21. oktober 2015
Medierne har kaldt Pegida ekstrem fra dag 1, og nu har to TV2-journalister så fundet ud af, at bevægelsen er blevet endnu mere ekstrem i løbet af det første år. Værst er det faktum, at bevægelsen vil smide ‘alle afviste asylansøgere og hundredetusinder af illegale migranter’ ud af landet. Selvom Peter Møller og Stine Mørk Thomsen er journalistuddannede, så burde der vel være et mindstemål af selvkritik. Fra TV2.dk – Vil massedeportere afrikanske mænd: Så ekstrem er PEGIDA blevet.
“Den islamkritiske bevægelse PEGIDA rører atter på sig i Tyskland. Som du kan se i videoen herover fejrer bevægelsen et års jubilæum under det gamle østtyske slagord “Wir sind das Volk”. I løbet af det seneste år har bevægelsen udviklet sig og har lanceret ti krav til de tyske politikere. …
Herunder kan du se fem punkter der definerer PEGIDAs udvikling i løbet af det år der er gået siden bevægelsens første mandagsdemonstration fandt sted.
1. Kræver massedeportationer
Ifølge bevægelsens egen Facebook-side skal alle afviste asylansøgere og hundredetusinder af illegale migranter i Tyskland sendes ud af Tyskland med det samme.
‘Vi kræver ærlighed i integrationsdebatten og en afslutning på den rød-grønne, social-romantiske fortælling om at integrere massevis af mandlige afrikanske asylansøgere her,’ skriver PEGIDA på Facebook.
‘Vi kalder på MASSE-deportationer – nu!’ – skriver PEGIDA på sin side…”
(TV2 Online, 19. oktober 2015)
