Seneste udgave af Søndagspolitikken på Radio24syv havde nationalkonservatisme som emne, og inkluderer et længere interview med undertegnede. Udsendelsen kan høres her.

(Søndagspolitikken, Radio24syv, 16. august 2015)

Here we goes Again.

(‘Død Over Jøderne’ på Facebook, 23. juli 2014)

(Administrator for gruppen: Tariq Mahmood Arain)

(Profilfoto Tariq Mahmood Arain)

Pakistanske Tariq Mahmood er bl.a. Facebook-venner med Zubair Butt Hussain, Simi Jan, Rushy Rashid og Satudarah MC Denmark. Blandt hans foretrukne grupper er ‘Vejen til Allah’, ‘Boykot Israel’ og paradoksalt nok også ‘Den største fredsdemonstration i Danmarks historien’. Privat har han stor succes. Herunder en forbeholden rollemodel-succeshistorie fra Berlingske, 16. april 2003 – Mercedesmandens visioner.

“Drømmen om at blive selvstændig begyndte for 13 år siden i et faldefærdigt skur på Halmtorvet, og i dag sidder han som chef for Danmarks næststørste Mercedes-reparationsværksted – næstefter Mercedes selv. 35 procent af de københavnske mercedestaxaer, i alt 600, bliver repareret på Tariqs værksted, og langt de fleste kunder er indvandrere. Den lille vævre mand er tydeligvis stolt…

Tariq Mahmood har hus i Hvidovre, hvor hans to børn går i skole. På trods af den pakistansk-muslimske kultur i hjemmet får børnene lov at deltage i et normalt dansk liv med blandt andet børnefødselsedage… spørgsmålet om han selv føler sig godt integreret, provokerer ham tydeligt. …

‘Hvad vil det sige at være velintegreret? At man går rundt med en øl i den ene hånd og en flæskesteg i den anden? Integrationen må gælde begge veje. I dag lyder det næsten som om, at det kun er den ene part, der skal integrere sig. Jeg har levet som en dansker, været i byen og alt det der, men jeg har fundet ud af, at det ikke er sagen.’ …

For fem år siden giftede Tariq sig for anden gang med en pakistansk kvinde, Shamshad, som han nu har sine to børn sammen med. Det første ægteskab gik ikke, ‘fordi min tidligere kone nok var pakistansk, men hun var vokset op her og var blevet for integreret. Hun gik sine egne veje, på diskotek osv,’ siger Tariq. …

Tariq Mahmood er på mange måder integreret i det danske samfund, men rækker integrationen så langt, at han er villig til en dag at lade sin egen datter gifte med en dansk mand?

‘Nej. En dansk mand vil ikke kunne gå. Dertil er der for store forskelle mellem dansk og pakistansk kultur,’ siger han – og gør en moderering efter en kort tænkepause. ‘I hvert fald skal han være troende muslim,’ lyder det fra Tariq.

Hans egen vækkelse kom i en alder af 27 år, og i dag er han en flittig læser af koranen. … Jeg kender Koranen. Den taler om kærlighed til alle folkeslag. …,’ siger Tariq Mahmood.”

Selvom diverse aktører med ansættelse i den kreative klasse endnu engang associerer Dansk Folkeparti med nazisme, landsbytosser og tolitarisme, så ville de være imod at sende de omtvistede politiske problemstillinger ud til folkeafstemning. Det er danskerne der skal leve med de samfundspolitiske konsekvenser af den førte udlændingepolitik, men man skal selvfølgelig ikke spørge, hvis man ikke vil høre svaret.

Folkets stemme, politikernes afmagt. Tre nyligt afholdte online-afstemninger fra BT og Ekstra Bladet, danmarks 4. og 7. største hjemmesider. Procenterne kan diskuteres, men tendensen er klar.

(Afstemning sakset fra EB.dk, 27. januar 2013)

“Nazikortet trækkes godt nok alt for tit i debatter om indvandring, og det forplumrer oftest… Imidlertid giver sammenligningen denne gang mening.” (EB-leder, 27. januar 2014: Udansk Folkeparti)

(Afstemning sakset fra BT.dk, 27. januar 2013)

“Det er et åbenlyst problem for partiet med de udtalelser… En debat om kultursammenstød vil de gerne have, men bliver det en debat som denne, er det et åbenlyst problem for partiledelsen, for så bliver man rubriceret som landsbytosser, som de har brugt mange år på at gøre op med.” (Jesper Termansen, Politisk redaktør for Radio24syv: Derfor er anti-muslimsk debat skadelig for DF)

“Det ville ikke klæde Danmarks demokrati, hvis religion skulle være adgangskort til at komme ind i landet. Det hører til i totalitære styrer.” (Naser Khader til BT, 26. januar 2014: Khader: DF-ønsker hører til i totalitært styre)

(Afstemning sakset fra BT.dk, 27. januar 2013)

Fra gårsdagens Berlingske Tidende. Tre artikler om udviklingen i vold med udgangspunkt i 14.316 indberetninger fra skadestuen på Odense Universitetshospital i perioden 1991-2002.

Citater fra ovenstående.

“Der bliver færre tilfælde af rigtigt alvorlig vold…”
(Christian Færgemann, ph.d., cand. med.)

“Der er ingen tvivl om, at det, der rykker, er den simple vold – ikke den grove…” (Arne Gram, Vicepolitimester)

Berlingske Tidende valgte i sin artikelserie at tage udgangspunkt i udviklingen af grov vold. Den defineres i undersøgelsen som værende “alle typer af læsioner, der trænger ned under hudlaget”, hvad typisk er “knoglebrud, skader på indre organer eller på hjernen”. Definitionerne kan således ikke umiddelbart sammenlignes med straffelovens opdeling, hvad klart fremgår af den tilgængelige statistik. Herunder udviklingen med udgangspunkt i Justitsministeriets tal (Dansk Statistik) dækkende 1994 til 2005, og Politiets Anmeldelsesstatistik for 2000 til 2005. Tallene er ikke helt ens for de pågældende år, men næsten.

§244 Simpel vold (JM: 1994: 8.810, 2005: 9.601 = + 9,0 pct.)
§244 Simpel vold (Politi: 2000: 8.534, 2005: 9.601 = + 12,5 pct.)

§245 Alvorligere vold (JM: 1994: 976, 2005: 1.485 = + 52,2 pct.)
§245 Grov vold (Politi: 2000: 1.219, 2005: 1.485 = + 21,8 pct.)

§246 Særlig alvorlig vold (JM: 1994: 94, 2005: 29 = – 69,1 pct.)
§246 Særdeles grov vold (Politi: 2000: 43, 2005: 31 = – 27,9 pct. )

Berlingske Tidende vinkler artiklerne som en slags myte-gendrivelse (hvad DR selvfølgelig tog imod med kyshånd), men når avisens Jesper Termandsen skriver at “den alvorligere vold” siden 1998, ifølge “politistatistikken” er steget med 45 pct., så er det et kunstigt opstillet paradoks. Det undersøgelsen bekræfter er blot et fald i den del af volden, der i politiets statistik blot udgør 2,6 promille af alle voldsanmeldelser.

Det fremgår indirekte af et interview med en ledende overlæge, som avisens Gregers Lohse citerer i en ledsagende artikel.

“»I vores ansvarsområde har der i hele 2006 kun været en patient, der er blevet udsat for grov vold, og som blev kørt direkte på Rigshospitalets Traumecenter i stedet. Så vi har altså ikke nogle skjulte tilfælde, der gemmer sig andre steder,« påpeger Inger Søndergaard.

Skadestuen på Glostrup Hospital får blandt andet sine patienter fra Albertslund og det mere mondæne Vallensbæk. Dækningsområdet favner bredt socialt, og det gør, at det lave antal af grove voldstilfælde rent faktisk også er repræsentativt for resten af landet, vurderer overlæge Inger Søndergaard.

»Vi får jo både folk ind fra socialt belastede steder og de mere velstillede områder. Så jeg ville mene, at vi ligner et gennemsnitsområde, når det gælder voldstilfælde,« siger hun.“

Det skal ikke være mig der vurderer om Glostrup Skadestue har et gennemsnitligt opland, men hvis hun kun har haft et tilfælde i hele 2006, så må det hun (og undersøgelsen) forstår som ‘grov vold’ i praksis dække over det der juridisk kaldes ’særdeles grov vold’ (§246). Inger Søndergaard fortæller da også at hun ‘oftere’ ser det hun betegner som “værtshusslagsmål og lignende”.

Artiklen kunne således ligeså godt være vendt om: Ny undersøgelsen dokumenterer: Den grove vold i stadig vækst. Humlen ligger så at sige i definitionerne.

For godt et år siden offentliggjorde Flemming Balvig og Britta Kyvsgaard en undersøgelse om Danskernes udsathed for kriminalitet, der konkluderede at danskerne var blevet mere tilbøjelige til at anmelde vold, og at den faktiske risiko for at blive udsat for samme i perioden 1986 til 2005 var faldet med hele 20 pct. For et par uger siden var de klar igen med flere kunstige paradokser (også i Berlingske Tidende – Danskerne vil have mildere straffe). Skadestue-undersøgelsen er tilrettet medierne helt på samme måde, men selvom Berlingske Tidende lader sig bruge til at gøre gaderne sikre på papiret, så vidner statistikken blot om det alle kan iagttage ved selvsyn. Volden stiger stille og roligt i takt med multikulturaliseringen, ikke mindst i landets stigende antal ghettoer, hvor et fænomen som børnekriminalitet nu pludselig eksploderer. Fra Justitsministeriets Forskningsenhed – Kriminalitet begået af børn. (Tallene er ikke inkluderet i den øvrige statistik).

§244-246 (1992: 64, 2005: 375 = 485,9 pct.)
Røveri (1992: 25, 2005: 147 = 488,0 pct.)
Brandstiftelse (2002: 38, 2005: 83 = 118,4 pct. – se perioden)
Hærværk (2002: 271, 2005: 517 = 90,8 pct. – Se perioden)

Herunder en række spredte oplysninger fra Politiets Anmeldelsesstatistik 2000-2005.

§119 Vold mod off. tjenestemænd (2000: 1.877, 2005: 2.931 = + 56,2 pct.)
§237 Manddrab (2000: 58, 2005: 53 = – 9,4 pct.)
Herunder §237, 21 Manddrab, forsøg (2000: 157, 2005: 165 = + 5,1 pct.)
Henvendelser vedr. våbenlov (2000: 5.920, 2005: 6.995 = + 18,2 pct.)

Samt det Justitsministeriet kalder “Antallet af strafferetlige afgørelser”, dvs. domfældelse.

§244 Simpel vold (1994: 4.312, 2005: 4.493 = + 4,2 pct. )
§245 Alvorligere vold (1994: 725, 2005: 932 = + 28,6 pct.)
§246 Særdeles alvorlig vold (1994: 26, 2005: 17 = – 34,6 pct.)

– og lidt blandet fra artiklerne.

“… stigning i samlivsvolden” (ifl. En myte at volden bliver grovere og grovere).

“antallet af døde efter vold i den undersøgte periode ikke er steget. Det samme gælder antallet af indlæggelser fra skadestuen. Og brugen af våben er heller ikke steget.” (Christian Færgemann, ifl. En myte at volden bliver grovere og grovere).

Generelt. Væsentlig mere vold mod autoriteter, væsentligt mere vold begået af mindreårige, flere våben på gaden, lidt flere drabsforsøg, og en støt stigende udvikling i antallet af voldsepisoder. Anmeldelsestilbøjelighed har selvfølgelig indflydelse på sagen, men absolut intet tyder på at gaderne er blevet mere sikre. Tværtimod.

Med udgangspunkt i undersøgelser kunne man ligeså godt argumentere for nødvendigheden af hårde domme og flere fængsler. Men det ønsker Balvig & Kyvsgaard ikke, så det bliver næppe videnskabeligt underbygget.

Jeg har bedt en læge kigge lidt på undersøgelsen. Han pointerer at der ikke er standardiserede regler for hvorledes patienter indlægges, og at der derfor er forholdsvis stor usikkerhed, hvilket gør at tallene ikke er sammenlignelige med politiets statistik. Han fortæller eksempelvis at jo sværere skaderne er, jo større sandsynlighed er der for at tilskadekomne ender på sygehuset uden om skadestuen. Konkret kan han berette om en skadestue der sender brækkede næser direkte til et Øre-Næse-Hals ambulatorium. Bevidstløse går på samme måde direkte til en intensiv/neurologisk afdeling, og svært voldsramte kan i visse tilfælde komme direkte til operationsbordet.

Yderligere info.
Ulykkes Analyse Gruppen, Odense Universitetshospital.
Politiets Anmeldelsesstatistik, hovedside.
Rapporter og notater fra Forskningsenheden, hovedside, Justitsministeriet.