25. august 2018

David ‘Che’ Trads (og Stine Bosse): Fascistisk ikke at ville give ‘troende muslimer’ dansk indfødsret…

Nye Borgerlige vil afskære ‘troende muslimer’ fra at få dansk statsborgerskab, fortalte partiets folketingskandidat Mette Thiesen på Facebook i mandags, og satte hermed en streg i sanden i forhold til tidens lappeløsninger – om muslimer skal give hånd, om hvorvidt det må foregå med handske og fremdeles. For den Radio24syv-borgerlige Jarl Cordua er det ikke ‘i Grundlovens ånd’, og for David Trads og Stine Bosse er det udtryk for ‘fascisme’.

Som enhver der har beskæftiget sig lidt med emnet ved, så tildeles ‘dansk indfødsret’ af folketinget ved lov (§ 44,1), og folketingsmedlemmerne er alene bundet af deres overbevisning (§ 56). Ikke-danskere får i sagens natur først grundlovssikret religionsfrihed (ikke lighed), når de har fået statsborgerskab, og det må være noget nær kvintessensen af apolitisk sund fornuft, ikke at give kost og logi til demokratiets ideologiske modpol.

Partiformand Pernille Vermund præciserer partiets politik i et interview på EB.dk.

“Det er vores politik, at vi ikke vil tildele statsborgerskab til folk, der kommer fra lande baseret på muslimske værdier.” (Pernille Vermund)

Professor Ole Hasselbalch skrev lidt dybere om emnet tilbage i 2014 på Trykkefrihed.dk – Statsborgerskab, diskrimination og Grundloven.

“Det er… en misforståelse, at Grundloven skulle hindre Folketinget i at nægte muslimer dansk statsborgerskab. Tværtimod.

Efter Grundlovens § 44, stk. 1, kan ingen udlænding få indfødsret uden ved lov, dvs. via Folketingets vedtagelse af en lov om, at den konkrete person, det drejer sig om, skal have indfødsret.

Under afstemningen om en sådan lov er folketingsmedlemmerne ifølge Grundlovens udtrykkelige indhold kun bundet af deres overbevisning.

De kan med andre ord fuldt lovligt lade alle overvejelser for og imod indgå i denne stillingtagen.”

(David Trads på Twitter, 23. august 2018)

(Stine Bosse kommenterer)

“Dette parti har tabt sutten. Vil udelukke folk fra deres rettigheder på grund af deres sindelag. Det kan umuligt være i Grundlovens ånd. Det er et meget godt eksempel på, hvordan mange især – såkaldt borgerlige- i ren frygt eller had sælger ud af de mest fundamentale frihedsrettigheder i et ellers frit og demokratisk samfund: Retten til at tro og tænke selv de særeste ting. Desværre skal der nok være fjolser nok, der giver dem ret.” (Jarl Cordua, Radio24syv-borgerlig, 23. august 2018)



4. juli 2018

“Oppe i hovedet på David Trads foregår der tilsyneladende meget, som ikke er sket i virkeligheden”

Det faktum at en personage som David Trads har gjort journalistisk karriere, illustrerer ganske fint hvad der er galt med mediebranchen. Forleden hyldede han sig selv i et essay i Politiken, og beklagede at han ikke var blevet bedt om at skrive et kapitel til Informations jubilæumsbog ‘Hele verden forfra’.

Kommentar af tre Information-ansatte i Politiken (Kristian Villesen, Ulrik Dahlin, Anton Geist) – Ansatte på Information: Meget af det, David Trads husker om sin tid på Information, foregik oppe i hans hoved.

“Da Cavlingkomiteen i januar 2004 skulle uddele den prestigefulde pris, ringede formanden for komiteen, Carsten Ingemann, til daværende chefredaktør på Information David Trads.

‘I får sgu Cavlingprisen – for den fremragende dækning af Irakkrigen. Det er selvfølgelig dine journalister, som får prisen, for vi kan jo ikke give den til dig, men du skal vide, at vi alle er meget begejstrede for din måde at stå på mål for dækningen i tv og radio på,« sagde Carsten Ingemann.

Sådan fortæller David Trads i et såkaldt essay i lørdagens Politiken, hvor han i dag er tilknyttet som kommentator.

Det er imponerende, at han 14 år senere ordret kan huske, hvad komiteens formand sagde. Og endnu mere imponerende, at Cavlingkomiteen mente, det i virkeligheden var ham, der fortjente den prestigefulde pris. Problemet er bare, at det ikke er rigtigt.

‘Det, som David beskriver i sit essay, er aldrig sket,’ konstaterer Carsten Ingemann, da vi spørger ham om episoden.

Oppe i hovedet på David Trads foregår der tilsyneladende meget, som ikke er sket i virkeligheden

[…]

‘Jeg tænkte på Tolstojs skæbne’, skriver David Trads med en ærgerlig forveksling af den store russiske forfatter Lev Tolstoj og den kommunistiske revolutionshelt Lev Trotskij, ‘for præcis som Tolstoj er jeg fjernet fra historien.’

… David Trads beskriver sig selv som Tolstoj omringet af kommunister. Det siger alt om hans forskruede forestillinger om sig selv og Information. Og om hans løsagtige tilgang til fakta. Det eneste, David Trads har til fælles med Tolstoj, er, at han skriver fiktion.



11. juli 2017

Trads deler fattiges frustrationer over global ulighed, pt. fra ‘Eze-sur-Mar, Provence-Alpes-Cote d’Azur’

David Trads holder i skrivende stund ferie i Éze, en middelalderlig by på den franske reviera, lidt vest for Monaco. Her bor han ifølge eget udsagn på et ‘værelse med udsigt’, og nyder livet med vandreture i bjergene. Der bliver dog også tid til at sympatisere med verdens fattigste…

(David Trads på Facebook, 9. juli 2017; via Ballet Magnifique)

“Det er dekadencen, der altid ender med at slå store imperier ihjel… Opdagede de slet ikke, hvad der skete omkring dem? Var de, der sad på flæsket, så blinde over for deres egen rigdom, at de aldrig så opstanden? Tænkte de aldrig, at de med deres privilegier provokerede alle andre? Forsømte de at se, at deres ragen til sig skete på bekostning af andre?” (David Trads, Politiken, 2017)

(Et værelse med udsigt, ‘Eze-sur-Mar, Provence-Alpes-Cote d’Azur, France’)

Apropos.

“Vi holdt en hurtig pause for at spise frokost. I samme øjeblik, i mindre end en kilometers afstand, smadrede to teenagere fra forstadskvarteret Courtiliéres hovedet på en tresårig mand med baseballbats. Til forret fik jeg makrel i hvidvin. (Michel Houellebecq, Platform, 2001)

Oploadet Kl. 08:56 af Kim Møller — Direkte link39 kommentarer


18. februar 2017

Peter Viggo Jakobsen: Glem de trumpologiske analyser – Trump er godt nyt for verdensfreden

Det er mere end tre måneder siden Donald Trump blev valgt, og medierne er stadig ikke kommet sig over chokket. Dagligt er der Trump-bashende overskrifter i alle landsdækkende medier, ofte motiveret af ideologisk drevne motivanalyser. Når Trump forklarer, at han ikke har i sinde at gå i krig i fjerne lande, så er han en farlig mand. Helt som George W. Bush, der gjorde det modsatte.

Tirsdag aften fremlagde TV2 Nyhederne resultaterne af en Megafon-måling, der viste at danskerne var langt mere bange for Trump end ‘terrortruslen, Rusland, flygtninge og klimaforandringer’. Professor Mikkel Vedby Rasmussen gav den intellektuelle udlægning, der ikke adskilte sig væsentligt fra den forklaring Veronica fra 8. klasse gav i et supplerende indslag. “… det er meget alvorligt”, vurdererede ‘USA-ekspert David Trads’.

Kronik af Forsvarsakademiets Peter Viggo Jakobsen i Jyllands-Posten – Trump er godt nyt for verdensfreden.

“Trumpologi – granskninger af Trumps udtalelser og tweets – er blevet en ny vækstindustri. Medierne har kastet sig over den med stor iver, fordi Trumps ytringer skaber frygt og forargelse og sælger fantastisk. Trumps udtalelser trækker overskrifter, hver gang en ny mulig katastrofe er under opsejling. Disse historier suppleres med et hav af analyser af hans opvækst og personlighed, der skal forklare, hvorfor han er så mærkelig. Fordi det er svært at komme ind i hovedet på folk og forstå deres motiver og intentioner, kan sådanne analyser ikke stå alene.

Spørgsmålet ‘hvad vil/tænker Trump’ skal følges op med spørgsmålene: Hvad kan Trump, hvordan vil andre reagere, og hvad bliver konsekvenserne for USA og Trump selv? I en situation, hvor Trump udtaler sig i øst og vest, er det helt afgørende også at stille de to sidste spørgsmål. Gør man det, tegner der sig et meget mere positivt billede af den fremtidige sikkerhedsarkitektur i Europa og Asien end de dommedagsprofetier, som trumpologiske analyser har masseproduceret siden Trumps valgsejr.

USA’s allierede i Europa og Asien har siden begyndelsen af Den Kolde Krig indrettet deres forsvar på en forventning om, at USA vil komme dem til undsætning i en krisesituation. Nato-alliancen bygger på en amerikansk sikkerhedsgaranti nedfældet i Washington-traktatens artikel 5, og europæerne er ikke længere i stand til at udføre større militære operationer uden amerikansk assistance. Det blev illustreret i forbindelse med Nato-krigen mod Libyen i 2011. Den havde ikke kunnet udføres uden betydelig amerikansk støtte. Det samme er tilfældet i Asien, hvor USA’s allierede også har indrettet deres forsvar på forventninger eller aftaler om amerikansk assistance i en nødsituation.

Hvis Trump skaber tvivl om de amerikanske sikkerhedsgarantier, vil de allierede stå over for valget mellem at skulle afskrække Rusland og Kina på egen hånd eller føre tilpasningspolitik, som Danmark gjorde over for Tyskland i 1864-1945.

… hvis USA har så stor fordel af sine alliancer, hvorfor drager Trump dem så i tvivl? Her er der to muligheder: Enten ser Trump ikke fordelene, eller også er han en dygtig forhandler. Uanset hvad er slutresultatet det samme. Ved at kommunikere så aggressivt har Trump fået sine forhandlingspartnere – venner og fjender – til at anse ham for uberegnelig. Det er smart. Spilteori viser nemlig, at uberegnelige aktører opnår større indrømmelser i forhandlinger. Det har han fået. Siden valget af Trump har de allierede vist meget større vilje til at øge forsvarsbudgetterne. …

Denne udvikling er ikke kun Trumps fortjeneste, men frygten for Trumps uberegnelighed forstærker den ved at give tilhængere af større forsvarsudgifter i allierede regeringer meget stærkere kort på hånden. Slutresultatet bliver en mere balanceret byrdedeling i USA’s alliancer. Det vil øge opbakningen til dem i Washington og styrke de allierede militært. Det vil mindske Kinas og Ruslands militære eventyrlyst.

Trumps uberegnelighed er også en fordel i forhold til Kina og Rusland. Deres aggressive adfærd i Det Østkinesiske Hav, det østlige Ukraine og Syrien skyldes delvis en antagelse om, at Obama ikke ville svare igen militært. Det er derimod let at forestille sig Trump gøre det for at vise, at USA er ‘great again’. Trump øger på denne måde (bevidst eller ubevidst) sandsynligheden for forhandlingsløsninger med begge stormagter. Det er godt for verdensfreden.”

(Dagbladet Information, 14. februar 2017; Foto: Snaphanen)



9. februar 2017

Om medie-overfokus på Ry-sag: “‘Hurra! Nu er der endelig etniske danskere, der begår noget brutalt!'”

Der findes ikke to identiske sager, men knivdrabet på 17-årige Mads Skjoldsøge sidste vinter er nok det tætteste man kommer på Ry-sagen. Offeret kom op at skændes med sin senere drabsmand på Facebook, aftalte at mødes, og blev stukket ihjel i en gangtunnel i Hillerød. Jeg var aldrig i tvivl, men har lige tjekket: Intet dansk medie headlinede med etniciteten på gerningsmanden. BT der tirsdag clickbaitede med ‘Fire danske drenge anholdt: Ville brænde afghansk dreng levende’, var anderledes upræcis tilbage i 2015: ‘Anklaget for drabet på Mads: 16-årig gik med kniv på skolen’.

God blogpost af Kasper Støvring der revser Paula Larrain, tidligere nyhedsvært på DR – Larrains misvisende fremstilling af brandoverfaldet.

“Sagen har imidlertid fremkaldt reaktioner, der bringer en bunke fejlslutninger frem. Hovedsynspunkterne har dels været, at havde det været gerningsmænd med ikke-vestlig baggrund, så var forargelsen blevet meget større, og dels at etniciteten på offer og gerningsmænd søges skjult.

Jeg vil tage fat i journalisten Paul Larrain, der skrev en symptomatisk artikel i Altinget, en artikel, der, for nu at sige det ligeud, er ret elendig. I disse fake news-tider må man gå i rette med den. Den er nemlig delt og læst mange gange. Hvor skal man begynde med alle de fejlagtige og misvisende synspunkter? Lad os tage en håndfuld:

Larrain påstår, at sagen har været underprioriteret. Sandheden er, at der derimod har været massiv dækning, også af gerningsmændenes og offerets baggrund. Larrain påstår, at der har manglet de sædvanlige vredesudbrud. Sandheden er, at der har været masser af dem, ikke mindst på sociale medier…

Lad os tage den generelle indvending, som deles af mange andre end Paula Larrain, bl.a. Radio24Syvs Simon Andersen, JP’s David Trads og Deadlines Niels Krause-Kjær, nemlig, at havde det været gerningsmænd med ikke-vestlig baggrund, så var forargelsen blevet meget større, og at etniciteten skjules i visse medier.

(BT.dk om drabet på Mads S., 7. november 2015 & drabsforsøg mod Ali A., 7. februar 2017)

Ud over, at det synes helt forkert, givet de seneste dages massive omtale, går synspunktet glip af en stribe afgørende pointer:

1) At langt de fleste af de ugentlige overgreb begået af udlændinge (indvandrere og efterkommere) overhovedet ikke når frem til mainstreammedierne. Der er altså et rungende fravær af omtale og forargelse.

2) At der allerede foregår masser af etnisk filtrering, hvor gerningsmændenes udlændingebaggrund ikke nævnes, i modsætning til den nærværende sag, hvor jeg endda har set, at den etnisk danske baggrund blæses op i selve overskriften. …

Igen: Der foregår så mange brutale overfald i dagens Danmark, som man kun kan læse som en notits i lokalaviserne. Hvorfor? En del af svaret ligger i en slags mæthed. … Der er ganske enkelt…. alt for mange historier, måske er det også derfor, de sjældent når frem til mainstreammedierne. Men det gjorde den bemeldte sag da i høj grad, og tør man gisne om nogles motiver for at omtale den? ‘Hurra! Nu er der endelig etniske danskere, der begår noget brutalt!’



6. februar 2017

David ‘Che Guevara er en helt’ Trads, Radio24syv-vært: “… med Trump kommer fascismen snigende”

Forleden erklærede Jørgen Leth i Spørge Jørgen på Radio24syv at Donald Trump var ‘et monster’. Forinden havde han i samme program forklaret, at han ikke kendte meget til Cuba, men respekterede Fidel Castro. Jeg fik tidligt fri i går, og undgik Nattevagten med ræverøde Keith Thomas Lohse. Desværre røg jeg så ind i RomerRiget med Knud Romer, der harcellerede i vanlig stil, og blandt andet fortalte at ‘Ku Klux Klan er blevet amerikansk præsident’.

Herunder lidt fra en blogpost af vært for Kampagnesporet på Radio24syv, David ‘Che Guevara er en helt’ Trads. Han ignorerer at Trump er folkevalgt, ikke har afskaffet forfatningen, og laver så en 14-punkts liste, der ikke fortæller andet end at han definerer fascisme på samme måde som Antifascistisk Aktion: Fascisme er en ideologi der besværliggør ‘antifascisme’. Trump er fascist, fordi Trads ønsker et mere venstreorienteret USA end amerikanerne.

Fra JP.dk – Med Trump kommer fascismen.

“Da jeg fornylig var på Holocaust-museet i Washington, bemærkede jeg politologen Laurence W. Britts ‘tidlige advarselstegn på fascisme’, baseret på studier af Hitler, Mussolini, Franco og Pinochet – og jeg fik kuldegysninger, fordi de minder så uhyggeligt meget om Trumps kurs:

#1: Konstant nationalisme… #2: Foragt for menneskerettigheder… #3: Udpegning af fjender og syndebukke… #4: Militærets overlegenhed… #5: Voldsom sexisme… #6: Kontrol over massemedier… #7: Besættelse af national sikkerhed… #8: Sammenkædning af religion og regering… #9: Beskyttelse af store virksomheder… #10: Undertrykkelse af fagforeninger… #11: Hån over for intellektuelle og kunstnere… #12: Besættelse af lov og orden… #13: Korruption… #14: Snyd med valghandlinger…

Kan du se sammenhængen? Det kan jeg – for med Trump kommer fascismen snigende.”

(Fidel Castro og Nikita Khrushchev, 1962)

Apropos.

Jeg synes, at det er fint, at et par dommere i USA bruger deres embede til at imødegå præsidentielle anordninger fra Trump. Nu kan det så på et tidspunkt køre videre til en højere instans. Eller kongressen kan ændre lovgivningen. Sådan fungerer et retssamfund. Heldigvis. Men jeg kan ‘more’ mig over, hvorledes … mange … kaster sig over dette begejstret applauderende, når jeg fornemmer, at de selvsamme ville have været forargede og foruroligede, hvis USA’s forbundshøjesteret var endt med, at domstolen havde fundet Obamas sundhedsreform forfatningsstridig (sådan som den første votering faktisk resulterede i). Så havde vi uden tvivl måttet høre om ‘det lille, konservative flertal’ og ‘en ideologisk’ eller ‘politisk’ dom. Præcis som man gjorde ved højesteretsafgørelsen i 2000, der reelt afgjorde præsidentvalget det år.” (Professor Peter Kurrild-Klitgaard på Facebook, 5. februar 2017)



16. november 2016

DSU-lokalformand: Clinton-lejren affærdigede Trump-støttere som værende ‘en flok uvidende racister’

For folk som David Trads er det et faktum, at Trump, Bannon, Priebus mfl. er racister, og det verdensbillede præger også Nilly Taheri, formand for DSU Københavnskredsen. Der er dog håb igen for sidstnævnte, der har begået en yderst interessant kommentar på Piopio.dk – Den kulturelle elite sikrede Trump sejren.

“Jeg er netop hjemvendt efter at have tilbragt en måned i USA for at føre valgkamp for Hillary Clinton. Det har været en oplevelsesrig tur og det har gjort stort indtryk, men særligt en mand skiller sig ud.

I North Carolina mødte jeg John, en hvid ufaglært fabriksarbejder, som havde mistet sit arbejde. … Jo mere jeg talte med ham, jo mere gik det op for mig, at han nok hældte mest til at stemme på Donald Trump. Ikke på grund af Trumps racistiske og sexistiske udtalelser, men på trods af dem.

… Optimismen for Hillary Clinton har generelt været rigtig svær at få øje på i den måned, hvor jeg har været i USA for at føre valgkamp for hende. Når man ringede amerikanerne op eller forstyrrede dem ved at banke på deres døre, var den manglende optimisme gennemsyrende. Folk var bange for fremtiden… Derfor var det faktisk decideret ubehageligt at være på Clintons kampagnekontorer på Manhattan og i Brooklyn. Man opdager hurtigt, at der er meget langt mellem borgerne i resten af USA og den kulturelle elite i New York.

Der var en gennemsyrende stemning af selvtilfredshed, bedrevidenhed og en total afvisning af at forsøge at forstå, hvorfor så stor en del af deres landsmænd støttede Donald Trump. De nægtede simpelthen, at diskutere om hans store opbakning måske kunne skyldes andet end, at folk bare var en flok uvidende racister. Jeg lærte hurtigt, at man ikke kom ret langt ved at forsøge. …

Det var faktisk meget svært for mig at sidde i rummet og føle en entusiasme overfor kampagnen, når jeg hørte, hvordan de omtalte de mennesker, som støttede den modsatte kandidat. Altså mennesker som John, som fik mig til at overveje, om jeg selv ville stemme på Trump, hvis jeg var i hans sted.

Jeg blev ved med at tænke, at her sidder der en gruppe af mennesker, som aldrig har oplevet, hvad det vil sige at tabe til systemet, tabe til samfundet. De har vundet i globaliseringsræset, de har vundet økonomisk og de har vundet på arbejds- og boligmarkedet, og nu sidder de og ruller øjne af alle dem der har tabt, når de selv har vundet. Tænk, at det var blandt disse mennesker, at jeg skulle finde den største entusiasme omkring Hillary Clinton. Hun var deres helt, men for størstedelen af den amerikanske befolkning var hun bare mindre dårlig end Donald Trump.

Den liberale indvandrings- og udlændingepolitik som handler om åbne grænser og lukkede kasser – præcis som Liberal Alliance ønsker det – har for alvor sat sit præg på USA. Der er intet samfund, som forventer at udlændinge bliver en del af det nationale fællesskab. … Det har resulteret i områder som Chinatown, Little Italy, Little Havana, Little Beirut og mange flere. Det er ikke kun i New York, det findes mange steder i landet. Det lyder jo umiddelbart dejlig eksotisk… Men virkeligheden er knap så eksotisk, som det lyder. Virkeligheden er, at de isolerer sig i fællesskaber, som er defineret af deres hudfarve eller etnicitet og det har skabt et voldsomt raceopdelt land, hvor man udelukkende føler et fællesskab med dem, som deler ens hudfarve.”



10. november 2016

Morten Bay, forr. søndag : “Hillary Clinton vandt valget den dag, Trump blev republikanernes kandidat.”

Filminstruktør Michael Moore spåede tidligt en sejr til Trump, og hans ord blev næsten profetiske. Trump vil vinde Michigan, Ohio, Pennsylvania og Wisconsin, fordi industriarbejdere her rammes hårdt af frihandelsaftalerne: “Welcome to Our Rust Belt Brexit”. Trump vandt sikkert i Ohio, og knebent i de tre øvrige stater. Det lykkedes Trump at flippe tolv Michigan-distrikter der stemte Obama i 2012, hvad eksempelvis gælder Saginaw County, nabo-distrikt til Moores mere liberale Flint. David Trads var heller ikke skråsikker på Hillarys sejr, og måske har repræsentanter for den yderste venstrefløj set detaljer, som tanketomme medier overså.

(Trump vinder ‘rustbæltet’ Michigan, Ohio, Pennsylvania og Wisconsin; Grafik: NYT)

Jeg tog også fejl. Ikke fordi Trump for danskere virker som en uelskelig kandidat, men fordi Trump ikke overpræsterede under primærvalget. Ifølge den ikke uefne Mads Fuglede, ville der ingen ekstra vælgere være til Trump på dagen, ingen ‘DF-effekt’. Han tog fejl, men dog ikke så grundigt som forfatter, journalist og blogger Morten Bay, der leverer analyser til POV International. Han har i en årrække boet i USA, dog langt fra Potter County, hvor fire ud af fem stemte på Trump.

Her lidt om ‘de faktiske forhold i jernindustrien’, lagt online blot ni dage før valget – Den amerikanske valgkamp eksisterer slet ikke.

“Det sidste halvandet år har været fyldt med en af de mest dramatiske valgkampe i USAs historie. ‘Drama’ er det rigtige ord her, for det hele er nemlig en fiktion. Der har aldrig været nogen egentlig valgkamp. Hillary Clinton har aldrig kunnet tabe, og Donald Trump har aldrig kunnet vinde. Alt det andet nonsens er medieskabt drama.

Hvis Donald Trump skal vinde præsidentvalget, skal han vinde i staten Pennsylvania. Dette er bydende nødvendigt, fordi selv hvis han vinder i alle de sædvanligvis republikanske stater som Texas, Oklahoma, Kansas, Utah m.fl., så er det ikke nok til at nå de 270 valgmandsstemmer, der skal til for at vinde hele valget. Han skal vinde alle disse samt et flertal såkaldte svingstater, altså dem, hvor man ikke på forhånd ved, om staten typisk stemmer på en republikaner eller demokrat.

Men selv, hvis han vinder alle de typisk republikanske stater OG alle svingstaterne, er han stadig kun på 266 valgmandsstemmer… Clinton vil i givet fald være på 252 valgmandstemmer. Tilbage står Pennsylvanias 20 valgmandsstemmer. Den af de to, der snupper Pennsylvania, vil så vinde valget.

… hvordan går det egentlig i Pennsylvania? Bortset fra en uge i september har Clinton ligget klart foran Trump med resultater langt uden for fejlmarginen siden juni måned. … det bør være relativt troværdigt, og det gøres mere troværdigt af, at Clinton nogle gange har været helt oppe at vende på 12 procentpoint forskel.

I en enkelt måling i Pennsylvania har man adspurgt 1997 mennesker, hvilket må siges at være et højt antal for et lokalt meningsmålingsudsnit. Her ligger Clintons sejr kun på tre procentpoint, men det er stadig udenfor fejlmarginen, der er på 2,19. Dertil skal lægges, at meningsmålingen er lavet af Remington Research Group, der har tendens til at hælde mod republikanere…

Meningsmålinger kan dog ikke stå alene, hvis man gerne vil lave en kvalificeret forudsigelse af, hvem der bliver den næste præsident… Det er bedst at tage andre faktorer ind, såsom historikken for en given stats valgresultater, økonomien i staten og nationen som helhed og så videre.

Hvis vi kigger på Pennsylvania, så er Pennsylvania gået til en demokrat i de sidste seks valg. Vi skal helt tilbage til 1988 og valget af George H. W. Bush, der vandt 40 stater mod Michael Dukakis’ 10 (11, hvis man inkluderer Washington D.C.) for at finde et valg, hvor Pennsylvania gik til en republikaner.

Kun, når der er en ultrapopulær republikaner på banen, går Pennsylvania til ham… Selv da Nixon vandt sin jordskredssejr i 1968, gik Pennsylvania til demokraten Hubert Humphrey. Man skal tilbage til 1948-valget for at finde et valg, hvor Pennsylvania gik til en republikaner, der ikke var specielt populær, og som tabte valget.

Og hvis vi så kigger på Pennsylvanias økonomi, så er det en stat, hvor der sker en kraftig urbanisering lige nu. De to store hovedbyer, Philadelphia og Pittsburgh stemmer typisk demokratisk, og netop på grund af ‘Philly’ har Pennsylvania en dobbelt så stor afrikansk-amerikansk befolkning som resten af USA, målt i procent. De afrikansk-amerikanske stemmer ligger solidt på Clintons hold.

Derudover er Pennsylvania ved at overgå fra en økonomi, der indtil for et par årtier siden var domineret af stålindustrien…, men hvor serviceindustri, medicinalvareindustrien, forskning og udvikling er ved at tage over. Af samme grund ligger Pennsylvania pænt, når det gælder uddannelsesniveau. Staten ligger præcis på det gennemsnitlige, nationale niveau for højtuddannede, hvilket er cirka 10 procent af befolkningen, og lige over hver fjerde har en bachelorgrad som minimum, hvilket også er ret gennemsnitligt for hele USA. Eftersom Clinton mere eller mindre sidder på alle vælgere med en bachelorgrad eller derover, taler dette også for en Clinton-sejr i Pennsylvania. Det samme gør opsvinget i Pennsylvanias økonomi…

Trump har aldrig kunnet vinde

Der er altså intet, der tyder på, at Trump skulle kunne vinde i Pennsylvania. Intet som helst. Nada. Zip. Zilch. Nul. Nix. Nichts. Rien. Tværtimod peger alt på, at Clinton kommer til at vinde Pennsylvania med lethed.

(Trump vandt Pennsylvania, på trods af Philadelphia og Pittsburg)

Hvis man nogensinde har besøgt Pennsylvanias forskellige regioner, forstår man godt hvorfor. Selv uden for byerne, hvor de typisk er demokrater, er folk sindige amerikanere, der bedst kan lide den bløde midte og hader ekstreme typer. … Som nævnt ovenfor har det været sådan siden juni, når vi kigger på målingerne. Men i virkeligheden har det altid været sådan. Trumps facon huer ikke de midtersøgende amerikanere. …

Indtil videre er det her valg gået præcis, som jeg havde forventet. … Så derfor har jeg altid med en vis skråsikkerhed kunnet sige, at Trump ikke kan vinde det her valg. Det kan han ikke, og det kommer han ikke til. Det eneste spørgsmål er, hvor stor Hillary Clintons sejr bliver… Clinton skal afgå ved døden, eller blive sigtet for landsforræderi for ikke at vinde. Det er meget lidt sandsynligt, at nogle af de to ting sker inden 8. november. …

Der har i virkeligheden aldrig været nogen valgkamp. Det har været en ren simulation. Hillary Clinton vandt valget den dag, Trump blev republikanernes kandidat.



24. oktober 2016

Mens medierne fejrer Hillary-storsejr, spår førende bureau dødt løb: “… Trump slightly edges Clinton”

Skal man tro de danske medier, så er det amerikanske præsidentvalg så godt som afgjort. Hillary Clinton fører komfortabelt, og det brogede ekspertpanel taler med stemme. Broget er måske så meget sagt, for vi taler stort set altid om den værdipolitiske venstrefløj, folk som Morten Bay, David Trads, Lars Trier Mogensen, og for lidt siden i Datolinjen på Radio24syv, forfatteren Christian Mørk: “… et nederlag må anses for værende en realitet for Trump.”

Sidstnævnte henviste til en meningsmåling foretaget for ABC , der havde en Hillary-føring på hele tolv procent. Tjekker man RealClearPolitics, så ser man at Hillary Clintons forspring generelt er under det halve.

En analyse af konkurrerende meningsmålinger for de sidste tre præsidentvalg, gav fornyligt ABC News en flot 4. plads. De mest præcise målinger foretages af IBD/TIPP, der søndag havde en 1-procent føring til Trump, og mandag offentliggjorde en måling der viste dødt løb. Fra Investor’s Business Daily – Trump, Clinton In Dead Heat As Race Hits Final Two-Week Stretch — IBD/TIPP Poll

With the presidential election set to enter its final two weeks, Hillary Clinton and Donald Trump find themselves in a near dead heat at 41% each in a four-way race, the latest IBD/TIPP presidential tracking poll shows.

… Without rounding, Trump stands at 41.1%, 0.1 percentage point behind Clinton’s 41.2%. Johnson stands at 7.7%, unrounded, while Stein is at 3.7%.

In a two-way faceoff without the other two candidates excluded, Trump and Clinton are knotted at 42%. On the unrounded data, Trump slightly edges Clinton, 42.3% to 42%.

(IBD/TIPP-måling, 24. oktober 2016)

“En tredje forandring er, hvor meget mere ‘partisk’ dækningen af amerikansk politik er blevet. Danske journalister har formodentlig altid overvejende lænet sig i pro-Demokratisk/anti-Republikansk retning… min mavefornemmelse siger, at tendensen er blevet mere udpræget. I dag kan man sagtens se en dansk TV-korrespondent kaste enhver hæmning fra sig, når vedkommende skal rapportere om en demokratisk kandidats sejr, og megen dækning forsøger ikke engang at balancere vurderingerne, men lægger eksplicit til grund, at ‘vi danskere kan jo bedst lide Demokraterne’.” (Peter Kurrild-Klitgaard i Berlingske, 23. oktober 2016)



28. september 2016

Midten er midten: Traditionel borgerlighed kaldes i dag for ‘det yderste højre’, Nye Borgerlige-bashing

“Midten i dansk politik er rykket kraftigt til højre”, hører man ofte i medierne, men det er det rene vås. Midten er midten, og den vil altid være midten, selvom den journalistiske venstrefløj forsøger at italesætte en politisk midte et sted mellem Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet.

Skal man tale om en bevægelse, så er der sket en markant venstredrejning de seneste årtier. Miljødebatten var for få år siden et rent venstrefløjsfænomen, og i dag taler nominelt borgerlige sprog som venstrefløjens verdensreddere i forhold til homoseksualitet, Islam og racisme. Som sagnomspundne ‘Lars Findsen på Crack’ pointerede i en email: “Det der for få årtier siden blot var traditionel borgerlighed er i dag marginaliseret som ‘højrefløjssynspunkter’ eller ‘det yderste højre'”.

Træk af tidens Nye Borgerlige-bashing…

“… mens Dansk Folkeparti – på trods af sit islamhad og sin populisme – faktisk har haft en gavnlig funktion i dansk politik ved at pege på nogle problemer, som eliten ikke tidligere havde blik for, fører Nye Borgerliges velhaver-racisme ikke noget som helst godt med sig.” (Amalie Lyhne, Berlingske, 24. september 2016)

“Den brun-sorte højrefløj lyder som München i 1924!” (David Trads, Avisen.dk, 27. september 2016)

“Nu har vi så fået et nyt parti: Nye Borgerlige. Jeg synes nu ikke, at der er så meget borgerligt over partiet. For med borgerlighed tænker jeg straks anstændighed. Og partiet er ikke anstændigt. Partiet henvender sig til dem, der ikke kan lide de fremmede, ikke føler, at vi skal tage fælles ansvar for det ude i verden, det henvender sig til de globaliseringsangste og skattenægterne. Partiet er født i det mere velstående Nordsjælland. Kystbaneracisterne har fået deres eget parti.” (Gitte Seeberg, Politiken, 26. september 2016)

“Det afgørende spørgsmål for DF-bossen er derfor, om han vil have et valg right here, right now og med statsgaranti miste mellem hver fjerde eller hver femte gruppefælle til Pernille Vermund, eller om han vil vente tre år, som kan bruges på at nedkæmpe den blonde højreradikale… Thulesen Dahl har for længst sniffet dette og har taget halsbåndet af Martin Henriksen…” (Peter Mogensen, TV2 Online, 27. september 2016)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper