9. juni 2013

Islamisterne vandt tørklædestrid, og venstrefløjen jublede – Hvorfor støtter de så ikke Erdogan?

Efter en kortvarig men intensiv mediedækket kampagne lykkedes det en lille gruppe islamister, at få Dansk Supermarked til at give efter, og omgøre sit beklædningsreglement, så muslimske kvinder fremover kan bære tørklæde i kundevendte funktioner. Blandt mediemæssige højdepunkter i den henseende, må være Jørgen Bæk Simonsens deltagelse i DR2 Dagen under overskriften Er Danmark et foregangsland? (30. maj 2013).

Jørgen Bæk Simonsen forklarede med vanlige floskler, at debatten havde ‘uendelige mængder perspektiver og lag’, og det på alle måde var uhensigtsmæssigt at gøre individers brug af tørklædet til en landsdækkende debat om Islam. Tørklædet symboliserer for muslimer god ‘etisk-moralsk adfærd’, og vi skulle i stedet ‘glæde os over at Dansk Supermarked.. er kommet til en bedre.. løsning på sagen’. Indledningsvis lød det, at beslutningen var led i en ’smuk dansk meddemokratiseringsånd’ baseret på dialog og forhandling, senere at beslutningen var truffet under trusler om boycut af kæden fra danske muslimer. Demokrati på islam’sk, forstås.

Ikke-truende religiøse minoriteter har i sagens natur ikke fået samme særbehandling.

Samme dag kunne man læse følgende propaganda-artikel på DR Online – Kunde tog Suads hånd: Hvor er det godt, at en som dig arbejder her.

“- Det gør mig glad. Meget glad. Men jeg forstår ikke, hvorfor Dansk Supermarked først ændrer på reglerne nu.

Det siger 20-årige Suad Adnan Hajjaj, efter Dansk Supermarked i dag har tilladt, at ansatte ved kassen gene må bære tørklæde. …

Heldigvis for Suad havde Kvickly ingen problemer med at ansætte hende ved kassen. Det hændte, at en kunde slap en kommentar, som hun ikke brød sig om – men hun fik også meget ros, fortæller hun. En dag var der en kunde, der greb hendes hånd: “Jeg synes, det er så dejligt, at sådan en som dig sidder her”, sagde hun til Suad.

– Mit tørklæde betyder meget for mig. Det viser hvilken person, jeg er. Og det bør ikke kunne komme i vejen for, hvordan jeg skal behandle kunder.

[…]

Rikke Andreasen er lektor i kommunikation. Hun har forsket i brug af tørklæder i 10 år, og hun siger:

– Tiden har indhentet Dansk Supermarked.

(DR Online, 30. maj 2013: Kunde tog Suads hånd: Hvor er det godt, at en som dig arbejder her)

Nominelt borgerlige aviser kunne også være med. Den omtalte JP-artikel omtalt herunder, ledsages af et foto af kampagnens tredje forkvinde Inaam Abou-Khadra. Hun ses iført et halssmykke med ‘Palæstina’ illustreret af et kort der inkluderer det nuværende Israel. Mere behøver jeg ikke at vide: Hun er på den forkerte side af stregen.

“JP giver den hele romerlyset af begejstring 31/5. Journalist Sanna Wass jubler over, at »tre kvinder tog kampen op mod tørklædeforbuddet« i Dansk Supermarked, og de vandt. Det handler slet ikke om noget religiøst, bedyrer den ene muslimske kvinde, men om at vi er et mangfoldigt Danmark. Det skal jeg love for, og kan jeg tilføje enfoldigt Danmark. To af kvinderne er i hvert fald kendte islamister. Safia Aoude blev smidt ud af Det Konservative Folkeparti, efter at hun havde moret sig med at manipulere og sætte nazisymboler på fotos af Lars Hedegaard og Helle Merete Brix. Derefter blev hun smidt ud af Hjemmeværnet.

Hun har opholdt sig i Libyen, hvor hun sluttede sig til Hizbollah. Hun elsker våben, siger hun, og er Holocaust-fornægter.

Alaa Abdol-Hamid er søster til Asmaa Abdol-Hamid, kvinden, der nægter at give hånd til mænd og trods fanatiske og meget udanske synspunkter er tilknyttet Odense Politi.” (Tabita Wulff i Jyllands-Posten, 7. juni 2013: Fra tørklæde til tyranni)

“Tiden har indhentet Dansk Supermarked”, fortæller lektor Rikke Andreassen, men ikke al udvikling er af det bedre. Samme kunne Erdogan bruge som argument imod Atatürks sekularisme, og selvom forskere mener det er en kompleks sag, og islamister taler om multikultur, så synes jeg egentligt fronterne er klart tegnet op.

Islamisterne kræver tørklæder overalt hele tiden, hvad sekulære med rette ser som udtryk for islamismens fremmarch. I går demonstrerede 200 herboende tyrkere mod Erdogan. Det gav ikke tilnærmelsesvis så meget medieomtale som 10-15 islamister med gul Netto-hijab. Bemærk tørklædets fravær på billedet herunder. Herboende alevit-tyrkere ved ganske udmærket, at tørklædet er en integreret del af islamiseringen.

Støtter man oprøret mod Erdogan, bør man selvfølgelig også bekæmpe islamiseringen når den manifesterer sig herhjemme. Her sås bannere med ‘Støt tyrkiet for solidaritet og demokrati’, ‘Resign Tayyip’ og min favorit: ‘Erdogan = Islamic dictator’.

(Herboende Alevit-tyrkere demonstrerer mod Erdogans islamisering; TV2 Fyn, Facebook)

“Det er afgørende for vores udvikling – også i Europa – at Tyrkiet får en retning som er demokratisk og ikke mod en islamisering.” (Ali Cevik, formand for OPSAK)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper