13. april 2010

Sudanesisk journalist: “… vi fik diktatur på 30 år, og det kan lige så hurtigt ske for jer også.”

Interessant interview med sudanesiske Lubna al-Hussein, selvom Politikens udsendte pakker det godt ind. Fra Mishandlet journalist giver shariaen fingeren.

“Lubna al-Hussein har netop på dansk fået udgivet bogen ’40 piskeslag’ om baggrunden for og oplevelsen af at blive indfanget sammen med 15 andre kvinder på en restaurant og idømt en ydmygende, smertefuld, vanærende og frem for alt vilkårlig straf for at have vist sig offentligt i lange bukser…

Det fremgår dog af ’40 piskeslag’ at hun er oprørt over, hvad der er sket med hendes land, som var helt anderledes i hendes barndom for kun 30 år siden. Hun er født i 1973, men allerede som tiårig tænkte hun længselsfuldt på fortiden…

Det er da også en chokerende udvikling, hendes land har gennemgået på kort tid: fra et åbent samfund med broget etnicitet og formaliseret ligeret mellem mænd og kvinder til et islamistisk diktatur med vilkårlig og voldelig ’retshåndhævelse’.

Og Lubna al-Hussein er meget opsat på at advare os danskere, selv om vores land er så forskelligt fra hendes.

»Det, der er sket de sidste 30 år i Sudan, kunne ske overalt. Vi er næsten underlagt Taleban nu. For 30 år siden var vi som andre arabiske lande; ikke Danmark, men heller ikke Taleban. Pas på; vi fik diktatur på 30 år, og det kan lige så hurtigt ske for jer også«.
[…]

Hvad skal vi især være opmærksomme på?

»Det er hele pakken! De tager jeres frihed i religionens navn«.

[…]

Staten burde vel i virkeligheden beskytte sine borgere mod islamisterne?

»Ja, ikke mod ordene, men mod handlingerne. De siger, jeg er vantro, en kætter. Okay, det skal de have lov til. De må også gerne tro, at jeg kommer i helvede. Hvis jeg er en dårlig muslim, er det mit problem, ikke deres. Problemet opstår, når de vil slå mig ihjel, fordi vantro i islam skal slås ihjel. I det tilfælde skal staten beskytte mig. Men det gør den ikke, så jeg var nødt til at forlade Sudan«.

[…]

For dig er ’sharia’ ikke noget negativt?

»Nej, jeg ser ikke sharia som en smal vej, hvor man skal dreje til venstre eller højre eller ligeud et antal meter. For mig er sharia en form for stor oplysning for alle, både muslimer og kristne. Sharia er et princip om retfærdighed, frihed, fred og barmhjertighed. Det er det, der er sharia, intet andet. Så det er en ideologisk misbrug af ordet at bruge det til at undertrykke en befolkning eller en befolkningsgruppe«…

Det må være frustrerende for dig som muslim at se, hvordan din religion bliver perverteret?

Oploadet Kl. 09:22 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


21. oktober 2007

– og pludselig var de ædle vilde ikke helt så ædle…

Blandt emnerne i fredagens udgave af Smagsdommerne på DR2 var den autralske film Ten Canoes – en antropologisk skildring af et aboriginalsk samfund.

Alt i alt almindeligt uinteressant indtil Simon Andersen i slutningen af programmet brød en af de uskrevne regler, og trak islam ind i analysen. Politikens hattedame-anmelder Marie Tetzlaff fik et mindre chok, alt imens DR2s Adrian Hughes med dybe panderynker skyndte sig at skifte emne.

Adrian Hughes, DR2: Marie Tetzlaff – det bliver jo sagt adskillige gange, både i vores indslag, men også rigtig mange gange i filmen, at det er deres historie. Er det også din historie, synes du? Er det en god historie for dig?

Marie Tetzlaff, Politiken: Ja, den er god fordi de mennesker er nogle man er vant til at se enten udstoppet eller som voksfigurer, på sådan et antropologisk museum, og det er så lærerigt at se at de er fuldstændige, det er mennesker, hvis vi altså kunne deres sprog. Vi skal ikke hæfte os ved hovedformer eller nøgenhed, eller ikke noget tøj at have på, hvad vist er det samme som nøgenhed, altså jeg synes det var en rigtig opbyggelig og så var det også en lise, det der langsomme tempo. Så jeg syntes det var en rigtig dejlig film, og det at den vinder alle de priser, det viser bare at vi mennesker på en eller anden måde dødgerne vil have noget rigtigt enkelt genkendeligt, vi…

Adrian Hughes, DR2: Det langsomme tempo, er det også en lise for dig?

Simon Andersen, Nyhedsavisen: Jeg var lidt bange for det i starten, om det var sådan ligesom i 70’erne i Folkeskolen, hvor vi skulle sidde og se Arne Falk-Rønne på Statens Filmcentral køre, men jeg blev helt vild med den film. Jeg synes den er skøn, og noget af det allerskønneste ved den, er sådan set at man, at jeg ihvert fald bliver dødeligt imponeret over hvordan det her samfund fungerer – den skal forestille at foregå for tusind år siden, og hele retfærdighedsarbejdet, familiestrukturen, mændenes forhold til deres ganske vist tre koner…

Marie Tetzlaff, Politiken: Det kan du lide.

Simon Andersen: … det er måske lige i overkanten, men kvinderne driller jo og slår mændene hvis ikke de skaffer mad og sådan noget. Altså hvis det er en rigtig antropologisk skildring af hvordan livet var for tusind år siden ude i den her udørk, så ville jeg saftsuseme hellere bo der end i en pakistansk æreslevende familie i Ishøj i dag. Sådan det giver mig et kolossalt indblik i, hvor avanceret socialt og menneskeligt det her samfund var – hvis den taler sandt.

Adrian Hughes: Det bliver du nødt til at forklare. Du vil hellere bo sammen med nogle aboriginere ude i en sump i Australien, end du vil bo sammen med nogle ehm paki… muslimske pakistanere…

Simon Andersen: Jeg vil hellere være end del af det samfund, end jeg vil være en del af nogle æresstrukturer, som, som begrænser mit frie valg, som siger hvad jeg må sige og ikke må sige, og hvem jeg skal gifte mig med.

Marie Tetzlaff: – Der var da også masser af begrænsninger der også… (forurettet/indigneret)

Adrian Hughes: Nå – Thomas, lad os lige høre hvor du står…

Oploadet Kl. 16:24 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper