9. august 2011

“What appears unthinkable today will appear natural or inevitable twenty years from now…”

Fremskrittspartiets Siv Jensen blev søndag aften interviewet til Deadline, og her forklarede hun ganske fornuftigt, at Breiviks massakre, ikke måtte påvirke den politiske debat, da proble… udfordringerne var de samme, som tidligere. Hun undlod behændigt, at nævne multikultur og Islam, selvom det selvfølgelig var hele udgangspunktet.

(Siv Jensen i Deadline, 7. august 2011; Uriasposten)

Dagen forinden startede det de engelske medier inklusiv BBC betegner som ‘London Riots’, og her tirsdag er det ‘Day 4’. Dele af Tottenham ligner Coventry efter Hitlers bombninger i november 1940, og flere medier associerer udviklingen med krig. Det gør eksempelvis CNN, der citerer den tidligere journalist Graciela Watson – “It seemed like a war zone”, hvorefter hun uddyber “they were like animals”.

London-optøjerne var naturligt nok tophistorie i den tidlige udgave af TV-avisen, hvor Mette Walsted Vestergaard på samme måde, indledte med at fortælle, at “hele bydele ligner krigszoner”. London-korrespondenten Jakob Illeborg var dog mand for opgaven, og gav en tour-de-force i politisk korrekt journalistik.

De interviewede på gaden var ualmindeligt godt castede. Først (sorte) Dion, der kunne fortælle, at de havde fået nok af ‘politiets brutalitet’. Herefter intellektuelle (hvide) Alison, der mente det hele var tegn på ‘fattigdom, moralsk forfald og manglende uddannelse’. Slutteligt (sorte) Nigel der forklarede, at det hele skyldtes, at ‘regeringen ikke forstår hvad der foregå, med den politik de har gennemført, de penge de fjerner fra samfundet’. Ofre for racisme, send flere penge…

(TV-avisen, 9. august 2011 Kl. 18.30)

Direkte adspurgt om hvem ballademagerne var, svarede Illeborg undvigende. ‘Det er svært helt at sige’, ‘mange af dem er ret unge’, og det var efter hans mening heller ikke interessant: “Det er dog det mindste problem lige nu, at finde ud af hvem de er”.

(TV-avisen, 9. august 2011 Kl. 18.30)

Her på sidelinjen, må jeg konstatere, at de medier der i sidste uge beskrev Peder ‘Fjordman’ Jensen som en alarmistisk højreekstremist, i denne uge dokumenterer det problem han har brugt år af sit liv på at beskrive. Der er ikke noget galt med politiske analyser om årene der kommer, som Kirsten Sarauw så rigtigt skriver i Kristeligt Dagblad.

“Tensions have been building slowly beneath the surface for many years and sooner or later these forces will be released in the form of a series of devastating earthquakes, followed by some secondary political and economic tsunamis. Some of the structures that currently appear to be rock solid will collapse like a house of cards during this period and the political landscape will change considerably. What appears unthinkable today will appear natural or inevitable twenty years from now… I would rank Britain as the Western European country most likely to first get a civil war caused by mass immigration and Multiculturalism. (Peder ‘Fjordman’ Jensen, 2009: The Coming Crash)

Når nu TV-avisen ikke vil fortælle hvem ballademagerne er, så vil jeg da gerne fastslå at ‘de’ mere end alt andet, er et produkt af det multikulturelle samfund. Det er ikke tilfældigt, at optøjerne startede i Tottenham, en multikulturel bydel, hvis sydlige distrikt “is reported to be the most ethnically-diverse area in Europe” (Wikipedia, Tottenham).

I en båndet sekvens, ser man Illeborg følge urobetjente på arbejde i Hackney, og her taler han om unge der har terroriseret gaderne. Han fortalte ikke at området grænser op til Newham, Waltham og Tower Hamlets, de tre valgkredse i England med den højeste koncentration af muslimer, og selvfølgelig områder der hurtigt blev en del af urolighederne.

Man kan måle multikultur på mange måder, og ifølge det såkaldte ‘Simpsons Diversity Index’ var Newham (der er et af områderne med færrest ‘hvide englændere’), “the most ethnically diverse district in England and Wales” (Wikipedia, Newham). I umiddelbar nærhed er Barking, hvor højreradikale British National Party har sin højborg (Wikipedia, British National Party).

Det multikulturelle nord-østlige London er i det hele taget en tikkende bombe.

Problemet er selvfølgelig ikke kun indvandrere fra islamiske lande, men også afro-caribianere, og de områder hvor urolighederne knopskyder, er generelt kendetegnet ved en høj andel af indvandrere fra ikke-vestlige lande. I disse bydele er der i sagens natur også en del underklasse-englændere, fuldt integreret i rodløs multikulturalisme, og en naturlig komponent i ‘Broken Britain’.

For et par år siden kritiserede Jakob Illeborg den danske nationalisme, og betegnede multikulturelle London, som værende ‘en ledestjerne’, et eksempel til efterfølgelse. For dem der vil have brand i gaderne, så er det bare at vente – det kommer formentligt helt af sig selv.

Tilbage i 2005 udgav den kristne missionær Peter Hammond et værk der blandt andet omhandlede, det han betegnede som demografiske lovmæssigheder. Hans fokus var de afrikanske lande, men hvis man betragter ghettoisering som en form for vestlig separatisme, så holder det et godt stykke af vejen.

Når vi taler demografi må der derfor være omvendt bevisbyrde. Dem der vil have det multikulturelle samfund, må sandsynliggøre, at Danmark formår at bryde mønsteret. Hvis Peter Hammond tager fejl, er han en middelmådig tænker, der får et dårligt eftermæle. Hvis Jakob Illeborg tager fejl, så har konsekvenserne en anden karakter.

Fra Peter Hammond: Slavery, Terrorism and Islam: The Historical Roots and Contemporary Threat.

“As long as the Muslim population remains around or under 2% in any given country, they will be for the most part be regarded as a peace-loving minority, and not as a threat to other citizens…

At 2% to 5%, they begin to proselytize from other ethnic minorities and disaffected groups, often with major recruiting from the jails and among street gangs…

From 5% on, they exercise an inordinate influence in proportion to their percentage of the population. For example, they will push for the introduction of halal (clean by Islamic standards) food, thereby securing food preparation jobs for Muslims. They will increase pressure on supermarket chains to feature halal on their shelves — along with threats for failure to comply. …

When Muslims approach 10% of the population, they tend to increase lawlessness as a means of complaint about their conditions. In Paris, we are already seeing car-burnings. Any non-Muslim action offends Islam, and results in uprisings and threats, such as in Amsterdam, with opposition to Mohammed cartoons and films about Islam. Such tensions are seen daily…

After reaching 20%, nations can expect hair-trigger rioting, jihad militia formations, sporadic killings, and the burnings of Christian churches and Jewish synagogues

At 40%, nations experience widespread massacres, chronic terror attacks, and ongoing militia warfare…

From 60%, nations experience unfettered persecution of non-believers of all other religions (including non-conforming Muslims), sporadic ethnic cleansing (genocide), use of Sharia Law as a weapon, and Jizya, the tax placed on infidels…

After 80%, expect daily intimidation and violent jihad, some State-run ethnic cleansing, and even some genocide, as these nations drive out the infidels, and move toward 100% Muslim…

100% will usher in the peace of ‘Dar-es-Salaam’ — the Islamic House of Peace. Here there’s supposed to be peace, because everybody is a Muslim, the Madrasses are the only schools, and the Koran is the only word…

Unfortunately, peace is never achieved, as in these 100% states the most radical Muslims intimidate and spew hatred, and satisfy their blood lust by killing less radical Muslims, for a variety of reasons.

Oploadet Kl. 23:21 af Kim Møller — Direkte link67 kommentarer


7. maj 2010

“… det er altså myter uden hold i virkeligheden.”, sagde professor Erik Albæk i TV-avisen

Historien om de objektive danske journalister blev en større sag i de fleste medier, og DR gav den som forventet fuld skrue. Her en bid fra gårsdagens udgave af TV-avisen (18.30).

(TV-avisen, 6. maj 2010: Ny undersøgelse viser, at DR…)

Mette Walsted Vestergaard, DR-vært: Danmarks Radio er blevet beskyldt for at være såkaldte ‘røde lejesvende’, der har holdt med den politiske venstrefløj, men sådan er virkeligheden faktisk slet ikke.

Erik Albæk, professor: Forestillingen om at Danmarks Radio skulle være befolket med røde lejesvende, og TV2 med blå lejesvende ik’, det er altså myter uden hold i virkeligheden.

Jeg føler mig ikke overbevist, hvad forskerne bag undersøgelsen ifølge Videnskab.dk forklarer med den såkaldte ‘hostile media effect’. Fænomenet opridses kort: “man [skal] være blå for at se rødt”. For de meget blå, er de alle røde.

Opfattelsen af mediernes objektivitet afhænger med andre ord, af modtagerens ideologiske udgangspunkt. Herunder lidt fra en artikel af professor Erik Albæk, hvor han filosofisk diskuterer muligheden for en samfundsstruktur der kombinerer det borgerlige samfunds ‘formelle’ lighed med Lenins ‘reelle’ lighed.

Fra Politica (1985) – Neo-gramscianerne: Endnu en 3. vej til demokrati og socialisme? (via Med deres egne ord).

“[Det er] formålstjenligt at skelne mellem to betydninger af demokrati hos Lenin: det borgerlige, repræsentative demokrati og det proletariske demokrati – det, der i ”Staten og revolutionen” udelukkende benævnes “proletariatets diktatur”. Med en vis tilsnigelse kan det hævdes, at forskellen mellem de to består i, at Lenin betragter førstnævnte som en formel styreform, mens han i sidstnævnte lægger vægten på demokratiets sociale indhold. Det borgerlige demokrati kendetegnes ved dets formelle lighedsprincip, hvad angår det politiske, samtidig med, at den sociale og økonomiske virkelighed, der er kendetegnet ved ulighed, bortabstraheres. Den borgerligt liberale demokratiforståelse indebærer således en klar adskillelse mellem politik og produktionssfære. Det liberale repræsentative demokrati bliver derfor af Lenin set som uadskilleligt fra en bestemt styreform og et bestemt økonomisk system, hvorfor han i ”Staten og revolutionen” kan hævde, at “Den demokratiske Republik er den bedste politiske Skal om Kapitalismen, der kan tænkes”(Lenin, 1948: 18)…

Som en logisk følge af den lige skitserede statsopfattelse kan der ikke blive plads for revolutionsstrategier, der opererer inden for den borgerlige stats rammer. En sådan strategi må nødvendigvis forberedes uden for og op mod den borgerligt demokratiske stats institutioner og dermed opstår dobbeltmagtteorien: Til at forberede det afgørende slag mod den borgerlige stat er det nødvendigt, at der konstrueres en anden magt, der gennem en (underforstået voldelig) konfrontation erobrer den borgerlige stats institutioner – en magt, der er baseret på arbejderrådsorganiseringen, sovjetter…

Det er i forsøget på at udarbejde en strategi for en socialistisk samfundsforandring, der er mere i overensstemmelse med den politiske situation i moderne kapitalistiske samfund, at neogramscianerne/venstre-eurokommunisterne har hentet inspiration hos Antonio Gramsci. Karakteristisk for sidstnævnte er dog, at han sådan set ikke fornægter Lenins statsopfattelse og den hermed forbundne revolutionsteori — for så vidt disse relaterer sig til den politiske situation i Rusland i 1917. Situationen var nemlig dér en ganske anden end i de mere fremskredne kapitalistiske lande med hertil hørende “moderne” stater.

… at anvende et statsbegreb, der var udviklet med henblik på at analysere den russiske statstype anno 1917, på mere fremskredne kapitalistiske lande, ville automatisk medføre en overvurdering af statens tvangsdimension. Hermed ønsker Gramsci ikke at sige, at tvangen er fraværende i vestlige samfund, men at det i disse lande ikke udelukkende er statsmagten, der sikrer systemets opretholdelse.

Mere.

  • 5/5-10 Berlingske Tidende – Erik Albæk mfl. – Er DR-journalister røde? Er TV2s blå?.
  • 6/5-10 Deadline, DR2 – Debat om politiserende journalistik (Ole Birk Olesen, Claes De Vrees).
  • 7/5-10 Mennesker og Medier, P1 – Tintin under anklage (24 min. og frem).
  • 9/5-10 Berlingske Tidende – Morten Messerschmidt: DR-journalister er røde!.
  • 

    6. april 2010

    Ditte Okman – Mette Walsted Vestergaard, Henrik Qvortrup, Michael Jeppesen….

    Jeg må indrømme Ditte Okman-sagen ikke rigtigt kan hidse mig op. At der findes usympatiske Christiansborg-ansatte overrasker mig ikke, og at en tidligere Se & Hør-journalist ansat i kommunikationsøjemed skulle være være perfid på facebook, er næsten hvad man forventer. TV2news gav ikke desto mindre historien fuld skrue fra dag 1, og det undrede mig faktisk lidt, at oppositionen var villige til at bruge den slags mod Venstre og regeringen – der er vel en petitgrænse. Jeg hørte eksempelvis heller ikke regeringen bruge Jeppe Kofoeds udskejelser med teenagepige mod Socialdemokratiet. Ditte Okman er ikke engang folkevalgt.

    På TV2 kunne man i sidste uge se Ditte Okman undskylde til et mobbe-offer i selskab med veninden, TV-avisens Mette Walsted Vestergaard, pudsigt nok med Henrik Qvortrup diskret i baggrund. Overfor rullende TV2-kamera sagde DR-værten: “I filmer hende ikke. Man slår ikke på folk, som ligger ned. Det gør I bare ikke.”. I den kontekst har Politiken en pointe, sådan rent journalistisk, uanset hvor meget eller lidt man end bifalder temaets væsentlighed – DR laver »underlig« prioritering i Facebook-sag.

    “Da TV-avisen søndag aften sendte sit udvalg af dagens vigtigste nyheder ud til danskerne, var der én historie, der glimrede ved sit fravær. Nemlig historien om den tidligere konsulent i Venstres pressegruppe Ditte Okmans fratrædelse…

    Det danske nyhedsbureau Ritzau sendte nyheden ud som et såkaldt klokketelegram, som er forbeholdt særligt vigtige nyheder.

    Men TV-Avisen bragte den slet ikke. Berlingske Tidendes chefredaktør Lisbeth Knudsen, der tidligere har været nyhedsdirektør på DR, synes, det er »underligt«, at DR ikke bringer historien…

    Henrik Qvortrup, politisk redaktør på konkurrenten TV2, går et skridt videre. Også han undrer sig over, at TV-Avisen ikke dækkede afslutningen på en sag, som i øvrigt har fået bred opmærksomhed i alle danske medier.

    Men han nævner i samme åndedrag, at værten på aftenens udgave af TV-Avisen var Mette Walsted Vestergaard – der er privat veninde med Ditte Okman.

    (Mette Walsted Vestergaard om Ditte Okman-sagen, TVavisen, 5. april 2010 kl. 18.30)

    Okman-sagen har en særegen kontekst. Mette Walsted Vestergaard er privat i forhold med Michael Kristiansen, der er ven med Henrik Qvortrup, der for et par år siden som Se & Hør-redaktør kørte en sag mod den daværende ven Naser Khader der indirekte ramte Michael Jeppesen – blogskribenten der startede hele sagen. Qvortrup har sin integritet i behold. En af de få i den branche.

    Mere.

  • 7/11-07 Berlingske Tidende – Jeppesen blev valgkampens første offer.
  • 30/3-10 Politiken blogs – Michael Jeppesen: Venstres superspinenhed pionerer nye brutale metoder.
  • 30/3-10 Politiken blogs – Michael Jeppesen: Superspinenheden slår tilbage – mobning er ok når...
  • 30/3-10 DR Online – V-ansat undskylder Facebook-indlæg.
  • 31/3-10 Jarl Cordua – Sossernes rørende omsorg for Facebook-mobbeofret.
  • 31/3-10 Ekstra Bladet – DR-vært melder sig ind i Facebook-farcen.
  • 5/4-10 Politiken blogs – Michael Jeppesen: Søs Serup, hele Danmarks superspindoktor..n.
  • 

    27. december 2009

    Julens halve sandheder – om løgneren Palin, en nazistisk terrorcelle og israelske mordere

    Det er som om de i forvejen overfladiske internationale nyheder bliver mere og mere letbenede i julen. Den 22. december var det historien om, at Sarah Palin stod bag årets største løgn. Jyllandspostens Christian Nørgaard Larsen berettede, at kåringen var foretaget af “politiske eksperter”“den højt respekterede” Politifact.com. Den pågældende hjemmeside drives af den venstreorienterede St. Petersburg Times, og kåringen er resultatet af en netafstemning blandt otte ‘løgne’ udvalgt af avisens journalister og redaktører. Under 5.000 havde stemt.

    Samme dag gentog medierne sensommerens beskyldninger om, at Israel skulle have høstet organer fra døde palæstinensere. Det nye var, at Israel erkendte, at israelske læger i 1990’erne havde foretaget transplantationer uden tilladelse fra pårørende. Den ansvarlige blev fjernet fra sin stilling i 2004, da detaljerne blev kendt. Det væsentligste for historie, hvad de danske medier ignorerede, var det forhold, at transplantationerne blev foretaget på både “Israeli soldiers, Israeli citizens, Palestinians and foreign workers”. Forskellen er alt. Mere på The Guardian og Jerusalem Post.

    1. Juledag kunne man høre historien om en svensk nazigruppe, der planlagde angreb på Rigsdagen, og for at skaffe midler havde stjålet ‘Arbeit Macht Frei’-skiltet fra Auschwich. Man kan ikke udelukke historien er sand, men kilden er en lidt for snakkesagelig svensk eks-nazist, og selvom Säpo og Aftenbladet godtager hans forklaringer forstår man godt Politiken og flere danske medier tog forbehold med ord som sandsynligvis og angiveligt. Det ligner en avis-and, og hvis vi ikke høre mere om sagen, var det nok et politisk korrekt juleeventyr fra det svenske overdrev.

    Igår, 2. Juledag, var en af nyhederne, historien om Israel havde dræbt seks palæstinensere. Ritzaus Bureaus ensidige og overfladiske opkog ligner til forveksling indslaget i TV-avisen (18.30). Herunder fuld transkription.

    Mette Walsted Vestergaard, TV-avisen: Seks palæstinensere er i dag blevet dræbt af israelske soldater. Drabene skete i to uafhængige episoder i henholdsvis på Vestbredden og i Gaza. På Vestbredden var det tre medlemmer af den palæstinensiske præsident Abbas’ Fatah-bevægelsen, der mistede livet, efter israelske soldater stormede deres hjem. Urolighederne kommer et år før årsdagen for den israelske invasion af Gaza.

    (TV-avisen, 26. december 2009 Kl. 18.30; link)

    To episoder. De tre dræbte i episoden på Vestbredden, Nader Raed Sukarji, Ghassan Abu Sharkh og Anan Suleiman Mustafa Subih var kendte terrorister, der fik chancen for at overgive sig, men nægtede. I huset blev der fundet våben, og det bør vel også nævnes, at de var mistænkte for to dage forinden at have myrdet Rabbi Meir Avshalom Chai mens han var i selskab med sin kone og en af hans syv børn. Mere om den anden side af historien på Israel National News.

    I Gaza blev tre personer nedskudt af det israelske miiltær, og Hamas hævder selvfølgelig de blot samlede skrot. Den ene var Anan Subeh, aktiv i al-Aqsa Martyrernes Brigader. De to øvrige var Raed a-Sarkaji og Raghsan Abu Sharah – sidstnævnte bror til en leder i samme terrororganisation. Se evt. Haaretz.

    

    17. juni 2009

    Det her handler om moral!

    Når nu Godhedsindustrien vil individualisere udvisningshistorierne, så kunne de næppe få et mere velvilligt medie end DR. Søndagens 18.30-udgave af TVavisen inkluderede et klassisk eksempel på holdningsbearbejdelse. Herunder fuld transkription af Børns Vilkår kritiserer regeringen.

    Mette Walsted Vestergaard, TVavisen: Det er offentligt omsorgssvigt at udvise ialt 20 afviste irakiske asylbørn, det mener foreningen Børns Vilkår i en hård kritik af regeringen. De 20 børn, som er fordel på ialt ni familier, er blandt de 272 afviste irakere, der står for at blive tvangshjemsendt fra Danmark. Et af børnene er 11-årige Elham, der har boet her siden hun var et år.

    Elham, afvist asylansøger: Det her er mit tegnehæfte.

    Lars Munck Rasmussen, TVavisen: 11-årige Elham glæder sig hver dag til at komme i skole.

    Elham: I Kristendom der skulle vi tegne om Eva og Adam.

    Lars Munck Rasmussen: – for det er trist at komme hjem til asylcenteret hvor stemningen længe har været på lavpunktet.

    Elham: Så blev det til sidst sådan her, at vi fik breve om, at vi måske skulle rejse tilbage til Irak (snøfter).

    Lars Munck Rasmussen: Elham har gået i dansk skole hele sit liv.

    Elham: – Jeg kan ikke tale arabisk. Jeg kan heller ikke skrive, og… (undertrykker gråd).

    Lars Munck Rasmussen: Vi møder Elham i Asylcenter Avnstrup på Sjælland. Hendes forældre og søskende er stærkt tynget af udsigten til at blive sendt til Irak, og har derfor ikke kræfter til at medvirke i fjernsynet. Men Elham har sagt ja til at fortælle hvordan hun har det.

    Elham: Når man har boet her i så mange år, så (bliver man) rigtigt rigtigt ked af det, så er det rigtigt rigtigt hårdt at være her.

    Lars Munck Rasmussen: Familien har siden de flygtede fra Saddam Hussein boet på skiftende asylcentre de sidste ni år. De mange år i uvished har gjort Elhams mor alvorligt syg, forklarer psykiater Bente Rich, der har sat sig ind i familiens situation.

    Bente Rich, psykiater: Moderen er så i mellemtiden blevet svært syg gennem meget meget lang tid, og faren er derved i fare for overlastning, både ved at tage sig af hele familien, og af bekymring for hende, og børnene bekymrer sig voldsomt om deres mor.

    Lars Munck Rasmussen: Elham bliver bange når hun tænker på det land, hun kun kender fra faren og fra fjernsynet.

    Bente Rich: – Hvad kunne det være? (til Elham, storsmilende).

    Elham: Vi har ikke set Irak, og jeg ser det kun i tv’et, og jeg ser der sker alt muligt, børn bliver stjålet og når mennesker er i bus, så er der krig, og alt muligt. Jeg bliver helt vildt bange.

    Lars Munck Rasmussen: Elham venter ligesom 20 andre irakiske børn på at blive hjemsendt.

    Elham: – man bliver helt vildt bange, når man kommer hjem og tænker – åh nej, tænk nu hvis politiet pludselig er hjemme hos os, og der sker et eller andet.

    Bente Rich: Det kan bedst sammenlignes med, at man har anbragt dem på et skafot, og de sidder og venter på kniven skal falde.

    Lars Munck Rasmussen: Bente Rich mener at alle de irakiske børnefamilier skal sikres opholdstilladelse.

    Bente Rich: – man kan ikke sende familier tilbage, hvor både børn og forældre er syge.

    Lars Munck Rasmussen: Også Elham har en opsang til politikerne.

    Elham: De kan altså ikke være bekendt, overfor at sende andre folk tilbage, og som er vokset her og født her, og har det rigtigt skægt.

    Mette Walsted Vestergaard: Som sagt er Elham bare en af ialt 20 irakiske børn, som er blevet nægtet opholdstilladelse, og som nu derfor skal tvangshjemsendes. Men det vil være et brud på børnekonventionen mener organisationen Børns Vilkår

    Bente Boserup: Jamen uanset om Irak var lavet om til et stort BonBonland, så ville det ikke være et land som børnene kunne fungere i, fordi de er opvokset i Danmark, de har lært noget omkring den danske kultur, de har lært dansk sprog, de er ikke i stand til at klare sig sprogligt uddannelsesmæssigt. Så de vil virkeligt blive tabt hvis de kommer tilbage til Irak. Et land de ikke kender.

    Lars Munck Rasmussen: Så hvad vil du kalde det, at regeringen vil sende de her børn hjem?

    Bente Boserup: Vi synes det er stærkt kritisabelt, og uansvarligt, og det er også offentligt omsorgssvigt.

    I umiddelbar forlængelse af indslaget, et interview med konservative Helle Sjelle. Hun kunne som ansvarlig politiker selvfølgelig ikke godtage DR’s præmisser.

    Mette Walsted Vestergaard: Integrationsordfører for De Konservative Helle Sjelle, velkommen til. Det her det handler jo ikke om jura. De her menneskers sag er blevet behandlet, og det er retmæssigt i orden at sende dem hjem. Det handler om moral!

    Ralf Pittelkow kommenterer DR’s iraker-indslag var propaganda.

    Dansk Flygtningehjælp arbejder reelt for en væsentlig udvidelse af flygtningebegrebet… Det samme gør Danmarks Radio. Søndagens TV-Avis kl. 18.30 havde et indslag om, at loven ikke bør gælde for de afviste irakere med børn. Alt i indslaget var lagt til rette efter at mase seerne til at acceptere denne politiske konklusion. Fra de spørgsmål, der blev stillet, over billederne af en grædende irakisk pige til studieværtens minespil.

    Intet sted i indslaget forholdt man sig til, hvorfor loven er, som den er. Intet sted forholdt man sig til, hvad der vil være konsekvensen, hvis man suspenderer eller afskaffer loven.

    Den slags var uvedkommende, måtte man forstå, for dette handlede om moral. Men TV-Avisen lod, som om moralen kun kunne gå i en retning: Loven skal ikke gælde irakerne…

    DR ikke så meget som strejfede andre vinkler: Den store moralske kvalitet ved en retsstat. Det moralske svigt hos de irakiske forældre, som har ladet deres børn sidde og vente i årevis. Det moralsk forkastelige i, at advokater, aktivister, præster, Dansk Flygtningehjælp, Danmarks Radio og andre har pustet til irakernes forhåbninger om, at de kan blive.

    TV-Avisens indslag var propaganda. Det havde et klart og entydigt politisk budskab under et journalistisk dække af, at man bare fortalte en menneskelig historie.

    TV-Avisen og Flygtningehjælpen vil tilsyneladende ændre asyllovgivningen eller suspendere retsstaten. Men de leverer ikke åbne argumenter for det, så befolkningen kan tage stilling til, hvor de vil føre det danske samfund hen. I stedet bruger de stemninger som våben.

    Måske skulle Danmarks Radio og Dansk Flygtningehjælp overveje at stille op ved næste folketingsvalg.”

    

    28. juli 2008

    Prof. Hjalte Rasmussen: EF-domstolen må rette ind og tage hensyn til danske bekymringer

    EU-domstolen rettede fredag med endnu en fortolkningsudvidende dom, atter et angreb mod den danske udlændingepolitik. Den politiske debat om sagen er relativt afdæmpet, og det skyldes ikke kun sommervarmen og oppositionens realpolitiske kynisme, men det forhold, at ingen rigtigt tør bekende kulør om et så væsentligt emne. Stilhed før stormen kunne man sige, og tiden lige nu minder lidt om de sekunder der fulgte, da en persisk budbringer bad Kong Leonidas om at underkaste sig Kong Xerxes i filmen 300: “Choose your next words carefully, Leonidas. They may be your last as king.”.

    Kong Leonidas’ svar var krig, men intet tyder på at VK-regeringen tør konfrontere EU, og det virker som om politikerne holder mund i kor, af frygt for en debat, der kan få vidtrækkende konsekvenser. Om det er dovenskab, manglende journalistisk tæft eller noget helt tredie, er uvist, men medierne undlader systematisk at konkretisere alternativerne, og lader sig derfor nøje med ja-ja-politikernes automatsvar. Det bliver mere og mere tydeligt, hvor langt vi er udover Grundlovens ord om afgivelse af suverænitet i “nærmere bestemt omfang”.

    Selvom debatten stadig er ukonkret, så virkede den nye dom dog positivt for debatten, men også her må man se kritisk på mediernes rolle. To eksempler…

    Politiken citerer integrationsministeren for at ville rette ind efter EU-dommen. Andre medier citerer hende for det samme, men medtager også hendes kritik af udviklingen. Fra Birthe Rønn vil rette ind efter EU-dom

    “I det omfang, at den (EF-dommen, red.) ændrer EU-retten og har betydning for Danmark, så er det klart, at den bliver fulgt. Så er den en del af dansk ret.”

    Fra DR Online – Rønn: Udlændingepolitik skal ikke fastsættes af dommere (25/7-08).

    “Hvis det fortsætter, så kan en gammel parlamentariker som jeg da godt begynde at overveje, om der skal sidde nogle jurister ved domstolene og bestemme noget som folkevalgte organer har vedtaget.”

    Information citerer professor Hjalte Rasmussen, der forklarer, at en EU-dom er identisk med dansk lov. Avisen citerer ikke Hjalte Rasmussen for eventuelle alternativer, men lader derimod en jurist ved Håndværksrådet redegøre for det manglende alternativ. Fra Lov følge eller EU fly (26/7-08).

    “… så må man jo ultimativt melde sig ud af EU. Det bliver man nødt til, hvis man vil fastholde vores udlændingelov.” (Peter Vesterdorf, jurist)

    Det er næppe tilfældigt, at det mest konstruktive der endnu er kommet frem, blev formuleret i et live-interview. Fuld transkription af et indslag i TVavisen, fredag 21.00, hvor professor Hjalte Rasmussen talte fra sin sommerresidens.

    Mette Walsted Vestergaard, DR-vært: Hjalte Rasmussen, du er professor i EU-ret. Hvilke konsekvenser ser du af denne her dom fra EF-domstolen har for den danske udlændingelov.

    Hjalte Rasmussen, professor: Jeg er meget enig, i det der er blevet sagt (af Morten Messerschmidt og Birthe Rønn Hornbech). Altså den danske udlændingelovgivning, og specielt reglerne for familiesammenføring, har været ude i et voldsomt stormvejr de sidste to tre fire måneder, og også i de sidste uger, og man kan sige – hvis vi sammenligner det med en båd der sejler på vandet, så har den mistet en del af sit sejl, og nogle af årene, men det domstolen gør i dag, det er nærmest at sammenligne med at den begynder at trække bundproppen ud af skibet.

    Mette Walsted Vestergaard: Nu er det jo det danske folketing, der står bag den danske udlændingelovgivning, og EUs politikere der står bag EUs love. Hvilke muligheder har politikerne når EF-domstolen går så vidt som her. Kan de for eksempel anke en sådan afgørelse?

    Hjalte Rasmussen: Man kan ikke anke afgørelserne. EF-domstolen er den øverste og den sidste, og den mest supreme, hvad man ellers vil finde på kalde det. Dens afgørelser kan ikke indbringes for nogen anden instans. Men. Jeg synes, at den her sag, er et skoleeksempel som det er værd at lære noget af. Det EF-domstolen rent faktisk gør, det er at den siger, at der er en bestemmelse i et direktiv fra 2004, der siger at hvis en person tager til et andet land, for at arbejde, så har familiemedlemmer ret til at ‘ledsage’ den pågældende til det nye værtsland. Det står meget klart i direktivet, men domstolen ræsonnerer som så, at det ikke er godt nok, og det er ganske overraskende. Det ryster jo dybt ned i vores demokratiske opfattelse, af hvordan ting bestemmes i samfund. EF-dommerne det er ikke… (afbrydes).

    Mette Walsted Vestergaard: – Hvis nu politikerne, sådan helt konkret skal gøre et eller andet for at sikre, at denne her lov og dens praksis, er i overensstemmelse med det de har vedtaget. Hvad er det så de skal gøre?

    Hjalte Rasmussen: Jeg mener situationen nu er moden til – også som Birthe Rønn Hornbech antydede, at de danske politikere tager et stærkt initiativ i EU. Foreslår de andre lande, at Mnisterrådet, de lovgivende myndigheder, og i det hele taget sætter sig sammen, og træffer følgende beslutning:

    I 2004 sagde vi hvad vi mente. Domstolen har i mellemtiden sagt, at det ikke var en god nok mening. Nu vil vi gerne gentage, at det vi sagde, det mente vi, og det er herefter gældende ret. Og på den måde få banket lidt af bundproppen tilbage på plads, så vandet ikke fosser ind. Og måske kan politikerne her i landet, jo endog bruge en sådan ny forhandling til at lagt nogle af de mange bekymringer ind i en ny retsakt. De bekymringer som integrations-, Udlændingeservice og så videre har haft på det seneste, med at forsøge – en umulig opgave at begrænse strømmen af udlændinge ind i landet.

    Mette Walsted Vestergaard: Hjalte Rasmussen, med en kraftig opfordring til de danske politikere, og tak fordi du ville være med her i aften.

    Til alle problemer findes der en løsning, og det siger sig selv Danmark ikke bare skal godtage en aktivistisk EF-domstol uden skyggen af mandat fra den danske vælgere.

    Problematikken var et af under-emnerne i gårsdagens P1debat, hvor Informations David Rehling atter deltog, denne gang i en debat med Weekendsavisens Arne Hardis. Rehling mente åbne grænser var et krav til ethvert civiliseret land, og da Hardis så tilføjede, at det ville at afmontere velfærdsstaten, og man ville være nødt til at indføre lovgivning der i økonomisk henseende gav indvandrere dårlige vilkår var svaret igen, at det i så fald ville stride imod internationale konventioner. Rehlings løsningsmodel var nationalstatens afskaffelse- No more – no less.

    Arne Hardis bragte flere væsentlige emner på banen, og pointerede blandt andet, at der måtte være en vis grad af folkelig mandat til et så væsentligt beslutningsområde, og at det derfor ikke nyttede, at man gjorde emnet til ren jura. Det handlede om demokratisk legitimitet. Fra debatten…

    Birgitte Lesanner, P1-vært: Som vi har været lidt inde på, så afsagde EF-domstolen fredag en dom, som gav et dansk par ret i, at et par ugers arbejde og bosættelse i Sverige eller i et andet EU-land, det er nok til, at give ret til bagefter at bo i Danmark sammen som ægtepar… (hendes opsummering af Metock-sagen).

    […]

    Birgitte Lesanner: Arne Hardis, du mener det er et kæmpemæssigt demokratisk problem at EU-lov står over dansk lov. Hvordan det?

    Arne Hardis: Nej, sådan vil jeg ikke formulere det… nej, det der er et problem, det demokratiske problem, at vi på den ene side har en EF-ret, som med henvisning til arbejdskraftens frie bevægelighed og forskellige konventioner, hele tiden sørger for, at åbne grænsen mere og mere i forhold til et land – Danmark – som har den politik, at man godt vil holde grænsen ret lukket. Specielt overfor bestemte grupper, det taler man ikke så meget om, men det er muslimer fra fattige lande. Når det er sådan, at – lad os bare være generøse, at 2/3 af befolkningen, 3/4 af folketinget, har den opfattelse, at det skal være muligt at lukke grænsen, og de så er underkastet de her EF-regler, EU-regler, så er der naturligvis et gigantisk politisk problem, som handler om folkestyrets legitimitet, som handler om EUs legitimitet… I gamle dage der sagde man – ingen over og ingen ved siden af Folketinget – siden da er folkevalgte, det er blevet nogle som er kommet lavere ned i kurs, og dem der er de egentlige gode forvaltere af virkeligheden og magten og så videre, det er blevet jurister og dommere.

    […]

    Arne Hardis: David Rehling siger, at indtil 2002 der fulgte vi jo de her regler, så hvad er egentligt problemet… Men problemet er jo netop, at regeringsskiftet i 2001, var jo udtryk for… at et meget stort flertal i Danmark ville have en stram politik, og det kan nu ikke lade sig gøre.

    Arne Hardis: … den politik er jo ikke opfundet ud i det blå. Det er jo en meget bredt forankret holdning i den danske befolkning, og så vil vi se en stigende tendens til at folk laver private løsninger på det vi ellers med stor dygtighed har lavet politiske løsninger på, som nu bliver ramt af juraen. Det behøver ikke være, at folk nu bevæbner sig med køller og går og knalder hinanden ned, men en acceleration af den tendens, at hvis man har mulighed for det, så laver man sin egen ghetto, hvor man sørger for at de fremmede og de fattige ikke kommer til… Nej – det er ikke bare regler der skal holdes, det er en meget alvorlig konflikt mellem en nationalstat som forsøger at overleve, og nogle globale krav som underminerer dens forudsætninger.

    […]

    Birgitte Lesanner: Men, Arne Hardis, jeg synes måske der er noget med dimensionerne og perspektivet i det. Fordi i dag er det 2-300 danske statsborgere som får deres ægtefælle til landet gennem den her EU-ret, og lad os nu sige, at man faktisk begyndte at vejlede folk om, at der var den her mulighed. Så ville det tal måske doble eller tredoble. Altså det er jo stadigt overskueligt – er det ikke det?

  • 27/7-08 P1debat – Hvor grimt er det for Birthe Rønn?
  • Mere.

  • 17/7-08 Berlingske Tidende – Venstre kritiserer EF-Domstolen.
  • “Jeg synes, at man det sidste halve års tid har kunnet se, at EF-Domstolen er gået i gang med en politisering, jeg ikke kan lide, hvor man hele tiden går ind og tester vandene for, hvor langt man kan gå i forhold til de nationale parlamenter. Og det er en glidebane, der er meget farlig.” (Michael Aastrup Jensen, Venstre)

  • 25/7-08 Euro Lex – Metock m.fl. Sag C-127/08.
  • 25/7-08 180 Grader – Leder: Tilbage til den liberale udlændingepolitik.
  • “Tilbage står vi så med den liberale løsning, nemlig at lukke for de sociale kasser for folk der kommer til landet udefra.”

  • 25/7-08 Weekendavisen – Gør døren høj, gør porten vid (af Arne Hardis).
  • 25/7-08 Information – Ny udlændingestramning strider mod EU-regler.
  • 26/7-08 Irish Times – Residency refusal to 1,500 non-EU spouses for review.
  • 28/7-08 Jyllandsposten – Ralf Pittelkow: EU-dommere politiserer.
  • EF-domstolens vide muligheder for at politisere er et levn fra en svunden tid. En tid, hvor det var god latin i toneangivende EU-kredse, at nationalstaterne skulle tømmes mest muligt for indhold, så man fik skabt Europas Forenede Stater… Domstolen blev tildelt en nøglerolle i den forbindelse. Den skulle gøre brug af det, som man i jurasproget kalder en ”dynamisk” fortolkning af EU-retten. Det vil sige, at den skulle gå langt i sine fortolkninger med det formål at drive EU-integrationen fremad.”

  • 28/7-08 Berlingske Tidende – EU bremser test i danskhed.
  • “… flere eksperter siger nu, at EU sætter så godt som hele udlændingeloven ud af spillet.”

    

    24. juli 2008

    21 Søndag: Irakiske tolke lider af hjertesorg på grund af Dansk Folkeparti

    Oprindeligt drejede det sig om nitten irakiske tolke, og tallet er i skrivende stund oppe på 373. Det er dog stadig ikke godt nok.

    Tudehistorien varede to minutter og atten sekunder. De sidste otte blev brugt på at udpege de skyldige. Fra licensmediernes nyhedsmæssige flagskib, den sene udgave af TVavisen søndag (kaldet ’21 Søndag’).

    Mette Walsted Vestergaard, DR-vært: Mange af de irakiske tolke der kom til Danmark sidste år lider af hjertesorg, for da tolkene fik buddet om at flytte hertil, gjaldt invitationen kun dem og deres ægtefæller…

    Håken Stolberg, DR-korrespondent: Tolkene behandles som andre asylansøgere, derfor er meldingen indtil videre at de ikke kan blive familiesammenført. TVavisen har talt med flere tolke i samme situation. Deres eneste håb er at de får dispensation fra politikerne.

    Mette Walsted Vestergaard: Dansk Folkepartis Søren Espersen afviser overfor DR Nyheder, at de irakiske tolke kan få dispensation til familiesammenføring.

    

    21. juli 2008

    Sandheden om Ritzaus Bureaus OTTE-dobbelte skyderi

    Klokken 01.28 i natten til i dag rundsendte Ritzaus Bureau en historie fra Israel-palæstina konflikten med den sædvanlige tendens. En tilfældig groft redigeret video fra en en politiserende NGO når verdenspresse via Reuters Bureau, og ender i de danske medier via Ritzau.

    Historien er til at overse – en israelsk soldater skyder (formentligt) ufremprovokeret en pælæstinensisk demonstrant i foden, hvad dokumenteres af video.

    Skuddet nævnes OTTE gange i en artikel på 130 ord, men problemet er selvfølgelig mere det Ritzaus Bureau i samme ombæring vælger ikke at fortælle.

    Israelsk soldat skød palæstinensisk fange (ikke online i eksakt ordlyd).
    “… en skudepisode, hvor en israelsk soldat uprovokeret skød en palæstinensisk demonstrant i benet.

    Israelske menneskeretsgrupper kræver en undersøgelse af en episode, hvor en israelsk soldat skød en palæstinensisk fange… en video, der dokumenterer skudepisoden i den palæstinensiske landsby Nil’in… Optagelsen… viser hvordan israelske soldater pågriber en palæstinensisk demonstrant. Mens han er i håndjern og har bind for øjnene, tager en af soldaterne sigte og affyrer uprovokeret et skud mod palæstinenserens ben.

    B’Tselem har reageret kraftigt på hændelsen og kræver en militær undersøgelse og retsforfølgelse af den soldat der skød, samt af den oberstløjtnant der havde kommandoen. Han holdt palæstinenseren i armen, da skuddet blev affyret.”

    Fra The Guardian – Inquiry launched after… Israeli soldier firing rubber bullet… (21/7-08 ca. 01.00).

    Last night, the Israel Defence Force said an investigation had been ordered: “This was a serious incident in stark violation of the IDF’s rules of conduct and safety.

    It described Abu Rahma as a “rioter” and said he had been “arrested for taking part in a violent riot” near Nil’in.

    It said he was allowed home after being examined by a military doctor who found he had been “very lightly wounded with swelling of a toe on his right foot”. It added: “The injury was sustained when an IDF soldier fired an anti-riot weapon in close proximity to the detained Palestinian man.”

    (Ashraf Abu-Rahmas storetå; foto fra Ynetnews)

    Opdate. TVavisen gav historien et forholdsvis langt indslag (2.14 min.), med reportage fra korrespondent Peter Skautrop , interview med den palæstinensiske demonstrant, samt kommentar til sagen fra Amnesty International. Da den af DR indkøbte video inkluderede fokus på mandens fod, kom det midt i indslaget frem, at der var tale om en gummikugle. Det ændrede dog ikke indslagets karakter. Fra Israels hær filmet under brutal afstraffelse af palæstinenser (TVavisen, DR 21/7-08 Kl. 21.00).

    Mette Walsted: … Videoen som man ser bag mig, afslører hvordan en anholdt palæstinenser bagbundet og med bind for øjnene, bliver skudt i benet på klods hold. Tilsyneladende helt overlagt af en israelsk soldater.

    Ole Hoff-Lund, Amnesty International : Jeg er ikke i tvivl om at det er ægte billeder… Hvis denne her mand var blevet skudt i hovedet eller i overkroppen, på så kort afstand med en gummikugle, så er jeg ikke sikkert på at han havde overlevet.

    

    1. september 2007

    Socialdemokratiet, Politiken og TVavisen spinner løs

    Socialister har alle dage været gavmilde med andres penge, men klassekampen er historie, og torsdag var dagen hvor landets største fagforbund 3F bekendtgjorde at de ikke mere vil støtte Socialdemokratiets valgkampe med et større kontant millionbeløb.

    Politiken forsøgte hurtigt at problematisere det forhold, at arbejdere nu ikke mere kan risikere at finansiere en valgkamp for et parti de ikke ønsker til magten, og man må også sige socialdemokratiets partisekretær Henrik Dam Kristensen gav den fuld skrue.

    “Vi nærmer os et punkt, hvor vi har et demokratisk problem.” (Henrik Dam Kristensen, Politiken 30/8-07)

    Politikens fikspunkt var at Venstre og Konservative var langt bedre til at indsamle støttekroner. Hele 34,5 mio. kroner mod socialdemokraternes nu blot 9 mio. At Socialdemokratiet har 3 mio. mindre end forventet til at den kommende valgkamp, er selvfølgelig noget partiet må forholde sig til, men i bund og grund er det et internt socialdemokratisk problem.

    Således valgte 18.30 TVavisen at præsentere historien igår (bemærk hvorledes vinklen ligner Politikens til forveksling).

    Mette Walsted Pedersen introducerer: 3F dropper venstrefløjen.

    Det fortælles ikke i indslaget, men 3F fortsætter sit såkaldte ‘krone-til-krone’-princip, hvor 3F Danmark fordobler hver krone lokalafdelinger bruger på politiske aktiviter. Frit fra hukommelsen drejer det sig eksempelvis om at boycotte mellemøstens eneste demokrati, demonstrere imod den folkevalgte amerikanske præsiden, eller til fordel for Ungdomshusets knægtelse af andres ejendomsret. Klassiske venstreradikale discipliner.

    Fra introduktionen videre til Niels Frid-Nielsen…

    Niels Frid-Nielsen, TVavisen: I fremtiden bliver der ikke råd til at producere Youtube-videoer som den her med Mogens Lykketoft.

    Det vil tage mig cirka en aften at producere en lignende video. Ingen millioner, blot nogle timer. Usædvanligt ringe eksempel.

    Indslaget fortsætter med en kommentar fra Henrik Dam Kristensen, der gentog lyrikken.

    Henrik Dam Kristensen, Socialdemokratiet: Det der sker det er simpelthen, at det begynder at nærme sig et demokratisk problem. Venstre og Konservative vader i penge, vi andre – vi har ingen.

    Tudeprinsens ord suppleres af denne grafik. Interessant, men igen – et internt socialdemokratisk problem.

    Herefter videre til det der vel skulle være en uvildig ekspert.

    Noa Redington, Ugebrevet Mandag Morgen: Et parti som i forvejen har meget små midler skal til at tænke valgkamp helt anderledes. Du kan ikke basere din valgkamp på at du kan indrykke en helt masse annoncer de sidste fem dage med smiley-billeder af Helle Thorning-Schmidt.

    Et mærkeligt valg skulle jeg mene. Noa Redington er tidligere redaktør for Ugebrevet A4 – fagbevægelsens dagsordensættende organ, og alt tyder på han er socialdemokrat helt ind til benet.

    Herfra videre til Niels Frid-Nielsen, som sjovt nok introducerede tre korte ‘manden på gaden’-kommentarer, med disse ord: “blandt 3F’s medlemmer er meningerne delte”.

    Først en tillidskvinde…

    Inga Abrahamsen, tillidsrepræsentant: Det synes jeg er en dårlig ide. Jeg synes at vi bliver nødt til at støtte for at de kan føre vores politik igennem.

    3F’er, mand: Det synes jeg, det er en meget dårlig ide.

    3F’er, kvinde: Jeg kan ikke forstå 3F gør sådan noget – at hovedbestyrelsen tager den beslutning.

    Det kan godt være at 3F har droppet sin støtte til Socialdemokratiet, men TVavisens ukritiske referereren af socialdemokratiets dagsorden må også siges at være en slags partistøtte. Ikke finansieret via medlemskabet af en fagforening, men tvangsfinansieret via licensbetalingen.

    

    28. januar 2007

    “Flere hadske overfald mod mindretal” – Tre usandheder på fem ord…

    DR Online mente her til aften tiden var moden til endnu en historie om den allerstedsnærværende racisme, men da der ikke rigtigt var nogle konkrete eksempler at gå til, så blev man nødt til at hente tal frem som PET offentliggjorde den 27. oktober sidste år (7 s., pdf). Selvom det foreløbige 2006-tal fremskrevet til en helt år ville betyde et mindre fald (fra 85 til 81) i antallet af racistiske episoder, så blev overskriften Flere hadske overfald på mindretal.

    “I 2004 var der 37 af den slags overfald. Det tal var steget til 85 i 2005 og sidste år var der alene i de første tre kvartaler indberettet 67 af de såkaldte hate crimes til PET. Men der kan faktisk være mange flere. For overfald på bøsser og lesbiske ryger for eksempel ikke med i statistikken over de hadske overfald.”

    Artiklen nævner at tallet ikke medtager overfald mod seksuelle minoriteter, og noget tyder på PET’s raci-indberetninger fremover skal samkøres med det mere flydende ‘hatecrime’-begreb. I praksis får det ikke den store forskel, idet tallene i forvejen intet siger om omfanget af racisme, og da slet ikke i det vage opkog der siver ud til offentligheden via de danske aviser.

    Lad mig opridse nogle kritikpunkter. DR Online beretter i overskriften om “overfald mod mindretal”, men faktisk er PET i det små begyndt at registrere episoder hvor danskere udsættes for det de vurderer som værende racistiske overfald. Her tre eksempler…

    “Den 4. februar 2006 indgik anmeldelse om, at en person af dansk herkomst i en længere periode havde været udsat for chikane og trusler af flere personer af anden etnisk oprindelse en dansk, ligesom han var blevet slået i ansigtet én gang. (Haderslev)

    Den 21. februar 2006 indgik anmeldelse om, at to personer af anden etnisk oprindelse end dansk ved en privat fest havde truet to personer af dansk herkomst med en kniv. (Haderslev)

    Den 2. august 2006 blev der forøvet hærværk på et hus tilhørende en person af dansk oprindelse, idet ukendte gerningsmænd kastede flere brosten mod et stuevindue, der blev knust. Forurettede var af den opfattelse, at hærværket var racistisk motiveret og begået af personer med muslimsk baggrund, idet han netop havde indrykket læserbreve, hvori han bl.a. havde angivet, at flest krige i verden var startet på grund af muslimerne. (Glostrup)

    Hvis sådanne episoder fremover skal medtages, så vil ‘racismen’ stige og stige fremover. Ingen tvivl om det.

    Artiklen beretter mere specifikt om “homoseksuelle, muslimer og jøder”, men det er en sandhed med modifikationer. Ikke bare fordi første gruppe slet ikke er medtaget, men fordi herboende muslimers racististiske ytringer/overfald/hærværk mod danske jøder stort set ikke er medtaget. Mosaisk Trossamfund kunne den 25. september sidste fortælle, at de foreløbigt i 2006 havde registreret “over 30 henvendelser”. Artiklen opridser tretten konkrete (daterede) hændelser, men blot to af dem fandt vej til PET’s statistik. Der overses blandt andet flere dødstrusler, herunder et tilfælde hvor gerningsmanden blev anholdt.

    Et voldtægtsforsøg i Svendborg d. 10. august sidste år er heller ikke medtaget, selvom gerningsmanden omtalte ofret som en “dansk luder”. Et religiøst-betinget overfald på en 20-årig kvinde på Nørrebro, d. 27. august er heller ikke medtaget i den officielle statistik.

    Samtidig kan man godt undre sig over at de mange sager om det PET kalder ‘æresrelateret kriminalitet’ ikke betragtes som racisme. Ja, og så alligevel ikke. På blot seks-syv uger sidste sommer blev der registreret 50 tilfælde, og blev det medtaget ville det vælte statistikken og gøre det endnu sværere at sælge myten om de racistiske danskere.

    Der er medtaget flere eksempler på hærværk mod muslimske gravpladser, men selvom formanden for politimestereningen Poul Løhde har talt om en seksdobling af hærværk mod kristne gravsteder, så er det ikke medtaget.

    Med sådanne huller i den officielle opgørelse, bliver det helt grotesk når eksempler som disse medtages.

    “Den 11. februar 2006 indgik anmeldelse om, at en person af anden etnisk oprindelse end dansk havde fundet en kopi af et læserbrev fra en landsdækkende avis i sin postkasse, indeholdende udtalelser der kunne udgøre en overtrædelse af straffelovens § 266b. (Odense)

    Den 24. marts 2006 blev der i et debatforum på www.fritdanmark.dk fremsat udtalelser, der kunne udgøre en overtrædelse af straffelovens § 266 b. Den 11. maj 2006 traf Politimesteren i Odense afgørelse om, at der ikke var rimelig formodning for, at et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige, var begået. (Odense)

    Den 30. maj 2006 indgik anmeldelse om, at der på en hjemmeside tilhørende et folketingsmedlem var fremsat udtalelser, der kunne udgøre en overtrædelse af straffelovens § 266 b. (København)”

    Tankevækkende er det, at listen trods sine mange huller trods alt medtager eksempler på racistiske hændelser med herboende muslimer som gerningsmænd, rettet imod jøder, hinduer og kristne – arabere såvel som danskere.

    Hvor man måske nok kan sige det giver mening at registrere nazi-graffitti som racisme, så kan jeg ikke rigtigt se hvorfor venstreradikale slagord nu skal skal registreres som racisme.

    “Den 7. juni 2006 blev der forøvet hærværk på ydervæggene til et større indkøbscenter, idet ukendte gerningsmænd med spraymaling bl.a. havde skrevet ”Nazifri by”, ”Ingen racister i vores gader” og ”Asyl til alle”. (Helsingør)”

    DR Online taler idag om ‘overfald’, og medierne har tidligere brugt PET-tallene til at berette om udviklingen i racistisk ‘kriminalitet’ og ‘forbrydelser’, men hovedparten af sagerne omhandler hærværk, verbale eller skriftlige ytringer, ikke alt kan siges at være ulovligt, og kun en mindre del omhandler egentlige voldshandlinger.

    Ud af de 67 indberetninger er der godt ti episoder som involverer brug af vold, alle formentligt efter den milde voldsparagraf. To af overfaldene er iøvrigt begået af herboende muslimer.

    Jeg har tidligere gennemgået den generelle udvikling i antallet af racistiske hændelser. I 1993 toppede statistikken med 166 indberetninger, og som det fremgår af nedenviste illustration (fra DR Online, 23/5-05), så kan man vanskeligt tale om en stigende tendens.

    For nu at opsummere. DR Online headliner her til aften med “Flere hadske overfald mod mindretal”.

    – Men der registreres ikke ‘flere’ hændelser…

    – Kun en mindre andel af det registrerede er egentlige ‘overfald’

    – Og ikke alt der registreres er rettet ‘mod mindretal’

    Jeg medgiver dog gerne, at der i de fleste tilfælde er en form for had involveret…

    Opdate.

  • 28/1-07 TV2 Online – Minoriteter angribes nu oftere.
  • “Minoritetsgrupper oplever i stigende grad at blive angrebet. Det oplyser DR’s 21 SØNDAG på baggrund af tal fra Politiets Efterretningstjeneste, PET.”

    Et par timer efter DR valgte at rette fokus på danskernes racisme, kan en Cantinét-analyse for Ugebrevet A4 fortælle at Der er mindre diskrimination af indvandrere. Det stemmer mærkeligt nok ikke overens med danskernes opfattelse – hvorfor mon…

    “Resultaterne går stik imod oplevelsen hos flertallet af etniske danskere. To ud af tre danskere mener, at diskrimination er blevet mere almindeligt de seneste fem år.

    Apropos

  • 28/1-07 Mette Walsted Vestergaards blog – Fy for den lede for en nyhed.
  • Oploadet Kl. 21:25 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper