18. oktober 2019

Chikane efter Redox-artikel: “Socialforvaltningen modtager en anonym henvendelse om hans datter…”

Søren K. Villemoes har begået en lang læseværdig artikel omhandlende venstreekstrem chikane mod de to identitære aktivister Jeppe Veibel Jensen og Christoffer Skibild, samt Daniel Beattie, den identitære aktivist bag ‘Storm over Europa’. Hvor Redox’ rolle kunne være tilfældigt i de første to eksempler, så kommer der i interviewet med Beattie nye detaljer frem, der indikerer en klar forbindelse mellem Researchkollektivet Redox og Antifascistisk Aktion. Jeg har skrevet om emnet i ti år, og husker et lignende indslag på P1 tilbage i 2016: “Hverken Redox eller Antifascistisk Aktion er vendt tilbage på Orienterings henvendelser om at medvirke her i radioen.”

Jeg kan kun anbefale at købe Weekendavisen, og læse hele artiklen – Ingen racister i vores gader (kræver login).

“… Daniel Beattie, der blev slået ned på Nørrebrogade i maj, har også oplevet chikane. … Sidste sommer har han mødtes med en bekendt i Ørstedsparken og er på vej alene mod Nørreport Station, da han opdager at blive forfulgt af en gruppe sortklædte mænd. Han søger tilflugt i en 7-Eleven, hvor gruppen står udenfor i nogle minutter, før de forsvinder. Da han bevæger sig ud igen, er de pludselig tilbage, og han må søge ly på en café. Her formår han at få en taxa til at komme hjem, fortæller han til Weekendavisen.

Da Redox i marts publicerer en større artikel om Beattie, der blandt andet udpeger ham som Generation Identitærs bagmand (en position han selv nægter at have), indeholder artiklen et billede af ham i Ørstedsparken taget på lang afstand med et kamera. Det er fra samme dag, han blev forfulgt.

Efter Redox’ artikel oplever Beattie en anden ubehagelig episode. Socialforvaltningen modtager en anonym henvendelse om hans datter og ser sig nødsaget til at starte en sag. Ifølge en aktindsigt i sagen er den anonyme borger ‘bekymret for [datterens, red.] trivsel grundet fars stærke tilknytning til det højreekstremistiske miljø, hvor far er talsmand for en organisation kaldet Generation Identitær. Underretter hævder at være vidende om, at [datteren] bliver taget med til diverse højreekstremistiske rallies. Underretter beskriver en episode, hvor far bliver antastet af venstreradikale og må flygte sammen med [datteren] i den nærmeste 7/11.’

Den sidste detalje er bemærkelsesværdig, mener Daniel Beattie.

Den historie havde jeg ikke fortalt særlig mange, og én ting havde jeg slet ikke fortalt nogen: at jeg gik ind i en 7-Eleven. Men det er med i indberetningen. Derfor tænker jeg, at det må være nogen, der var til stede den dag eller nogen med forbindelse til de mennesker, der har lavet indberetningen,’ fortæller Beattie, der erklærer sig rystet over episoden. …

Hvad er relationen mellem researchkollektivet Redox og militante grupper som AFA? Officielt findes den ikke. … En byretsdom fra 2013 viser dog, at der i hvert fald dengang eksisterede et personsammenfald mellem AFA og Redox. … Den dømte hævdede i byretten, at AFA og Redox intet har med hinanden at gøre.

Men er det sandt? Er det tilfældigt, at mennesker, der ser sig selv beskrevet med navn og billede på Redox’ hjemmeside, oplever chikane, trusler, hærværk og vold?

En sag, der for nylig blev afgjort i Presse­nævnet, kan måske give svar på dette spørgsmål. I sagsakterne fremgår det, at Redox har et exitprogram for højreekstremister – akkurat som AFA. Kilden, der ikke gennemførte dette exitforløb, fik sin identitet offentliggjort på Redox’ hjemmeside. Redox skriver i et svar til Pressenævnet:

‘Vi har gennemført utallige af disse exitforløb uden problemer og uden at kilderne nogensinde er blevet afsløret. Det var [Klager]s eget valg at afbryde processen og i stedet omgås med aktive nazister.’

Det efterlader et centralt spørgsmål. Har journalistgruppen Redox sit eget exitforløb for højreekstremister, eller er der tale om det samme exitforløb, vi stødte på tidligere, da AFA krævede, at Christoffer Skibild skulle deltage i et exitforløb, før chikanen mod ham på Nørrebro ville stoppe?

Er det Redox, der har sendt et svar til Presse­nævnet, eller er det AFA? Det får vi ikke svar på. For hverken AFA eller Redox har reageret på Weekendavisens henvendelser.”

(Antifascistisk Aktion og Researchkollektivet Redox, Amager, 12. oktober 2019)

“Vi er bevidste om diverse beskyldninger på forskellige blogs, og vi er pt i færd med at undersøge mulighederne for at føre en injuriesag mod disse blogs.” (Redox om Uriasposten, maj 2015)



10. oktober 2019

Poya Pakzad, rådgiver for Enhedslisten: Angreb på NB-politikers arbejdsplads var taktisk uklogt, men…

Onsdagens P1 Debat havde Anahita Malakians’ erfaringer med Nørrebro som emne, og det blev interessant efter godt tyve minutter, da en lytter ringede ind og fortalte at en bekendt af ham var blevet chikaneret af Redox. Gæsterne var på den ene side Enhedslistens Rosa Lund (der tidl. delte adresse med Redox’ Tue Jakobsen), og den tidligere Radio24syv-vært Poya Pakzad, der fornyligt blev ansat som politisk-økonomisk rådgiver for Enhedslisten. Han er også redaktør for Eftertryk, et magasin der har ‘en samarbejdsaftale’ med Konfront, der indledte hetzen. På den anden side af retsstaten var Nye Borgerliges Pernille Vermund, og Weekendavisens Søren K. Villemoes.

Jeg har tidligere blogget om Poya Pakzad, der typisk forsøger at dække sit venstreekstreme udgangspunkt med akademisk udenomssnak. Han mente dennegang at Antifascistisk Aktion og Researchkollektivet Redox formentligt har ‘ærbare hensigter’, og tog kun afstand fra hærværket mod The Barn af taktiske årsager. Det var en tabersag for anti-racismen, men kunne i princippet forsvares etisk og moralsk. Flere tvetydige formuleringer, der nu diskuteres på sociale medier, men ikke af Pakzak selv – han lukkede sine profiler onsdag aften. Hør med her.

Poya Pakzad, Enhedslisten mv.: … jeg ser ikke nogen dyd i at underkende de her problemer, som der bør gøres noget ved. Hvis vi går tilbage til de midler der bliver taget i brug, de udemokratiske midler såsom at kaste med – hærværk og den slags der, så sagde Søren før, at han ikke så meget var optaget af det taktiske, men det moralske, det etiske spørgsmål her. Og jeg mener ikke, at man så nydeligt kan inddele de to ting, jeg mener de hænger sammen. Det perspektiv jeg kommer – mange af de her ofte unge mennesker, som er en del af de her bevægelser, eller identificerer sig med dem på sociale medier, det er nogen som blandt andet AFA eller Redox eller andre venstrebevægelser, har formået at opsuge og omsætte deres aktivisme i hvad de selv formentligt, de har formentligt ærbare hensigter. Jeg mener det er et vigtigt motiv, at bekæmpe racisme. Og hvis det er den opfattelse de har, hvis de mener at de skal bekæmpe racisme, så skal de også forklare sig. De har ansvaret for at anskueliggøre hvad de mener, at sådan en hærværksaktion ville afstedkomme. Og så er det venstrefløjens opgave, for venstrefløjens formål er jo også at bekæmpe racisme, det er at være bedre til at opsuge nogle af de kræfter her og lave opbyggelige aktioner i stedet for.

Søren K. Villemoes, Weekendavisen: – Det er jo ikke et taktisk spørgsmål. Grundprincippet er etisk og principielt. Det handler om at man mener der gælder særlige regler for en selv, og nogle helt andre regler for andre. Det handler om at vold er okay mod dem, men ikke mod os. Det handler om at vi godt må bestemme hvor de bor. De må ikke bestemme hvor vi bor. Om det virker eller ej i kampen mod racismen er sekundært. Det her handler om at der er noget helt grundlæggende moralsk forkert. Det kan godt være at de har gode hensigter, og ikke er onde mennesker, men etisk er det simpelthen bare forkert.

Poya Pakzad: Indvendingen er der jo, at hvis det nu var tilfældet – hvad det selvfølgelig ikke er – at det at kaste en sten gennem en rude på en tidligere Nye Borgerlige-politikers private arbejdsplads, hvis det rent faktisk bevirkede, at man fik kæmpet racismen tilbage og støttede en masse af de mennesker, som var genstand for racisme i vores samfund, jamen så mener jeg at det at kaste en sten ind gennem en rude, falder langt under bagatelgrænsen. … altså vi går i krig i Irak.

(Poya Pakzads nu lukkede Twitter-profil)



23. december 2018

Nagle: Identitetspolitikere, der kræver ‘moralsk renhed’ “… er i virkeligheden utroligt ondskabsfulde”

Venstrefløjens manglende jordforbindelse har medført det Søren K. Villemoes kalder et ‘våbenkapløb om den moralske renhed’, og jo mere de dyrker identitetspolitik, jo stærkere vil modreaktionen blive.

Man kan frygte, at det bliver et højre-konspiratorisk fuldfed racistisk opgør med det parlamentariske demokrati, men mon ikke rigtige konservative tager over, når status quo’erne har marginaliseret sig selv. Socialisterne (60-70’erne), liberalisterne (80’erne) og kulturmarxisterne 90’erne-) lader sig ikke frivilligt udskifte, men langt de fleste er apolitiske medløbere, som positionerer sig i forhold til egeninteresse. Hvis konservatisme giver trofæ-kæresten og det gode job, så vil der blive mange flere konservative.

Søren K. Villemoes har interviewet forfatter Angela Nagle til Weekendavisen, og det er yderst interessant for dem vil forstå Alt-right som fænomen. Læs hele artiklen hos Weekendavisen.dk – Mellem woke og røde piller.

“I 2016 talte alle om alt-right. De færreste anede, hvad det var. … En af de få, der havde undersøgt fænomenet, var den i dag 34-årige, irske forfatter Angela Nagle. Hendes bog Kill All Normies: Online Culture Wars from 4chan and Tumblr to Trump and the Alt-Right udkom sidste år. Det er stadig den bedste introduktion til alt-right, og ikke mindst hvis man ønsker at forstå, hvordan kulturkampene på de sociale medier i 2010erne omdefinerede, hvad vi forstår ved højre- og venstrefløjen. …

‘Deres største bidrag er dog, hvordan de har gentænkt og rystet selve definitionen af det at være konservativ og højreorienteret. Venstrefløjen har altid kunnet tiltrække nye, unge kræfter, der sætter en værdipolitisk dagsorden, som højrefløjen har måttet forholde sig til. Det er sjældent omvendt. … Vi skal helt tilbage til futuristerne i mellemkrigstiden for at finde noget lignende, hvor de højreorienterede var avantgarden, der satte den kulturelle dagsorden, og venstrefløjen måtte svare igen. Alt-right har i høj grad ændret højrefløjens landskab. …,’ siger Angela Nagle.

I en amerikansk kontekst var alt-right ifølge hende med til at tvinge moderate konservative til at forholde sig til spørgsmål om hvid identitet.

‘Mainstream-konservative vil stadig affeje racespørgsmål med, at det, de forsvarer, er vestlige værdier, der intet har med race at gøre. Men de lyder tiltagende mere utroværdige og pinlige, da alt-right i stedet bekræfter det, venstreorienterede antiracister har anklaget højrefløjen for i årtier: at det i høj grad også handler om race og racisme,’ siger hun.

Skåltalerne for liberalismens universelle værdier lyder mindre højlydte på den amerikanske højrefløj i disse dage. Anderledes står det til med de etno-nationale kald til forsvar for egen civilisation og kulturelle identitet. Det er ikke længere blot mumlen i periferien.

[…]

Ifølge Washington Post har 20 mennesker i USA mistet livet i formodede højreekstreme angreb alene i år. En markant, urovækkende stigning.

‘Jeg er overbevist om, at vi kommer til at se flere af disse selvtægtsepisoder. Det skrev jeg også efter angrebet i Charlottesville sidste år. Alt-rights fremdrift eksisterer stadig, men der er blevet lagt låg på deres udløb. Deres profiler på de sociale medier er blevet lukket ned. De er blevet deplatformet flere steder. De kan ikke komme på campus. Paypal og flere andre har lukket for deres konti og dermed deres økonomiske transaktioner. Antifa har smidt dem væk fra gaden. Før plejede de at have alle mulige politiske kanaler, men det er blevet næsten helt lukket ned,’ fortæller Angela Nagle.

‘Jeg ved, at jeg uundgåeligt vil blive beskyldt for dermed at give antifascisterne og dem, der har lukket alt-rights profiler, skylden for den højreekstreme vold. Det gør jeg ikke. Jeg siger bare, at det er et faktum. Hvis du hører, hvad de, der begår disse selvtægt, selv siger, så klager de over, at de ikke længere har nogen politiske kanaler. Der er intet parti, ingen bevægelse, de kan melde sig ind i. …,’ siger hun. …

Ifølge Angela Nagle eksisterer alt-right i et dialektisk forhold til det, hun i sin bog Kill All Normies beskriver som Tumblr-liberalism. …

Der virker til at være en særlig konkurrerende måde, hvorpå man prøver at udvise dydighed ved at sige fra over for noget. Men så kommer der en og siger, at din analyse af, hvorfor denne film er sexistisk, finder jeg racistisk. Og så kommer der en tredje, der finder den kritik transfobisk. Så vil det hele køre ud i en spiral af talrige afstandstagelser i forsøget på at finde den absolut mest rene position, man overhovedet kan forestille sig,’ siger Angela Nagle.

‘… da det hele rykkede over til Twitter, og alle millenial freelance-journalisterne kom med, tog det for alvor fart. Man skulle udmærke sig selv ved at fremstå mere moralsk ren end alle andre. Men det blev sværere og sværere, for alle gjorde jo det samme,’ fortæller hun.

Dette online våbenkapløb om den moralske renhed fik venstrefløjen til at lyde og fremstå usympatisk og klovnagtig for udenforstående. Det var ren brændstof for alt-right, der i 2016 kunne sprede deres memes overalt ved at udstille det. Det var en propaganda-velsignelse og en stærk rekrutteringsfaktor, mener Nagle. …

‘… De her mennesker, der har baseret hele deres identitet på at være moralsk rene, er i virkeligheden utroligt ondskabsfulde. Det er på mange måder en kamp om venstrefløjens fremtid, der foregår på Twitter. Og jeg tror, at de har ret i at frygte, at der eksisterer en masse mennesker på venstrefløjen, der ikke siger noget, men som hurtigt ville kunne bringe dem i mindretal. Og det ønsker de ikke,’ siger Angela Nagle, der fortæller, at mange apolitiske mennesker, hun taler med, associerer venstrefløjen med de ubehagelige mennesker på Twitter.”

‘Pepe the frog’, symbol på Alt-Right)

Oploadet Kl. 11:43 af Kim Møller — Direkte link40 kommentarer


1. august 2018

Asmaa Abdol-Hamid 0 – Søren K. Villemoes 1

Hvis jeg var Asmaa, så havde jeg nok lige taget et par uger uden sociale medier. Større selvmål er ikke muligt.

(Asmaa Abdol-Hamid på Facebook, 31. juli 2018)

Oploadet Kl. 04:22 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


3. april 2018

Professor: ‘Grænsekontrol giver racismen en konstruktion og en kontekst, vi kender som nationalisme’

En overset perle – intet mindre. Søren K. Villemoes overværede tidligere på året en to-dagens konference om race i regi af Aalborg Universitet København, og her kan man virkelig tale om en parallelvirkelighed. Her lidt fra referatet i Weekendavisen – Nuancer af hvid (16. marts 2018).

“I et fyldt auditorium træder professor i migration ved Aalborg Universitet Peter Hervik op til podiet. … Siden slutningen af 1990erne har Hervik forsket i racisme, særligt i muslimers repræsentation i medierne. Ifølge ham var det her, racismen for alvor begyndte at gøre sit indtog i Danmark.

‘I dag er jeg mest interesseret i aktivisme-perspektivet. Jeg er meget begejstret for det, der sker i den nye, sociale bevægelse,’ fortæller han… Hervik er heller ikke begejstret for medierne. De forsimpler spørgsmål om racisme, reproducerer den og fortæller ikke om de bagvedliggende årsager til migration, der kan forstås bedre, hvis man læser Marx.

‘Hvad der overses af nærmest alle journalister og mange akademikere er, at migration på et dybere niveau primært er en reaktion på ulighed eller oplevet ulighed,’ siger han og forklarer, at hverken postkolonialisme eller marxisme i sig selv er tilstrækkelige til at forklare racisme. Hervik fortæller, hvordan forskere har påvist, at grænsekontrol giver racismen en konstruktion og en kontekst, vi kender som nationalisme.

Blandt de papers, der fremlægges, er det adjunkt i migrations studier ved Aalborg Universitet Martin Lemberg-Pedersen, der står for det første og muligvis det mest bemærkelses værdige. … Han viser et kort fra EUs grænseagentur Frontex over migrantruter fra Afrika til Europa. På kortet er der pile, der bevæger sig fra syd mod nord.

‘Hvis man studerer starten af pilene, er der intet, der viser, hvorfor folk bevæger sig. Er det forfølgelse? Borgerkrig? Nej, volden er selve bevægelsen. Der er en slags racialiseret hukommelsestab i vores forestillinger. Jeg synes, det er slående at vurdere lighederne mellem Frontex’ kort og kort, der viser en anden form for omplacering af mennesker: Den transatlantiske slavehandel,’ siger han.

‘Også dengang var portrætteringen af volden den samme. Dengang blev slavers oprør mod deres ejere også set som voldelige handlinger, eksempelvis det haitianske slaveoprør, det første af sin slags. …,’ fortæller han.

Slavehandel er ikke det samme som migration. Det er mere en mutation. Men hvis du ser på de voldelige linjer, er der ligheder. Det går helt ind i hjertet af liberal, politisk teori, der kun for nylig er begyndt at se på migration. Det skyldes, at den er blevet bygget på en ekskluderende struktur som en slags naturlig orden, der racialiserer andre.

[…]

Det sidste oplæg står Anas Kababo og Serena Hebsgaard for. De mener ikke, at der kan findes statistisk belæg for den udbredte påstand om, at kultur kan forklare overrepræsentationen af ikke-vestlige efterkommere i kriminalitetsstatistikken. Kultur indgår ifølge dem som en ‘neokolonial praksis af selvglorificering, der udvikler diskurser om kulturel overlegenhed’. …

‘De såkaldte symptomer på laktose-intolerance er blot materialiseringer af den postkoloniale praksis transnational adoption,’ fortæller Kim-Larsen. ‘Hvis du er laktose-tolerant i Danmark, er du sandsynligvis også hvid. Med denne læsning af laktose-tolerance som en racial kategori, bliver det at indtage mælk en måde at vælge side til fordel for hvidheden og hvilke kroppe, der er normaliserede,’ forklarer hun.”

(Race in Contemperary Denmark, Racial Blind Spots in Danish Policy Domains, AAU, 18. januar 2018)



19. februar 2018

Flygtningeforskning: “.. udbredt, at man omtaler sig selv som et bolværk mod tiden politiske strømme”

Endnu et læseværdigt interview af Søren K. Villemoes i Weekendavisen. Han har talt med forskningschef Thomas Gammeltoft-Hansen om den danske flygtningeforskning, og her kommer sandheden frem, fra en mand der ikke just kan beskyldes for at være en højreorienteret hardliner. Her lidt fra I den gode sags tjeneste (ikke online).

“Han er i den offentlige debat om flygtninge kendt som en af og til skarp kritiker af europæiske regeringers flygtningepolitik. …

‘Sidste mandag holdt denne nøgleskikkelse i flygtningedebatten et velbesøgt foredrag hos Videnskabernes Selskab i København under titlen ‘Flygtningeforskning midt i en krisetid’. Her leverede han en usædvanligt hård bredside mod sit eget forskningsfelt. Gammeltoft-Hansen efterlyser et opgør med de herskende normer i flygtningeforskningen, som han frygter kan underminere hele dens faglige troværdighed. …

For udenforstående kan det forekomme surrealistisk, at mange flygtningeforskere som de tilsyneladende sidste i verden nægter at tale om en ‘flygtningekrise’. Men det er ingen tilfældighed. …

I stedet taler mange om, at man er bange for, hvad ordet kan betyde med hensyn til at piske en politisk stemning op, og hvad det kan legitimere af politiske tiltag til skade for flygtningene selv,’ fortæller Gammeltoft-Hansen. …

Mange flygtningeforskere ser det som en del af deres arbejde at fremme flygtninges beskyttelse og bidrage til praktiske løsninger til dette mål. Udgangspunktet for en del flygtningeforskning handler eksplicit om at fremme flygtninges beskyttelse,’ fortæller han.

– Hvorfor mener flygtningeforskere, at det er deres opgave at tjene flygtninges interesser? Det lyder umiddelbart ikke som et videnskabeligt anliggende.

Det hænger sammen med, at flygtningeforskning er, hvad sociologen Pierre Bourdieu ville kalde et svagt felt. Med svagt skal ikke forstås, at der ikke er superdygtige forskere, men at det er et fagområde, der i høj grad orienterer sig mod samfundsmæssige interesser. Hovedparten af feltet har indgået det, jeg kalder et liberalt kompromis, hvor man allierer sig med andre aktører uden for forskningen. Inden for flygtningeretten, den juridiske del af forskningen, har det eksempelvis i mange år internationalt været helt legitimt at forfølge en fortolkning, der konsekvent sigter mod at forbedre flygtninges retsstilling.’

… Skulle de drive med vindene og tage den politiske situation som en præmis, man måtte arbejde inden for? Eller skulle man i stedet kæmpe imod det, man så som en omsiggribende populistisk, højreorienteret og fremmedfjendsk udlændingepolitisk kurs?

‘Det er den sidste position, der har været mainstream inden for flygtningeforskningen siden 1980erne. Det er udbredt, at man omtaler sig selv som et bolværk mod tiden politiske strømme og for enkelte endda som aktivister. Det falder i god tråd med dele af den ‘kritiske forskning’, man også ser vinde frem på andre områder. En stor del af forskningen bliver mere afkoblet fra den realpolitiske virkelighed. Nu er det liberale kompromis ikke længere noget, der skal forholde sig til statslige interesser, men højst de organisationer, der varetager flygtningenes interesser. Derfor ser vi mange forskere fremlægge meget idealistiske forslag om globale kvotesystemer, legale flugtruter, fordelingsnøgler, overstatslig asylbehandling – noget, meget få lande vil acceptere -eller endda de helt radikale forslag om åbne grænser. Flere forskere begynder at orientere sig mod NGOer, menneskerettighedsorganisationer og internationale aktører som FN.’

[…]

‘Når man snakker med flygtningeforskere, går der ofte skrækhistorier om dem, der på et tidspunkt er kommet til at træde ved siden af. Jeg kender til en dansk ph. d.-studerende, der ved fremlæggelsen af et kapitel fik at vide af en tidligere institutleder på et førende flygtningeforskningscenter, at hvis han publicerede dette, kunne hun ødelægge hans karriere.

Det er meget udbredt, at der etableres en ortodoksi, en slags forskningspolitisk korrekthed, hvor folk dømmes inde eller ude. Det er ikke unikt for flygtningeforskningen. Men det er udbredt her.‘”



30. august 2017

Özlem Cekic var i løbende dialog med venstreekstreme Redox, ‘inden hun mødes med højreradikale’

Under normale omstændigheder ville jeg købe e-bogen og bringe citatet ordret med sidetal, men her gør jeg altså en bekvem undtagelse. Fra Søren K. Villemoes’ anmeldelse af hendes nye bog i Weekendavisen – Godhedens banalitet (ikke online).

“Personligt har jeg ofte fundet hende selviscenesættende og ude af stand til at tale om problemer med indvandringen. Men i bogen viser hun andre sider. Hun erkender blandt andet, at hun har ageret forsvarsadvokat for danske muslimer. En rolle hun i dag lægger afstand til… Hun fortryder at have set ned på dem, der hidsede sig op over, at juletræet forsvandt i Kokkedal, eller at frikadellerne forsvandt fra børnehaven. I dag kan hun se, at disse menneskers behov for identitet og anerkendelse er lige så vigtigt som danske muslimers behov for samme. Ja, det er endnu en banal erkendelse. Men det er stadig galakser længere, end de fleste når at tænke.

… Der er dog også blinde vinkler. Der er en gruppe, hun sjovt nok helt overser: den ekstreme venstrefløj. Özlem Cekic synes slet ikke at vide, at den findes, at den også avler had, vold og intolerance. Hendes blinde vinkel er endda så markant, at hun i bogen åbent skriver om at være i løbende dialog med researchkollektivet Redox, inden hun mødes med højreradikale. Det er pinagtigt ironisk. Redox er berømte og berygtede for deres nære omgang med de voldelige dele af den yderste venstrefløj og deres ulovlige overvågning og registrering af politiske modstandere.

Hvis hun er i tvivl om, hvor hun burde få sin næste kop varm dialogkaffe, er de det oplagte bud.”



16. februar 2017

Søren K. Villemoes overrasker Stine Bosse: “Flygtninge i Canada har ikke ret til offentlige ydelser.”

Deadline havde mandag aften indkaldt til debat om den canadiske premierminister Justin Trudeau, for at afklare hvorvidt han var ‘helt eller populist’. Weekendavisens Søren K. Villemoes havde det nemt, for Stine Bosse vidste meget lidt om udlændingepolitikken i det land hun ofte fremhæver som et eksempel til efterfølgelse. Herunder et tilfældigt nedslag. Bemærk DR2-værtens akavede og meget sigende afrunding. Direkte link til sekvensen her.

Stine Bosse, Europabevægelsen: … omvendt skal man skele til, og det mener jeg faktisk vi bliver nødt til, at Canada er nok i langt højere grad end USA i hvert fald – mere sammenligneligt med de skandinaviske lande, hvor vi jo har et velfærdssystem. Og skal det også holde, og det synes vi jo alle sammen, at det skal. Så siger jeg ikke, at de skal på en stram diæt, men jeg siger, at vi skal gøre meget mere for at de hurtigt kommer ind og bidrager.

Søren K. Villemoes, journalist: Men det er sådan noget jeg ikke forstår, nu her. For hvad er det du mener, vi skal kopiere. Du kalder det en starthjælp, men det er faktisk ikke en starthjælp de får. Flygtninge i Canada har ikke ret til offentlige ydelser. De får lov til at tage et lån det første år, alle pengene skal betales tilbage. Derefter skal de bare hjælpe sig selv 100 procent. Du taler om at canadierne er gode til at få dem i arbejde, altså – det er jo sådan her de får dem i arbejde. Er det dét du gerne vil have eller hvad? Eller vil du bare have at vi byder nogle folk velkomne i en lufthavn. Jeg har sådan lidt svært ved at se, hvad det egentligt er du efterlyser.

Stine Bosse: Hvad jeg efterlyser, er at vi tør lade os inspirere af noget andet, noget af det de har succes med.

Søren K. Villemoes: – men hvad er det?

Stine Bosse: – og så selvom det har nogle omkostninger for vores måde at gøre det på.

Camilla Thorning, Deadline-vært: Lad os prøve at se på en anden ting, som du også peger på, som der er succes med. Det er jo hele omtalen, retorikken, det vi hører Trudeau sige. Lad os lige prøve at genlytte det han sagde i indledningen, ved besøget i lufthavnen, da der kom syriske flygtninge.

(Canada-PM Justin Trudeau tager tager imod syriske flygtninge i Toronto lufthavn, 2015; Collage: DM)



22. oktober 2016

Undertegnede i Weekendavisen om Redox: “Hvad de mener om noget, er tæt på at være irrelevant.”

Søren K. Villemoes præsenterer i seneste udgave af Weekendavisen tre mediekritiske online-medier fra højre flanke. Omtalt er Jeppe Juhls Newspeak Networks, Den Korte Avis og nærværende blog. Intet vil være nyt for faste læsere, men det skal dog med i de evige annaler – Journalistisk højrekorrektiv (ikke online).

“Flere små online-medier på højrefløjen tager i disse år kampen op mod kulturradikalismens dominans i den danske medieverden. Weekendavisen har kigget på tre af dem. …

Et andet højreorienteret online-medie er Uriasposten. Her har den historieuddannede blogger Kim Møller siden 2003 trofast og utrætteligt holdt øje med den venstredrejede medieelites apologetiske sløring af masseindvandringens konsekvenser.

Nærmest dagligt har han opdateret sin blog med uddrag fra artikler og fjernsynsudsendelser, hvor han har noteret sig en manipulerende, venstreorienteret bias. Han har også fulgt venstreradikale demonstrationer, fotograferet og delt oplysninger om navngivne aktivister gennem årene. Det førte blandt andet til, at han i 2010 blev overfaldet, slået og sparket, da han tog billeder af en demonstration under titlen Good Night White Pride i Aarhus.

Episoden demonstrerede, at han er en foragtet skikkelse på den yderste venstrefløj. I 2013 var fire personer i kredsen omkring Researchkollektivet Redox tiltalt for hacking mod personer med tilknytning til det højrenationale miljø (samt for hærværk, grov vold og forsøg på grov vold). Under retssagen kom det ifølge BT frem, at de tiltalte i flere døgn havde overvåget Kim Møller og opsøgt ham på hans hjemmeadresse. I dag beskriver Redox Kim Møller som ‘den ubetinget vigtigste figur i den nationalkonservative bevægelse’. Det kan Kim Møller ikke tage seriøst. ‘Hvad de mener om noget, er tæt på at være irrelevant,’ siger han om omtalen. Han forklarer, at Uriasposten blev født som et korrektiv.

‘Udgangspunktet var helt fra starten mediekritikken. At imødegå den journalistiske ubalance med modsatrettet dokumentation og hårde facts,’ forklarer Møller.

‘Jeg hørte meget P1 og blev dagligt forulempet af tidligere kommunister, der analyserede alt gennem et marxistisk filter. Nationalkonservative var for den gennemsnitlige journalist nazister, der endnu ikke var afsløret.’ Bloggens fokus var fra starten det, Kim Møller kalder De tre I’er: Indvandring, Islam og Integration. Det afspejler sig tydeligt ved et enkelt besøg en onsdag aften. Et udpluk: dokumentation af muslimer, der på Facebook forsøger at arrangere deres datter i et ægteskab. Et Glistrup-citat om muhamedanismen i Indonesien fra 1990erne holder stadig stik. 68er-mediebias afsløret igen: DR citerer netop afdøde Trille for, at hun ikke var ’særlig politisk’.

Selv om Kim Møller er uddannet historiker, har han arbejdet ti år hos COOP Logistik i Aarhus og har nu et tilsvarende job på Fyn, hvor han bor. Tidligere i år valgte han at stoppe med Uriasposten, opsige sit job og i stedet arbejde fuldtid som blogger. Planen var, at han skulle redigere den danske aflægger af den norske hjemmeside Document. Den har siden 2003 været kørt af nordmanden Hans Rustad, der er kendt for at være nogenlunde lige så kritisk over for islam, som han er venlig over for Israel. Han er ligesom Møller national-og kulturkonservativ.

Planen gik i vasken. Efter ganske få uger ophørte samarbejdet. Og hjemmesiden er i dag redigeret af Nye Borgerliges Aia Fog. Ifølge Møller var der ingen personlige uoverensstemmelser. Documents stil havde blot for meget avis-format til hans smag med for meget fokus på terror i udlandet. Han interesserer sig mest for Danmark. Møller fortæller, at Uriasposten i dag har mellem 5000-6000 unikke hits om dagen. Her finder man dog ingen kattevideoer. I stedet er der mange billeder af fugle. Kim Møller er også fritidsornitolog.”

Oploadet Kl. 15:05 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


13. september 2016

Borgerlige Jarl Cordua: Mener du, at vi er i krig med Islam, så er du ‘nationalist, populist, måske fascist’

Hvor demokratiske socialister uden blusel praktiserer ‘Ingen fjende til venstre’, så er vilkårene væsensforskellig på højrefløjen. Her er man anti-demokrat, hvis man afviger promiller fra Løkke Rasmussens Merkel-sanktionerede linje.

I seneste udgave af Weekendavisen har Søren K. Villemoes talt med Jarl Cordua om den polariserede Islam-debat, og her er der ‘no mercy mod folk’ der mener vi er i krig med Islam. Folk der italesætter en krig (der på sin vis er i fuld gang), er nationalister, populister eller fascister. Fra Strudsene og de uansvarlige (ikke online).

“Han anser synet på islam og især muslimer som en klar skillelinje på højrefløjen.

‘… jeg mener ikke, at man kan kalde sig borgerlig, hvis man har den opfattelse at føre landet i krig mod særlige religioner og begrænse religiøses mulighed for at dyrke deres tro inden for det liberale demokratis rammer, som der står i grundloven. Der går skillelinjen. Hvis ens politiske projekt er at genere en bestemt religion mest muligt, så er man ikke borgerlig. Så er man nationalist, populist, måske fascist, det er uklart. Er man borgerlig, så står man for det liberale demokrati,’ siger han til Weekendavisen.

Cordua mener, at dele af højrefløjen har et meget problematisk syn på islam.

‘Der hvor de efter min mening går helt galt i byen, men desværre har haft held med det, er at gøde debatten og skabe grobund for den forestilling, at nogen har sat en folkevandring i gang, som politikerne intet vil gøre noget ved. Politikerne har sovet i timen, de har forrådt Danmark, de er landsforrædere, og nu skal rigets bedste mænd rydde op og smide en masse mennesker ud af dette land. Det er en forestilling, der har rigtig meget medvind, fordi mange blev forskrækkede over at se de mange vandre langs de danske landeveje. De mest syge ideer handler om, at det er en bevidst ting, der er indlejret i islam som religion, at man skal invadere det kristne Europa og med tiden oprette et kalifat,’ siger han.

Jarl Cordua er særlig kritisk over for den opfattelse, at vi er i krig med islam.

‘Når man udnævner en religion som fjende, så er der en risiko for, at muslimer opfatter det således, at ‘nå, nu er Danmark i krig med os’.
Det er uansvarligt og tankeløst. Men vi må nok erkende, at hun (Marie Karup, Kim)faktisk mener det. Det er ikke bare for at fiske stemmer. Det er faktisk hendes analyse. Og der synes jeg, at man bør spørge sig selv, om man virkelig ønsker en sådan krig. At man taler den op. Jeg mindes ikke, at vi har haft så uansvarlige politikere før, der taler en krig op som uundgåelig. De fleste politikere, vi har haft siden 1864, har talt konflikter ned og forsøgt at hindre, at en sådan situation opstår,’ siger Cordua.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper