4. april 2009

Værre end Taleban, men i den danske straffelov findes der er paragraf, der ligger nær…

Ingen kan relativere som Information.

  • 1/4-09 Information – Legalisering af voldtægt på vej i Afghanistan.
  • “Ifølge et internt dokument, som den britiske avis The Independent er kommet i besiddelse af, vurderer FN’s udviklingsorgan UNDP, at loven reelt legaliserer voldtægt inden for ægteskabet. Samtidig åbner loven for begrænsninger af kvinders rettigheder til at forlade hjemmet uden en mand.

    Det er værre end under Taleban,” siger Humaira Namati, der er medlem af det afghanske underhus…”

  • 4/4-09 Information – Ægteskab kan mildne straf for voldtægt (kræver login).
  • “Det vakte stor opstandelse, da Information i sidste uge kunne beskrive, hvordan den Afghanske regering er på vej med en lov, der giver mænd ret til at voldtage deres koner. Men i den danske straffelov findes der er paragraf, der ligger foruroligende nær…

    Oploadet Kl. 11:48 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer
    

    3. marts 2009

    Journalist Camilla Stampe og lektor Peter B. Andersen imødegik Cepos-måling lidt for kreativt

    Tidligere på måneden offentliggjorde Cepos en måling, der påviste at muslimske indvandrere og efterkommere i langt højere grad end etniske danskere, ville forbyde bøger og film, “der angriber religion”. Som et direkte svar på målingen, bragte Information forrige lørdag en længere artikel baseret på anden undersøgelse, hvad jeg kommenterede sidste søndag. Jeg skrev samtidig til forskeren bag undersøgelsen, Information refererede og citerede, og har med hans hjælp nu fået datamaterialet i hænde. Det er tid til at se nærmere på artiklen og undersøgelsen bag.

    Generelt er artiklen ukonkret i forhold til den refererede undersøgelse, men det mest konkrete er kursiveret herunder – af praktiske årsager kategoriseret.

    1) Konkrete udtræk fra datamaterialet: “Både blandt de adspurgte med muslimsk baggrund og de adspurgte med kristen baggrund er kun en femtedel åbne over for at sætte demokratiet ud af spil i tilfældet af en økonomisk krise. Lidt flere er villige til at overlade magten til eksperter og embedsmænd.” (Camilla Stampe, Information)

    2) Flertallet vil demokrati som danskere: “… både blandt danskerne og de etniske minoriteter foretrækker flertallet demokrati.”, “… er enige i deres støtte til demokratiet som styreform.” (Camilla Stampe, Information) & “Langt de fleste muslimer er jo demokrater præcis ligesom de etniske danskere” (Peter B. Andersen)

    3) Muslimer og etniske danskere støtter demokratiet lige meget: “Danskere og minoriteter støtter demokrati lige meget…” (Camilla Stampe, Information) & “Tanken om at folk med muslimsk baggrund skulle have en mere fjendtlig indstilling til demokratiet end danskere passer altså ikke…” (Peter B. Andersen)

    Artiklen blev offentliggjort den 21. februar, men ugen forinden, den 14. februar – kort efter Cepos-målingens offentliggørelse, problematiserede Information målingen. Cepos kritiseres for at bruge talmateriale om muslimers holdning til ytringsfrihed, der var halvandet år gammel – “Nu sår eksperter tvivl om troværdigheden”, pointeres det i under-overskriften. Tre forskere kommenterer, men det er faktisk kun en af forskerne der ser det som et problem. Argumentet er reel nok, men så alligevel ikke. Selvfølgelig skærpede Muhammedkrisen fronterne, men ingen tvang danske muslimer til at afvise ‘religionsangreb’, blot fordi muslimske ekstremister i andre lande gik amok over en avistegning. Havde 90 pct. af muslimerne accepteret ‘religionsangreb’, ville det uden tvivl være blevet udlagt som et argument for herboende muslimers demokratiske sindelsag.

    Information problematiserede Cepos-målingens alder, og en uge efter kom så den store artikel, ifølge oplysninger fra den citerede lektor, udelukkende baseret på datamateriale fra 2006. Det sidste oplyses ikke. Tankevækkende, ikke mindst fordi et af de to konkrete (pro-demokratiske) svar Information refererer, handler speficikt om muslimers forhold til demokrati “i tilfælde af en økonomisk krisesituation”. Da undersøgelsen blev foretaget i 2006, var konjunkturene gode, og havde været det i årevis. Her i de første måneder af 2009 har vi den værste økonomiske krisesituation siden 2. Verdenskrig. At talmterialet har små tre år på bagen oplyses ikke, tværtimod betegnes den to gange som værende “en ny undersøgelse”, hvad det ikke bliver, heller ikke selvom Peter B. Andersen og Peter Lüchau sammen har taget et nyt kig på 2006-undersøgelsen, for at kunne angribe Cepos-konklusionen.

    Den nye undersøgelse eksisterer med andre ord ikke. Det er blot SFI-datamateriale udgivet i to dokumenter med titlerne Indvandrere i uddannelse og job, 2006 & Danskere i uddannelse og job, 2006. For sammenlignelighedens skyld har jeg indsat de tilsvarende tal fra den danske del af materialet.

    1) Konkrete udtræk fra datamaterialet

    Talmaterialet virker umiddelbart korrekt gengivet, men der er en væsentlig forskel. Rapporten dækker indvandrere og efterkommere som gruppe, ikke udelukkende personer med “muslimsk baggrund”. Blandt de 1600 adspurgte i indvandrer-rapporten svarer kun 1229 at de er tilhører islam (V0311). Hovedparten af de resterende ikke-muslimer er enten kristne (63), har ingen religion (218) eller noget helt tredie. Problemet er noget mindre i den danske del, der inkluderer en stor del ikke-troende (99), muslimer (10) samt en enkelt jøde.

    Enkelte spørgsmål er filtrerede (kode 10), ïdet det ikke giver mening, at spørge kristne hvor tit de deltager i fredagsbøn (V0248). Det er ikke tilfældet i de to konkrete svar Information refererer – her er ingen kode 10, ingen ‘irrelevante’.

    Man kan vælge at tro alle religiøse grupper er nøjagtige lige demokratiske i forhold til spørgsmålene, men det skulle være mærkeligt, og sund fornuft siger at ikke-muslimer i sådanne spørgsmål er med til at udglatte forskellen til kategorien af etniske danskere. Uanset hvad, er udgangspunktet ubrugeligt, hvis tallene skal bruges til at modbevise anden undersøgelse, der hævder at muslimer er mindre demokratiske end kristne danskere. 21 pct. af ‘muslimerne’ er ikke muslimer. Overskriften taler ganske vist ikke om muslimer, men “etniske minoriteter”, men den lange artikel er opbygget som et langt angreb på Cepos-målingens konklusion, og emnet for artiklen er ikke ‘etniske minoriteter’ og demokrati, men islam og demokrati. Det er da også den ‘kritiske muslim’ Sherin Khankan, som Information indhenter kommentar fra, og hun formulerer sig utvetydigt: “Undersøgelsen gør op med, at der skulle være en modsætning mellem islam og demokrati”.

    Målingen er ikke kun upræcis i forhold til de adspurgte, men spørgsmålene kan på ingen måde siges at være præcise. Det er igen særligt problematisk, når svarene bruges i en artikel der revser Cepos for at have anvendt “manipulerende og usaglige” spørgsmål. Skeptikere af muslimers demokratiske sindelag, baserer ikke sin skepsis på økonomiske krisesituationer eller teknokratisk tænkning, men konkret på muslimers forhold til islams politisk-religiøse kerne. Her er der to spørgsmål i talmaterialet der belyser emnet langt bedre, hvad indirekte berører artiklens øvrige pointer.

    2) Flertallet vil demokrati som danskere,
    3) Muslimer og etniske danskere støtter demokratiet lige meget.

    “Religion bør være det absolutte fundament for samfundets styreform?” (V0319, V0342).

    Der er flere kategorier, som kan udlægges på forskellige måder, men på det forhåndværende materiale må man give Information og Peter B. Andersen ret i det første postulat. Svarene tyder på at et flertal af både muslimer og etniske danskere afviser at gøre religion til styreform. Der er dog markante forskelle, og uanset hvordan man opstiller svarene, så er det decideret usandt, at muslimer og kristne støtter demokratiet lige meget. Peter B. Andersens postulat om at muslimer ikke har en mere fjendtlig holdning til demokrati end danskere, kan ganske enkelt afvises med udgangspunkt i det talmateriale han refererer i sin undersøgelse. Der er markante forskelle.

    Muslimer (inkl. ikke-muslimer): Helt/nærmest enig – helt/nærmest uenige: 15 – 68 pct.
    Danskere (inkl. ikke-troende): Helt/nærmest enig – helt/nærmest uenige: 6 – 89 pct.

    Muslimer er således langt mere positiv overfor en religiøs styreform end danskere. Forskellen bliver endnu større, hvis man medtager tvivlerne (hverken eller) og ikke-svarene (ved ikke). Derudover er der stadig problemet, der ligger i at muslim-kategorien inkluderer 21 pct. ikke-muslimer, der formentligt har en mindre positiv holdning til en religiøs styreform. I yderste konsekvens kunne tallene dække over, at mere end 40 pct. af muslimerne var tilhængere af religiøs styreform.

    “Hvad kommer tættest på din holdning til koranen/biblen?” (V0328, V0260).

    Ikke et spørgsmål der definitivt afklarer problematikken, men muslimer har tydeligvis ikke samme forhold til Koranen som kristne har til Biblen, hvad understøtter svarene på det forrige spørgsmål, og understreger konfliktpotentialet. Det Nye Testamente adskiller tillige det religiøse fra det verdslige – en destinktion der ikke findes i Koranen.

    Muslimers forhold til demokrati afklares ikke (kun) ved at spørge ‘Ønsker du demokrati?’, men ved at spørge ind til demokratiets kerne, herunder eksempelvis ytringsfrihed (som Cepos gjorde).

    Bemærk kode 10 – her er det for første gang rene tal. Muslimer er væsentligt mere troende end kristne danskere. Hver tredie muslim tager Koranen bogstaveligt, blot 2 pct. kristne danskere anvender Biblen på samme måde. Muslimer har med andre ord det modsatte mønster. Fundamentalisterne er den største gruppe blandt muslimer – et stort flertal af kristne danskere anvender blot Biblen som inspiration.

    Muslimer: Bogstaveligt / Tolkes / Inspiration: 33 – 28 – 21 pct.

    Danskere: Bogstaveligt / Tolkes / Inspiration: 2 – 20 – 66 pct.

    Såvidt de dele af rapporten forskeren og journalisten ikke fandt væsentlige, men spørgsmålet er om man overhovedet kan afklare den slags med interviews. Eksempelvis mener 89 pct. af muslimerne at “Religion er et privat og personligt anliggende?” (V0318), kun marginalt færre end danskerne (94 pct.; V0245). Spørgsmålet kan forstås på flere måder. Man kan svare ja ud fra devisen – ‘det er min religion, og den skal ingen røre ved’ – dvs. et sundt liberal-tolerant svar. Havde man spurgt om det samme på en anden måde: Ville du acceptere at dine børn afviste islam/kristendom?, så kunne det tænkes muslimer havde en mindre tolerant tilgang til problematikken. Som man spørger får man svar, og med islam er det ofte sådan, at man bruger den brede pensel for at sløre forskellene. Statistik er ikke den fulde sandhed.

    Afsluttende kommentar.

    Man skal være kritisk overfor alle undersøgelser, og det er fint at Cepos-undersøgelsen får modspil, men Informations mod-dokumentation kunne næsten ikke være tyndere. Camilla Stampes påstand om at personer med “muslimsk baggrund” og dansk baggrund er lige demokratiske er decideret ukorrekt, men det er er langt værre, at lektor Peter B. Andersen efter en selvstændig undersøgelse, uden blusel kan få sig selv til at hævde…

    “Tanken om at folk med muslimsk baggrund skulle have en mere fjendtlig indstilling til demokratiet end danskere passer altså ikke…”

    Det er der ganske enkelt ikke belæg for, og mon ikke forklaringen på Peter B. Andersens brug af SFI’s talmateriale skal søges andetsteds. Her citeret fra artiklen.

    Det var netop mediernes fokusering på de ikke-demokratiske muslimer, som gav Peter B. Andersen og Peter Lüchau lyst til at undersøge, hvad de muslimer, som ikke kommer til orde i debatten, egentlig mener.”

    Jeg takker lektor Peter B. Andersen for at have sendt mig datamaterialet: SFI-nr. US 8836, Indvandrere og danskere i uddannelse og job, 2006, arkiveret i Dansk Data Arkiv som DDA-19396: Indvandrere i uddannelse og job, 2006 & DDA-22451: Danskere i uddannelse og job, 2006. 150 + 117 sider, kun perifært berørende islam og demokrati.

    Opdate. Da det i artiklen oplyses, at det er “en ny undersøgelse fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet”, og lektor Peter B. Andersen fortæller, at “har lavet undersøgelsen med kollega Peter Lüchau”, der ligeledes er tilknyttet ToRS, gik jeg ud fra, at der refereres til et ‘et ny kig’ på SFI-undersøgelsen fra 2006. Det forlyder nu, at Peter B. Andersen var ekstern medlem af undersøgelsesgruppen, der var med til at udarbejde spørgsmålene i SFI’s undersøgelse, og artiklen henviser således udelukkende til 2006-undersøgelsen – to gange imed formuleringen “den nye undersøgelse”.

    Om Cepos-målingen.

  • 11/2-09 Jyllandsposten – Muslimer vil forbyde religionsangreb.
  • 12/2-09 Jyllandsposten – Ralf Pittelkow: Muslimer mod frihed.
  • 12/2-09 Econstudentlog – Moderate muslimer?
  • 12/2-09 Uriasposten – Hvis der nu bliver et meget stort flertal af muslimer i Danmark… .
  • 13/2-09 Politiken – Cepos afviser manipulation af undersøgelse.
  • 13/2-09 Raapil unblogged – Karen J og CEPOS går galt i byen.
  • 14/2-09 Information – Cepos bruger gamle tal som reklame (af C. Lehmann, M. Neel Gjertsen).
  • 15/2-09 Uriasposten – Reaktioner på Cepos-undersøgelsen.
  • 3/3-09 Information – Geert Laier Christensen: Gamle tal? (ikke online).
  • “Der findes ikke et perfekt spørgsmål, men spørgsmålet lever op til kravet om både at være let forståeligt og afdække noget væsentligt om det genstandsfelt, vi undersøger: Spørgsmålet afdækker opbakningen til ytringsfrihed, når denne udfordres.”

    Om Information-artiklen.

  • 22/2-09 Uriasposten – “Tanken om at folk med muslimsk baggrund…” (min oprindelige post).
  • 22/2-09 Snaphanen – Dagbladet Information og den moderate enhjørning.
  • Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper