal bekymre Udenrigsministeriet, men set herfra ville det være langt værre hvis den muslimske verden fik det indtryk at Danmark var paradis på jord. Nej, lad bare Al-Jeezera fortælle om racistisk politi, højreradikale militser, berufsverbot, koncentrationslejre, offentlig blasfemi, øffende svin i gaderne og dårligt vejr.

(teaser via DR Update)

  • 8/10-09 Ekstra Bladet – Fra kærlighed til had på et år. (om instruktøren Awad Jouma)
  • Opdate. Deadline godtog Al-Jazeeras dagsorden.

    (Deadline, 8/10-09)

    Nikolaj Sommer, DR-vært: Har vi danskere nu efter filmen fået et ekstra problem i Mellemøsten – eller har vi faktisk mest et problem med den førte politik i Danmark?

    Opdate II. Det er tilsyneladende ukontroversielt at kalde Danmark for et racistisk land. Fra Jyllandsposten – Forsker: Dokumentar var harmløs.

    “Jeg har set andre dokumentarer på al-Jazeera om, hvad der foregår i Frankrig, Tyskland og Italien, og denne her var meget mere afdæmpet… siger Ehab Galal…

    Han tilføjer, at dokumentarfilmen snarere er med til at understøtte det billede mange allerede har af Danmark.

    – Både folk i Mellemøsten og internationale forskere opfatter Danmark som et land, hvor man ikke vil acceptere eller respektere andre, siger Ehab Galal.”

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper