18. januar 2012

Meget mere kriminalitet med ‘muligt ekstremistisk motiv’, og så lige et konkret eksempel

Ser vi på PET’s 2010-rapport med titlen ‘Kriminelle forhold… med mulig ekstremistisk baggrund‘, der erstatter tidligere tiders RACI-indberetninger, så kan vi se at kriminelle handlinger motiveret af ekstremisme eksploderer i disse år.

Det skal nok passe, men rapporten dokumenterer først og fremmest, at der fra politisk hold har været et ønske om at udvide definitionerne endnu engang. Næsten 60 pct. af indberetningerne fra 2010 henfører til et ‘muligt’ ekstremistisk motiv, og det tal skal nok vokse, da der fokuseres på problematikken, og det i praksis kan betyde stort set alt.

(PET, december 2011: Kriminelle forhold i 2010 med mulig ekstremistisk baggrund, 17 s., pdf)

Selvom det selvfølgelig forvrider debatten at registrere alt og lidt til, så har PET modsat tidligere år valgt at sortere indberetningerne i kategorier, og det vil således blive sværere for journalister at gøre enhver registrering til udtryk for racistisk vold. Tallene for racistisk vold er i 2008, 2009 og 2010 – 13, 9 og 7, hvad er lidt over niveauet vi havde nogle år tilbage, hvad formentligt kan forklares med flere overfald internt blandt etniske minoritetsgrupper.

Tyrkere hader arabere, arabere hader somaliere, alle hader øldrikkende grønlændere. I en sag om brandstiftelse mod et islamisk kulturcenter, rettede politiet sin efterforskning mod tilhængere af “en anden trosretning inden for islam” (s. 13).

Havde statistikken været ‘farveblind’, hvad den i definitionen skulle være, så ville rapporten være sprængfarlig, og en bombe under multikulturaliseringen af Danmark. I praksis er det en opgørelse over racistisk vold, hvor danskere ikke er ofre. Iphone-annekteringer og tidens mange gaderøverier er næppe berigelseskriminalitet i gængs forstand, ligesom ofre for overfaldsvoldtægter næppe udvælges helt tilfældigt. De meningsdannere der mener ‘racial profiling’ er udtryk for racisme, er helt tavse her.

PET offentliggør (desværre) ikke mere samtlige registreringer, og eneste eksempel på racistisk vold der omtales i rapporten er en episode registreret af Sydøstjyllands Politi den 19. juni 2010: 3-4 (danske) mænd kalder en ‘mand af anden etnisk herkomst’ for ‘perker’ og slår ham 4-5 gange i ansigtet med knytnæver.

Skifter vi kategori og ser på religiøst-motiveret vold, er der to eksempler. En kristen pige kaldes ‘luder’ og overfaldes af en muslimsk pige, og en jødisk mand tæskes af to arabere (s. 13). Eneste kategori hvor der registreres mere vold, er kategorien der dækker vold motiveret af ofrets seksuelle orientering. Groveste eksempel er her en episode fra 31. januar 2010, hvor “en gruppe på 9-10 unge af anden etnisk oprindelse end dansk” overfalder en homoseksuel mand i Ørstedsparken (s. 16).

Intet drabsforsøg med ekstremistisk motiv er rettet mod indvandrere. To ud af de tre episoder der omtales, er historier vi kender fra dagspressen – islamistisk terror mod ytringsfrihedens frontkæmpere, Kurt Westergaard og Jyllands-Posten (s. 13f).

(s. 7)

Her en lille historie fra Brabrand, tæt på Bazar Vest, hvor danskerne i stigende grad undlader at handle. Fra Lokalavisen – Somalisk mand tævet med trækæp i racistisk overfald

En 50-årig somalisk mand blev tirsdag klokken 15.23 fuldstændig umotiveret tævet med en trækæp på Edwin Rahrs Vej i Brabrand.… da han går forbi to arabisk-udseende mænd i 20’erne, der henholdsvis har en trækæp og en Pepsi-glasflaske i hånden.

Da de passerer den 50-årige, slår den ene ham i ansigtet to gange med trækæppen… Imens episoden står på, råber manden med trækæppen “Somalier” af den 50-årige mand, oplyser politikommisær Mogens Brøndum fra Østjyllands Politi.”



10. juli 2006

RUC-professor Bent Sørensen om de krige USA fører for at få kontrol over olien

Jeg tændte undtagelsesvis for P1 her til formiddag, mens kaffen løb igennem, og kom ind i slutningen af Sommersyn, med emnet Energi og ny teknologi, mens RUC-professor Bent (Erik) Sørensen var igang med at docere venstreradikale konspirationsteorier.

Bent Sørensen: … Hvis alle i USA købte sammen bil, som jeg kører rundt i [afbrydes].

Christian Wohlert, P1: – Det gør de garanteret ikke.

Bent Sørensen: Så ville USA ikke have behov for at importere olie som de har i dag, og derfor ville de så ikke have behov for gå ud og føre krig imod de lande de gerne vil kontrollere olieproduktionen og så videre ik’. Så det kunne simpelthen ændre verdensbilledet, hvis man kunne overbevise politikerne om at energi-effentivisering faktisk er den kortsigtede løsning, og så har vi bedre tid til at få den langsigtede igennem. Det er ligesom, som når politikere snakker om det her, så er det jo meget tit…

P1-værten Christian Wohlert fandt ikke RUC-looniens lyrik værd at kommentere, men hvad kan man også forvente af en mand der sidste år inviterede Carl Pedersen og Jakob Holdt i studiet til en ‘debat’ om USA.



27. juli 2005

Danskernes mentale billede af USA – P1 inviterer “to USA-specialister”

Som erstatning for P1 formiddag med Poul Friis sender P1 i disse dage istedet et program kaldet Sommersyn , hvor forskellige emner diskuteres af to udvalgte debattører. Igår morges var emnet Danskernes mentale billede af USA, og med nedenstående gæsteliste og P1s Christian Wohlert som vært var der god basis for at fylde udsendelsens 52 minutters med loon’istisk analyse. Fra programomtalen:

“Denne Sommersyn udsendelse fokuserer på danskernes mentale billede af USA her i 2005. Medvirkende er forfatteren og foredragsholder Jakob Holdt og lektor ved KU, Carl Pedersen, specialist i amerikanske forhold.”

Lad mig sige det med det samme. Det her program var på niveau med ‘Kamal/Karpantschof om Dansk Folkeparti’ tidligere kommenteret, og hvis man ikke skulle kalde det propaganda – så ved jeg ikke hvad jeg så skulle kalde det.

Kritikken haglede naturligvis ned over USA, og både Jakob Holdt og Carl Pedersen fandt det nødvendigt at postulere at de skam elskede USA og amerikanerne. Tre citater:

Jakob Holdt: “… jeg har aften efter aften forsvaret Amerika…”

Carl Pedersen: “Ligesom jeg forsøger så godt jeg nu kan at nuancere billedet af USA…”

Carl Pedersen: “Snakker man med yngre danskere, så møder man en meget mere blandet holdning til USA…”

Debat kræver uenighed om væsentlige punkter, og her til morgen havde samme program eksempelvis Ritt Bjerregaard og Martin Ågerup i studiet til debat under overskriften Det delte Danmark . Det gav debat, hvorimod man med Holdt og Pedersen ikke fik noget der lignede. Det er som om at P1 slår selvkritikken fra når emnet er USA. Her et par citater som illustrerer den udtalte enighed:

Wohlert, P1: “Carl Pedersen, hvordan ser du på Jakob Holdts holdning til tænkemåden [om at tænke/tale positivt om indvandrerne i USA]Carl Pedersen: Ja, jeg syntes også det har noget at gøre med hvordan man opfatter sig selv som land eller samfund. USA har altid defineret sig selv som et indvandrersamfund…”

Jakob Holdt: Jeg er fuldstændig enig med dig Carl i alt hvad du lige har sagt. Vi lever i en globaliseret verden, det er os der er ved at være tabt bag en vogn hvis vi ikke indser at hele verden vil være en stor folkebevægelse engang i fremtiden… [om det nødvendige i at blive et indvandrerland]

Holdt, som klart gav udtryk for misbehag til det han betragtede som ‘forstokkede’ holdninger hos Republikanerne, mente naturligvis ikke det var fair at tale om en dansk anti-amerikanisme. Det drejede sig om partipolitik – eller som lektor Carl Pedersen så flot udtrykte det:

Carl Pedersen: “Det man kalder anti-amerikanisme, det er jo ofte ikke så meget at man hader USA som projekt, men at man faktisk holder af nogle af de idealer…”

Wohlers, P1: “Der lyder I jo ret enige på det her punkt.”

Emnet var USA, men det var faktisk kun i programmets første 10-15 minutter at ‘debatten’ direkte omhandlede USA. Her faldt flere hjerneblødninger, såsom følgende langtude kommentar af den indlevende P1-vært:

Wohlers, P1: [opsnappede et stikord om hykleriske USA, og fortsætter] … meget af det kan virke hyklerisk på os. Vi har jo haft travlt med at skyde på kineserne fordi de henretter deres borgere, men det gør de jo også i USA – [fald i toneleje] Det bliver da også mødt med kritik fra Amnesty International og politisk, men vi er sådan lidt mere bløde overfor USA i det spørgsmål.

Hvordan Christian Wohlert kan have fået det indtryk at medierne og venstrefløjs-NGO’erne tager varsomt på USA i forhold til Kina går over min forstand. Faktum er at Kina sidste år stod for hele 3400 ud af klodens 3797 henrettelser sidste år, men at Amnesty International uvist af hvilke årsager, herhjemme har valgt at fokusere på de amerikanske af slagsen. [se evt. 2005/2]

Efter at Holdt og Pedersen havde afliret deres og den øvrige venstrefløjs fordomme om USA, så var det tid til lidt ros – og det foregik lige efter bogen. USA var positive overfor indvandring, det var danskerne ikke – og programmet sidste 30-35 minutter blev til et frontalangreb mod Dansk Folkeparti der blev præsenteret som en sort reaktion mod virkeligheden. Et parti som ikke var mod indvandring af rimelige grunde, men et parti som var mod indvandrerne fordi de ikke var lyshårede danskere. Følgende citater er blot et udpluk – i princippet burde jeg have transkriperet alt fra Holdts mund. Manden er grotesk.

Jakob Holdt: “Det jeg egentligt viser i mit lysbilledshow, er først undertrykkelsen i syden, som svarer til for eksempel hvad vore indvandrere går igennem[om segregation] … de hvide slår straks den drøm i stykker, hver gang en sort flytter ind i et kvarter, så flygter de hvide ud. Hver gang de sorte skal have deres børn i skole, så flygter de hvide ud… Det jeg ser nu – danskerne gør fuldstændigt parallelt med indvandrerne…

Jakob Holdt: “… hvor man i USA siger lad os bare få dem ind, så vil enhver dansk politiker forsøge at få smidt så mange ud som muligt af indvandrerne……”

Jakob Holdt: Den kriminalitet vi har skabt blandt indvandrerne i Danmark, det er den tilsvarende marginalisering som USA har gjort overfor de sorte…”

Jakob Holdt: “… De [danskerne] har i mellemtiden fået nogle ting, Pia Kjærsgaard og så videre at holde sig til, altså gjort ting meget værre syntes jeg…”

Jakob Holdt: “Det jeg arbejder med idag terapeutisk, er blandt andet at få danskerne til at se deres racisme i øjnene.”

Carl Pedersen: “Jeg som repræsentant for USA blev for i 70’erne… danskerne kunne sole sig i, uh hvor var det frygteligt som USA behandlede afroamerikanerne, hvor er det frygteligt hvad der sker i Sydafrika med apartheid, når problemet, i gåseøjne, med indvandrere eller etniske minoriteter kommer til Danmark, så ser man nøjagitigt de samme reaktioner. Og man ser et dansk politisk parti vokse sig stor ved at udtrykke had og mistro mod indvandrere…

Jakob Holdt: “Jeg tror egentligt ikke vi er så meget anderledes end amerikanerne. Vi har alle sammen et behov for at finde en eller anden syndebuk for vores egne smerteDen har vi i Danmark behændigt kastet over indvandrerne, hvor i USA de traditionelt har gjordt det med de sorte… Den amerikanske racisme definerer vi i regelen sociologisk…”

Wohlers, P1: “Hvis et parti som Dansk Folkeparti virkelig bakker op om USAs politik, men på de indre linier syntes det er et Danmark for danskere det drejer sig om… Vores fremmedhad er meget voldsommere end det man møder i USA.”

Jakob Holdt: “Jeg får tit emails fra amerikanske studenter der er placeret i danske gymnasier, og de er rystede over at møde den der racisme i danskerne… Jeg driller lidt med at sige til danskerne at jeg flygter til Ku Klux Klan for at komme væk fra den danske racisme… de tror altid jeg overdriver lidt… Der syntes jeg altså danskerne har overhalet Ku Klux Klan i racisme 100 pct.

Flere gange fik man indtrykket af, at antipatien mod Dansk Folkeparti rakte udover det politiske.

Carl Pedersen “Jeg havde lejlighed i en paneldiskussion til at spørge Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti, som jo støtter USAs politik i det store og hele – og så sagde jeg til ham, når så Dansk Folkeparti er så pro-amerikansk, for at vende tilbage til det du begyndte med i udsendelsen, kunne man så ikke fra Dansk Folkeparti se en mere positiv holdning til indvandrerne, for det er jo det USA Dansk Folkeparti ser som et forbillede, der jo har det som en del af deres selvforståelse. Og så sagde Peter Skaarup, jamen Danmark har aldrig været, efter hans mening skulle aldrig blive, et indvandrerland og det er det der er forskellen mellem Danmark og USA. Man kunne godt som medlem af Dansk Folkeparti støtte USAs politik i krigen mod terror for eksempel, men samtidig mene at Danmark på ingen måde skulle være et land som USA. Og der syntes jeg med hensyn til dit spørgsmål om holdninger og sådan noget – Danmark er jo, det lyder banalt at sige, men Danmark er jo en del af et globaliseret samfund, Danmark kan ikke lukke sig af, Danmark bliver nødt til at erkende at indvandrere bliver en del af det danske samfund, om man kan lide det eller … det er vigtigt ikke at begå de fejl USA har begået i dens historie ved at udøve diskrimination… Jeg så gerne et holdningsskifte i Danmark, hvor , fremtid, hvor som Poul Nyrup Rasmussen udtrykte det for mange år siden, hvor Dansk Folkeparti ikke blev stueren og blev isoleret inden for det danske samfund. [Wohlers afbryder og tilføjer: “de har en kolossal indflydelse…”]… det er nærmest dem der bestemmer den politik der bliver udført, og som Jakob var inde på, et parti som kommer med de udtalelser som folk som Jesper Langballe kom med med hensyn til islam – altså nogle hadske udmeldinger omkring islam. En politiker som gjorde det i USA vil simpelthen blive frastødt af samfundsdebatten med det samme…”

Dansk Folkeparti skulle ikke omvendes politisk, men stigmatiseres udenfor indflydelse – som Ku Klux Klan er blevet det i USA. (omvendt er KKK’erne ikke så racistiske som danskerne… gab) Når der så i Danmark engang i fremtiden var nået konsensus om en positiv holdning til indvandringen, så kunne vi nyde multikulturen i al sin herlighed – som de gør i Detroit:

Jakob Holdt: “I Detroit har jeg gået rundt og studeret de store muslimske kvarterer, moskeer og kirker der slyngrer sig omkring hinanden, de har fælles parkeringsanlæg og indkørsler og så videre – en stor harmoni ik’… vi kan lære af USA hvordan de behandler indvandrerne på…”

Her kunne jeg skrive lidt om den danske velfærdsstat kontra USAs manglende ditto, men det var vel egentligt P1-værtens opgave at bringe det på banen – nu hvor han tilsyneladende mente programmet mere skulle omhandle indvandring (Læs: Dansk Folkeparti) end det udsendelsen blev præsenteret som.

Selvom Jakob Holdt og Carl Pedersen (og P1s Wohlert) stort set sagde det samme, så forsøgte sidstnævnte afslutningsvis at pakke det hele lidt ind med et strejf akademisk distance, hvorimod Holdt ufortrødent hele programmet igennem lød som en venstreradikal sirene der hylede en tone der blot irriterede.

Det undrer mig meget at P1 vælger at lade to af landets mest inkarnerede USA-hadere debattere USA med hinanden. P1 må da have et behov for legitimitet, og når de i Sommersyn har to debattører hvorfor så ikke invitere Hans Hauge eller David Gress og sætte dem overfor Pedersen eller McGuire. Så er begge fløje repræsenteret – til gavn for debatten og den almindelige oplysning. Dragsdahl og Holdt har i mine øjne på forhånd diskvalificeret sig fra seriøs debat om noget som helst.

Selv hvis debatten ikke havde været andet end pseudo-debat, så måtte man kunne forvente at ordstyreren – i dette tilfælde Christian Wohlert var sin opgave voksen, så debattørerne ikke forfalder til slogan-retorik og tom propaganda. Wohlert eftersnakkede to der var enige, og lod uanfægtet debatten omhandle Dansk Folkeparti, hvis holdning til indvandring blev karikeret til uigenkendelighed – og baggrund for samme helt blev skjult bag racisme-beskyldninger og associationer til Ku Klux Klan. P1-redaktørerne kan måske nok kalde det public service, men så lyver de for sig selv.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper