27. september 2008

P1 om kommunisten der kæmpede ‘mod uretfærdighed og undertrykkelse’

Tidligere på ugen blev det en stor sag, at TV-avisens Bent Stuckert kom til at kalde den danske udlændingepolitik “fast og fair”, dvs. brugte Foghs vurdering som værende en neutral etikette. Det er klart at grænsen er flydende og der kan ske fejltagelser, men journalister bør altid gøre sit ypperste for at tydeliggøre hvornår de refererer, og hvornår de selvstændigt fortolker ud fra et ideal om tilstræbt objektivitet.

Kulturnyt på P1 er ofte et potpourri af venstreorienterethed, og torsdagens udgave var ingen undtagelse. Det Stuckert gjorde forkert, gør P1 tyve gange om dagen, måske mindre markant for den brede offentlighed, men det er ganske enkelt fordi skævheden er integreret i optikken.

Jeg tændte for radioen kl. 19.10.

Tore Leifer, P1-vært: Trods den aktuelle økonomiske krise står USA vel egentligt stadig som billedet på kapitalismens, storkapitalens og de multinationale selskabers økonomiske globalisering… Men samtidig har amerikanerne altid haft en stærk tradition for protestsang og protestsangere. Musikere der, oftest kun med en guitar i hånden, forsøger at få publikums opmærksomhed rettet mod uretfærdighed, undertrykkelse og arbejdskamp, og de findes stadigvæk. Den 57-årige tidligere advokat Anne Feeney… er i Danmark lige nu.

Tore Leifer refererer ikke andre, og han associerer således Anne Feeney med kamp ‘mod uretfærdig og undertrykkelse’. Indslaget fortsætter…

Claus Vitus, P1: I Københavns havnekvarter omkring Islands Brygge ligger en af de sidste røde bogcafeer. På facaden er der selvfølgelig en klar rød stjerne, og navnet står ved siden af – Oktober, opkaldt efter Oktober-revolutionen… hernede i kælderen holder bogcafeen til. Her er selvfølgelig billeder af Che Guevara… gamle bøger, venstrefløjsbøger på hylderne… Når Anne Feeney synger sine sange, så er det politiske emner der er på bordet, om fagforeninger og krigen i Irak… spiller for aktivister på venstrefløjen i en kælder på Amager…

Hun fortæller med stolthed om, at hun har fået en email fra nogle af de unge fra Ungdomshuset. De sang en af hendes sange, da de blev båret væk af politiet, dengang Ungdomshuset blev ryddet…

Prøv at høre hvordan folk også synger med – det er jo herligt. Have You been to jail for justice af Anne Feeney, der gav koncert i Oktober-bogcafe på Amager i København – En sang hun tilegnede den danske aktivistgruppe Fighters and Lovers, der i sidste uge blev dømt for at have støttet de udenlandske bevægelser PFLP og FARC med deres t-shirt salg…

– Spillede på Oktober-bogcafe (kommunistisk)
– Med Che Guevara på væggene (kommunistisk massemorder)
– Ungdomshuset er vilde med Feeney (kriminelle venstreradikale)
– Tilegner sang Fighters and Lovers (dømte terrorister)

P1s udsendte ser intet som helst problematisk i det kommunistiske islæt, men fryder sig ligefrem over at publikum sang med. Han eufemiserer rask væk. Feeney er politisk aktiv, men socialisme, marxisme, kommunisme, lenininsme, stalinisme, maoisme nævnes ikke med et eneste ord. PFLP og FARC betegnes ikke som terrororganisationer, men blot “organisationer”.

Det nævnes ikke i indslaget, men Feeney er et af de mere markante medlemmer af den i Danmark forholdsvis ukendte IWW (Industrial Workers of the World). IWWs motto…

“The working class and the employing class have nothing in common. There can be no peace so long as hunger and want are found among millions of the working people and the few, who make up the employing class, have all the good things of life. Between these two classes a struggle must go on until the workers of the world organize as a class, take possession of the means of production, abolish the wage system, and live in harmony with the Earth. … Instead of the conservative motto, ‘A fair day’s wage for a fair day’s work’, we must inscribe on our banner the revolutionary watchword, ‘Abolition of the wage system.’ It is the historic mission of the working class to do away with capitalism.”

Uden at kende IWW nærmere, lyder det som noget der er prøvet tidligere, med 100 mio. døde og permanent fattigdom til følge.

Med andre ord: Når Tore Leifer indledningsvis fortæller at Anne Feeney kæmper ‘mod uretfærdighed og undertrykkelse’, så betyder det alt andet. Det var ikke en fortalelse som i Bent Stuckert-eksemplet, men tendensen i et otte minutter langt indslag.

Det efterfølgende indslag omhandlede Charlotte Østervangs nye fotobog om “Fristaden Christiania”, og de senere års forsøg på “normalisering og ensretning”. Efter syv minutters venstrefløjsapologi, var der tid til et indslag om verdensmusikfestivalen Womex. En Peter Hvalkof var i studiet, og han kritiserede Danmark for ikke at støtte verdensmusikken nok, konkret nævnte han cubanske kunstnere. Efter otte minutter sluttede Kulturnyt, og aftenens program blev præsenteret. Krause på Tværs havde besøg af bogaktuelle Rune Lykketoft, og emnet var behovet for klassekamp. Dernæst var der Vita, og gæsten var Enhedslistens Johanne Scmidt-Nielsen.

Så slukkede jeg – klokken var 19.32.



30. august 2007

Mere skattefinansieret kunst der skal undskylde ytringsfriheden

Fra gårsdagens stikprøvekontrol af P1. Jeg kom ind i slutningen af Kultursyn (ca. 19.30), hvor en dansk kunstner fortalte om baggrunden for sit virke i Istanbul.

Jacob Fuglsang Mikkelsen, kunstner: Vi skal stå for noget andet end det Danmark står for ude i verden. Lige nu er det danske ansigt ud i verden måske ikke så positivt og smilende, meen eh.

Claus Vitus, P1: Er det stadigvæk tegningerne du mener der spøger? Muhammedtegningerne.

Jacob Fuglsang Mikkelsen: Jeg synes der er mange ting der spøger. Jeg synes virkelig Danmark spøger på mange – alle mulige måder. Sådan en lang liste af spøgelser, synes jeg.

Claus Vitus: Så på den måde er det også, om ikke at eksportere dansk kultur, så vise at Danmark er andet end det som man måske forbinder det med i Istanbul, hvis man læser dagspressen og viser…

Jacob Fuglsang Mikkelsen: Ja ehh – Ja!. Altså det jeg føler bare, at kunstnerne har et ansvar – vi som kunstnere, hvis vi er et sted hvor vi får lov til at bruge vores tid med at lave kunst, og gå og hygge os med det, og pille os i navlen, så skal vi også prøve at bruge det til noget, som, hvor vi faktisk siger noget, og gør en forskel, og sprede et budskab som er andet end det som, som eh, det som – vi hører.

  • 29/8-07 Kultursyn – ‘Interview med Jacob Fuglsang Mikkelsen’ (tidsbegrænset link).
  • The Triangel Project er støttet af Det Danske Kulturinstitut, og omfatter foruden Jacob Fuglsang Mikkelsen, også en mand som Marco Evaristti (Che Guevera-udstillingen).

  • 24/8-07 HAVE – The Triangle Project.
  • Oploadet Kl. 15:50 af Kim Møller — Direkte link44 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper