23. maj 2022

Venstreradikal klimamilitant: Vi må godt bryde reglerne, identitære må ikke, “… det handler om sagen”

Den yderste venstrefløj er ikke vant til kritik, og når de en sjældent gang forlader kommunistiske nichemedier, så forventer de mikrofonholderi. Berlingskes Kaare Svejstrup giver et fint eksempel på, hvordan almindelig logik kan anskueliggøre de militantes antidemokratiske dagsorden. Interviewet kan høres online (21 min).

“Hvad kan klimabevægelsen gøre for at vinde over kapitalisterne?”, lød foromtalen på Revolutionen, da Extinction Rebellion-aktivisten Oskar Kluge var i studiet til en debat om klimakampen i en bredere forstand. Problemet var kapitalisme. Når man hører venstreradikale Oskar argumentere i Berlingske-podcasten Pilestræde, så må man forstå at problemet også er det repræsentative demokrati. Sådan taler en totalitær casejunkie.

Kaare Svejstrup, Berlingske: Ja, men Oskar jeg er nysgerrig på metode, og jeg er nysgerrig på hvad vi skal tillade hinanden at gøre. Det er derfor der er regler om det her. Jeg forestiller mig at du er flintrende uenig med Generation Identitær, men de synes jo heller ikke at politikerne gør nok. De synes jo også at fremtiden ser dyster ud, hvis vi i deres øjne ikke får gjort noget ved masseindvandringen. Er de også berettiget til at begå civil ulydighed, fordi det er jo så effektfuldt?

Oskar Kluge, Extinction Rebellion: Jeg synes… det er nederen at blive sat i et program som dem. Jeg synes, det vil jeg overhovedet ikke være med til.

Kaare Svejstrup: Når jeg gør det, så er det selvfølgelig fordi, at vi lever i et land, hvor vi fælles beslutter, hvad der ligesom er okay og ikke-okay i forhold til hvordan vi opfører os i offentligheden. Så hvad der gælder for Loke gælder også for Thor. Hvad der gælder for dig gælder også for Generation Identitær. Det er derfor, at jeg spørger dig. Så hvad er dit svar?

Oskar Kluge: Vil du gentage spørgsmålet?

Kaare Svejstrup: Spørgsmålet er, om du synes det er okay, at Generation Identitær benytter sig af de samme metoder, som i gør?

Oskar Kluge: Ja, det handler om sagen igen. Hvis befolkningen siger det her er fedt nok-agtigt – det i kæmper for, hvilket befolkningen ikke synes, ville det så være okay helt generelt. Jeg synes, at jeg slet ikke har lyst til at associeres med eller snakke om, jeg synes ikke de fortjener nogensomhelst opmærksomhed. Derfor vil jeg afholde mig fra at svare mere på det.

Kaare Svejstrup: Men et kardinalpunkt i vores demokrati, det er jo også at man kæmper for hinandens ret til at ytre vores mening, også dem vi er lodret uenige med. Det er derfor, at jeg spørger dig.

Oskar Kluge: Klart, men du behøver ikke at bringe det på banen.

Kaare Svejstrup: Hvorfor ikke?

Oskar Kluge: Fordi at der er et par mennesker som laver, og der så mange mennesker rundt omkring i verden som vil have klimaretfærdighed.

Kaare Svejstrup: Så det er størrelsen, som det handler om?

Oskar Kluge: Fuldstændig.

Kaare Svejstrup: Så hvis man bare er mange nok, så må man godt bryde reglerne? Hvis man ikke er mange nok, så må man ikke bryde reglerne.

Oskar Kluge: Det handler om hvordan det bliver modtaget i befolkningen…

Kaare Svejstrup: Men hvis der så kæmpestort flertal i befolkningen for det i tror og gør, hvorfor stifter i så ikke bare et parti – I ville jo få absolut flertal i folketinget, hvis to-tredjedele af befolkningen støtter jeres sag. Så kunne parti Extinction Rebellion overtage folketinget på helt demokratisk vis, og gennemføre al den lovgivning som der er brug for.



18. november 2016

Venstreradikal om sit forsvar for Hizb-ut-tahrir: “Jeg tror Hizb-ut-tahrir har et mål, der ligner mit mål.”

Forrige søndag demonstrerede For frihed foran Korsgadehallen på Nørrebro, der samtidig var vært for Hizb-ut-tahrirs årlige møde. Parolen i år var ‘Forbud og tvang – Den politiske kurs over for Islam i Europa’, og hallen var som altid fyldt med Kalifat-tilhængere. Kønsopdelt, naturligvis.

(Lisbeth Bryhl konfronterer demonstration mod Hizb-ut-tahrir, Korsgade, 6. november 2016)

Blandt den lille flok der demonstrerede mod For frihed, var – udover hasteindkaldte anti-pegida’ere, Lisbeth Bryhl. Tidligere driftsansvarlig i Folkets Hus, nuværende kulturmedarbejder i Støberiet på Blågårdsplads, og således en integreret del af det venstreradikale miljø på Nørrebro. For år tilbage var hun en del af kampen for Ungdomshuset på Jagtvej, men er bedst kendt som talsmand for DKP-forgreningen ‘Forældre mod Politibrutalitet’.

Lisbeth Bryhl blev dagen efter interviewet til Radio24syv. Man siger normalt, at argumenter virker bedre end vold, men ret beset så havde hun set bedre ud hvis hun for rullende kamera, var blevet båret skrigende væk af betjente efter at have angrebet For frihed-demonstranter med et kilo økologiske porrer. I interviewet forklarer hun Radio24syvs Kristoffer Eriksen og Kaare Svejstrup, at Hizb-ut-tahrir i modsætning til For frihed ikke undertrykker nogen, ikke er problematisk for fællesskabet på Nørrebro, og i øvrigt har et mål, der ligner hendes.

Det er svært at forene marxistisk ortodoksi med afgrundsdyb kulturnihilisme, men Lisbeth Bryhl gør et helhjertet forsøg. Hizb-ut-tahrir betyder ‘Frihedspartiet’, og hun mener i ramme alvor at Koran-baserede friheder er bedre for end For friheds danske udgave. Sorte Jihad-flag med den islamiske trosbekendelse, er bedre end Dannebrog med provokerende hvide kors. Det 18-20 minutter lange interview kan høres i sin helhed her.

Radio24syv, vært: … du skrev efterfølgende at Pegida ikke er velkomne på Nørrebro. Hvorfor er de ikke det?

Lisbeth Bryhl, Kulturmedarbejer: Når jeg skriver sådan som jeg gør, så er det ligesom et modsvar til alle de andre jeg ser, mene og skrive noget på Facebook om hvad det er der foregår. Altså, jeg vil gerne prøve at forklare hvad det er for et scenarie jeg ser, da jeg lander dernede. Det jeg ser, det er en gruppe af mennesker som står med deres danske flag, de fylder rimeligt, selvom de ikke er særligt mange, så fylder de meget med deres budskab. De har skilte med og så videre. … Det er her der bor rigtig mange muslimske familier, folk på lavindkomst og så videre. Og det synes jeg er en del af hele scenariet, for at forstå det. Når jeg så står der og afventer hvad der sker, kigger på det, i rigtig lang tid, til jeg også fortæller dem hvad jeg synes – at de skal gå hjem. De de er kommet med, har ingen gang på jord. … og så er der mine naboer, der går frem og tilbage, eller stiller sig op og lytter på en retorik som er meget hadefuld, synes jeg. Altså, det er selvtægt, det er borgerkrig, det er muslimer, det er nej tak til religion, i hvert fald Islam og så videre, og jeg bryder mig ikke om det.

Radio24syv: Man kan også sige, at det jo er en lovlig demonstration. De er utilfredse med Hizb-ut-tahrir, det kan man næsten ikke fortænke dem i, og så stor de og demonstrere med skilte, siger du. Med nogle dannebrogsflag, og nogle meninger, som de helt lovligt har. Hvorfor må de ikke…

Lisbeth Bryhl: Nogle af meningerne må man sige er lovligt, nogle er nok mindre lovlige, hvis de blev kigget efter i kortene. Altså, den her ‘Klar-til-kamp’-retorik, nu må vi også se at bevæbne os, der bliver snart borgerkrig, den er måske mindre lovlig. Men det skal jeg ikke blande mig i, for jeg er ikke ordensmagten. … Det der er mit fokus, det er mine naboer, og det er altid mit fokus. Mine naboer skal ikke gå og være utrygge… Derfor griber jeg til at tale, eller råbe, om man vil. For jeg skal jo høres. Da der er moment for det, der fortæller jeg dem, at det budskab de kommer med, ikke har en gang på jord. De kommer ikke til at kunne splitte os, fra vores muslimske naboer, for det er et ret stærkt fællesskab.

Jeg har godt hørt, at der bliver talt meget om æggekast, og det er en diskussion af metoder… men hvad er det så der virker. Hvordan skal jeg forklare det. Jeg har altid et mål for øje, og det er at have en fredelig sameksistens på Nørrebro.

Radio24syv: Synes du Hizb-ut-tahrir bidrager til det?

Lisbeth Bryhl: Jeg synes Hizb-ut-tahrir, de mennesker jeg kender dem som, bidrager til det. Jeg kender ingen fra Hizb-ut-tahrir, som ikke har den samme interesse som jeg i, at vi i fred og ro kan være på Nørrebro alle sammen. At vi ikke chikanerer hinanden, at vi ikke står og råber grimme ting af hinanden fordi man er det ene eller det andet. Altså, jeg oplever det ikke fra deres side – som personer, at de undertrykker mig eller andre. grupper. Det gør jeg ikke. Hvis jeg gjorde, så ville jeg reagere på det.

(Hizb-ut-tahrir årsmøde 2016, ‘Promotions video #3’; Foto: Youtube)

Radio24syv: De er jo imod kvinderettigheder, de er imod homoseksualitet. Kunne man ikke sige, at det var, at prøve at undertrykke nogle mennesker?

Lisbeth Bryhl: Jov, men altså, jeg synes i skal spørge Hizb-ut-tahrir, hvad det er de mener med alt det der.

Radio24syv: Det har vi prøvet. De vil ikke stille op til interview.

Lisbeth Bryhl: Nåh, okay. Men når man spørger mig, så vil man høre det jeg har på hjertet, og det jeg har på hjertet, det er altså, at vi skal tænke over hvad det er for et mål vi har med det vi gør. .. Jeg kan godt lide at der er tryghed, det er et stort mål for mig. Derfor så går jeg ind og tager – hvad skal man sige, en hånd om dem, i det omfang jeg kan, som er mine naboer, for det er der jeg ser dem i dagligdagen. De fællesskaber vi skaber…

Radio24syv: En af de ting som de sagde inde på talerstolen i går, det var det her: ‘De vestlige frihedsværdier er i fundamental modsætning til Islam. Lader mig sig rive med af dem, så risikerer man at blive ledt på afveje. Det er den slags der ender i homoseksualitet’. Er det ikke ligeså slemt som de ting For frihed stod og råbte?

Lisbeth Bryhl: Altså, jeg vil sige igen, at jeg vil helst have at Hizb-ut-tahrir taler for sig selv. Altså, de har jo ikke været ude på gaden og stå til en demonstration, og blæse mod homoseksuelle. De har siddet i et lukket rum, og sagt de her ting til hinanden. Og når jeg er mindre forskrækket over sådan noget, så er det fordi jeg er vokset op som Jehovas Vidner – Jeg er ikke så bange for den der teokratiske retorik. Jeg ved godt hvad den er gjort af. Spørgsmålet er om det er samfundsomstyrtende? Det tror jeg ikke det er. Det er en holdning, og det synes jeg er væsentligt at adskille – Hvad er ideologi og hvad er handling? For jeg synes at handling er det vi skal være bange for. Ideologier kan man have herfra og til evigheden, uden det overhovedet kommer til at gøre noget.

Radio24syv: Er det en holdning du synes der er bedre plads til på Nørrebro end på For friheds holdning?

Lisbeth Bryhl: Ved du hvad. Jeg synes at alle mennesker må have den holdning de overhovedet har, jeg er faktisk ligeglad, det gør mig faktisk ikke noget som helst. Jeg vil helst ikke tale på Hizb-ut-tahrirs vegne. Jeg vil bare sige, at hvis de handlede. Hvis nogen som helst gruppe, uanset om det er dem eller andre, hvis folk handler på en måde der skaber splittelse eller skaber utryghed, så vil jeg gå ind og gøre et eller andet der. Afhængigt af hvordan situationen er. Det er handlinger jeg interesserer mig for. Så interesserer jeg mig altså ikke meget for ideologier.

Radio24syv: I går i Korsgadehallen, der var kvinder og mænd fuldstændigt adskilt. Altså, man måtte ikke som mand gå over til kvinderne for eksempel. Er det ikke definitionen af netop splittelse.

Lisbeth Bryhl: Hmm, altså jeg er lidt ked af, at jeg er blevet ringet op for at snakke på Hizb-ut-tahrirs vegne, eller for at tage stilling til det. Nu troede jeg, at jeg blev ringet op fordi jeg har et andet perspektiv på det her. Altså så længe de ikke generer nogen som helst i mit kvarter, eller i det hele taget, men der er jo ikke nogen – Jeg vil sige igen som jeg sagde før. Hvis nogen som helst gruppe, ligegyldigt hvem, går ud og begår nogle handlinger som splitter, eller som gør folk utrygge, så vil jeg handle på det. Så vil jeg handle på det. … Jeg kan bare se, at det er sgu borgerkrig der bliver talt om over på den front, eller det er bare rettet med en stor bred pensel mod alle muslimer, og det bryder jeg mig ikke om.

(Hizb-ut-tahrir møde i Korsgadehallen, 6. november 2016; Foto: Facebook)

Radio24syv: Men ifølge din egen argumentation, så burde vi være ligeglad med det, for det er jo bare en holdning.

Lisbeth Bryhl: Nå, men, her er der jo ikke tale om en holdning, her er der jo tale om en handling. Der er tale om en handling, når du står ude på gaden, og blæser ned mod mange muslimske familier, der er lige i det kvarter, som også hang ud af lejlighederne.

Radio24syv: – Men det er vel også en handling at holde et møde i Korsgadehallen, hvor man står og prædiker de ting som Kristoffer lige læste op.

Lisbeth Bryhl: Hmm, ja, det kan du godt argumentere for. Jeg ser ikke de står ude på gaden og basher homoseksuelle. Det ser jeg simpelthen ikke.

Radio24syv: – De går faktisk ind imellem ned ad gaden i store demonstrationer, hvor kvinderne går bagerest og mændene forrest. De er blevet dømt nogle af dem, for at prædike had mod jøder, sådan nogle ting, tidligere. Gør de ikke præcist det samme, som du ikke vil have Pegida-folkene gør?

Lisbeth Bryhl: Nej, det synes jeg ikke. Det synes jeg ikke de gør. … Mit fokus er mit lokalområde, og hvordan vi bedst muligt kan være trygge sammen. Jeg ser ikke en, jeg oplever ikke en, jeg taler ikke med et medlem derfra, som på nogen måde generer mig, min familie, grupperinger, det gør jeg simpelthen ikke.

Radio24syv: Jeg prøver bare at blive klog på, hvorfor du synes at den her forening For frihed er mere problematisk?

Lisbeth Bryhl: Altså, så kan jeg prøve at forklare det på en anden måde. Man skal ligesom tage udgangspunkt i min præmis, når jeg står der i går, jeg er nabo. De her mennesker der står omkring mig og lytter på det her, det er dem jeg færdes med i min udvidede dagligstue hver eneste dag. Det er deres velbefindende, det er deres tryghed, jeg er optaget af. … Jeg er bare et menneske som bor på Nørrebro, som kerer mig om mine naboer. Så derfor så synes jeg, i den situation, hvor der bliver sagt så voldsomme ting ud i en menneskemængde, hvor der også står muslimer. Der har jeg et behov for som medmenneske, at tage til genmæle. … Det har den virkning på mine naboer, at hvis man er bange for som kvinde, at gå på gaden, som kvinde med tørklæde, så ved man, at er er nogen der kan løfte stemme og sige ‘Nej, det vil vi da ikke have… Selvfølgelig skal der ikke være nogen der griber til selvtægt, fordi de er vrede’. Det er her mit fokus er.

Radio24syv: Hvad synes du om den selvtægt, som de her autonome udviste. Dem som kastede kanonslag og æg efter demonstrationen.

Lisbeth Bryhl: Jeg synes det er skide-irriterende, at jeg ikke kan gå ned og drikke min kaffe fredeligt søndag, som jeg plejer. Jeg synes det er død-irriterende. Jeg synes det er skide-irriterende for nu at sige det så pænt som jeg kan, hele retorikken og hele historien bliver – at der er blevet kastet med ting. Jeg synes det er ærgeligt, fordi det handler altså om at beskytte, eller stille op omkring et fælles mål. Og det fælles mål er et fredeligt nabolag, som vi har normalt.

Radio24syv: – Synes du det var forkert, at de gjorde det? Altså, kastede æg efter demonstrationen?

Lisbeth Bryhl: Ved du hvad? Ligesom jeg siger, at jeg heller ikke gider diskutere andres ideologier, så vil jeg altså helst ikke tages til indtægt for, at der er nogen der kaster med sten. Jeg kunne aldrig drømme om at gøre det. Eller hvad det er de kastede med. Jeg aner ikke hvad de kastede med. Jeg bruger min stemme, og jeg bruger mine handlinger til at vise mine naboer hvad jeg mener om det. Jeg synes faktisk det er meget mere interessant…. Det er jo ikke sådan, at der foregår en hetz mod homoseksueller eller transkønnede eller andet på Nørrebro. Det gør der jo bare ikke. Hvad kan det skyldes? Det synes jeg er super-interessant at undersøge. Det vil jeg meget hellere snakke om.

Jeg synes målet er det vigtigste, og hvad er egentlig målet. Jeg tror målet er det samme vi har. Jeg tror Hizb-ut-tahrir har et mål, der ligner mit mål. Jeg tror Pelle (Dragsted, Kim) har et mål, som ligner mit mål, men hvordan når vi derovre. Det synes jeg er super-interessant.

Radio24syv: Havde det været en bedre dag på Nørrebro, hvis Hizb-ut-tahrir havde afholdt deres møde inde i Korsgadehallen, og ingen udenfor ligesom havde ytret holdning til det.

Lisbeth Bryhl: Hmm, jeg havde haft en mere fredelig dag… Selvfølgelig kan jeg ikke sidder og sige, at det er i orden at kaste med æg mod andre mennesker, det ville jo være skørt, men det ville være meget bedre, hvis vi bare kunne få lov at gøre det. Pegida eller hvad det er de hedder, de skal da også have lov til at sige hvad de vil, men de skal da også vide, at det kommer til at blive modsagt. Selvfølgelig gør det det.

Radio24syv: Jeg bliver lige nødt til at spørge ind til en sidste ting. Du sagde, at du troede, at du og Hizb-ut-tahrir egentligt gerne ville de samme ting.

Lisbeth Bryhl: – Ja, et mål for en bedre. Jeg tror helt givet, at alle mennesker i verden vil have et bedre og lykkeligere liv for sig selv. Det tror jeg. Og det er selvfølgelig et meget stort mål. Man kan jo mene om dem, hvad man vil, men jeg er sikker på, at det samme slags mennesker som jeg er, eller du er. De vil bare gerne have et godt fredeligt dejligt liv, hvor deres værdier eksisterer eller råder. Hvis de ikke kan det, så må man tilpasse sig så meget som de nu kan. Jeg har jo heller ikke den verden, jeg gerne vil have.

Radio24syv: Men problemet er jo, at det omfatter sig selv, som du siger. De vil have det bedste liv for sig selv, men de vil jo ikke have det bedste liv for homoseksuelle eller frafaldne muslimer, som skal slås ihjel, og så videre. Kunne man ikke sige, eller jøder, som de også prædiker had imod. Det er vel ikke en verden man gerne vil have?

Lisbeth Bryhl: Nej, altså. Nu siger jeg det igen. Jeg vil så nødigt udtale mig på deres vegne. Det er ikke derfor jeg har sagt ja til at være med i dag. Jeg er sikker på. Jeg er stensikker på, at alle dem jeg kender fra Hizb-ut-tahrir… at de vil det samme. De vil egentligt bare gerne have et godt og fredeligt liv. Så kan det være, at vores værdier er meget forskellige…

(Lisbeth Bryhl forklarer sig på Facebook, 6. november 2016)

Afrunding. For yderligere om For friheds demonstration henviser jeg til tidligere post, samt en række Youtube-videoer på forskellige profiler. Et godt overblik der inkluderer Lisbeth Bryhl kan ses her. Angrebet på For frihed fornemmes her. Det Bryhl postulerer er ulovlig ’selvtægtsretorik’ kan høres i talerne, eks. Tanja Groths Her kan også ses bannere med paroler såsom ‘Hizb-ut-tahrir – Forbud og tvang til alle’.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper