3. april 2018

Paris: 85-årig Holocaust-overlever myrdet af muslim, DR associerer drabet med ‘Partiet Front National’

85-årig Mireille Knoll overlevede som ung Holocaust, men forrige fredag blev hun brutalt myrdet, offer for et antisemitisk overfald. Det elvte antisemitiske mord på en fransk jøde siden 2006. DR Nyheder bringer historien, men vinkler den smart udenom gerningsmændene, og tærsker i stedet langhalm på Front National.

“One of the suspects is a Muslim neighbor in his twenties”, fortæller Ynet News. Snaphanen har gravet lidt i sagen, og navngiver de to anholdte som ‘Yassine og Alex’, der angiveligt skulle have råbt ‘Allahu Akbar’ under udåden.

Fra DR.dk – Jøder til Le Pen efter knivdrab på bedstemor: Bliv væk.

“Franskmænd i alle aldre og med forskellig religiøs baggrund samles i aften i Paris til en stor march mod jødehad. Sammen vil de gå for fred og mindes den 85-årige jødiske bedstemor Mireille Knoll, der i fredags blev fundet brutalt myrdet i sin lejlighed i udkanten af den franske hovedstad.

Mireille Knoll blev brændt og dræbt med 11 knivstik, og motivet bag drabet menes at være antisemitisk. …

Partiet Front National er flere gange sat i forbindelse med antisemitisme. Grundlæggeren Jean-Marie Le Pen, der er far til Marine Le Pen, er flere gange blevet dømt for antisemitiske udtalelser, som da han sagde, at nazisternes udryddelse af seks millioner jøder var’en detalje i historien’.

Og sidste år sagde Marine Le Pen, at Frankrig ikke kan stilles til ansvar for en meget berygtet masseanholdelse af franske jøder under 2. verdenskrig.”

(Imam i optog mod antisemitisme, Paris, 28. marts 2018; Se evt. DR Nyheder)

“Det var interessant at se DR-TV-Avisen i aften. Indslaget om mordet var ret langt, men man undgik omhyggeligt enhver hentydning til gerningsmændene. Det var også paradoksalt, at man i Frankrig ikke ville have Marine le Pen og en repræsentant for venstrefløjen med i sørgeoptoget – men jeg så en imam der var deltager i forreste række!” (Hodjanernes blog, 28. marts 2018)

Oploadet Kl. 02:56 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


16. februar 2017

JP: Heftig debat om Trumps mentale tilstand – Ikke alle mener, at ‘Trump nødvendigvis fejler noget’

Enhver der fulgte amerikansk politik under valgkampen sidste år vil vide at Hillary Clinton ikke var på toppen. Hun er næppe dødeligt syg, men var synligt afkræftet og alderssvækket. Istedet for at rapportere om sagen, valgte de danske medier at skyde historien ned som højreradikal propaganda. Det gælder eksempelvis Jyllands-Postens Jørgen Ullerup, der den 24. august i en artikel om ‘konspirationsteorier’ påpegede, at Trumps bagland ’spreder rygter’ om at den tidligere førstedame skulle være ‘træt og for syg til at blive præsident’.

Et par uger senere forklarede kronikør Erik Hamre i Weekendavisen, at Alt-Right ‘har udbredt rygter om, at Hillary Clinton er syg’. To dage senere, søndag den 11. september noterede Jørgen Ullerup, at “… det var Breitbart News, der for nyligt søsatte ufunderede rygter om, at Hillary Clinton er syg.” Senere samme dag fik Clinton et ildebefindende under mindeceremonien for terrorangrebet, femten år tidligere.

Herefter fik Hillary Clitons sundhedsmæssige tilstand mere opmærksomhed, men stadig med udgangspunktet, at det hele var en ikke-historie fra ‘de mest konspiratoriske Clinton-hadere’ (Kristian Mouritzen, Berlingske, 13. september). Hele Danmarks Radio supplerede med denne analyse fra DR Nyheders udsendte Stéphanie Surrugue: “Konspirationsteorierne om Clintons helbred har fået frit løb.”

Hvor medierne instinktivt affærdigede postulater om Hillary Clintons sundhedsmæssige tilstand som værende ‘fake news’, så er det helt omvendt med Trump. Pludselig er online-diagnosticering helt okay. Det er ikke falske rygter drevet af ideologi, men sober info: ‘USA debatterer’, ‘Psykiatere advarer’…

(Jørgen Ullerup i Jyllands-Posten, 3. februar 2017: USA debatterer den nye præsidents mentale tilstand)

Fra JP.dk – Psykiatere advarer mod Trumps mentale tilstand.

“‘Vi mener, at den alvorlige mentale ustabilitet, som Trumps taler og handlinger indikerer, gør ham ude af stand til at tjene sikkert som præsident.’

Det er ordlyden i et kontroversielt brev til The New York Times, hvor 35 psykologer, psykiatere og socialrådgivere advarer mod Trump som præsident på baggrund af en vurdering af hans mentale tilstand. …

I USA er der i øjeblikket en heftig debat om Trumps mentale tilstand. Det er nemlig ikke alle, der mener, at Trump nødvendigvis fejler noget.

‘Vi kan ikke blive ved med at blande dårlig opførsel eller forkastelige synspunkter sammen med en psykisk sygdom,’ skriver Holly Baxter, som er redigerende på The Independent i en kommentar.

Hun mener, at det er farligt at sløre grænsen mellem ‘vrede røvhuller’ og psykisk syge personer.”



23. december 2016

Imam iscenesætter racistisk boykot af hvide: Hyldes som iværksætter og borgerrettighedsforkæmper

Fornyligt offentliggjorde MTV en video med nytårsfortsætter for ‘white guys’, der i al sin enkelt gik ud på, at hvide mænd skulle blive bedre til forstå sin særlige privilegerede position, lære noget mere om ‘mansplaining’, og i øvrigt undlade at kritisere ‘Black Lives Matter’-bevægelsen.

Her en matchende historie fra DR Online, der torsdag helt ukritisk blev serveret i flere nyhedsudsendelser. Ikke et ord om det racistiske udgangspunkt, og ikke den ret så interessante oplysning, at initiativtageren for ‘We Buy Black’-bevægelsen er en imam tilknyttet ekstremistiske Nation of Islam.

Fra DR.dk – Surrugue: Racepolitisk shopping hitter i USA.

Atlanta er borgerrettighedsbevægelsens vugge, og i dag, knap 90 år efter Martin Luther King blev født i byen, fortsætter kampen for de sorte amerikaneres rettigheder i et USA, der stadig er præget af raceskel og ulighed.

… Et mere skarpslebent våben i kampen er We Buy Black-bevægelsen: Sorte amerikanere boykotter produkter produceret af hvide amerikanere. De vil styrke dét, de kalder ‘den sorte dollar’. Og bevægelsen tager til i styrke. Den begyndte her i Atlanta for et år siden, men har nu spredt sig til hele USA. … Manden bag We Buy Black er den 24-årige Atlanta-iværksætter Shareef Abdul-Malik.

– Målet er at hjælpe sorte amerikanere med at få deres penge til at cirkulere blandt dem selv: USA’s sorte samfund. Det skal styrke kampen mod systemiske samfundsproblemer, der særligt rammer os sorte, såsom fattigdom, hjemløshed og arbejdsløshed, siger han.

De sorte forbrugere er mere end klar til at bruge deres dollars i sorte virksomheder. Webportalen We Buy Black – en slags Amazon med udelukkende virksomheder ejet af sorte amerikanere – er på bare ét år vokset fra 20 forhandlere og 500 produkter til 200 forhandlere og 25.000 produkter. …

Men kan en sort boykot af hvide varer og hvide penge ikke bare øge splittelsen i et i forvejen splittet USA?

Måske, erkender Shareef Abdul-Malik – men det må være prisen for at styrke de sorte amerikaneres position i det amerikanske samfund…”

(Shareef Abdul-Malik i Masjid Al-Muminun-moskéen, Atlanta, Georgia, 16. december 2016; Foto: Youtube)

Oploadet Kl. 02:19 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer


6. november 2016

Martin Burcharth, Information: Medierne ikke har ikke været fair mod Hillary, emailsagen ‘er blæst op’

Kurt Strand er nøjagtig ligeså rød som forgængeren Lasse Jensen, der i øvrigt også har været USA-korrespondent for DR. Jeg har ikke hørt denne her udgave af Mennesker og Medier (P1), for det ligner lidt Cavlingkomitéen (Radio24syv) eller Presselogen (TV2 News). De stiller ikke spørgsmål, der ikke kan besvares uden at erodere egne idealer, og motivanalyserne peger alle i samme retning.

DR.dk giver et oprids af seneste udgave af Mennesker og Medier, der havde Stéphanie Surrugue (DR), Jesper Steinmetz (TV2), Kristian Mouritzen (Berlingske) og Martin Burcharth (Information) i studiet. Jeg skrev om sidstnævnte første gang i 2003, da han betegnede Dansk Folkeparti som ‘ et kvasi-fascistisk parti’. Siden er det gået fra skidt til værre – dog ikke med hans karriere.

Fra DR Online – USA-korrespondenter: Amerikanske medier har svigtet i valgdækningen.

“- Donald Trump har fået reklame og omtale, der er milliarder værd. For eksempel har tv-stationen CNN stillet ukritisk om, hver eneste gang han har vist sig ved et valgmøde.

Kritikken kommer fra TV2’s USA-korrespondent Jesper Steinmetz, som fredag medvirkede i en diskussion i P1’s ”Mennesker og medier” om de amerikanske mediers dækning af præsidentvalgkampen. …

Heller ikke Informations korrespondent Martin Burcharth var imponeret af sine amerikanske kolleger:

– De har ikke levet op til deres rolle som kontrolinstans; de har ikke været fair i dækningen af Hillary Clinton, hvor hendes e-mail-skandale er blæst op til meget mere, end den kan bære.

(Grafik: Prognose fra Fivethirtyeight)



27. januar 2015

Fransk multikultur efter Hebdo: Socialkonstruktivistiske Jens Rohde, dystopiske Stephanie Surrugue…

Der er langt mellem snapsene, men af og til kommer virkeligheden frem uden filter. Herunder lidt fra Europa i flammer, sendt på Radio24syv forrige søndag. Venstres Jens Rohde tilkendegav ærligt, at multikulturen ikke fungerede, men pointerede også flere gange, at han ikke mente virkeligheden måtte få politiske konsekvenser. Løsningen var mere af det samme tilsat en insisteren på ‘håb’. Socialkonstruktivismen hærger, også blandt liberale.

Sidst i udsendelsen var der et længere interview med TV2-journalist Stephanie Surrugue, der gav en dystopisk beskrivelse af Frankrig anno 2015, og selvom hun hellere ville tale om arbejdsløshed og sociale forskelle end Islam, så var hun ligeså præcis, som den DFU-plakat der gav Rohdes medvært Morten Messerschmidt en racismedom for 12-13 år siden. Den talende klasse forsøger at holde sammen på ideologien, men det bliver og sværere.

Jens Rohde, Venstre: … men den franske befolkning er ikke én fransk befolkning, og den franske nation er jo ikke én stor nation længere, fordi der er dybe dybe dybe sociale problemer. Ikke mindst med en lang række indvandrere der bor i de franske forstæder, og jeg kan altså godt forstå, nu var jeg, nu gik jeg rundt i de franske forstæder, i Paris’ forstæder søndag formiddag inden demonstrationen skulle i gang. Og jeg kan godt forstå hvis de mennesker der bor derude i det der mange steder nærmest ligner en flygtningelejr, hvis ikke de føler sig som en del af det etablerede Frankrig.

Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti: Jamen spørgsmålet er, hvorfor gør de ikke det? … Når vi ser de her ghettoer som du beskriver, så er det jo primært folk med mellemøstlige muslimsk baggrund, og hvorfor er det, at det er så svært, for netop den gruppe at blive en del af det vestlige samfund, af det franske, det danske samfund, for det er jo det, som vi må konkludere… den kultur som de kommer med, baseret på en religiøs stædighed, er på mange stræak uforenelig med de frihedsidealer som er kendetegnende for vores verden. … man holder fast i den her identitet, der gør at man mere og mere bliver distanceret fra det omgivende samfund.

Jens Rohde: Men, hvad vil du gøre ved det Morten? (tavshed) Altså, du vil jo – det kan ikke nytte noget, det, det, jeg kan, man kan jo ikke bare sådan tilbagevise det du siger, der er jo problemer, ikke mindst med den der fundamentale Islam, altså, de mennesker der ønsker at udleve Islam på en mere eller mindre fundamentalistisk måde, det har du fuldstændig ret i, men vi bliver bare nødt til at overkæmpe de forskelle der er. Man kan jo ikke, vi er, hvad vil du gøre med de mennesker… Vil du lukke landet for muslimsk indvandring?

Morten Messerschmidt: Nej, overhovedet ikke, det er også derfor jeg siger… fri indvandring fra Mellemøsten er ikke det samme som fri indvandring fra Sydamerika, og det ville være rart hvis vi kunne komme til den erkendelse, i hvert fald, fremadrettet. Hvad gør vi så ved dem der er her? … der har Frankrig et helt særskilt problem… det er et særskilt problem for Frankrig, men for os, der må det her da kun understrege, at de er ekstremt vigtigt at de folk der ikke lader sig integrere, at de får en venlig påmindelse, om at så er der er andre steder i verden hvor man kan bo og leve… det synes jeg vil være et fair budskab at sende…

Jens Rohde: Men der er jo ligeså mange sociale problemer, nu siger du at der er problemer med muslimske indvandrere, hvor de store sociale problemer er, men der er ligeså store sociale problemer blandt danskere, altså blandt folk fra den vestlige kultur. Det her springer bare sådan måske mere i øjnene, når det er nogen der definerer sig selv som en gruppe, som muslimer.

Morten Messerschmidt: Nej, det synes jeg ikke. Det er lidt ligesom at sige, at der også er folk der kører galt uden at have alkohol i blodet, så er der ingen grund til at regulere spritkørsel. Det er jo ikke en fair sammenligning. Der er nogle kulturer som åbenlyst har meget vanskeligt ved at indfinde sig, tilpasse og integrere sig i den vestlige verden. De bør selvfølgelig have en særskilt opmærksomhed, en særskilt politik, og det skal ikke udvandes af, at der også er problemer i det danske samfund. Selvfølgelig er der det. Der kan man så sige, at hvis der ikke var problemer med de mange indvandrere vi har taget ind, så kunne det være vi havde flere ressourcer og tid til danskere som rent faktisk også har problemer.

Jens Rohde: Jeg synes bare det er et letkøbt synspunkt… På den måde er vi med til at marginalisere en masse mennesker, allerede ved deres ankomst, i den måde at tale om dem på, og det svarer jo lidt til netop at oprette en ghetto. Hvis du møder et mennesker og starter med at problematisere deres åndelige habitus, så kommer du aldrig til at integrere mennesker. Som du starter med at sige til, at ‘I hører ikke rigtig til her, og I er muslimer og derfor har vi lavet nogle specielle adgangskrav for Jer’.

Morten Messerschmidt: Det er jo ikke fordi folk er muslimer. Det er simpelthen bare for at sige, at de her lande som de kommer fra, der er nogle helt særlige problemer, som vi altså empirisk har konstateret, som du netop for fem-ti minutter siden indrømmede, at de var der, så det er ikke noget stigmatiserende eller fordømmende, det er jo bare en indretning på virkeligheden, at der er forskel på en ingeniør der kommer fra Ohio og så en bjergbonde der kommer fra Kurdistan. … Skulle lovgivningen ikke afspejle det…

Jens Rohde: det der er vigtigt, det er at møde dem med et åbent sind… Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om I i Dansk Folkeparti og andre højrefløjspartier og indvandringskritiske partier, om I dybest set synes, at når sådan noget sker som i Frankrig, at så er det med til at puste en meget belejlig debat op. Sidder du med… Jeg oplever jo lidt at Front National forsøger at spinde en gevinst på det der skete i Paris. … Ligene var jo ikke engang kolde før Marine Le Pen var ude og kræve genindførelse af dødsstraffen. Der så noget der er villige til at bruge det her politisk…

[…]

Stephanie Surrugue, journalist: Jeg er bange for at det godt kan blive en grum morgendag, og meget lidt, ja, jeg vil næsten beskrive noget af det vi har set i de seneste døgn i Paris som romantik, jeg ved godt det er lidt brutalt fordi man har haft brug for at stå skulder om skulder, jeg blev også rørt i Paris, over de her manifestationer, men virkeligheden er at Frankrig er et samfund som er dybt splittet. Der er en meget stor social ulighed, der er også et stort skel mellem religionerne, lad os bare tage de to største kløfter, og altså, den splittelse har jeg meget svært ved at forestille mig ikke bare bliver større af det her. Vi har ikke hørt så meget til splittelsen den her seneste uge, der har ligesom været, hvad jeg egentligt også synes er meget passende – denne her uge er ikke blevet misbrugt til endnu flere store politiske diskussioner, men det vil komme i løbet af de næste døgn, på den anden side af begravelserne af ofrene. Så tror jeg virkelig, at det begynder at buldre løs dernede.

Jens Rohde: Der er en ting jeg ikke forstår. Hvorfor denne sociale ulighed i Frankrig, for Frankrig er jo dybest set en socialistisk nation. … Hvad kommer denne her store sociale ulighed af?

Stephanie Surrugue: Den kommer jo blandt andet, altså man kan se den ude i forstæderne, man kan se den, altså, man kan først og fremmest se den gennem arbejdsløsheden. Altså, Frankrig har en arbejdsløshedsprocent lige nu, som har rundet de magiske eller mareridsagtige ti procent af befolkningen. Og mange mennesker, men altså rigtig mange med franske mennesker med indvandrerbaggrund, arabere, har været det i mange år. Det er ti år siden jeg besøgte en såkaldt ghetto nede i Marseilles, hvor jeg mødte nogle unge mennesker som stod og hang, hvor jeg spurgte dem hvor længe de har stået der, så sagde de – ‘Jamen, hele vores liv’. Den her arbejdsløshed har jo også gjort, at der kommer en ligesom en A-kæde og en B-kæde, og hvad skal vi sige – en C-kæde i befolkningen, mennesker som rent faktisk føler at der ikke er brug for dem. Franskmændene, de hvide etniske franskmænd ser ned på dem og synes kun de er til besvær, og det er jo også den her type unge mænd som, hvad skal vi sige, er mere følsomme i forhold til rekruttering til islamiske radikalister, som vi har set i de her tilfælde.

Jens Rohde: Jeg var i, da jeg besøgte Paris, der var jeg ude i en af forstæderne, hvor man jo tror det er løgn, det lignede jo nærmest en flygtningelandsby. Hvis ikke det var fordi der stak en parabolantenne op af hver eneste skrotbunke, så ville man jo tro det var en losseplads. Det der frihed, lighed og broderskab, som jo sådan er det franske mantra. Er det et illusionsnummer idag?

Stephanie Surrugue: Jeg ved ikke om det er et illusionsnummer, men altså jeg vil sige, at ligheden og broderskabet, halter det gevaldigt med. Jeg har ikke talt med mange franskmænd ude i de små familier, som jeg har talt med det seneste døgn, som har følt den helt store solidaritet med det muslimske mindretal i Frankrig. Frankrig er den nation i Europa som har den største andel af muslimer, og rigtig mange af franskmændene såmænd også de mange fredelige franskmænd, dem der ikke stemmer Front National, synes at Islam er en trussel for det franske samfunds udvikling. Og her taler vi altså ikke militant Islam, men bare den almindelige, øh Islam. Så altså, det er en skævhed der er massiv, og når du siger det her, med den forstad du var ude i, så er der også en ghettokultur i Frankrig, som jo er fuldstændig ude af kontrol, og har været det i mange år. Altså, kæmpestore bebebyggelser, hvor ingen myndigheder kommer ind, ingen politibiler kører derind, ingen ambulancer kører derind, ingen journalister går derind. Jeg er gået derind uden fotograf, og med hænderne i lommen, for overhovedet at kunne få lov til at tale med mennesker. Du spurgte før, hvad det er der er gået galt. Det er jo blandt andet det der er gået galt, der hersker en egen lov derinde, man fordeler, for at skabe ro langs de etniske linier så fordeler man blokkene på betonsøjler, så de etniske grupper ikke bor for tæt på hinanden. Altså, så har man klanerne syd for Sahara et sted, og klanerne nord for Sahara et andet sted, fordi så er der simpelthen ikke så meget ballade. Og så er det op til den enkelte at klare den, hvis man kommer til at krydse beton-logikken ik’.

… Den lov som i virkeligheden skulle have sikret et neutralt offentligt rum, har jo kun været med til, de senere år, at gøre at muslimske mindretal i Frankrig faktisk har følt sig chikaneret af lovgivningen, fordi de ikke måtte gå med deres tørklæde på arbejde. …

Jeg ville virkelig ønske, at jeg kunne komme med et mere positivt budskab, jeg bliver altså simpelthen lidt småtrist af situationen i Frankrig i for øjeblikket, jeg har simpelthen ikke de store forventninger til det.

Jens Rohde: Jamen Stephanie, men hvis der skal være nogen mening i meningsløsheden, så er vi da næsten nødt til at insistere på det håb, at sådan noget her gør os bedre til at overkomme hinandens forskelle, fordi det er vel forudsætningen for at vi overhovedet kan komme videre.

Stephanie Surrugue: Ja, men det jeg tror som kan være lidt svært for os at forstå her i Danmark, hvor vi måske kan genkende nogle af mekanismerne i den her splittelse, de her reaktioner, de her følelser er, at de stikker så meget dybere i Frankrig, de her frustationer de har været igang i årtier i Frankrig, og jeg har talt med virkelig mange franskmænd, også som ligger på den politiske midte, som bare har fået mere end nok, altså de skal bare ud og de skal ikke komme ind igen. Der er kommet sådan en hårdhed i tonen nu, en indstilling til, at nu er, man omtaler folk der er født og opvokset i Frankrig som ‘de er ikke franskmænd’, ‘de må ud, de må væk’, de er problemer. Altså, jeg ville ønske jeg kunne sige, at det nok skal gå, og de der smukke tv-billeder som vi så af alle franskmænd i alle afskygninger skulder ved skulder var rørende, men jeg bliver bare nødt til at minde om, at langt størstedelen af franskmændene blev hjemme, og det gjorde de sikkert på grund af et væld af forskellige grunde, men der er et tavst flertal som er meget mere frustreret end politikerne, de er håbefulde.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper