3. juli 2015

Til DR-ansat: “Synes du selv du har leveret en objektiv journalistisk beskrivelse af Mosbjerg Folkefest..”

P4 Aarhus’ dækning af Mosbjerg Folkefest 2015 blev nøjagtig som forventet. De mere end 200 deltagere bliver over en kam omtalt som ‘højreekstremister’, og artiklen kunne som sådan ligeså godt være skrevet af venstreradikale ‘Mossø for Mangfoldighed’. Det er deres argumentation, det er deres ordvalg. Jeg har fremhævet det værste, men læs det hele. Fra DR Online – Islamkritikere mødes til folkefest under politibeskyttelse.

“I morgen samles islam-fjendtlige danskere ved Mossø til en såkaldt folkefest. … Bestyrelsesmedlem Kim Møller forventer, at over 200 personer vil dukke op.

– Meningen er at have en god dag, hvor man netværker på tværs af partier og organisationer, siger han. … Det fælles emne for Mosbjerg Folkemøde ved Alken vest for Skanderborg er frygten for islam, forklarer bestyrelsesmedlem Kim Møller.

– Selve organisationen tiltrækker folk, der er islamkritiske og meget kritiske over for den udvikling Danmark og Europa undergår i disse år. …

Det er tredje år i træk personerne bag folkefesten mødes ved Mossø, og det har fået en lokal gruppe beboere i Alken-området til at stifte et modsvar – kaldet Mossø For Mangfoldighed.

– Vi synes, der mangler dialog til de her fester. … det er en meget ensidig debat.

Det siger Mia Rünitz… Sammen med omkring 30 andre beboere i Alken-området vest for Skanderborg har hun dannet Mossø For Mangfoldighed, men der bliver ikke tale om en moddemonstration, når de omkring 200 højreekstremister samles i morgen. …

Men det giver Kim Møller ikke meget for.

– Det er bare Enhedslisten, der mobiliserer mod deres politiske fjender. Det smiler vi lidt overbærende af, for det har jo ikke noget med os at gøre.”

(DR Online og DR Tekst-tv, 3. juli 2015)

Jeg skrev til journalisterne Gitte Hansen og Heikki Yding, og havde denne dialog med sidstnævnte, der tilbage i 2012 gav en lignende tendensiøs omtale af EDL-mødet i Århus. Mit indledende spørgsmål.

Vi er klar over at kommunisterne i ‘Mossø for Mangfoldighed’ kalder folk der ikke vil revolutionere det borgerlige samfund for højreekstremister. Hvordan definerer I ‘højreekstremisme’?

“… når de omkring 200 højreekstremister samles i morgen.”

Ser frem til svaret.

Kim Møller, Foreningen Mosbjerg Folkefest

Svaret fra DR Østjyllands Heikki Yding.

Hej Kim Møller.

Tak for din henvendelse. Jeg synes egentlig ikke, det er for meget at skrive højreekstremister, når I inviterer en mand med som Paul Weston, der selv kalder sig racist. Men hvis du har et andet ord, som du mener, vi skulle have brugt, vil jeg gerne høre et forslag.

Venlig hilsen

Heikki Yding

Mit svar.

Jamen Heikki, jeg har læst ‘Mossø for Mangfoldighed’s argumentation. De overser den tommetykke ironi i denne her Liberty GB-video (https://www.youtube.com/watch?v=t2kKnzW4d8w ). hvor han fortæller at han bliver kaldt racist, blot fordi han vil bevare den engelske kultur af kærlighed til sit land.

“… den engelske partileder Paul Weston taler ved folkefesten. Han gør en dyd ud af, at både tory’er og labour i England kalder ham racist og opfatter det åbenbart som et adelsmærke.” (https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=418054548319332&id=396887480436039 )

Herefter siger han specifikt “I do not dislike foreign people”. Det ville nu også være mærkeligt, når nu han på fest-adressen bor med en fransk deltager, foreningens danske formand Svend, Svends Molukkerne-afstammende kone og deres to mulatpiger. Den ældste af døtrene udgør 20 procent af foreningens bestyrelse.

Du ændrer sikkert ikke formuleringen, og det behøver du heller ikke. Jeg hører at din ekspert i radioindslaget var Rikke Louise Peters. Hun mener højreekstremisme kendetegnes ved et ønske om folkeafstemninger, og mener i ramme alvor, at partiet der arbejder for en partistat styret af folkemagtsorganer, er demokratisk.

Hvis højreekstremister er folk der mødes fredeligt for at forsvare Grundloven (årets stikord er’ suverænitet’), og ønsker folkeafstemninger – ja, men så er vi da helt vildt højreekstremistiske. Så er det bare her jeg tænker. Hvis alle 200 plus deltagere i Mosbjerg Folkefest kan kaldes højreekstremister på det grundlag, hvad bør man så som journalist kalde ‘Mossø for Mangfoldighed’ ?

Uden videre gravearbejde kan jeg sætte en kommunistisk organisation på halvdelen af underskriverne, den ene er skolet i stalinistiske DDR. Skal jeg bruge din metode, så kan jeg sågar associere talskvinden du citerer med militant kamp for kommunisme i Vietnam under Ho Chi Minh.

Synes du selv du har leveret en objektiv journalistisk beskrivelse af Mosbjerg Folkefest 2015 og ‘Mossø for Mangfoldighed’ ?

Heikki Ydings afsluttende replik.

Mange tak for svaret.

Jeg mener ikke, vi har begået nogen fejl. Du kan klage til min chef Martine Kambskard, hvis du ønsker det.

Skriv til (slettet)@dr.dk.

Venlig hilsen

Heikki Yding

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper