18. november 2014

Jyllands-Posten angriber Den Korte Avis – Pittelkow: Grove forvanskninger, proportionsforvrængninger

Den Korte Avis har gennem længere tid mødt hård kritik i den kreative klasse. I weekenden kulminerede det med journalistisk kritik fra JP-journalisterne Lasse Lavrsen og Thomas Vibjerg. De refererer blandt andet kritik fra medieforsker Mark Ørsten og Jan Dyberg, der begge har gjort karriere indenfor et fag præget af det man kunne kalde ‘objektiv venstreorienterethed’. Ralf Pittelkow var universitetslektor før han blev kommentator på Jyllands-Posten, og Karen Jespersen har været journalist på Information og sågar vært i TV-avisen. Når kritikken kommer nu, er det tydeligvis en konsekvens af deres brud på uskrevne journalistiske dogmer i forhold til Islam og det multikulturelle.

Herunder lidt fra kritikken, og lidt mere fra Ralf Pittelkows glimrende svar. Fra Jyllands-Posten – Kan Den Korte Avis bestå sin egen test?.

“Ralf Pittelkow og Karen Jespersen er gået i flyverskjul. Der er ellers mange, som gerne vil tale med de to, der står i spidsen for Den Korte Avis. … Og Fagbladet Journalisten vil gerne have svar på, hvordan Pittelkow og Jespersen kan modtage foreløbigt 88.000 kr. i mediestøtte i 2014 uden at være tilmeldt Pressenævnet. Men de to redaktører har ikke villet svare på spørgsmål om avisen og artiklerne på sitet. …

Flere end 215.000 danskere har i september tilsammen læst 2,5 mio. artikler fra Den Korte Avis, og dermed er avisens site mere læst end kristeligt-dagblad.dk, hjemmet.dk og stiften.dk. Et så hurtigt etableret nyt medie er ikke hverdag i Danmark, og derfor har Jyllands-Posten sat sig for at se nærmere på, hvad mediekritikeren Pittelkow tilbyder sine læsere.”

(Jyllands-Posten, 15. november 2014, s. 6-7; Se også: Fodbolddrengene og den islamiske stat)

Ralf Pittelkow i Den Korte Avis – Jyllands-Posten går i panik over Den Korte Avis’ succes.

“Angrebene på Den Korte Avis kommer gennemgående tre steder fra: fra radikale muslimer, fra venstreorienterede kredse og fra nogle af de gamle medier, som føler sig truede. Der er en vis overlapning mellem disse grupper. Store dele af de gamle medier er således stærkt præget af venstredrejet journalistik. Vi kalder dette fænomen for Journalistisk Venstreparti. …

En stor del af angrebene på Den Korte Avis er baseret på lodret forkerte påstande om avisens indhold. Andre består i at puste små ting op, som om de var noget stort. Hvis man gjorde det samme med andre mediers løbende fejl, ville de alle kunne hænges ud. Et strålende eksempel finder man i Jyllands-Posten lørdag, der bringer en meget aggressiv kritik af Den Korte Avis. Artiklen er ren Journalistisk Venstreparti. Den er fuld af grove forvanskninger og proportionsforvrængninger.

I artiklen lørdag gives historien om en fodboldklub knyttet til Arabisk Kultur Forening. Denne fodboldklub henvendte sig til Den Korte Avis og foreslog, at vi lavede et interview med dem. Vi slog straks til, og en af vores medarbejdere aftalte et tidspunkt. Men pludselig ville de alligevel ikke interviewes. Det undrede vi os over, og vi spekulerede på hvorfor. Derfor gik vi i gang med at efterforske, hvem der egentlig stod bag Arabisk Kultur Forening.

Så vidt vi kunne se, var den forbundet med Fredens Moské, som er en del af det radikale muslimske miljø i Danmark. Det er der vist ingen, der anfægter. Formanden for Arabisk Kulturforening Khaled Mansour afviste i september – efter et døgns betænkningstid – at svare TV2 Østjylland på, hvad Fredens Moskes og Arabisk Kulturforenings holdning til Islamisk Stat er.

Det fandt vi interessant, og vi nævnte dette bagland som en mulig forklaring på den ejendommelige adfærd omkring interviewet. Måske havde man satset på, at vi ville sige nej til et interview, og så skulle det bruges imod os.

Denne forklaring er forkert. Det alvorlige er, at Lavrsen og Vibjerg må have vidst, at den er forkert, og alligevel har de forsøgt at prakke læserne den på for at sværte Den Korte Avis. … Sagens rette sammenhæng fremgår med al tydelighed af Den Korte Avis’ referat af de mails, hvor man lavede aftalen om interviewet.

Allerede på dette tidspunkt var kontaktpersonen fra fodboldklubben fuldt på det rene med, hvad Den Korte Avis var, og han tilkendegav, at han var meget kritisk overfor avisen. Alligevel lavede han altså interview-aftalen. Så det kan jo ikke være forklaringen på, at man senere bakkede ud.

De to journalister fra Jyllands-Posten har læst referatet af, hvordan aftalen blev til. Alligevel videregiver de uden at blinke fodboldklubbens efterfølgende falske forklaring. Hensigten helliger midlet. Og hensigten er tydeligvis at genere Den Korte Avis. …

Det er slemt. Og det bliver værre endnu. … Vi tager lige et sidste eksempel på Den Korte Avis’ og Jyllands-Postens omgang med virkeligheden.

Den Korte Avis bragte et interview med Fahdi Abdallah, talsmand for moskeen på Grimhøjvej i Aarhus (2.9.14). Denne moské huser nogle af de mest rabiate islamister i Danmark. I interviewet erklærede Abdallah sin støtte til Islamisk Stat. For at være sikker spurgte intervieweren så, om det betød, at han ikke ville tage afstand til Islamisk Stat, hvilket han svarede klart ja til.

Det var en opsigtsvækkende nyhed. Abdallah var den første mand fra moské-miljøet, der åbent bakkede op om de frygtelige ekstremister.

Vi havde ærlig talt forventet, at dette ville give genlyd i de andre medier, herunder i de store gamle medier. Men de ignorerede det fuldstændig, herunder Jyllands-Posten. Den eneste reaktion, vi fik, var to henvendelser fra henholdsvis TV2 og DR. De gik ikke kritisk til Abdallah, men prøvede tværtimod at forsvare ham. Havde han nu virkelig sagt sådan? Var det mon ikke Den Korte Avis, som lagde den stakkels talsmand noget i munden?

Det samme skete, da TV2 Østjylland kunne afsløre, at kun én moské i det østjyske område tog klart og utvetydigt afstand fra Islamisk Stat. Ingen reaktion i de andre medier. … Lidt senere fik Jyllands-Posten så muligheden for at gå Fadi Abdallah på klingen i et interview. Her kunne bladet have bedt talsmanden om endegyldigt at tilkendegive, om han tog afstand fra Islamisk Stat.

Men man stillede ham overhovedet ikke spørgsmålet! … Interviewet strøg Abdallah med hårene, og det hele blev serveret under den medløbende overskrift: ‘Talsmand for Aarhus-moské: Danmark fører krig mod islam.'”



29. august 2010

Fidel Castro, tidl. kommunistisk diktator: Osama bin Laden arbejdede for George Bush

Er man latinamerikansk diktator kan man slippe afsted med alt. Fra Jyllandsposten, der gengiver en historie fra The GuardianVar Osama ansat af Bush?

“Den aldrende, cubanske revolutionær hævder nu, at Osama Bin Laden arbejdede for Det Hvide Hus…

I årene under George Bush var der ifølge Fidel Castro et tæt parløb mellem den amerikanske præsident og den frygtede terrorist.

Når George Bush havde brug for at øge terrorfrygten i verden, kaldte han Osama Bin Laden op fra sit skjul. En video med trusler fra den langskæggede Al Qaida-leder spredte med garanti frygt og gav opbakning til de neokonservative kræfter i den amerikanske regering.

“Bush manglede aldrig Bin Ladens støtte. Han var en underordnet,” sagde Castro i går ifølge det kommunistiske dagblad, Granma.

Fidel Castro fortalte, at tusinder af amerikanske klassificerede dokumenter på WikiLeaks pegede på, hvordan Al Qaida-lederen arbejdede for George Bush.

Den tidligere cubanske præsident kom med sine beskyldninger i forbindelse med et besøg fra den litauiske forfatter og konspirationsteoretiker Daniel Estulin…

Om Fidel Castros udtalelser også er ren konspiration, vil tiden måske vise.

Oploadet Kl. 13:18 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper